|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 2 Detailhandlen
2.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenI Finland er der udviklet et program, som hjælper en virksomhed med at udvikle sin egen håndtering af affald og til at reducere mængden af affald. Programmet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking), som sammenligner de mængder af affald virksomheden producerer med gennemsnittet fra lignende typer af virksomhed. Mere end 600 virksomheder har anvendt programmet i Helsingfors området (YVT 2009a) Evaluering af projektet viste, at for perioden 2003-2006 var mængden af affald per ansat i dagligvarehandlen faldet med 180 kg/ år (YTV 2009b) http://www.ytv.fi/NR/rdonlyres/87C09D20-941E-428D- 2.2 Sætte krav til leverandører og skabe dialog i hele kædenDetailhandlen kan sætte miljøkrav som standardkrav ved indkøb af varer, herunder krav om affaldsforebyggelse. Det kræver uddannelse af indkøbere således at de har forståelse for miljø og affaldsforebyggelse. Partnerskaber i detailhandlen vil kunne øge presset på de store producenter. Miljøvejledninger kan bistå indkøberne i at anvende miljø som standard krav. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger for en lang række produkter (Miljøstyrelsen 2009a) http://www.miljoevejledninger.dk/ På workshoppen blev der foreslået et partnerskab mellem detailhandlen og hele værdikæden samt staten. Det skal sikre dialog og at initiativer kan udføres i samarbejde. 2.3 Informere forbrugerneDetailhandlen kan aktivt informere forbrugerne om hvordan affald forebygges. Dette kan ske ved at informere om genbrugelige og reparationsvenlige produkter samt at informere om reparationsmuligheder. I Polen er der et samarbejde mellem en NGO og detailhandlen om information til kunderne. Butikspersonalet informerer kunderne om hvilke produkter, der har den mest miljørigtige profil. Herudover afholdes workshops om affaldsforebyggelse for studerende. Initiativet er udbredt lokalt i Polen med 160 deltagende butikker (Eko-idea 2009) http://www.idea.eco.pl/ På workshoppen blev det foreslået, at detailhandel i samarbejde med staten kunne gennemføre en kampagne med fokus på kvalitet, holdbarhed og pris (Køb kvalitet kampagne). Ligeledes kunne der gennemføres en kampagne for kun at indkøbe den mængde fødevarer, der skal anvendes (Spis op kampagne). 2.4 Reducere emballageforbruget2.4.1 Fremme anvendelsen af genbrugelige transportemballagerDer anvendes i dag en lang række genbrugelige transportemballager f.eks. mælkekasser i handelsleddet i Danmark. Disse omfatter kasser, paller, tromler, rullebure mv. Anvendelsen af genbrugelige transportemballager kan øges ved at fremme pantsystemer eller lukkede retursystemer. Mange supermarkedskæder i Europa har indført genbrugelige transportemballager i form af genbrugskasser og paller til alle deres varer. I Storbritannien er anvendelsen meget udbredt og hver kæde har deres eget system f.eks. Tesco, Marks & Spencer, Sainsbury. I Holland og Sverige har man valgt nationale systemer, hvor brancheorganisationerne står bag systemerne. Tilsvarende initiativer er taget i USA. Et ændret emballagesystem til distribution af varer vil især begrænse emballage-affald bestående af pap og plast. Udover den affaldsforebyggende effekt har et ændret system typisk også økonomiske og arbejdsmiljømæssige fordele (Rask et. al 2006). http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-896-3/html/helepubl.htm Fremme af flere genbrugelige transportemballager blev også foreslået og diskuteret på Miljøstyrelsens workshop i august 2009. Det blev foreslået, at de enkelte brancher skal blive enige på tværs af aktørerne. Detailhandlen kan være den drivende kraft ved at fremsætte krav bagud i værdikæden. Det blev også foreslået, at brancherne arbejder for, at der skal være europæiske ordninger for genbrugelige transportemballager og standarder for genbrugsemballagen. 2.4.2 Reducere forbruget af detailemballageI Storbritannien blev der i 2005 indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds og ressource program i Storbritannien, som er finansieret af offentlige midler) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen har tre fokuspunkter: 1) i 2008 at stoppe stigningen i emballageforbruget gennem bedre design. 2) fra 2010 skal emballagemængden være faldende. 3) hjælpe med at reducere husholdningernes madaffald, målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlignet med 2008. Den frivillige aftale omfatter 35 detailhandels-kæder, der har sluttet sig til programmet, hvilket medfører at 92 % af det totale salg er inkluderet. Det første mål i aftalen blev nået, idet mængden af emballageaffald var stabil i 2008 på trods af øget befolknings- og salgstal (WRAP 2009a) http://www.wrap.org.uk/retail/courtauld_commitment/ En frivillig aftale om reduktion i emballageaffald (både transport og detail) blev også drøftet på Miljøstyrelsens workshop. Det vil kræve samarbejde på tværs af hele værdikæden. Det blev foreslået at tage udgangspunkt i erfaringerne fra Storbritannien. Producenter og detailhandlen må opsætte konkrete mål for emballage reduktionen. Den enkelte supermarkedskæde kan også selv bidrage til at reducere emballageforbruget. WRAP har offentliggjort 24 eksempler på emballageminimering, som de enkelte supermarkedskæder i Storbritannien har gennemført i samarbejde med deres leverandører (WRAP 2009b). Nogle produkter sælges fra