|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 1 Indledning
1.1 BaggrundAnden del af regeringens Affaldsstrategi 2009-12 indeholder en plan for øget affaldsforebyggelse. Et af initiativerne i planen er at etablere et overblik over nye tiltag til affaldsforebyggelse. Interessen for at øge affaldsforebyggelse er stigende både i Danmark og i EU. Med vedtagelsen af det nye affaldsdirektiv (Direktiv 2008/98/EC) skal der udarbejdes nationale programmer for affaldsforebyggelse senest i 2013, jf. artikel 29 stk. 1 i direktivet. Hensigten med disse planer skal være at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og den miljømæssige påvirkning, der er forbundet med generering af affald. Der er derfor behov for at erfaringer fra andre lande videregives samt at nye ideer til affaldsforebyggelse udvikles. Miljøstyrelsen har tidligere udarbejdet forslag til initiativer til affaldsforebyggelse. Disse forslag ønskes nu suppleret med de nye ideer fra ind- og udland. 1.2 FormålFormålet har været at udarbejde et katalog med ideer til øget affaldsforebyggelse, som de enkelte aktører kan lade sig inspirere af. Således at flere kan gøre en indsats for at styrke forebyggelsen af affald og bidrage til at opnå målene i regeringens affaldsstrategi. 1.3 MetodeKataloget tager udgangspunkt i tiltag, som kan anvendes eller igangsættes af 8 forskellige aktører:
I første omgang blev der udarbejdet en oversigt over ideer baseret på litteratursøgning, gennemgang af informationer i de affalds-faktaark (waste fact sheets), som er udarbejdet for alle EU lande af ETC/SCP[¹], oplysninger fra tidligere og igangværende projekter om affaldsforebyggelse, som Copenhagen Resource Institute er involveret i eller har kendskab til. Endvidere blev den foreløbige oversigt baseret på Miljøstyrelsens materiale fra arbejdet med affaldsforebyggelse i 2000-01, herunder referater fra afholdte workshops i 2000. Den foreløbige oversigt indeholdt 103 ideer til affaldsforebyggelse for de 8 aktører. Denne oversigt blev anvendt som baggrundsmateriale til workshoppen om affaldsforebyggelse som blev afholdt den 18. august 2009 med 18 deltagere fra de forskellige aktørgrupper. Liste over deltagere findes i bilag A. Workshoppen bidrog med en lang række nye ideer til øget affaldsforebyggelse. Samlet set indeholdt oversigten efter workshoppen 147 ideer. Dette katalog er resultatet af en sammenskrivning og gruppering af de forskellige ideer, som er fremkommet under projektet. 1.4 Definition af affaldsforebyggelseDet nye affaldsdirektiv (2008/98) giver en fælles europæisk definition af affaldsforebyggelse: ”forebyggelse”: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer eller produkter bliver til affald, og som mindsker:
Hvor definitionen på genbrug er: ”genbrug”: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Der er forsøgt at indsamle eksempler, som dækker definitionen, men de fleste eksempler omhandler del a) af definitionen. Det skyldes, at arbejdet med forebyggelse af affald hidtil har været koncentreret om denne del af definitionen. 1.5 Beskrivelse af aktørerEn lang række aktører er med til at påvirke dannelsen af affald gennem deres adfærd. Alle aktører kan individuelt handle for at påvirke deres affaldsdannelse. Det vil dog ofte være sådan at de forskellige dele af værdikæden påvirker hinandens affaldsdannelse og derfor kan det være en fordel at arbejde sammen gennem værdikæden om affaldsforebyggelse. Nogle tiltag til affaldsforebyggelse kræver at en organisation, som aktøren er medlem af handler. F.eks. i brancheorganisationer eller beboerforeninger. Der er i kataloget foretaget en gruppering af væsentlige aktører for at give et overblik over de forskellige gruppers handlemuligheder.
