Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008
3 Resultater
- 3.1 deltagende kommuner og deres bidrag til undersøgelserne
- 3.2 Antal rotter fra kommunerne
- 3.3 Undersøgelse af rotterne
- 3.4 Udvikling i rotternes resistensniveau i kommunerne
3.1 deltagende kommuner og deres bidrag til undersøgelserne
I perioden 2001 – 2008 er der i alt blevet modtaget 2680 rotter til undersøgelse for resistens, og 210 kommuner har deltaget. I Tabel 3 er givet en opgørelse over de deltagende regioner, som de har været opdelt, og hvornår de har medvirket i den regionale indsamling. Samtidig giver tabellen en oversigt over de kommuner, der har medvirket med ”ad hoc” rotter samt ”diverse” rotter. Med undtagelse af 2001 og 2008, hvor undersøgelsen ikke dækkede hele kalenderåret, har der i hvert af de øvrige år medvirket 33 – 43 kommuner, hvoraf mellem 29 og 41 har været del af den regionale indsamling.
Som det ses i Tabel 4 medvirkede totalt set 205 kommuner i den regionale undersøgelse, mens 3 kommuner (Ølgod, Varde og Skælskør) udelukkende deltog med ”ad hoc” rotter, og 2 kommuner (Ramsø og Lyngby-Taarbæk) bidrog udelukkende med rotter i ”diverse”-gruppen. En del kommuner har bidraget med rotter i mere end en gruppe.
Når man fraregner Fanø og Christiansø, som begge er uden rotter, er der 274 kommuner tilbage i den kommunestruktur, som eksisterede frem til 1. januar 2007. Med 210 deltagende er det således 76,6% af kommunerne, der har medvirket.
Klik her for at se: Tabel 4. Antal medvirkende kommuner fra de enkelte amter / enheder.
3.2 Antal rotter fra kommunerne
I Tabel 5 ses en oversigt over antal leverede rotter per kommune. Det var ønsket at få 10 rotter fra hver kommune ved den regionale undersøgelse. Her er alle rotter (regionale undersøgelse, ad hoc og diverse) medtaget, idet det for den enkelte rottebekæmper er uden betydning, hvordan rotten grupperes, når den er kommet til laboratoriet til undersøgelse. Af de i alt 210 medvirkende kommuner, bidrog de 95 med op til 9 rotter, mens 115 kommuner leverede 10 eller flere totter. Gennemsnittet per kommuner ligger på 12,8 rotter.
Tabel 5. Oversigt over antal rotter leveret fra de enkelte kommuner.
3.3 Undersøgelse af rotterne
Af de i alt modtagne 2680 døde 410 inden de kunne undersøges for eventuel resistens. I en lang række tilfælde havde disse tydelige blødninger, der viste, at rotterne havde ædt udlagt rottegift på fangstlokaliteten.
De resterende rotter er blevet undersøgt, og resultaterne ses i oversigtsform for samtlige kommuner i Bilag 1, hvor samtlige 276 kommuner er medtaget.
Der er ved undersøgelser af rotterne konstateret resistens mod coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum. Disse resistensniveauer er alle af betydning for den praktiske bekæmpelse. Da warfarin ikke anvendes i praktisk rottebekæmpelse, har resistens på dette niveau ingen betydning for praktisk rottebekæmpelse, da de warfarin-resistenste rotter skulle kunne bekæmpelse med alle de til rådighed værende midler inklusiv coumatetralyl.
For den tidligere Ribe Kommune i den nuværende Esbjerg Kommune er med t) i tabellen angivet, at der blev fundet en let nedsat følsomhed hos en enkelt rotte, der overlevede en enkelt dags fodring på brodifacoum, mens den ikke overlevede en senere udført undersøgelse med 2 dages fodring.
En tendens til let nedsat følsomhed over for brodifacoum er tidligere set i danske rotter, som det fremgår af Lund og Lodal (1990 og 1991). Greaves (1994) refererer lignende tilfælde fra egne og andres undersøgelser, hvor der er tale om let nedsat følsomhed over for brodifacoum i visse bestande, hvori der i øvrigt er resistens på et højt niveau som her mod difenacoum.
