|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 4 Industrivirksomheder
4.1 Få styr på affaldsforebyggelsen internt i virksomhedenKortlægning af affaldsmængden vil være et første step til at komme i gang med affaldsforebyggelse. Der er udviklet redskaber til at få overblik over affaldsproduktion på den enkelte virksomhed. Der er udviklet et elektronisk værktøj,” Affaldsøkonomi”, som er tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside http://www.mst.dk/Affald/Affaldsfraktioner/Affaldsoekonomi/Affaldskortlaegningsmodel.htm (Miljøstyrelsen 2009b). Udviklingen af værktøjet er beskrevet i rapporten (Miljøstyrelsen 2005) For industrivirksomheder omfattet af IPPC direktivet udarbejdes BREF noter, som beskriver bedst tilgængelig teknologi indenfor en branche. BREF noterne omhandler i et vist omfang også affaldsforebyggelse især ifht. miljøbelastende stoffer. (JRC 2009) Den flamske affaldsstyrelse (OVAM) har udviklet en række programmer, som virksomheder kan anvende for at opnå miljøforbedringer herunder også på affaldsforebyggelse. MAMBO er et redskab udviklet af det flamske affaldsagentur (OVAM). Med dette program kan virksomhederne beregne den faktiske pris af det affald virksomheden genererer. Programmet medtager i beregningerne således både prisen på de spildte materialer, værditilførslen ved det arbejde der ligger i produktionen af affaldet, og endeligt omkostningerne ved at bortskaffe dette. Omkostningerne ved affaldsgenereringen er ofte 10 gange højere end den pris, der betales for affaldshåndteringen, og udgør op mod 5 % af den samlede produktionspris. (Ovam 2009a) I 2006 udviklede det flamske affaldsstyrelse (OVAM) et scanningsprogram for små og mellemstore virksomheders (SMV) til at måle deres miljøeffektivitet. Programmet skal klargøre potentialerne for forbedringer af miljøperformance og kombinere disse med økonomiske forbedringer. Målet er at 1000 flamske virksomheder skal deltage. Programmet er gratis for SMV’er og OVAM støtter samtidigt virksomhederne med konsulentbistand. Scanningsprogrammet består af tjeklister indenfor 5 overordnede kategorier under emnet miljøeffektivitet. Kategorierne er proces, produkter (design), affaldsminimering, marked og ledelse (OVAM 2009b) Endvidere har OVAM også udviklet Ecolizer, der er et værktøj udviklet for at lette eco-design i virksomhederne. Værktøjet gør det muligt for virksomhederne at sammenligne den miljømæssige påvirkning fra forskellige materiale- og proces valg. (OVAM 2009c) Virksomheder, der har store mængder farligt affald kan gøre en indsats for at forebygge mængden af farligt affald ved substitution af kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har udviklet en metode til virksomhederne til at identificere og vurdere mulighederne for at forebygge at farligt affald opstår, samt gennem substitution af kemiske stoffer at minimere farligheden af affaldet. Tre virksomheder er blevet inddraget i projektet med henblik på at afprøve de opstillede metoder og værktøjer til forebyggelse af deres farlige affald. (Paludan et al. 2006) 4.2 Udskrive konkurrence om affaldsforebyggelse og udnævne affaldsambassadørerPå workshoppen blev det foreslået at der kan udskrives en konkurrence om affaldsminimering i industrien. I Californien er der en konkurrence om affaldsminimeringsprojekter. Den finansieres af en afgift på affald til deponering i Alameda Country. Gennemførte projekter kan vinde støtte på op til 100.000 $. (Stopwaste 2009) På workshoppen blev der foreslået en frivillig ordning for virksomheder, der gerne vil sætte fokus på affaldsminimering. Der udnævnes affaldsambassadører på virksomhederne. Der skal stilles redskaber til rådighed for virksomhedens affaldsambassadører. Der kan endvidere gives eksempler på, hvilke økonomiske gevinster andre virksomheder har haft ved at minimere deres affald. 