| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af pesticidindikatoren PestNaB

4 Kvantitativ analyse af PestNaB

• 4.1 Antagelser for beregningerne
• 4.2 Udvælgelse af kvadrater
• 4.3 Principper for sammenligning og aggregering
• 4.4 Acceptkriterier
• 4.5 Analyse af mulig korrelation mellem delindikatorerne
• 4.6 Kritiske pesticider
• 4.7 Følsomhedsanalyse
• 4.8 Opsummeringer

I tidligere afsnit er der foretaget en teoretisk analyse af de enkelte delindikatorer. I dette kapitel er der foretaget en videre analyse af PestNaB ud fra sammenlignende beregninger.

Som en del af analysen er der foretaget en række beregninger af PestNaB for forskellige scenarier. Gennem disse scenarier er det belyst, hvorledes resultaterne af PestNaB-beregningerne ændres ved en række forhold. Resultaterne af analysen er anvendt i den samlede vurdering af PestNaB. Beregninger er foretaget for et begrænset antal, tilfældigt udvalgte kvadrater i Danmark. Kapitel 4.2 beskriver de udvalgte kvadrater.

Følgende emner er søgt belyst gennem beregningerne:

• Aggregering. I den aggregerede indikator tæller de enkelte delindikatorer ligeligt. Ved aggregeringen i PestNaB udelades de tilfælde, hvor mindst en delindikator er i uoverensstemmelse med de andre delindikatorer. Dette synes umiddelbart at være en væsentlig forenkling, og der er risiko for, at værdifuld information går tabt ved denne procedure. Betydningen heraf for resultatet af beregningen er vurderet og analyseret.
   
• Vægtning. Ved beregning af den aggregerede indikator vægtes en lille forbedring lige så meget som en stor forbedring, ligesom en lille forværring vægtes lige så meget som en stor forværring. Det er analyseret, hvorvidt en ændring i acceptkriteriet for, hvornår en delindikator indikerer højere (eller lavere) belastning ved ét scenarium i forhold til et andet scenarium, vil have betydning for PestNaB.
   
• Effekter af diverse tiltag. Dette omfatter fx gengivelse af effekter af reduceret pesticidforbrug og forbud mod visse pesticider.
   
• Effekter af ændringer i arealanvendelsen. Dette omfatter fx inddragelse af brakområder til landbrugsområder, omlægning til økologisk drift og etablering af naturområder.
   
• Følsomhed i forhold til kritiske data. Kritiske data er fx pesticidernes toksicitet, afstand til natur og mængde af natur. Analysen omfattede udpegning af de mest kritiske parametre, der skal bestemmes med størst mulig præcision. Samtidig blev det vurderet, om disse parametre kan bestemmes med den nødvendige præcision.
   
• Korrelation mellem de enkelte delindikatorer. Dette omfattede en analyse af, om der i visse tilfælde er indikatorer, der er negativt korrelerede, samt om der findes ”dominerende” delindikatorer.

Kjær et al. (2008) har allerede foretaget en række scenarieberegninger. Da analysearbejdet imidlertid primært er baseret på sammenligninger mellem to eller flere scenarier, og ikke på absolutte værdier, er beregningsøvelserne gentaget med det reducerede antal kvadrater.

4.1 Antagelser for beregningerne

Doseringen af pesticiderne er beregnet ud fra:

• data for det samlede dyrkede areal af de forskellige afgrøder i Danmark (A_c), (c er de forskellige afgrødetyper)
   
• salgstallene (S_j) og data rapporteret i bekæmpelsesmiddelstatistikkerne for standarddoseringen (g a.i./ha) (SD_j,c) (j er samtlige pesticider rapporteret i bekæmpelsesmiddelstatistikkerne, c er de forskellige afgrødetyper)
   
• for de enkelte kvadrater: data for arealet for de forskellige afgrødetyper (Ak_k,c,l). Ak_k,c,l (naturtype) angiver arealet i kvadratet (k), hvor afgrødetype (c) dyrkes, og som befinder sig i afstandszonen (l) fra en naturtype, som enten kan være en terrestrisk jordbiotop, et vandløb eller vandhul/sø. 6 afstandszoner er betragtet i PestNaB: 2-5 m, 4-10 m, 10-20 m, 20-50 m, 50-100 m og >100 m.
   