Ved afslutningen i 2008 var fordelingen af kommuner med hensyn til resistensniveau som anført herunder i Tabel 6.
Tabel 6. Oversigt over antal kommuner på hvert resistensniveau fundet i perioden 2001 – 2008.
Det skal nævnes, at 3 kommuner (Suså, Bredebro og Støvring) hver kun leverede en enkelt rotte, der dog døde, inden den kunne undersøges for eventuel resistens. Kendetegnende for disse rotter var, at de døde med blødninger, hvilket indikerer, at de har fået gift på fangstlokaliteten og ikke har været resistente. I Tabel 6 indgår de i gruppen for ikke konstateret resistens.
3.4 Udvikling i rotternes resistensniveau i kommunerne
Sammenholdes Tabel 6 med Tabel 2, som omfattede data for i alt 144 kommuner indsamlet i perioden 1962 - 2001, ses umiddelbart en forøgelse i antallet af kommuner med forekomst af resistente rotter. En årsag er, at der i Tabel 6 med 210 kommuner indgår ca. 50% flere end i Tabel 2.
Undersøgelse af kommuner, der ikke før har leveret rotter, siger ikke umiddelbart noget om udvikling af resistens med hensyn til niveau over tid. Det kan derimod analyseres ved at se på udviklingen i de kommuner, der indgår i begge tabeller. I Tabel 7 er samlet data for status for de i alt 115 kommuner, der indgår i såvel Tabel 2 som Tabel 6. Tælles sammen har i alt 48 kommuner uændret status med hensyn til resistensniveau (Ingen: 33; Bromadiolon: 11; og Difenacoum: 4). De øvrige 67 har ændret status. Ses udelukkende på status har 12 kommuner ændret status i nedadgående retning, mens 55 kommuner er steget et eller flere trin i resistensniveau. I sidste kolonne i Tabel 7 er udelukkende set på de 48 kommuner, hvorfra mindst 10 rotter er blevet undersøgt, hvilket i de fleste tilfælde er kommuner, der har leveret mere end 10 rotter, da de døde før forsøg ikke indgår i den kolonne af tabellen. Uændret status gælder da for 17 kommuner, lavere niveau gælder for 2 kommuner, mens de øvrige 29 kommuner viser et resistensniveau, der er mindst et trin højere. Med disse tal må det konstateres, at stigning i resistensniveau er væsentligt mere fremtrædende end nedgang eller status quo.
Tabel 7. Antal kommuner på hvert resistensniveau i perioden 2001-2008 sammenholdt med status 1962-2001
For alle de undersøgte kommuner kan det for udfaldet af undersøgelserne være af interesse at sammenholde resultater af undersøgelserne med det antal rotter, der har været til rådighed for undersøgelser. Derfor vises i Tabel 8 det niveau, der blev resultatet for perioden 2001-2008 sammenholdt med det antal rotter, der overlevede frem til undersøgelse. Det bemærkes, at ingen rotter til undersøgelse kun er relevant for gruppen med ikke konstateret resistens (”Ingen”), og som tidligere nævnt drejer det sig om kommunerne Suså, Bredebro samt Støvring.
Resistens på difenacoum-niveau er fundet i 18 kommuner med mindre end 10 rotter til rådighed, og for bromadiolon-niveau gælder det samme for 29 kommuner. Af de i alt 10 kommuner med coumatetralyl-niveau som slutresultat leverede de 4 kommuner under 10 rotter, mens de 6 leverede mere end 10.
I alt er 91 kommuner sluttet med den status, at der ikke er konstateret resistens. De 29 kommuner har leveret 10 eller flere rotter, som kunne undersøges. Derimod må det konstateres, at 62 kommuner leverede under 10 rotter, der overlevede frem til undersøgelse. Ligger disse kommuner tæt omgivet af kommuner med resistens, kan det manglende fund af resistens med en vis sandsynlighed søges i det lave antal undersøgte rotter. Ligger en af disse kommuner derimod i et område domineret af kommuner uden resistens, er det mere sandsynligt, at den rette tilstand faktisk vises på basis af relativt få undersøgte dyr. Rotter med warfarin-resistens har ikke betydning for den praktiske bekæmpelse, mens det bør nævnes, at det i denne gruppe var muligt at undersøge 10 eller flere rotter i 6 af de 17 kommuner.