Nedenfor er en kort beskrivelse af aktørerne og den rolle, aktørerne har i affaldsdannelsen. Enkelte aktører kan høre ind under flere grupper. F.eks. har de fleste industrivirksomheder også en administration, og gode ideer til affaldsforebyggelse for den administrative del vil kunne findes under kontor- og servicevirksomheder. Detailhandlen Virksomheder i distributions- og salgsleddet spiller en vigtig rolle, da de dels er i direkte kontakt med kunder og dermed kan påvirke og viderebringe efterspørgsel og dels kan stille krav til leverandørerne bagud i kæden. Kontor- og servicevirksomheder Denne gruppe dækker bredt og er karakteriseret ved aktiviteter lige fra store administrations- og kontoraktiviteter, hotel og restaurationsvirksomhed til den lille reparationsvirksomhed. Industrivirksomheder Industrien skal i denne sammenhæng forstås primært som fremstillingsindustri. Kendetegnende for fremstillingsvirksomheder i forhold til affaldsfore-byggelse er bl.a., at de har rollen både som producent og forbruger (af råvarer, halvfabrikata og produkter fra leverandører). Bygge- og anlægsvirksomheder Kendetegnende for aktører inden for denne branche er, at de typisk indgår i et samarbejde med andre aktører i det samlede bygge- og anlægsarbejde (f.eks. bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører, byggevareproducenter). Borgerne Denne aktørgruppe skal forstås som den enkelte borger i den tid, hvor vedkommende ikke er på arbejde. Det vil sige, hvor borgeren anskaffer, anvender, vedligeholder og bortskaffer produkter/serviceydelser til eget forbrug. Denne aktørgruppe er foruden den individuelle borger også de fællesskaber og foreninger, som borgeren indgår i som privat person. Kommuner Kommunerne har både en myndighedsrolle og en rolle med at sørge for driften af en lang række kommunale institutioner. I forbindelse med driften har kommunerne en meget indflydelsesrig rolle som indkøber af produkter og ydelser. Derfor er kataloget under kommuner opdelt efter disse to roller. Sygehuse (regioner) Regionerne er især kendetegnet ved at styre driften af sygehusene og derfor er der fokuseret på denne funktion. Staten Staten har både en myndighedsrolle og en rolle med at sørge for driften af en lang række institutioner. Staten er en meget indflydelsesrig indkøber. Derfor er kataloget under staten opdelt efter disse to roller. 1.6 Opbygning af katalogKataloget har fokus på praktiske eksempler på affaldsforebyggelse, som den enkelte aktør kan udføre. Det er ikke en udtømmende liste, men skal tjene til inspiration for, hvad den enkelte aktør kan gøre eller hvad de foreninger eller organisationer, som aktøren er med i, kan gøre i fællesskab Ideerne vedrørende affaldsforebyggelse er for hver aktør opdelt i en række underemner. Indenfor de enkelte emner er det forsøgt at nævne ideerne i følgende rækkefølge: 1) eksisterende i Danmark, 2) eksisterende i udlandet, 3) nye ideer eller ændring af eksisterende tiltag. Der er medtaget eksempler på både indenlandske og udenlandske tiltag, som er igangsat indenfor de seneste år. For de udenlandske tiltag er der medtaget både nationale, regionale og lokale eksempler på affaldsforebyggelse. Der er ikke foretaget en grundig vurdering af forslagenes relevans under danske forhold, da dette er et katalog til inspiration. Endvidere indeholder kataloget en lang række ideer fra workshoppen. Ideerne er i det store hele gengivet, som de blev fremsat. De nævnte ideer under de forskellige aktører er ikke at udtryk for, at repræsentanter for denne aktør på workshoppen var enig i at udføre ideen. Ideerne er heller ikke vurderet i forhold til, hvor vanskelige de vil være at udføre i praksis. Endelig er ideer fra Miljøstyrelsens arbejde med affaldsforebyggelse i 2000- 2001 medtaget, såfremt de fortsat vurderes at være relevante. En række ideer nævnt under den enkelte aktør kan udføres af den enkelte virksomhed/ borger. For andre ideer kræver det, at det er brancheorganisationen eller en borgerforening, som tager initiativet. Det er forsøgt at gøre dette klart under de forskellige ideer. Nogle ideer kan udføres af forskellige aktører eller det kan være nødvendigt at involvere flere aktører. Derfor er en række ideer nævnt under flere aktører, da det er meningen at kataloget skal fungere som et opslagskatalog. Affaldsforebyggende initiativer dækket af EU’ BREF-notes, jf. EU’s IPPC direktiv og the European IPPC Bureau i Sevilla, er ikke detaljeret inddraget i oversigten. Ligeledes er initiativer, som vedrører meget specifikke forhold indenfor individuelle brancher, heller ikke inkluderet. [1] ETC/SCP European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production
|