|
Listen over Uønskede Stoffer 2009 3 Kriterier for udvælgelse
3.1 Kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009Stofferne på LOUS udvælges enten helt systematisk, fordi de besidder nogle klart definerede uønskede egenskaber, eller fordi der er dansk fokus på at få dem substitueret. Det første trin i den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUS er at få klarlagt, hvilke egenskaber, der anses for at være mest problematiske og dermed uønskede og ud fra det fastsætte udvælgelseskriterierne. Miljøstyrelsens har valgt, at de principper, der ligger til grund for godkendelsesordningen i EU’s kemikalieregulering, REACH, afspejles i de kriterier, der er grundlaget for udvælgelsen af stoffer til LOUS 2009. Derfor er de definitioner af meget problematiske stoffer, det vil sige de såkaldte ”Substances of Very High Concern” (SVHC-stoffer), der anvendes i REACH også anvendt som en del af kriterierne for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009. Ved den systematiske gennemgang udvælges derfor stoffer, som opfylder nogle klart definerede kriterier som f.eks. problematiske klassificeringer som CMR i kategori 1, 2 og 3 eller fordi de har potentielt hormonforstyrrende egenskaber. Andre stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter, kan have særlig dansk fokus, f.eks. fordi de udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen. Miljøstyrelsen har fastsat nedenstående kriterier for udvælgelse af stoffer til LOUS 2009:
For at opnå den bedste effekt i forhold til beskyttelse af menneskers sundhed og miljø for uønskede stoffer i Danmark, er der anvendt en tonnagegrænse for stofferne på LOUS 2009. Som udgangspunkt indeholder LOUS 2009 derfor stoffer, som anvendes i mængder på over 100 tons om året i Danmark. For stoffer, der er særlig fokus på i Danmark kan tonnagegrænsen være en anden. Forbrugstal samt anvendelsesområder er baseret på industriens egne lovpligtige indberetninger til Produktregistret, der administreres af Arbejdstilsynet. LOUS 2009 indeholder i alt 40 kemiske stoffer eller stofgrupper. 3.2 Den systematiske udvælgelse af stoffer til LOUSI de følgende afsnit gennemgås de kriterier, som Miljøstyrelsen har benyttet i den systematiske gennemgang for at finde frem til stoffer med problematiske egenskaber. Stoffer er udvalgt fra de nedenstående lister. 3.2.1 EU’s liste over farlige stoffer”Listen over farlige stoffer”2 indeholder en oversigt over stoffer, der i EU er vurderet og klassificeret for deres fysisk-kemiske egenskaber, deres farlighed for menneskers sundhed samt deres effekter over for miljøet. For hvert enkelt af de ca. 8.000 stoffer/stofgrupper, er den harmoniserede fareklassificeringen i EU angivet, herunder risikosætninger, der kort fortæller om stoffernes iboende farlige egenskaber. Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i "Listen over farlige stoffer" valgt at koncentrere sig om de stoffer, der kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader. Det betyder med andre ord stoffer, der kan føre til kroniske skader, eller som kan skade de kommende generationer. Det er bl.a. stoffer, der er klassificeret som CMR i kategori 1, 2 eller 3 (stoffer som kan give kræft, skade arveanlæg, fostre eller forplantningen). CMR stoffer i kategori 1 og 2 er også blandt dem, som EU udpeger som særligt problematiske i REACH, og som er omfattet af en godkendelsesordning (autorisation). Desuden har Miljøstyrelsen valgt, at stoffer, hvor der er risiko for alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning samt stoffer, som er meget giftige for vandlevende organismer, og/eller kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet, også er relevante på LOUS 2009. Tilsammen betyder det, at stoffer, der er klassificeret for en eller flere af følgende egenskaber, er relevante på LOUS: R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. Af hensyn til prioriteringen af stofferne til LOUS 2009, er alene stoffer, der anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark, taget med. For hvert stof på LOUS er den del af klassificering, der er lever op til kriteriet for udvælgelsen til LOUS fremhævet med fed. Dette gælder også stoffer fra selvklassificeringslisten. 