• Hvis der er krav om sprøjtefri zoner for pesticidet, er sprøjtning med pesticidet inden for sprøjtezonen udelukket i beregningerne

Det samlede areal i kvadrat k, hvor afgrøde c dyrkes (AK_k,c), beregnes derfor af:

Den samlede dosering af et pesticid j på et kvadrat k (M_jk) beregnes af:

4.2 Udvælgelse af kvadrater

Figur 4.1 viser placeringen af de 500 kvadrater. Det fremgår – rent visuelt – at Danmark er godt repræsenteret ved disse kvadrater.

Figur 4.1 Geografisk placering af de 500 tilfældigt udvalgte kvadrater

Til videre analyse er rangstyrken beregnet for samtlige kvadrater (Kjær et al. 2008) og for de 500 kvadrater. Rangstyrken er beregnet ved sammenligning af scenarium 1 med scenarium 2:

• Scenarium 1: arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2007 (BH=2,51)
• Scenarium 2: her er 3 scenarier anvendt:
  • målsætning 2003 (BH=1,74)
  • målsætning 2007 (BH=2,18)
  • arealanvendelse, natur og salg af pesticider for 2001 (BH=2,19)

Resultaterne af disse beregninger er vist i tabel 4.1.

Det fremgår af tabel 4.1, at der er en meget god sammenhæng mellem de beregnede rangstyrker for samtlige kvadrater hhv. de 500 kvadrater. Den numerisk største forskel er på 0,04.

Tabel 4.1 Beregnede rangstyrker for samtlige kvadrater og de 500 tilfældigt udvalgte kvadrater. Scenarium 1 svarer til arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2007. Scenarium 2 er de to referencescenarier eller forholdene i 2001. En positiv værdi indikerer, at naturbelastningen er størst for forholdene i 2007 (Scenarium 1).

a) Samtlige kvadrater
b) 500 kvadrater

Det vil umiddelbart forventes, at usikkerheden på indikatoren vokser med faldende antal kvadrater – alt andet lige. Til en grov vurdering af dette kan følgende udtryk anvendes til beregning af ændringen i rangstyrken ved, at Antal_{Scenarium 1} øges med et antal N, samtidigt med at Antal_{Scenarium 2} reduceres med samme antal N:

Hvor

For sammenligningerne rapporteret i tabel 4.1 er den numerisk største forskel mellem de beregnede rangstyrker ved anvendelse af samtlige kvadrater hhv. de 500 kvadrater på 0,04. Dette svarer til, jf. ovenstående formel, at 5.000 (eller 2%) af de ca. 250.000 sammenligninger er ændret i forhold til, hvad der ville forventes, hvis de 500 kvadrater var fuldstændigt repræsentative for samtlige kvadrater.

Samlet vurderes det, at det er acceptabelt at analysere PestNaB ved at begrænse beregningerne til de tilfældigt udvalgte 500 kvadrater.

4.3 Principper for sammenligning og aggregering

I den aggregerede indikator tæller de enkelte delindikatorer ligeligt. Herved undgås den meget svære og ikke altid objektive indbyrdes vægtning af de enkelte indikatorer. Ved aggregeringen i PestNaB udelades således de tilfælde, hvor mindst en delindikator er i uoverensstemmelse med de andre delindikatorer. Dette synes umiddelbart at være en væsentlig forenkling, og der er risiko for, at værdifuld information går tabt ved denne procedure. Der er derfor lavet beregninger, hvor der sammenlignes for hver beskyttelseskategori (markflade, jord, overfladevand), og hvor et scenarium bedømmes bedre end det andet scenarium, hvis et vist antal af delindikatorerne for beskyttelseskategorien peger i den samme retning (se tabel 4.2).

En betragtning kunne også være den, at sammenligningen bør foregå på et højere niveau, og at sammenligningen kunne tage udgangspunkt i, hvorvidt de enkelte beskyttelseskategorier (markfladen, terrestrisk kantbiotop, overfladevand) får det dårligere eller bedre. Dette vil også være i overensstemmelse med de gængse principper for miljørisikovurdering af kemiske stoffer, hvor man betragter de enkelte økosystemer overfladevand, sediment og jord, og hvor man, for at beskytte økosystemet, er nødt til at beskytte de enkelte arter i økosystemet. Dette er søgt undersøgt for overfladevand (se tabel 4.2). For at gennemføre samme øvelse med delindikatorerne for de øvrige beskyttelseskategorier kræver det, at de anvender samme mål for eksponeringsniveauet og samme enhed for toksiciteten. Det er, med den nuværende formulering af delindikatorerne for markfladen, ikke muligt at lave tilsvarende sammenligning, og for den terrestriske kantbiotop vurderes datagrundlaget for spinkelt til at foretage en sådan sammenligning.

