|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 6 Borgerne
6.1 Reducere madsplidBevægelsen ”Stop spild af mad” er oprettet i 2008 på privat initiativ for at reducere madaffald fra husholdningerne. Bevægelsen arbejder bl.a. med at producere en landsdækkende oplysningskampagne om madspild, at komme i dialog med en række udvalgte og anerkendte kokke så de kan inspirere til retter med rester, at påvirke danske dagligvarebutikker til mindre pakker og mindre "storkøbs" fordele, at inspirere borgerne til at donere mad mv. til hjemløse etc. På hjemmesiden kan borgerne finde gode råd om, hvordan madspild kan begrænses i den enkelte husholdning. Bevægelsen støttes af mere end 3000 medlemmer på facebook, herunder kendte toppolitikere og kokke (Stop spild af mad 2009). I Storbritannien har der i de seneste år været en oplysningskampagne om behovet for at reducere madspild i husholdningerne. Kampagnen kaldes "Love Food Hate Waste" og giver nogle praktiske forslag til, hvordan husholdningerne i hverdagen kan reducere madspildet. Kampagnen slår på at dette er til fordel for både miljøet og pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til, hvordan man laver madplaner, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt, kun laver den mad, som man kan spise samt hvordan man laver mad af rester. Der er udviklet en "portionsudregner", så størrelserne på måltiderne bliver passende samt en kogebog med opskrifter, der tager udgangspunkt i rester fra dagen før. Siden 2007 har forbrugerne sparet 296 mio. £ per år, samt sparet samfundet for 137.000 tons madaffald (WRAP 2009e). 6.2 Reducere papirforbrugetBorgeren kan tilmelde sig e-boks og modtage mange dokumenter elektronisk i stedet for med posten, det sparer både papiraffald og samtidigt sparer afsenderen af brevene over 80 % af omkostningerne. Potentialerne for dette menes at være yderligere 400-500 mio. breve, til en distributionspris af ca. 2,5 mia. kr. I 2008 blev der sparet 1.600 tons papir og der var over 2 mio. danske brugere (e-boks 2009). Alle private husstande kan tilmelde sig "nej-tak til reklamer (og gratis aviser)". På denne måde undgås kommercielle publikationer, mens adresseløse breve fra stat eller andet af offentlig interesse stadig leveres. Tilmelding kan ske hos post Danmark. Ca. 600.000 husstande omfattet (Post Danmark 2009). Hvis man ønsker at se de elektroniske tilbudsaviser, er det muligt via portalen www.min.reklame.dk. Hjemmesiden oplyser, at man kan spare op til 40 kg papiraffald om året per husholdning ved at gå fra papir til elektroniske tilbudsaviser (Min reklame 2009). I USA findes en online webtjeneste, hvor borgeren kan bestemme hvilke reklamer/kataloger det ønskes at modtage, og hvilke postlister man vil slettes fra. Tjenesten er oprettet af forskellige foreninger og fonde i 2006. 1,1 mio. forbrugere bruger tjenesten og har i alt til nu fravalgt 16 mio. kataloger (Catalog Choise 2009). Ligeledes i USA er der et initiativ til at få borgere til at sige nej til telefonbøger, samt få disse til at indeholde guidelines til, hvordan de bedst genanvendes mv. En non-profit medlemsorganisation Product Stewardship Institute (PSI) står for dette initiativ, som blev startet i 2006 (PSI 2009). 6.3 Sørge for genbrug af brugte tingDer er masser af muligheder for at forære eller sælge de brugte ting, som man gerne vil af med. Tingene kan foræres væk til loppemarkeder, velgørende organisationer, afleveres til genbrug på genbrugspladsen, hvis kommunen giver mulighed for det. En anden mulighed er at annoncere tingene på hjemmesiden storskrald.dkhttp://www.storskrald.dk (Storskrald 2009). Hjemmesiden er en genbrugscentral på internettet. Brugere kan med tekst og billede lægge eller hente ting i 20 forskellige virtuelle containere. Intet må koste noget – på nær enkelte ting fra velgørende organisationer. Afhentningen aftales direkte mellem modtager og giver. Portalen formidler mest møbler og elektronik. (Søndberg 2008) Internetbaserede byttebørser findes også i Østrig. I Wien kan borgerne benytte det internetbaserede loppemarked til at bytte, sælge eller forære ting bort. Det er især brugte ting fra husholdningen, byggematerialer og haveartikler mm. I Ungarn har en NGO taget initiativ til at udvikle en webportal, hvor der kan handles med de bygge- og anlægsmaterialer, som privatpersoner har i