3.2.2 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten)Datamangel for kemiske stoffer er et stort problem bl.a. i forbindelse med vurdering af kemikaliers farlige egenskaber. Miljøstyrelsen vurderer, at der for op mod 90% af de godt 100.000 stoffer eller kemiske forbindelser på EU's fortegnelse over eksisterende stoffer (EINECS) ikke findes tilstrækkelige testresultater fra dyreforsøg og lignende. Producenter/importører har en pligt til at vurdere, om de stoffer, som bringes på markedet, er farlige på baggrund af den kendte viden om stofferne. Erfaringen viser, at datamangel for kemiske stoffer gør det meget vanskeligt at opfylde denne pligt. Det forventes dog, at registreringskravene under EU's nye kemikaliereform, REACH, i høj grad vil medvirke til, at der frem mod 2018 fremlægges data for størstedelen af de kemiske stoffer, der findes på markedet. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer4, der er blevet til ved hjælp af computerbaserede QSAR-modeller (Quantitative Structure Activity Relationships). Modellerne er anvendt til at forudsige, hvordan stoffer skal klassificeres, da de på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk/kemiske egenskaber samt sammenligning med andre stoffer med kendte farlige egenskaber, kan forudsige stoffernes iboende egenskaber og dermed deres farlighed. Nøjagtigheden af de anvendte modeller ligger omkring 80%, og det betyder, at for ca. 20% af stoffer overvurderer eller undervurderer QSAR-modellerne stoffernes farlighed (falsk positive/falsk negative). Miljøstyrelsen har benyttet QSAR-modellerne på ca. 49.000 organiske stoffer fra EINECS, som (Q)SAR-metoderne kan bruges på (dvs. at blandt andet metal-forbindelser og stoffer, der består af flere enkeltstoffer ikke indgår). På selvklassificeringslisten er angivet vejledende klassificeringer for mere end 30.000 stoffer med hensyn til følgende egenskaber:
Til LOUS 2009 er stoffer fra selvklassificeringslisten taget med, hvis de har en vejledende klassificering for skader på arveanlæggene (Mut3;R68), kræftfremkaldende effekt (Carc 3, R40), reproduktionsskadende virkning (Rep3, R63), farlighed for vandmiljøet (N; R50/53), og hvis de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark. 3.2.3 EU’s liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stofferI EU’s kemikalielovgivning REACH, er det ikke kun CMR-stoffer i kategori 1 og 2, der kan blive omfattet af kravet om godkendelse, før de må benyttes. Det gælder også for de såkaldte PBT-stoffer (Persistente, Bioakkumulerende og Toksiske (giftige) stoffer) og vPvB-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer). Netop fordi stoffer med PBT-/vPvB-egenskaber er særligt problematiske, er de også taget med på LOUS 2009. I REACH er kriterier for PBT/vPvB-stoffer defineret[5]. I den forbindelse har EU udarbejdet en liste over stoffer, som i øjeblikket anses for at have PBT- eller vPvB-egenskaber[6]. En kort beskrivelse af de kriterier, der afgør, om et stof har PBT- eller vPvB-egenskaber, kan ses i bilag C. EU er i gang med at revidere kriterierne, og arbejdet ventes afsluttet med udgangen af 2010. Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der findes på EU’s liste over PBT-stoffer/vPvB-stoffer kommer med på LOUS, når de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark. På den måde sikres det, at der kommer øget fokus på de stoffer, der udgør et særligt problem. Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med at identificere nye PBT-/vPvB-stoffer eller frikende mistænkte PBT-/vPvB-stoffer sker løbende. Det er en teknisk arbejdsgruppe under EU, der løbende vurderer nye videnskabelige testdata til afklaring af, om specifikke kemiske stoffer har PBT eller vPvB egenskaber. Det betyder, at for nogle stoffer bliver det fastlagt, at der er tale om PBT/vPvB-stoffer, mens andre stoffer bliver frikendt for PBT/vPvB-egenskaber. Indtil der er truffet en afgørelse er de pågældende stoffer under mistanke for at have PBT/vPvB-egenskaber. Det vil fremgå af LOUS, hvilken status stoffet har. De PBT-/vPvB-stoffer, der er med på LOUS 2009, er alle stoffer, som på nuværende tidspunkt falder ind under EU-kriterierne. Da arbejdet med at vurdere disse stoffer er en løbende proces, kan undersøgelser af stoffernes egenskaber derfor bevirke, at et stof som i 2009 blev anset som et PBT-/vPvB-stof, ikke nødvendigvis er det i 2011, fordi ny viden har fjernet mistanken, ligesom det modsatte kan forekomme. 3.2.4 EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaberPotentielt hormonforstyrrende stoffer, der er klassificeret for CMR-effekter i kategori 1 og 2, er omfattet af godkendelsesordningen i REACH. For andre stoffer med potentielt hormonforstyrrende egenskaber, er der mulighed for, at de optages på godkendelsesordningen efter en særlig vurdering af stoffet. Det skyldes, at der endnu ikke er udviklet internationalt accepterede testmetoder til at undersøge, om et stof har hormonforstyrrende egenskaber, og der findes derfor heller ikke fuldt standardiserede kriterier til at kunne klassificere for alle hormonforstyrrende egenskaber. På nuværende tidspunkt har arbejdet i EU med at prioritere stoffer til yderligere undersøgelse for hormonforstyrrende egenskaber, når anerkendte testmetoder er udviklet, ført til en liste med 194 stoffer. Der er stor forskel på evidensen af de data, som har ført til, at stofferne er på EU’s liste[7]. Listen er dynamisk. Efterhånden, som der bliver indsamlet mere viden på området, kan der både tilføjes og fjernes stoffer fra listen. Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der optræder på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber, kommer med på LOUS, når de anvendes i en mængde på mere end 100 tons om året i Danmark, med mindre de allerede er reguleret ved forbud eller en godkendelsesordning. Alle stoffer på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber, fremgår af bilag B. Den findes også på Miljøstyrelses hjemmeside: 3.2.5 Prioriterede stoffer i forhold til VandrammedirektivetDe udvalgte stoffer på LOUS 2009 er sammenholdt med de stoffer, som er omfattet af EU’s Vandrammedirektiv[8]. Der er p.t. 33 stoffer/stofgrupper, som er prioriterede på baggrund af deres tilførsel til og forekomst i vandmiljøet samt deres egenskaber med mulighed for skadelige effekter på mennesker og miljø. Ved udpegningen er der sondret mellem prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer, som er de potentielt mest skadelige stoffer. For alle de prioriterede stoffer inklusiv de farlige, gælder det, at der skal ske en progressiv reduktion i tilførslerne (dvs. udledninger, luftemission og tab af stoffer) til vandmiljøet med henblik på at kunne opfylde kvalitetsmålsætninger i vandmiljøet senest i 2015. Herudover skal der senest i 2020 (en generation) være sket en stop for tilførsler af de prioriterede farlige stoffer til vandmiljøet. En stor del af disse stoffer er enten omfattet af pesticid[9]- og/eller biocidreguleringen[10] og er derfor ikke med på LOUS 2009. De øvrige stoffer, som anvendes over 100 tons i Danmark, er med på LOUS. Det fremgår under hvert stof på LOUS, hvis det er et af de prioriterede stoffer eller prioriterede farlige stoffer i Vandrammedirektivet. 3.2.6 Anvendelse i DanmarkEfter at have identificeret stoffer med problematiske egenskaber, er det via udtræk fra Produktregistret undersøgt i hvilke mængder stofferne anvendes i Danmark samt til hvilket formål. Der er fokuseret på tonnage grænser, anvendelsesområder, herunder om der er særlige grunde til at omfatte eller fravælge de enkeltestoffer til LOUS 2009. 3.2.6.1 Udtræk fra ProduktregistreretI Danmark skal farlige kemiske produkter anmeldes til det danske Produktregister, hvis de bruges erhvervsmæssigt. Producenter og importører har pligt til at ajourføre oplysningerne. Produktregisteret er en vigtig kilde til at give et overblik over, hvilke og hvor kemiske stoffer anvendes i Danmark. De tal, der har dannet baggrund for nærværende liste over uønskede stoffer, er fra 2007-08. Produktregistret har undersøgt, hvilke af stofferne som opfylder kriterierne for problematiske egenskaber, der anvendes i Danmark. 