selvbetjente dispensere i de danske butikker f.eks. slik. Herved kan det spares betydelige mængder emballage. Anvendelsen af refill emballage kan også være med til at reducere emballage forbruget. CRAI supermarkedskæden i Italien har lanceret et miljø-udsalg hvor forbrugerne kan købe produkter som kaffe, morgenmadsprodukter, pasta, ris mv. efter vægt, i emballage som de selv medbringer. Således reduceres behovet for engangsemballage. Initiativet er igangsat af supermarkedskæden i samarbejde med en italiensk NGO. Det har eksisteret siden 2005 og de 30 miljø-udsalg i supermarkederne i Italien og Schweiz har tilsammen sparet ca. 1 mio. engangs-emballager (CRAI 2009). Riducimballi butikkerne i den italienske by Piossasco sælger mælk, vin mv. fra haner. For at undgå emballage tager kunderne selv beholdere med. Projektet begyndte i 2008 og er et samarbejde mellem kommunen (Piossasco) og det lokale erhvervsliv (Comune di Piossasco 2009). I Italien har detailhandlen i 2008 igangsat initiativet RIDURRE SI PUO, som indeholder forskellige informative events for supermarkedskunderne, herunder en konkurrence om at finde det mest overemballerede produkt, samt seminarer for kunderne om affaldsforebyggende tiltag (Ridurre si puo 2009). 2.5 Reducere madspildDetailhandlen kan fjerne volumenrabatter. De kan indføre, at der kun er tilbud på enkeltvarer og ikke på slagtilbud som 5 stk. for 100 kr. Dette har supermarkedskæden REMA gjort. Ideen er at forbrugeren kun køber det, som man netop har behov for og ikke en ekstra mængde, som ikke bliver spist/anvendt. Dermed undgås madspild samt mad og emballageaffald (Rema 1000 2009). Som nævnt ovenfor er der indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds- og ressource program i England) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen har også til formål at hjælpe med at reducere husholdningernes madaffald, målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlignet med 2008 (WRAP 2009a). Mange indkøbte fødevarer i husholdningerne kasseres. På workshoppen blev det forslået, at detailhandelen og fødevareproducenterne kunne udvikle værktøjer, så forbrugeren i forbindelse med indkøb i butikken kan vejledes elektronisk om, hvad der skal købes ind til aftensmaden. Forslaget var at videreudvikle den eksisterende net-baserede "tøm -køleskabet" opskriftgenerator (http://www.opskrifter.dk/149.0.html), således at kunden i butikken på en computer kan finde en opskrift og udskrive sin indkøbsseddel efter, hvad der mangler i forhold til det, der allerede er i køleskabet. Initiativet vil kunne øge anvendelsen af "madrester" og dermed mindske madspildet. Detailhandlen kan donere overskydende madvarer til velgørende organisationer. Projekt Fødevarebanken (se evt. deres hjemmeside http://foedevarebanken.dk) står for at videredistribuere fødevarer til velgørende organisationer. I USA kan butikker, restauranter og andre give overskydende fødevarer til Freestore Foodbank som samarbejder med mere end 400 suppekøkkener og herberg, som distribuerer overskudsmad. Organisationen kan afhente råvarer i lastbiler med køleforanstaltninger og tager imod næsten alle råvarer, dog ikke restaffaldet fra tilberedt mad, som har været serveret. Organisationen videreformidler årligt 4.500 tons fødevarer i 20 amter i Ohio, Kentucky og Indiana. Der findes en del fødevarer som ikke må sælges af. "tekniske årsager" (f.eks. fejlmærkning), ofte destrueres varerne på trods af, at det er friske fødevarer. Workshoppen foreslog, at det skal undersøges hvordan disse fødevarer kan benyttes til f.eks. velgørende formål. Det vil kræve en central organisation til at styre det, som er tæt forbundet med fødevarekontrollen. Et andet forslag er at dagligvarehandelen etablerer en markedsplads, en ”last-minute” internet portal (www.Sidstesalgsdato.dk), hvor varepartier tæt på sidste salgsdato eller frugt og grønt med kort brugshorisont, kan afsættes samlet i stedet for at blive kasseret som affald få dage senere. Herved vil en væsentlig del af de 45.000 ton organisk affald, der pt. genereres i dagligvarehandelen, kunne reduceres væsentligt, med øget indtjening og omkostningsminimering til følge (Dakofa 2008). 2.6 Reducere mængden af engangsbæreposerI Luxembourg stoppede butikker med at sælge engangsplastikposer og i stedet bliver der kun solgt indkøbsnet under projektet ”eco-bag”. Projektet er en frivillig aftale mellem miljøministeriet og Valorlux, hvis medlemmer er fra detailhandlen og producentleddet. Projektet er udbredt i hele Luxembourg. I perioden 2004- 07 blev der sparet 50 mio. engangsposer i projektet. Projektet fortsætter og det anslås at besparelsen ved undgået produktion af poserne er 1000 tons CO2/ år. Besparelsen var 450 tons plastaffald per år. På workshoppen blev det foreslået at detailhandlen kan bidrage med at reducere mængden af engangsbæreposer ved, at der i alle butikker kan købes handle-net som alternativ til traditionelle bæreposer. 2.7 Reducere papiraffaldDetailhandlen kan udskifte de normale tilbudsaviser med elektroniske reklamer. Kunder kan have et e-mail abonnement i stedet for at modtage tilbudsaviser på papir. På den måde behøver kunderne kun at modtage tilbud fra butikker, som er relevante for dem, i stedet for fra alle, som tilfældet er i dag. Derved kunne en del papiraffald undgås i de enkelte husholdninger. Det er i dag muligt at læse og søge i ugens tilbud elektronisk på www.min.reklame.dk
|