overskud fra deres byggeprojekter. Webportalen har eksisteret siden 2003 og har årligt 21.000 besøgende. Der kan søges efter 12 forskellige typer byggematerialer og i forskellige geografiske områder i Ungarn (EU 2009c). "Swaporamarama" er et amerikansk tiltag, hvor frivillige designere giver tips til, hvordan tøj kan sys om i stedet for at blive smidt ud. Der arrangeres events hvor tøj byttes og sys om. Der er opstillet symaskiner og stilles materialer til rådighed. Arrangementet slutter med et genbrugstøjsmodeshow (Swap-O-Rama-Rama 2009) 6.4 Købe kvalitet og reparere tingTing kan repareres i stedet for at blive smidt ud. Reparationsguiden kan bruges til at finde en virksomhed som kan reparere forskellige produkter. Reparationsguiden.dk er en fortegnelse over virksomheder og forretninger med eget reparationsværksted, som kan varetage reparationer af mange produkter - også produkter, som ikke er købt det pågældende sted og også efter garantiperioden er udløbet. Guiden er et samarbejde mellem private aktører og kommuner i Danmark.(Reparationsguiden 2009) På workshoppen blev det diskuteret, hvordan vores levevis kan omlægges fra ”køb og smid væk” til køb af kvalitetsprodukter med lang levetid. Det blev foreslået at påvirke trendsætterne til at købe kvalitet, da det kan være med til at ændre borgernes holdning til køb af kvalitetsprodukter. 6.5 Kompostere egnet affaldBorgeren kan benytte sig af hjemmekompostering af vegetabilsk affald frem for at aflevere affaldet til kommunale indsamlingsordninger. Mange kommuner tilbyder, at borgeren kan hjemmekompostere vegetabilsk affald. Nogle kommuner stiller gratis kompostbeholdere til rådighed, andre kommuner giver rabat på renovationsudgiften. Hjemmekomposteret affald bliver ikke registreret og bidrager derved til mindre affaldsproduktion. På kommunernes hjemmeside kan der hentes gode råd til at komme i gang med at hjemmekompostere. F.eks. giver Herning kommune råd vedrørende hjemmekompostering og inspiration til yderligere læsestof om kompostering (Herning kommune 2009). I Californien opfordres borgerne til at efterlade det afklippede græs på græsplænen efter græsslåning i stedet for at aflevere det som grønt affald. Informationskampagnen er opstartet af de regionale myndigheder. Græsplæner kan generere op til 160 kg afklippet græs pr 100 m² pr år, som ofte ender på lossepladsen (CIWMB 2009). På workshoppen blev det foreslået at boligforeninger og kommuner gør mere for at fremme kompostering af haveaffald og organisk køkkenaffald i karré-bebyggelser. Der kan indrettes et haveafsnit til kompostering og opstilles beholdere til køkkenaffald. Københavns kommune har udarbejdet en pjece om fælleskompostering i etageejendomme, som giver svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål om fælleskompostering. Pjecen henvender sig til lokale beslutnings- og initiativtagere, det vil sige bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger og gårdlaug, og beboere som ønsker at indføre kompostering af vegetabilsk affald (Københavns kommune 2009). 6.6 Anvende deleordninger, låne eller leje tingDeltagelse i deleordninger, fællesejerskab eller lån eller leje af ting kan forebygge affaldsmængden, da det ikke er nødvendigt at hver person anskaffer sig den givne ting. Der kan med fordel oprettes deleordninger for bl.a. tøjvask, biler, fryserum, haveredskaber. I Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2009 blev 25 personer spurgt om deres holdning til deleordninger. 22 personer syntes, at det var en god ide og 15 personer var allerede med i en eller anden form for deleordning. (Pedersen & Nielsen 2009). På hjemmesiden ”lej eller lån” er det muligt at finde udlejningsfirmaer indenfor 18 forskellige produktkategorier. 902 udlejningsvirksomheder er tilmeldt siden. Private kan også indrykke udlejningsannoncer (Lej eller lån 2009). 6.7 Omlægge forbrugBorgeren kan bidrage til affaldsforebyggelse ved at omlægge forbruget af materielle goder til immaterielle goder. F.eks. købe en times massage eller en teaterbillet i stedet for en ny trøje. Et godt eksempel på at det er muligt at ændre forbrugsvaner er Folkekirkens nødhjælps initiativ ” køb en ged” som julegave i stedet for at købe en fysisk julegave til de danske familiemedlemmer. Dermed bidrages til udviklingshjælp i fattige lande (Folkekirkens nødhjælp 2009).
|