3.2.6.2 Tonnage grænserStoffer med problematiske egenskaber, der anvendes i en mængde på over 100 tons om året i Danmark, er taget med på LOUS. Tonnagegrænserne er sat for at få fokus rettet mod de problematiske stoffer, der anvendes i størst mængde, og dermed udgør den største risiko for eksponering af forbrugere eller miljøet i Danmark. Der er ingen tonnagegrænser for stoffer, der er udvalgt ved supplerende udvælgelse, herunder de stoffer der har særlig dansk fokus. 3.2.6.3 Substitution af farlige stofferNår der substitueres, er det vigtigt at sikre, at alternativerne ikke har ligeså farlige effekter som det stof, man ønsker at substituere væk. Alle stoffer, som har en eller flere af de problematiske egenskaber, som er defineret ved de samme kriterier som stoffer til LOUS, vil fremgå af Miljøstyrelsens ”Effektliste”, se afsnit 3.5. Effektlisten har dog ingen tonnagegrænse og alle problematiske stoffer er derfor med uanset, om de bruges i Danmark. 3.2.6.4 Fravælgelse af stoffer til LOUSSelvom et kemisk stof umiddelbart opfylder alle kriterierne for at komme på LOUS 2009 med hensyn til problematiske egenskaber og forbrug, kan der være forhold, der gør, at stoffet i sidste ende alligevel ikke kommer på listen. F.eks. er stoffer, som udelukkende benyttes som biocider og pesticider frasorteret, da disse stoffer i forvejen er reguleret via en godkendelsesordning. Dog er biocider og pesticider, som også har anden anvendelse taget med, hvis denne anden anvendelse udgør over 100 tons årligt. Ligeledes er stoffer, der udelukkende bruges i forbindelse med syntese af andre kemikalier og i lukkede produktionsanlæg, valgt fra. Også stoffer, der udelukkende bruges i medicinalindustrien eller som laboratoriekemikalier, er fravalgt. De skønnes enten at udgøre en mindre risiko for eksponering af sundhed og miljø, eller de er underlagt andre undersøgelses- eller kontrolordninger. Stoffer, der anvendes til motorbrændstof og forbrænding, er heller ikke taget med på listen, selvom de kan have problematiske klassificeringer. Det skyldes, at de beskrevne anvendelser ikke anses som uønskede. Det samme gælder for de olieafledte stoffer. Den uønskede anvendelse gælder ikke, når de forekommer som en naturlig del af benzin- og olieprodukter, men alene når de anvendes i andre sammenhænge. De forbrugsdata, som industriens indberetter til Arbejdstilsynets produktregister, er fortrolige. Derfor er der lavet en særlig vurdering af brugen af stoffer, som kun anvendes af 1-3 virksomheder i Danmark. Hvis denne brug vurderes som sikker, er stoffet ikke taget med på LOUS. Stoffer som dannes ved forskellige industrielle processer er ikke taget med på listen, da listen kun omfatter stoffer, som rent faktisk anvendes som kemiske stoffer. Det betyder f.eks.. at stoffer som dioxiner og furaner ikke er taget med, da det ikke er stoffer, der direkte anvendes, men stoffer som kan dannes som biprodukt i forbindelse med f.eks. forbrænding. Stofferne er stadig i fokus, men arbejdet med den danske tværministerielle dioxinhandlingsplan, hvor der blev arbejdet for en fortsat minimering af dioxinudslip samt for mere viden om hidtil ukendte kilder til dioxin, blev afsluttet i 2005. Kontrol og overvågning af kilder til dioxinforurening pågår stadigvæk bl.a. i forbindelse med Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer ligesom stofferne er omfattet af den globale Stockholm Konvention om persistente organiske miljøgifte. Alle stoffer, som er optaget på LOUS, alene fordi de optræder på selvklassificeringslisten, er efterfølgende blevet vurderet af eksperter indenfor QSAR. Alene stoffer, hvor denne ekstra ekspertvurdering underbygger QSAR data, er medtaget på LOUS. 3.3 Den supplerende udvælgelse af stoffer til LOUSI forbindelse med den hidtidige indsats for at minimere belastningen af mennesker og miljø fra kemiske stoffer mest muligt, er nogle stoffer/stofgrupper tidligere blevet identificeret som problematiske på grund af deres effekter på miljø og sundhed. Det kan være stoffer, der udgør et specielt problem i f.eks. affaldsstrømmen eller for grundvandet. For at sikre at LOUS repræsenterer alle de stoffer, som Miljøstyrelsen mener er problematiske for sundhed og/eller miljø, er der som et supplement til den systematiske udvælgelse foretaget en mere pragmatisk udvælgelse af stoffer. Denne udvælgelse er sket på baggrund af følgende fem kriterier:
