|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 3 Kontor- og servicevirksomheder
3.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenBranchen kan udbrede gode eksempler på affaldsforebyggelse. I Finland har Helsinki Metropolitan Area Council (YTV) udarbejdet en guideline (Smart way of action) med gode råd om, hvordan de ansatte i kontorvirksomheder kommer i gang med affaldsforebyggelse. Fokus er på at reducere papirforbruget, købe holdbare produkter og undgå engangsservice. Der er endvidere udviklet en tjekliste til de ansatte. (YVT 2009c) Ligeledes er der i Finland udviklet et program, som hjælper en virksomhed til at udvikle sin egen håndtering af affald og at reducere mængden af affald. Programmet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking), som sammenligner mængder af affald fra en enkelt virksomhed med gennemsnittet af virksomheder i samme branche eller lignende brancher. Mere end 600 virksomheder har anvendt programmet i Helsinki Metropolitan Area (YTV 2009a) Evaluering af programmet har vist at kontorvirksomheder, der deltog i programmet i gennemsnit reducerede deres affaldsmængde med 80 kg årligt per ansat. Det svarer til en reduktion i affaldsmængden på 28 % over tre år (2004-2006) (YTV 2009b). 3.2 Indkøbe produkter af god kvalitet med lang levetid til virksomhedenHoteller udskifter hyppigt møblement, som er meget vægttungt. Udskiftningen bør kunne organiseres således, at der sikres genbrug af møblerne. Men hoteller kan med fordel tænke langsigtet. God kvalitet i tidløst design kan afskrives over mange år, og vil derfor være billigere på lang sigt og mindske affaldsmængden. Stole, borde og andre møbler af god kvalitet kan slibes, lakeres og betrækkes, så de fremstår som nye for mindre end det halve af nyprisen. (Videncenter for affald 2009) På workshoppen blev det forslået at indkøbe brugte designmøbler til indretning af kontor, hoteller m.v., da sådanne møbler har lang levetid. 3.3 Reducere papirforbrugetKontorvirksomheder kan reducere papirforbruget betragteligt ved at indføre nye kommunikationsprocedurer. F.eks. ved at printe på begge sider af papiret, bruge elektronisk kommunikation og opfordre medarbejdere og andre til kun at printe mails mv. når dette er nødvendigt. Øget digital kommunikation har både en affaldsforebyggende og en økonomisk gevinst, da der skal indkøbes betragteligt mindre papir. I Gladsaxe kommune blev medarbejderne gjort opmærksom på dette via intranet, kampagner og tilrettelæggelse af mere papirløse arbejdsgange. Siden 2004 er papirforbruget reduceret med 50 %. (Andersen 2009). Meget papir printes, uden at det bliver læst i virksomhederne. Adskillelse mellem kontor med PC og printerrum gør, at mange print glemmes eller ikke kan findes, når de endelig bliver afhentet. Andre steder har man en printer per kontor, da der printes fortrolige oplysninger, hvilket kræver mange printere som udnyttes med lav kapacitet. REMA 1000 har i foråret 2009 indført centrale printere i administrationen, der først printer det enkelte job efter indtastning af password på printeren. Det betyder, at der først printes når den, der ønsker prints, står ved siden af maskinen. Målet er at spare papir og printere. De foreløbige resultater viser, at mængden af fejl print er reduceret med 98 % i indkøbsafdelingen og besparelsen på papirforbruget er 61 % (Anders Jensen, REMA, personlig meddelelse 2009). I en række lande opfordrer e-tree programmet aktionærer til at modtage breve og andre notifikationer elektronisk i stedet for i papirformat. For hver person, der melder sig til programmet, bliver der plantet et træ. For virksomhederne giver det besparelser på papirindkøb og porto, skattefordele fra træ-donationen, samt en forbedret CSR-profil. For aktionæren er fordelen effektiv kommunikation uden papiraffald. Initiativet er et samarbejde mellem en lang række partnere. Mere end 1,1 mio. aktionærer modtager deres post online, og der er plantet 3,1 mio. træer. Initiativet findes i USA, Canada, Australien og Storbritannien (e-tree 2009). www.etree.com 3.4 Anvende flergangsprodukter frem for engangsprodukterEn række hoteller og restauranter fremmer affaldsforebyggelse