Beregningerne udføres ved sammenligning af to scenarier:

• Scenarium 1: arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2007 (BH=2,51)
• Scenarium 2: arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2001 (BH=2,19)

Forskellige alternativer til aggregering er testet. For hver beskyttelseskategori er der undersøgt to alternative metoder til aggregering. En beskrivelse af de alternative metoder til aggregering fremgår af tabel 4.2.

Tabel 4.2 Oversigt over undersøgte aggregeringsprincipper. D_i,j angiver den beregnede delindikator for delindikator i og scenarium j. Aggregeringsprincipperne er undersøgt ved at sammenligne scenarium 1, som svarer til arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2007, med scenarium 2, som svarer til arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2001.

*D_10-12,j: max (D_10,j, D_11,j, D_12,j); D_13-15,j: max (D_13,j, D_14,j, D_15,j); D_16-18,j: max (D_16,j, D_17,j, D_18,j)

Resultaterne af disse beregninger er gengivet i tabel 4.3. Resultaterne er angivet som den beregnede rangstyrke, dels når man tager alle delindikatorer i betragtning, og dels når alene delindikatorerne for enkelte beskyttelseskategorier tages i betragtning.

Tabel 4.3 Beregnede rangstyrker ved sammenligning af scenarium 1 med scenarium 2. Forskellige aggregeringsprincipper er testet (se tabel 4.2). Scenarium 1: Salg af pesticider og naturforhold for 2007; Scenarium 2: Salg af pesticider og naturforhold for 2001. Δ angiver den numeriske forskel mellem rangstyrken for alternativ metode til aggregering og den nuværende metode til aggregering

Det fremgår af tabel 4.3, at

• rangstyrken for alle delindikatorer ikke ændrer fortegn ved ændring i aggregeringsprincipperne, dvs. konklusionerne på sammenligningerne vil være den samme
   
• rangstyrken for alle delindikatorer kun ændres lidt, hvis der inden for hver beskyttelseskategori accepteres en konflikt i sammenligningen mellem to kvadrater (Alternativ 1), men også at den stort set ikke ændres i forhold til udgangspunktet, hvis der accepteres yderligere en konflikt (Alternativ 2)
   
• rangstyrken for markfladen kun ændres meget lidt, hvis der inden for hver beskyttelseskategori accepteres en konflikt i sammenligningen mellem to kvadrater (Alternativ 1), men også at den ikke ændres væsentligt, hvis der accepteres yderligere en konflikt (Alternativ 2)
   
• rangstyrken for de terrestriske kantbiotoper kun ændres lidt, hvis der inden for hver beskyttelseskategori accepteres en konflikt i sammenligningen mellem to kvadrater
   
• rangstyrken for overfladevand ændres væsentligt (Δ=0,14), hvis den højeste toksicitet for hhv. alger, invertebrater og fisk anvendes i sammenligningerne som alternativ til at sammenligne på hver enkelt artsniveau

På basis af denne analyse konkluderes det, at en introduktion af de foreslåede ændringer i kriterierne for aggregering ikke vil give anledning til væsentlige ændringer i rangstyrken. Dog kan en aggregeringsmetodik, der er baseret på at finde den mest følsomme organisme inden for hver beskyttelseskategori, potentielt give et bedre udtryk for den reelle ændring i belastningen af naturen. Dette kræver dog som minimum en reformulering af delindikatorerne for markfladen.