3.3.1 Stoffer, der er under afviklingStoffer, der er under afvikling enten nationalt, i EU eller globalt på grund af stoffets sundheds- eller miljøegenskaber, men hvor der for visse anvendelsesområder endnu ikke er sat tidsfrister, fordi der på disse områder endnu ikke findes tekniske og økonomisk anvendelige alternativer eller stoffer, hvor anvendelsesbegrænsning er på vej eller under overvejelse i EU. 3.3.2 Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænsetStoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset, men hvor anden anvendelse også anses for sundheds- eller miljømæssig betænkelig. 3.3.3 Stoffer, der er problematiske i affaldsstrømmeneStoffer, der gør anvendelsen af restprodukter fra affaldsstrømmene (røggasrensningsprodukter, slagger, slam og kompost) problematisk. 3.3.4 Stoffer, der har særlig dansk fokusStoffer, hvor der er dansk fokus på afvikling eller begrænsning i anvendelsen. 3.3.5 Stoffer, der er problematiske for grundvandetStoffer, der anses for at være problematiske for grundvandet. 3.4 Udvælgelseskriterier der er udgået i forhold til LOUS 2004I forhold til den seneste LOUS fra 2004 er alene kriteriet med klassificering med R42 ”Kan give overfølsomhed ved indånding” udgået. Baggrunden for dette er, at Miljøstyrelsen har lavet en undersøgelse af de stoffer på LOUS 2004, som udelukkende var på listen over uønskede stoffer som følge af denne klassificering. Undersøgelsen viste, at der ingen risiko var for forbrugerne i forhold til udsættelsen for de stoffer fra forbrugerprodukter. Anvendelsen i forbrugerprodukter var meget begrænset, og i de tilfælde, hvor stofferne blev anvendt, var der ingen eksponering af forbrugerne. Derfor er der ingen grund til at identificere de stoffer, som uønskede. Den professionelle anvendelse af disse stoffer i industrien er reguleret af anden lovgivning med regler om enten substitution, indkapsling, personlige værnemidler eller på anden måde reguleret, så de ansatte ikke udsættes for sundhedsfarer. 3.5 EffektlistenEffektlisten indeholder alle de stoffer, som opfylder kriterierne for udvælgelse til LOUS 2009, uden hensyntagen til om de bruges i Danmark. Effektlisten består af ca. 19500 stoffer, som er udvalgt efter følgende kriterier, der er beskrevet i det tidligere kapitlet om udvælgelseskriterier: · Problematiske egenskaber på ”EU’s liste over farlige stoffer” · Problematiske egenskaber i forhold til computerbaserede modelberegninger på ”Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer” (QSAR-listen) · Identificerede PBT/vPvB-stoffer i EU · På ”EU's prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber,” Effektlisten er en hjælp til virksomhederne, så de kan undgå stoffer med lignende effekter, når de går i gang med at lede efter bedre alternativer. De stoffer der er på LOUS, fordi de har særlig dansk fokus, er derfor også taget med på Effektlisten. Effektlisten udgives udelukkende elektronisk som selvstændigt dokument på Miljøstyrelsens hjemmeside[11]. [5] Bilag XIII til REACH angiver kriterierne for identifikation af PBT/vPvB-stoffer. [6] EU’s liste over stoffer med PBT/vPvB-egenskaber: [7] EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/ [8] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger" (Vandrammedirektivet). [9] Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (Pesticiddirektivet). [10] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (Biociddirektivet). [11] Effektlisten kan ses her:
|