via ”Den grønne nøgle”, som er et miljømærke for turisterhvervets virksomheder. Det indebærer at virksomheden skal leve op til en række konkrete miljøkrav, bl.a. i relation til affaldsforebyggelse og -håndtering, herunder brug af dispensere til sæbe og shampoo frem for små engangsemballager, glas og porcelæn frem for engangsservice samt skåle med smør og syltetøj frem for små pakker (Den grønne nøgle 2009). Hotelkæden Scandic har afskaffet salg af flaskevand i restauranter og mødelokaler. Scandic sælger omkring 1,2 millioner liter vand, hvilket svarer til 3,6 millioner flasker á 0,33 liter – hvert år. I stedet for flaskevand vil Scandic tilbyde koldt og filtreret vand fra hanen. Scandic forventer udover at undgå emballageaffald at spare 160 tons CO2 om året (Metroekpress 2008). Det japanske ministerium for økonomi, handel og industri har installeret automater, der gør det muligt for medarbejdere og andre at bruge deres egne kopper, når de køber drikkevarer i ministeriets bygning. Potentialet er 20-50 % reduktion i antal papkrus. Det svarer til 400-1.000 mio. papkrus i Japan årligt (Blogspot 2006) 3.5 Reducere madspildBrancheorganisationen kan arbejde for at udbrede erfaringer med hvordan madspild reduceres. I Portugal har Portos affaldsselskab lavet en kampagne for restauranter med det formål at få dem til at servere portioner, der passer til det, som folk kan spise. Restauranten kunne få kampagnens officielle stempel "Menu Dose Certa" (den rigtige størrelse), hvilket både giver reklame for restauranten, og en økonomisk fordel for kommunen, da der skal hentes mindre madaffald. Projektet indeholder også en konkurrence om at udforme den bedste opskrift i forhold til portionsstørrelse og næringsværdi. (EU 2009a) På workshoppen blev det foreslået, at de enkelte restauranter kan arbejde med at reducere madspildet ved at udnytte råvarerne bedre. Hoteller og restauranter kan etablere deres egne komposteringsanlæg til hotellernes madaffald –en slags hjemmekompostering. I Storbritannien er der eksempler på hoteller, der komposter deres eget vegetabilske køkkenaffald. Der er også udført forsøg med forskellige komposteringsmetoder som f.eks. på Tower Hotel, hvor det vegetabilske køkkenaffald 300 l. per måned sammen med haveaffald blev komposteret i en lukket komposteringsproces. Komposten kan produceres på 2 måneder (Accelerated Compost 2009). 3.6 Fremme reparation og genbrugEcomoebel er et nyt tysk netværk bestående af affaldsselskaber, håndværkere, samt handel og serviceerhverv, som er samlet om at genbruge møbler. Affaldsselskaberne henter møblerne hos borgerne, hvorefter det bliver vurderet, hvilke, der kan sælges videre af detailhandlen. Møblerne mærkes og sælges med 1 års garanti. Herudover er også tilknyttet håndværkere, der kan konservere eller lave om på et møbel efter kundernes ønsker. Netværket blev støttet af ministeriet for uddannelse og forskning perioden 2002-05. Efter 2005 er netværket fortsat på egen hånd og omfatter nu 11 tyske byer. (eco moebel 2009). Reparationsværksteder reklamerer typisk meget lidt for deres ydelser. Servicebranchen kan markedsføre reparationsværksteder og oplyse om service til borgere og virksomheder. Idé på baggrund af rapport udgivet af det Økologiske Råd 2006. 3.7 Fremme salg af oplevelser frem for materielle goderPå workshoppen blev det foreslået at servicebranchen kunne markedsføre salg af oplevelser i stedet for materielle goder. F.eks. Giv en teaterbillet frem for et nyt slips. I Finland er der forsøgt med kampagner op til jul omkring at købe immaterielle goder og service i stedet for traditionelle gaver. Kampagnen nåede ud til 48 % af målgruppen (YTV 2009b). 3.8 Fremme leje og leasing af produkterService virksomhederne kan udbyde flere muligheder for at leje eller lease produkter. Der er allerede mange produkter, som kan lejes som alternativ til at købe. Der er omområder, hvor leje/leasing af produkter nærmest er blevet normen f.eks. kopimaskiner. Men der er potentiale for at udbrede leje og leasing til mange andre områder. Udlejningsvirksomhederne kan gøre sig synlige overfor forbrugeren ved for eksempel at reklamere på hjemmesiden
|