|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 7 Kommuner
Kommunerne har både en rolle som myndighed men også som en meget stor aktør, da kommunen er ansvarlig for driften af mange institutioner. Derfor er ideerne for kommuner delt i afsnit 7.1 – 7.6, som omhandler kommunen som myndighed og afsnit 7.7 -7.10, som omhandler kommunen som virksomhed. 7.1 Øge incitament til genbrug af produkter.Kommunen kan gøre det lettere for borgerne at genbruge hinandens affald. Kommunen kan etablere særlige afdelinger for genbrug på de kommunale genbrugspladser evt. i samarbejde med almennyttige organisationer eller tilslutte sig internetportalen www.storskrald.dk, hvor ting til genbrug kan annonceres (Storskrald 2009). I Schweiz fremmes genbrug af ting og sager ved, at kommunerne indfører bytteområder på genbrugspladser eller indfører særlige hente- og bringedage. Nogle steder har byttehjørnerne udviklet sig til genbrugsbutikker, hvor effekterne sælges. Nogle kommuner er tøvende, da de vurderer at omkostningerne til drift er høje. I byen Thun afholdes hvert andet år særlige hente- og bringedage hvor 40-50 medarbejdere fra kommunen modtager effekter i tre haller på 800-1000 m². Ca. to tredjedele af alle genbrugsprodukter finder en ny ejermand. Omkostninger til hente/bringedage ca. 500.000 kr. (Internationalt Affaldsnyt 2009). 7.2 Øge incitament til reparation af produkterKommunen kan være med til at fremme reparation af produkter. I Wien har kommunen støttet oprettelsen af 23 små lokale værksteder hvor husstandene kan få repareret deres brugte el-artikler mv. Ligeledes står disse værksteder for at sortere de elektronikprodukter, der ikke kan repareres således at materialerne kan genanvendes. Værkstederne har reduceret affaldsmængden med ca. 11.000 tons siden opstarten i 1996 (RUSZ 2009) 7.3 Fremme hjemmekomposteringDe fleste kommuner har ordninger som fremmer hjemmekomposteringen fra enfamiliehuse. Nogle kommuner giver rabat på renovationsgebyret til de husstande der har kompostbeholdere. Andre kommuner udlåner gratis kompostbeholdere. I Flandern udnævnes kompostmestre/kompostambassadører. Formålet med initiativet er at øge mængden af organisk affald, der bliver hjemmekomposteret. Metoden er at uddanne frivillige til at lære, hvordan man bedst hjemmekomposterer. De frivillige agerer herefter i deres eget boligområde, hvor de lærer og motiverer de lokale borgere til at hjemmekompostere. Initiativet er et samarbejde mellem kommunerne i Flandern i samarbejde med NGO'er. I 2008 var der 2500 kompost- ambassadører (De compostmeester 2009) I Portugal udleverer Portos affaldsselskab gratis sorteringsspande mod, at borgerne deltager i et 3 timers foredrag om kompostering og affaldsforebyggelse. Der er udleveret over 1300 komposteringsspande og 95 % af borgerne komposterer korrekt. Potentialet er en reduktion i affaldsmængden på 300 kg per år for de deltagende husholdninger(Hortada Formiga 2009). 7.4 Gennemføre informationskampagnerPå workshoppen blev det foreslået, at kommunerne i samarbejde med staten kan lave kampagner rettet mod borgere, herunder praktisk vejledning om lokale forhold f.eks. genbrugsplads, reparatører og en kommunal version af reparationsguiden. Kampagnerne skal times i forhold til en national (statslig) kampagne om generelle forebyggelsesinitiativer, som den enkelte borger kan forfølge. 7.5 Øge fokus på affaldsforebyggelse ved tilsynKommunerne kan i deres tilsyn med virksomheder være mere opmærksomme på vejledning i, hvad virksomhederne kan gøre for at mindske affaldsproduktionen. Dette indgår f.eks. i Ringsted Kommunes affaldsplan. (Ringsted Kommune 2009) Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i den nationale affaldsstatistik udviklet en metode, som kommunerne kan anvende til identifikation af virksomheder med potentiale for forebyggelse af farligt affald (Paludan et al. 2006) 7.6 Tilbyde konsulentbistand til virksomhederMed Wiens ÖkoBuisnessPlan, stiller kommunen konsulentbistand til rådighed således, at små og mellemstore virksomheder opnår viden om muligheder for at skifte til renere og mere effektive produktionsmetoder. Siden starten i 1998 har mere end 680 virksomheder fået konsulentbistand til 9000 projekter. Det vurderes at disse projekter har bidraget med besparelser på 47,1 mio. €. (EcoBusinessPlan Vienna 2009) På workshoppen blev det foreslået, at kommuner og/eller staten etablerer eller yder tilskud til konsulentordninger for affaldsforebyggelse til supplement/afløsning for de kommunale erhvervsaffaldskonsulentordninger. Konsulenterne opbygger særlig viden om forebyggelsesmuligheder og melder også tilbage til behandlerleddet om barrierer, der gør tiltag mindre virksomme, og til producenter vedr. uhensigtsmæssigt design m.m. 7.7 Sætte krav ved udbud og indkøbKommunernes udbudsmateriale/indkøbsaftaler kan udformes, så de indeholder specifikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse både i forhold til vægt og farlighed. Der kan stilles krav i indkøbsaftaler til indhold af kemiske