| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport
LÆSEVEJLEDNING
Rapporten indeholder en række hovedafsnit, som kan læses uafhængigt af hinanden. Der er i teksten indsat henvisninger til andre afsnit, hvor supplerende omtale af et emne kan findes.
Det anbefales dog under alle omstændigheder at læse Forord, Sammenfatning og konklusioner samt afsnit 2 om de anvendte metoder. Dermed opnås et overblik over evalueringens samlede omfang og de anvendte metoder.
De otte hovedafsnit er:
1. Vejstøjstrategiens hovedpunkter
Kort resumé af Vejstøjstrategien fra 2003.
2. Metode
Oversigt over de metoder, der har været anvendt til gennemførelse af denne evaluering.
3. Helbredseffekter og gener
Afsnittet beskriver den aktuelle viden om vejstøjens helbredsmæssige og genemæssige effekter. Det introducerer også ny viden om oplevede støjgener ved boligen og i bymiljøet. Det kan læses som en selvstændig oversigt og suppleres af bilag 1, Vägtrafikbuller och hälsa – Aktuellt forskningsläge.
4. Vejstøjstrategiens initiativer
Afsnittet kan læses som en selvstændig status for de ti statslige initiativer og beskriver de aktiviteter, der er gennemført fra 2003 til i dag. Afsnittet afsluttes med en oversigt over initiativerne og deres status.
5. Kommunernes indsats
Dette afsnit gør status for kommunernes brug af de virkemidler, der er beskrevet i Vejstøjstrategien, samt kommunernes arbejde med vejstøj i det hele taget. Derudover beskrives kommunernes hidtidige erfaringer med brugen af støjhandlingsplaner. Der indgår også en beskrivelse af borgernes og politikernes holdninger til vejstøj. Afsnittet indeholder en lang række citater fra de interviews, der er gennemført med 35 kommuner.
6. Status for de tekniske hjælpemidler
Afsnittet gennemgår udviklingen i den tekniske status og økonomi for Vejstøjstrategiens virkemidler. For nogle af virkemidlerne er der yderligere oplysninger i afsnit 4 om Vejstøjstrategiens initiativer (dæk og køretøjer, støjisolerende vinduer, støjreducerende belægninger).
7. Nøgleindikatorer
Dette afsnit beskriver de parametre eller indikatorer, der anvendes i Danmark til at måle vejstøj og udviklingen i vejstøjens effekter. Der diskuteres også en række andre indikatorer, som eventuelt kan finde anvendelse.
8. Situationen i andre lande
En kort introduktion til situationen i de øvrige nordiske lande.
9. Aktuelle initiativer
Det sidste afsnit indeholder en oversigt over aktuelle statslige initiativer om trafik, planlægning og byudvikling, som udstikker rammer for statens fremtidige indsats på vejstøjområdet.
10. Referencer
Der er bagerst i rapporten indsat en samlet referenceliste. I teksten er alle referencer desuden anført som fodnoter.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Maj 2010, © Miljøstyrelsen.
|