Rotter i gruppen ”ad hoc” er undersøgt efter en vurdering af situationen, og det har været vurderet, at der kunne være tale om resistens. Med undtagelse af kommunerne Hvidebæk, Karup og Tinglev er der i alle tilfælde med ”ad hoc” rotter konstateret resistens blandt de undersøgte dyr. De 3 nævnte kommuner har også deltaget i den regionale undersøgelse, og for både Hvidebæk og Karup er der i regional sammenhæng konstateret difenacoum-resistens. For Tinglev er der ikke i noget tilfælde fundet resistens blandt i alt 16 undersøgte rotter. For Dianalund og Skælskør blev resistens mod bromadiolon konstateret på en enkelt modtaget rotte fra hver af de omhandlede ”ad hoc” fangstlokaliteter.
3.4.1 Kort over resistens 2001 - 2008
Status for 210 kommuner, som har leveret rotter til resistensundersøgelser i perioden 2001 til 2008 er afbildet på kortet i Figur 3. Alle data, der ligger til grund for kortet findes i Bilag 1 og Bilag 2, kolonnen for 2001 – 2008.
Udganspunktet for kortet i Figur 3 er det højeste niveau af resistens fundet i en kommune, uanset hvor mange rotter, der er fundet resistente. I tilfælde af flere fangstlokaliteter inden for en kommune, kan resistensniveauet variere mellem de enkelte fangstlokaliteter. Dette kan ses på Figur 4, hvor alle fangstlokaliteter for de 2680 rotter er afmærket med det højeste niveau, som er fundet på den enkelte fangstlokalitet.
Det ses, at det nordlige og sydlige Jylland, Langeland, Lolland, Falster og Møn, Bornholm og det meste af det nordlige Sjælland er uden forekomst af resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. Difenacoum-resistens ligger foruden med nogle spredte forekomster mere koncentreret i et bælte hen over Jylland fra Kolding til Horsens og derfra mod vest, på den vestlige del af Fyn samt i et østligt liggende bælte fra det sydlige Sjælland op mod København. Bromadiolon-resistens er fundet ind mellem fundene af difenacoum-resistens mens ellers uden for de ovenfor nævnte hovedstrøg for udbredelse af difenacoum-resistens. Lokaliteter med coumatetralyl-resistens ligger mest iøjnefaldende i udkanten af områder præget af stærkere resistens, hvilket ses i nordlige og nordvestlige Sjælland samt i det vestlige Jylland.
3.4.2 Slutstatus for 1962 til 2008
I perioden 2001 – 2008 er indsamlet data fra 210 kommuner. Indtil 2001 var indsamlet data fra 144 kommuner jf. Tabel 2, og 115 af disse har leveret rotter i perioden 2001 – 2008. Lægges data fra de resterende 29 kommuner sammen med resultaterne for perioden 2001 – 2008 kan det samlede kort for alle landets kommuner vises som i Figur 5. Antallet af kommuner på de forskellige resistensniveauer for alle undersøgte rotter siden 1962 ses i Tabel 9.
Tabel 9. Antal kommuner på de forskellige resistensniveauer blandt brune rotter indfanget 1962-2008.
Det skal bemærkes, at et angivet resistensniveau ikke er ensbetydende med, at alle rotteforekomster i kommunen er resistente. Resistens kan forekomme meget lokalt i en kommune, og resistenssignaturen kan være baseret på en enkelt eller meget få rotter, der i kommunen er fundet resistente. Ikke resistente rottebestande vil kunne bekæmpes med det svageste aktivstof, coumatetralyl, selv om en kommune har en karakteristik på et betydende resistensniveau. Enkelte kommuner uden farvesignatur ligger omkranset af kommuner med et resistensniveau, der bør tages i betragtning i kommunen. Disse kommuner har ikke leveret rotter til undersøgelse, men det kan formodes, at der kan forekomme resistens i lighed med tilfældet i nabokommunerne. I kommuner med signatur for warfarin-resistens skulle det på baggrund af resultaterne være muligt at bruge coumatetralyl.
En liste med de fundne resistensniveauer, der knytter sig til kortet i Figur 5 og data i Tabel 9 ses i Bilag 2.
Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.