4.4 Acceptkriterier

Ved beregning af den aggregerede indikator vægtes en lille forbedring lige så meget som en stor forbedring, ligesom en lille forværring vægtes lige så meget som en stor forværring. Til analyse af hvorvidt en vægtning i acceptkriteriet for hvornår en delindikator indikerer højere (eller lavere) belastning ved ét scenarium i forhold til et andet, er der udført beregninger ved anvendelse af følgende acceptkriterier for at udelukke kvadrater i en sammenligning:

• nuværende kriterier
• 10% acceptniveau, dvs. hvis værdierne varierer med mindre end 10% fra hinanden, tages de ikke med i sammenligningerne
• 50% acceptniveau, dvs. hvis værdierne varierer med mindre end 50%, tages de ikke med i sammenligningerne

Beregningerne er som før udført for de to scenarier:

• Scenarium 1: arealanvendelse, natur og salg af pesticider i 2007 (BH=2,51)
• Scenarium 2: arealanvendelse, natur og salg af pesticider for 2001 (BH=2,19)

Resultaterne af disse beregninger fremgår af tabel 4.4.

Tabel 4.4 Beregnede rangstyrker for forskellige acceptniveauer. Scenarium 1: 2007; Scenarium 2: 2001

Det fremgår af tabel 4.4, at

• rangstyrken (alle delindikatorer) ikke ændrer fortegn ved ændring i aggregeringsprincipperne, dvs. konklusionerne på sammenligningerne vil være den samme
• det ikke giver væsentligt forskellige, beregnede rangstyrker ved en introduktion af modificerede acceptniveauer

På basis af denne analyse er der således ingen indikation af, at der ville opnås væsentlige ændringer i værdierne for den aggregerede indikator ved en eventuel introduktion af vægtning i acceptkriterierne.

4.5 Analyse af mulig korrelation mellem delindikatorerne

Nogle af delindikatorerne vil være indbyrdes korrelerede, fx vil belastningstallene for alger for hhv. drænvand (10), afdrift til vandløb (13) og afdrift til vandhul (16) være indbyrdes korrelerede, da de anvender samme toksicitetsindeks for pesticiderne. Dette vurderes umiddelbart ikke at udgøre et problem ved det anvendte aggregeringsprincip i PestNaB. Et problem kan imidlertid opstå, hvis nogle af delindikatorerne er indbyrdes ”negativt” korrelerede, dvs. ved en relativt høj værdi af én delindikator i et kvadrat vil en anden delindikator i samme kvadrat have en relativt lav værdi. Dette vil kunne føre til, at disse kvadrater ikke vil blive talt med ved aggregeringen.

Ud fra den teoretiske analyse af delindikatorerne er der umiddelbart ikke identificeret negativt korrelerede delindikatorer.

For en række scenarier (2007, 2001, målsætning 2003 (BH=1,74), målsætning 2007 (BH=2,18)) er delindikatorerne beregnet og korrelationskoefficienten fundet mellem de enkelte delindikatorer. Beregningerne viste, at for alle de betragtede scenarier var der en positiv korrelationskoefficient mellem de enkelte delindikatorer.

Tabel 4.5 viser en korrelationstabel for pesticidernes toksicitet (målt som log(1/toksiciteten). Tabel 4.5 viser, at nogle af toksicitetsegenskaberne er stærkt korrelerede med hinanden (fx fisk - krebsdyr, pattedyr - bier, pattedyr - krebsdyr), og at få af toksicitetsegenskaberne tilsyneladende er svagt negativt korrelerede med hinanden (fx planter - alger, planter - krebsdyr).

Tabel 4.5 Korrelationstabel for pesticidernes toksicitet angivet som log(1/toksiciteten)

Tabel 4.6 viser andelen af konflikter (i % af det samlede antal sammenligninger) mellem de enkelte delindikatorer for de 500 kvadrater. Beregningerne er udført ved sammenligning af de to tidligere anvendte scenarier, 2007 og 2001.

Konflikter mellem delindikatorerne for forskellige naturtyper må forventes i større omfang, da de forskellige naturtyper ikke nødvendigvis vil være til stede i samme kvadrater. Konflikter inden for de enkelte naturtyper forventes at være mere begrænset. Hvis procentandelen af konflikter er over 50%, betyder det, at delindikatorerne er negativt korrelerede, mens en procentandel af konflikter under 50% betyder, at delindikatorerne er positivt korrelerede. Det bemærkes, at i alle tilfælde er procentandelen under 50%, hvilket indikerer en positiv korrelation mellem delindikatorerne. Den største procentandel observeres for delindikator 8 (afdrift til terrestriske kantbiotoper, andre leddyr) og delindikator 11 (drænudløb til vandløb, invertebrater).