4.3 Oprette affaldsbørser og virksomhedssamarbejderI Storbritannien har Defra siden 2005 finansieret et program NISP, der aktivt bringer virksomheder sammen om at etablere konkrete ressourceudnyttelsesaftaler, hvor virksomheder aftager hinandens affald eller overskydende ressourcer med genblik på genbrug eller genanvendelse. Alle aftaler indgås på kommercielle vilkår mellem de involverede virksomheder. Programmet medfører også aftaler om udveksling af teknologi og viden. Internationalt findes der flere hundrede affaldsbørser. Filosofien bag affaldsbørser er, at den ene virksomheds affald og restprodukter kan finde nyttiggørelse som råvare i en anden virksomheds produktion. Dermed reduceres den samlede mængde af erhvervsaffald. Nogle affaldsbørser er åbne for alle firmaer og alle typer af affald. Andre affaldsbørser er begrænset til særlige affaldstyper og/eller til firmaer i bestemte lande og regioner. Et eksempel er den nederlandske affaldsbørs Dutch waste exchange, som har eksisteret i mere end 20 år På workshoppen blev det foreslået at etablere en udvidet affaldsbørs, som er webbaseret. Formålet skulle være at sikre at danske virksomheder bruger hinandens restprodukter bedre. Behovet for en sådan dansk affaldsbørs bør vurderes nærmere. 4.4 Reducere emballageforbrugetEmballage producenterne og brugeren af emballage (fylderen) har stor indflydelse på emballagemængden. Men de er også meget afhængige af resten af værdikæden, især detailhandlen. Derfor er der behov for integrerede løsninger. Industrien har arbejdet med emballage minimering i mange år. I Frankrig har Eco-emballage (den franske producentansvarsorganisation for emballage) mange aktiviteter for at støtte virksomhedernes arbejde med at minimere emballagen. Organisationen blev oprettet af den franske industri. Der gennemføres audits på små og mellemstore virksomheder, hvor der identificeres måder til at optimere emballagen på. Derudover er der et partnerskab med ingeniørstuderende med speciale i emballage. De studerende udfører projekter sammen med virksomhederne. Dette medfører typisk en vægtreduktion af emballagen med 10- 20 %. (EU 2009b) 4.5 Fremme innovation og designPå workshoppen var der en række konkrete ideer til at fremme innovation og design. Industrien kan fokusere på at producere en funktion i stedet for et produkt (x antal vaske i stedet for en vaskemaskine). Dette vil f.eks. forekomme hvis leasing af produkter bliver mere populært i fremtiden. Leasing af produkter vil give producenten incitament til 1) reparation af produkter, som medfører længere levetid (f.eks. vaskemaskiner), 2) sikre design af produkter således at produkterne (elektroniske) kan opdateres. Incitament for producenten er at sikre loyale kunder, der modtager opgraderinger (f.eks. opdatering af hardware til computer). Produkter kan designes til at have flere funktioner. Emballager skal designes til en ny funktion efter brug som emballage f.eks. Cigarkassen. Emballage skal kunne genbruges til et andet formål og det skal være synligt ved anvendelse som emballage, at den har flere "liv" F.eks. Flüggermalerspanden, der som tom, kan blive til en solid værktøjskasse. Et andet forslag er at designe flergangsprodukter i stedet for engangsprodukter f.eks. undersøge om der kan udvikles genbrugelige landbrugsplastfolier til overdækning. F.eks. plast der kan rulles op og genbruges året efter. Dette vil kunne reducere plastaffald fra landbruget. En anden mulighed er at designe nye produkter, der indirekte forebygger andet affald f.eks. tøj, der er smudsafvisende eller har større slidstyrke. Det vil betyde mindre slid på f.eks. arbejdstøj og vil forlænge holdbarhed og forebygge affald primært spildevandsslam og tekstilaffald. 4.6 Oprette frivillig mærkningsordningPå workshoppen blev det foreslået at indføre et frivilligt kvalitetsmærke for varer med lang holdbarhed og som kan repareres. Det vil give incitament for virksomheder og vil være et godt redskab til forbrugerne. Det vil især være interessant for virksomheder, som producerer varer af høj kvalitet. Det blev diskuteret, at det kan være problematisk at introducere et nyt mærke. En mulighed er at integrere det med et andet mærke.
|