stoffer f.eks. indhold af kemiske stoffer i legetøj. Vuggestuen Abel i København arbejder for at blive en ”giftfri institution”. Københavns kommune er gået ind i projektet bl.a. for at finde frem til en mærkningsordning af varer på kommunens indkøbsaftale, så det bliver lettere for institutionerne at handle uden at få skadelig kemi med i købet. (BULP 2009) I Belgien har Flanderns affaldsagentur (OVAM) udviklet en online database til at sikre bedre og grønnere offentlige indkøb (ProductTest.be). Den omfatter foreløbig kontorartikler, rengøringsartikler samt elektroniske produkter. De lokale myndigheder kan se, hvor godt de klarer sig indenfor offentlige grønne indkøb OVAM(2009d) Kommuner har selv mulighed for at bidrage til fremme af mere reparationsvenlige produkter som led i deres indkøbspolitik. Kommunen kan f.eks. stille krav om en reservedelsgaranti for produkterne. Forslaget indgår i rapport fra Det Økologiske Råd m.fl. fra 2006. På workshoppen blev det også foreslået at styrke de offentlige grønne indkøb, ved at stille krav/standarder for affaldsforebyggelse, og udstede statslige minimumskrav om vægtning af miljøhensyn ved udbud, subsidiært krav om indarbejdelse af miljøhensyn som kondition. Krav/standarder for affaldsforebyggelse forudsætter, at der udvikles krav samt metoder/indikatorer til at måle forebyggelse. 7.8 Reducere papirforbrugØget digital kommunikation har både en affaldsforebyggende og en økonomisk gevinst, da der skal indkøbes betragteligt mindre papir. I Gladsaxe kommune blev medarbejderne gjort opmærksom på dette via intranet, kampagner og tilrettelæggelse af mere papirløse arbejdsgange. Siden 2004 er papirforbruget reduceret med 50 %. (Andersen 2009) 7.9 Fremme flergangsprodukter frem for engangsprodukterKommunen kan fremme flergangsprodukter frem for engangsprodukter. Som et forsøg brugte Luxembourg Kommune kun genanvendelige kopper mv. til byens officielle fejringer. Det var et samarbejde mellem Luxembourg Kommune og det lokale miljøcenter, som blev finansieret af miljøministeriet. Forsøget var en succes og siden 2007 er der anvendt genanvendelige kopper i koncertsalene. (Mouvement écologique 2009) Kommunale institutioner kan f.eks. gøre som Concordia Universitetet i Canada, hvor genanvendeligt bestik, tallerkner og andet service udlånes gratis til ansatte og studerende på universitetet, samt andre der afholder møder, konferencer mv. på universitetet. Der er sparet 13.000 engangstallerkner og 5000 engangskrus er sparet(Concordia University 2009). 7.10 Fremme affaldsforebyggelse på skolerDer er mange eksempler fra andre EU lande på arbejde med affaldsforebyggelse på skoler. På bloggen ”skole uden affald” www.escolasemresiduos.blogspot.com formidles information om aktiviteter vedrørende affaldsforebyggelse til skoleelever i Porto-området i Portugal. Det fælleskommunale affaldsselskab LIPOR er ansvarlig for kampagnen. Der er forskellige aktiviteter, f.eks. oprettelse af specielle affaldsforebyggende grupper på skolernes mellemste trin. Disse grupper skulle så udvikle planer for, hvordan skolerne og elever/forældre kunne begrænse eksempelvis papir eller elektronikaffald (Clube da prevencao 2009). LIPOR i Portugal stod ligeledes bag projekt "frokost uden affald", som havde til formål at reducere emballage-affald fra skoleeleverne. Hver elev modtog en "affaldsfri frokost-pakke" bestående af en madkasse, et krus og en stofserviet. Herudover blev der afholdt seminarer for elever og forældre om madpakkernes miljømæssige påvirkning. 5 skoler og i alt 355 personer deltog i 2007-2008. Fra de 5 skoler blev emballageaffaldet fra madpakkerne reduceret med 50 % (Lipor 2009) www.lipor.pt I Helsingfors har myndighederne udviklet undervisningsmateriale om affaldsforebyggelse til skoleelever. Materialet er udviklet til forskellige alderstrin og der er materiale der kan anvendes i langt de fleste fag f.eks. matematik og historie (YTV 2009e). Evaluering af programmet viste, at ca. 1/3 af lærerne kendte til uddannelsesmaterialet samt at materialet betød at mange lærere inddrog affaldsforebyggelse i undervisningen (YTV 2009b). 80 skoler i Darmstadt-Dieburg har på fem år reduceret omkostningerne til affaldshåndtering med 25 % per elev gennem tiltag som: kompostering vha. gratis kompostkasser, en årlig udstilling der fremhæver miljøvenlige produkter (fx refill kuglepenne og genbrugsflasker), "morgenmad uden affald" (eleverne medbringer morgenmad i genbrugsemballage og vasker det selv op), drikkevarer bliver udelukkende solgt i genbrugsflasker, en mobil opvaskevogn med service og opvaskemaskine til store arrangementer på skolen. Forsøget blev gennemført fra 1990 til 1998. (Öko Institut 1999) I Bruxelles opstillede miljømyndighederne (IBGE-BIM) i hovedstaden drikkevandsfontæner på skoler og andre offentlige institutioner, for at reducere mængden af drikkevand på flaske. I en 2 års periode blev der opstillet 180 fontæner på 121 skoler. Det resulterede i en reduktion af affaldsmængden af plastflasker på 43 %. (IBGE-BIM 2004)
|