Hvis procentandelen er tæt på 0%, indikerer det, at de to delindikatorer stort set siger det samme, og at en af dem kan undværes. Eksempler på dette forhold er delindikatorer 13 og 16 (procentandel: 4,4%), delindikatorer 14 og 17 (procentandel: 2,2%) og delindikatorer 15 og 18 (procentandel: 2,8%). Eksemplerne viser således, at afdrift til vandhuller henholdsvis afdrift til vandløb stort set viser det samme, og at det måske er tilstrækkeligt samlet at se på afdrift til overfladevand.

Det fremgår af tabel 4.6, at på markfladeniveau er delindikator 1 (pattedyr) i en del tilfælde (25,1%) i konflikt med delindikator 4 (regnorme). Det er umiddelbart lidt overraskende, da toksiciteten over for regnorme og pattedyr tilsyneladende er positivt korrelerede med hinanden. Det fremgår endvidere af tabel 4.6, at på terrestrisk biotopniveau er delindikator 7 (bier) i en del tilfælde (25,7%) i konflikt med del indikator 8 (andre leddyr) og (25,9%) med delindikator 9 (planter).

Ovennævnte bekræftes af de beregnede rangstyrker for de enkelte delindikatorer for de 500 kvadrater (se tabel 4.7). De fleste delindikatorer peger på, at scenarium 2 (2001) giver en større naturbelastning end scenarium 1 (2007). Dette er dog ikke tilfældet for delindikator 4, delindikatorerne 5 og 6, samt delindikatorerne 8 og 9.

Tabel 4.7 viser også, at den samlede konklusion, at naturen i 2007 er mindre belastet end i 2001, ikke er et klart udtryk for, at alle indikatorgrupper har fået det bedre. Derfor kan man ved en beslutningstagning vedrørende en eventuel handlingsplan om håndtering af pesticider ikke nøjes med alene at kigge på den samlede rangstyrke – man må også kigge på eventuelle modsatrettede belastninger for en eller flere af indikatorgrupperne.

Det er interessant at notere, at delindikatorerne 5 og 6, som er lig med behandlingshyppigheden for henholdsvis insekticider og herbicider, indikerer en større naturbelastning i 2007 end i 2001, hvorimod den samlede PestNaB indikator angiver det modsatte forhold, nemlig at naturbelastningen i 2007 er mindre end i 2001. Det vil sige, at behandlingshyppigheden, som gennem tiderne er anvendt som pesticidindikator i Danmark, i disse tilfælde fører til en anden samlet konklusion end PestNaB ved en sammenligning mellem 2001 og 2007.

Det bemærkes endvidere, at delindikatorerne 8 og 9, som tilsvarende angiver en større naturbelastning i 2007 end i 2001, er baseret sig på relativt få pesticiddata (datadækning 19% hhv. 26%). Tabel 4.7 viser endvidere, at delindikatoren for bier i kantbiotoper viser en større belastning i 2001 end i 2007, mens andre leddyr i kantbiotoper viser en mindre belastning. Denne ”uoverensstemmelse” er umiddelbart lidt overraskende, da bier også er leddyr, hvorfor det umiddelbart ville blive forventet, at disse to delindikatorer ville pege i samme retning. Det skal her bemærkes, at datagrundlaget for bier er væsentligt større (der er data for 117 pesticider) end for andre leddyr (data for 26 pesticider).

Analysen viser, at der ikke er en negativ korrelation mellem de enkelte del-indikatorer. En del af delindikatorerne viser stort set det samme, og nogle af dem kan i princippet undværes. Eksemplerne viser således, at afdrift til vandhuller henholdsvis afdrift til vandløb stort set viser det samme, og at det måske er tilstrækkeligt alene at kigge på afdrift til overfladevand.

Analysen viser endvidere, at PestNaB ikke nødvendigvis vil komme frem til samme konklusioner vedrørende pesticidbelastningen af naturen som behandlingshyppigheden.

Tabel 4.6 Andel af konflikter (% af samlet antal sammenligninger) mellem de enkelte delindikatorer, hvor scenarium 1 (2007) er sammenlignet med scenarium 2 (2001)

Klik her for at se Tabel 4.6

Tabel 4.7 Beregnede rangstyrker for de enkelte delindikatorer.
Scenarium 1: 2007; Scenarium 2: 2001.

4.6 Kritiske pesticider

Indflydelsen af et pesticid på en delindikator afhænger af hvilken delindikator og hvilke kvadrater og scenarier, der betragtes. Derfor kan de pesticider, der har størst indflydelse på PestNaB, ikke entydigt udpeges.

Dette er også illustreret i figur 4.2-4.7. Figur 4.2-4.6 viser de enkelte pesticidtypers (insekticiders, herbiciders, fungiciders og væksthæmmeres) relative bidrag (%) til værdien for delindikatoren for de enkelte kvadrater. Delindikatorerne 5 og 6 er ikke afbildede, da de entydigt enten udpeger insekticider (delindikator 5) eller herbicider (delindikator 6) som bidragydere. Figur 4.7 indikerer ligeledes hvilke pesticidtyper, der har betydning for hvilke delindikatorer. Det fremgår heraf, at især herbicider og insekticider og i mindre grad væksthæmmere har indflydelse på delindikatorerne (1-6) for markfladen. Det fremgår ligeledes, at især insekticider og herbicider har indflydelse på delindiktorerne for de terrestriske kantbiotoper (7-9). For delindikatorerne for afdræning til overfladevand (10-12) er det primært fungiciderne og herbiciderne, der har indflydelse. For delindikatorerne for afdrift til overfladevand (13-18) bidrager både fungicider, herbicider og insekticider i væsentligt omfang.

Klik her for at se Figur 4.2 i fuld størrelse

Figur 4.2 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til delindikatorerne for markfladen for de 500 kvadrater

Klik her for at se Figur 4.3 i fuld størrelse

Figur 4.3 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til delindikatorerne for den terrestriske kantbiotop for de 500 kvadrater

Klik her for at se Figur 4.4 i fuld størrelse

Figur 4.4 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til delindikatorerne for drænudløb til overfladevand for de 500 kvadrater

Klik her for at se Figur 4.5 i fuld størrelse

Figur 4.5 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til delindikatorerne for afdrift til vandløb (overfladevand) for de 500 kvadrater

Klik her for at se Figur 4.6 i fuld størrelse

Figur 4.6 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til delindikatorerne for afdrift til vandhuller/søer (overfladevand) for de 500 kvadrater

Figur 4.7 Relative bidrag fra de enkelte pesticidtyper til summen over alle 500 kvadrater af de enkelte delindikatorer

Selvom pesticiderne således bidrager i forskelligt omfang til de enkelte delindikatorer, er der dog nogle pesticider, der har væsentlig indflydelse på en række af delindikatorerne. Tabel 4.8 angiver de 10 vigtigste pesticider, der umiddelbart har størst indflydelse på flest delindikatorer. Disse er fundet ved for hver delindikator at udpege de 20 pesticider, der kvantitativt har bidraget mest til delindikatoren. Ud fra den herved dannede liste over pesticider, er de 10 pesticider, der har vist sig at have væsentlig indflydelse på det største antal delindikatorer, fundet.

Tabel 4.8 Kritiske pesticider. + indikerer væsentlig indflydelse på delindikator. Pesticidtypen er endvidere angivet ved farvekode: herbicid, fungicid, insekticid

* Er ikke i brug mere

4.7 Følsomhedsanalyse

Der er foretaget en følsomhedsanalyse af PestNaB. Formålet med følsomhedsanalysen er, at:

• analysere PestNaB’s følsomhed i forhold til kritiske data, såsom pesticidernes toksicitet, afstand til natur og mængde af natur
• udpege de mest kritiske parametre, der skal bestemmes med størst mulig præcision, samt at vurdere med hvilken præcision dataene skal bestemmes
• analysere hvorvidt udsagnet, at PestNaB udviser en fornuftig følsomhed over for de valgte tiltag til reduktion af naturbelastningen fra pesticidanvendelsen, kan betragtes som velbegrundet.

Tabel 4.9 angiver de scenarier, der er anvendt til følsomhedsanalysen.

Tabel 4.9 Beskrivelse af de scenarier, der er anvendt i følsomhedsanalysen. Scenarium 1 er basisscenariet, som de øvrige scenarier sammenlignes med.

Tabel 4.10 giver en oversigt over beregningsresultaterne. Det fremgår af tabellen, at

• PestNaB viser en fornuftig følsomhed ved ændringer i pesticidforbruget
  Ved sammenligning mellem scenarium 2 (50%, 20%, 10% reduktion i pesticidforbruget) er de beregnede rangstyrker for alle delindikatorer på mellem -0,3 (50% reduktion) og -0,05 (10% reduktion), hvilket indikerer en reduktion i naturbelastningen ved reduktion i pesticidforbruget. Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser tilsvarende følsomhed over for en reduktion i pesticidforbruget. Mest følsom er delindikatoren for de terrestriske kantbiotoper.
   
• PestNaB er følsom over for fjernelse af de mest kritiske pesticider
  Ved sammenligning mellem scenarium 3 (fjernelse af de mest kritiske pesticider – se tabel 4.8) og scenarium 1 beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på -0,29. Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser tilsvarende følsomhed over for en fjernelse af de mest kritiske pesticider. Mest følsom er delindikatoren for overfladevand.
   
• PestNaB er kun lidt følsom over for mindre ændringer (samme størrelsesorden) af toksicitetsværdierne for de mest kritiske pesticider
  PestNaB er robust over for mindre usikkerheder på bestemmelse af toksiciteten af pesticiderne. Ved sammenligning mellem scenarium 4 (11% forøgelse i toksicitetsværdierne hhv. 10% reduktion i toksicitetsværdierne) ændres rangstyrken både for alle delindikatorer og for de enkelte beskyttelseskategorier kun lidt, da rangstyrken numerisk set er under 0,05. Ved en reduktion i toksicitetsværdierne (dvs. forøgelse af giftigheden) vises som forventet en lidt større pesticidbelastning (negativ rangstyrke) og ved en forøgelse i toksicitetsværdierne vises en mindre pesticidbelastning (positiv rangstyrke).
   
• Rangstyrken er mest følsom over for ændringer i forbruget af herbicider og insekticider
  Ved sammenligning mellem scenarium 5 (fjernelse af henholdsvis insekticider, herbicider, fungicider og vækstregulatorer) og scenarium 1 beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på mellem -0,01 (vækstregulatorer), -0,07 (fungicider), -0,30 (insekticider) og -0,37 (herbicider). Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser tilsvarende følsomhed over for en fjernelse af de forskellige pesticidtyper. Mest følsom er delindikatoren for markfladen efterfulgt af de terrestriske kantbiotoper.
   
• PestNaB (alle beskyttelseskategorier) er følsom over for en introduktion af sprøjtefri zoner
  Delindikatorerne for især kantbiotoperne udtrykker en stor følsomhed for introduktion af sprøjtefri zoner. Ved sammenligning mellem scenarium 6 (introduktion af sprøjtezone på hhv. 10 m, 20 m og 50 m for alle pesticider) og modificeret scenarium 1 (2007 men uden at tage højde for pålagte afstandskrav til vandmiljø for visse pesticider) beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på mellem 0,10 (10 m sprøjtezone) og 0,28 (50 m sprøjtezone). Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser ligeledes en følsomhed over for introduktion af en sprøjtezone. Mest følsom er delindikatoren for de terrestriske kantbiotoper, som viser stor følsomhed over for introduktion af sprøjtefri zoner.
   
• Rangstyrken beregnet for kvadrater med meget natur er tilsyneladende mindre følsom over for en ændring i pesticiddoseringen end rangstyrken beregnet for kvadrater med lidt natur
  Ved sammenligning mellem scenarium 7, hvor kvadraterne er delt op i fire grupper efter den brøkdel af areal, der ikke er dyrket, og et modificeret scenarium 1 (2007, 50% af dosis antaget) beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på mellem 0,21 (75-100% uopdyrket land), 0,45 (50-75% uopdyrket land), 0,50 (25-50% uopdyrket land) og 0,52 (mindre end 25% opdyrket land). Dette er primært et udtryk for, at der anvendes større mængder pesticid, jo større landbrugsareal. Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser en tilsvarende følsomhed.
   
• PestNaB viser en fornuftig følsomhed over for ændringer i landbrugsarealet
  Ved sammenligning mellem scenarium 8 (5% reduktion i landbrugsarealet hhv. 5% forøgelse) og scenarium 1 (2007) beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på mellem 0,03 (5% reduktion i landbrugsarealet) og -0,02 (5% forøgelse i landbrugsarealet). Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser en tilsvarende følsomhed over for ændringer i landbrugsarealet.
   
• PestNaB viser reduceret naturbelastning ved reduktion af landskabselementerne
  Ved sammenligning mellem scenarium 9 (pesticidanvendelse som i 2007 men med naturen for 2001) og scenarium 1 (2007) beregnes en rangstyrke for alle delindikatorer på -0,04. Det skal tilføjes, at 2001 tilsyneladende har mere natur end 2007 (5% målt som samlet dyrket areal tæt på (2-5 m) landskabselementerne), hvorfor den negative rangstyrke afspejler det forhold, at introduktion af mere natur ifølge PestNaB resulterer i en større belastning af naturen. Rangstyrken for de forskellige beskyttelseskategorier udviser en tilsvarende følsomhed over for ændringer i landbrugsarealet.

Tabel 4.10 Beregnede rangstyrker ved sammenligning af scenarium 1 (Referencescenarium = 2007) med en række forskellige scenarier (scenarium 2 – scenarium 9)

4.8 Opsummeringer

Den udførte kvantitative analyse af PestNaB gav følgende resultater:

• Rangstyrken (alle delindikatorer) ændrer ikke fortegn ved ændring i aggregeringsprincipperne, dvs. konklusionerne på sammenligningerne vil være de samme.
   
• En introduktion af modificerede acceptniveauer giver ikke væsentligt forskellige beregnede rangstyrker. Rangstyrken (alle beskyttelseskategorier) ændres kun lidt, hvis der inden for hver beskyttelseskategori accepteres en konflikt i sammenligningen mellem to kvadrater.
   
• Rangstyrken (overfladevand) ændres dog væsentligt, hvis den højeste toksicitet anvendes i sammenligningerne som alternativ til at sammenligne for hver enkelt organisme (alger, invertebrater, fisk). Dette kan i princippet også overføres til de andre beskyttelseskategorier, men det kræver dog som minimum en reformulering af delindikatorerne for markfladen.
   
• Rangstyrken påvirkes kun i mindre omfang som følge af mindre ændringer i acceptniveauet. Med et acceptniveau på fx 50% forstås, at hvis værdierne af de delindikatorer, der sammenlignes, varierer med mindre end 50% fra hinanden, tages de ikke med i sammenligningerne.
   
• Der er ikke en negativ korrelation mellem de enkelte delindikatorer. En del af delindikatorerne viser stort set det samme, og nogle af dem kan i princippet undværes; fx er det vist, at afdrift til vandhuller henholdsvis afdrift til vandløb stort set viser det samme, og at det måske er tilstrækkeligt alene at kigge på afdrift til overfladevand.
   
• Analysen viste endvidere, at PestNaB ikke nødvendigvis vil føre til samme konklusioner vedrørende pesticidbelastningen som behandlingshyppigheden.
   
• PestNaB viser fornuftig følsomhed ved realistiske ændringer i pesticidforbruget i Danmark.
   
• PestNaB afspejler tydeligt fjernelse af de mere kritiske pesticider.
   
• Rangstyrken er mest følsom over for ændringer i forbruget af herbicider og insekticider.
   
• PestNaB er kun lidt følsom over for mindre ændringer (samme størrelsesorden) af toksicitetsværdierne for de mest kritiske pesticider, dvs. PestNaB er robust over for mindre usikkerheder på bestemmelse af pesticidernes toksicitet.
   
• PestNaB er følsom over for en introduktion af sprøjtefri zoner, dvs. den forudsiger et fald i belastningen på naturen som følge af en introduktion af sprøjtefri zoner. Mest følsom er delindikatoren for de terrestriske kantbiotoper, som viser stor følsomhed over for introduktion af sprøjtefri zoner.
   
• Rangstyrken, beregnet for kvadrater med meget natur, er tilsyneladende mindre følsom over for en ændring i pesticiddoseringen end rangstyrken beregnet for kvadrater med lidt natur.
   
• Rangstyrken, beregnet for kvadrater med lille dyrket areal, er mindre følsom over for en ændring i pesticiddoseringen end kvadrater med stort dyrket areal
   
• PestNaB er følsom over for ændringer i landbrugsarealet og ændringer i naturen.
   
• introduktion af mere natur resulterer i en større belastning af naturen ifølge PestNaB.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2010, © Miljøstyrelsen.