|
Idékatalog til affaldsforebyggelse 9 Staten
Staten har både en rolle som myndighed men også som en meget stor aktør, der driver mange institutioner. Derfor er ideerne for staten delt i afsnit 9.1 – 9.4, som omhandler staten som myndighed og afsnit 9.5 -9.6, som omhandler staten som virksomhed. 9.1 Indgå frivillige aftaler og sætte mål for affaldsforebyggelseIndgåelse af frivillige aftaler om affaldsforebyggelse bliver anvendt i Storbritannien. I Storbritannien blev der i 2005 indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds- og ressourceprogram i Storbritannien, som er finansieret af staten) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen har tre fokuspunkter: 1) i 2008 at stoppe stigningen i emballageforbruget gennem bedre design. 2) fra 2010 skal emballagemængden være faldende. 3) hjælpe med at reducere husholdningernes madaffald, målet er 155.000 ton mindre i 2010 sammenlignet med 2008. Den frivillige aftale omfatter 35 detailhandels-kæder, der har sluttet sig til programmet, hvilket medfører at 92 % af det totale salg er inkluderet. Det første mål i aftalen blev nået, idet mængden af emballageaffald var stabil i 2008 på trods af øget befolknings- og salgstal (WRAP 2009a). Der er ligeledes indgået en frivillig aftale med aktører i hele bygge og anlægssektoren (designere, bygherrer, entreprenører, byggevareproducenter, byggefirmaer mv.) i 2008, hvor målet er at halvere mængden af bygge- og anlægs affald, som ender på deponierne inden 2012. De deltagende virksomheder forpligter sig til at arbejde med at reducere ressourcespild og affaldsgenerering. Som en del af aftalen deltager 50 af de største producenter i mediekampagner for mindre bygningsaffald. Aftalen følges op med vejledninger og workshop om f.eks. hvordan affald kan forebygges i sektoren. Mere end 160 virksomheder har forpligtet sig til målet om halvering. 7 ud af de 10 største byggefirmaer i Storbritannien er med i aftalen (WRAP 2009f). En frivillig aftale om reduktion i emballageaffald (både transport og detail) og fremme af returemballager blev også drøftet på Miljøstyrelsens workshop. Det vil kræve samarbejde på tværs af hele værdikæden. Det blev foreslået at tage udgangspunkt i erfaringerne fra Storbritannien. Producenter og detailhandlen må opsætte konkrete mål for emballage reduktionen. På workshoppen blev det foreslået at staten laver partnerskaber på tværs af produktkæden. Partnerskaberne skal give mulighed for, at alle aktører i produktkæden kan udveksle viden og erfaringer om miljøforhold og herunder kanalisere viden om affaldsforebyggende initiativer til design-niveauet (og omvendt). Der kan findes inspiration i miljøstyrelsens forhenværende branchepaneler og i det miljøteknologiske partnership-koncept. Endvidere blev det på workshoppen foreslået at fastsætte mål for affaldsforebyggelse i Affaldsstrategiens del 2 og krav til kommunerne om at anvise veje til at nå dette. Det vil forudsætte, at der udvikles og defineres relevante indikatorer for affaldsforebyggelse. Det antages, at kommunerne vil have større tilbøjelighed til at tage forebyggelsesinitiativer, hvis de mødes med et konkret mål. For at hjælpe kommunerne med at gennemføre affaldsforebyggelse af husholdningsaffald blev det foreslået at Miljøstyrelsen undersøger den gennemsnitlige affaldsproduktion fra typiske husholdninger (som ikke har en overproduktion af affald). Dette kan bruges af kommunerne til at fastlægge et rimelighedsniveau for mængden af affald fra husholdninger og vil give et 'benchmark' for den enkelte husholdning, som vil kunne registrere, om den er over eller under gennemsnittet. 9.2 Gennemføre informationskampagner og uddannelseI udlandet er der gennemført nogle statsfinansierede kampagner vedrørende affaldsforebyggelse. Et godt eksempel er ”Love Food Hate Waste” kampagnen i Storbritannien, som er finansieret af staten. Det er en oplysningskampagne om behovet for at reducere madspild i husholdningerne. Kampagnen giver nogle praktiske forslag til, hvordan husholdningerne i hverdagen kan reducere madspildet. Kampagnen slår på at dette er til fordel for både miljøet og pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til hvordan man laver madplaner, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt, kun laver den mad, som man kan spise samt hvordan man laver mad af rester. Der er udviklet en "portionsudregner" så størrelserne på måltiderne bliver passende samt en kogebog med opskrifter der tager udgangspunkt i rester fra dagen før. Siden 2007 har forbrugerne sparet 296 mio. £ per år, samt sparet samfundet for 137.000 tons madaffald (WRAP 2009e) I Wien er der gennemført en kampagne for at få mere velhavende indbyggere til at anvende flere penge på kultur og lokal service frem for fysiske produkter. En ændring i forbrugeradfærd vil både være til fordel for miljøet og skabe arbejdspladser indenfor servicebranchen (Green Alliance 2006) I Finland er der forsøgt med kampagner op til jul omkring at købe immaterielle goder og service i stedet for traditionelle gaver. Kampagnen nåede ud til 48 % af målgruppen (YTV 2009b). På workshoppen blev det også foreslået at staten kunne gennemføre nationale kampagner, som er holdningsbearbejdende f.eks. fremme immaterielt forbrug frem for materielt forbrug, fremme reparation af produkter m.v. Der blev også diskuteret at staten i samarbejde med aktørerne i fødevarekæden kunne gennemføre en kampagne om madspild. I Storbritannien har WRAP udviklet en "online værktøjskasse" til affaldsforebyggelse, hvor kommunerne bliver hjulpet til at udarbejde affaldsforebyggende handlingsplaner mv. Samtidigt fungerer webtjenesten som en portal, hvor kommunerne kan dele deres erfaringer og casestudier. (WRAP 2009g) På workshoppen foreslået at oprette et videncenter for affaldsforebyggelse. Centret skal have det specifikke formål at være et 'værktøjscenter' og skal sikre, at der bliver sat gang i affaldsforebyggelsen. Centeret kan opbygge et katalog over affaldsforebyggelse i praksis og kan også stå for forskellige informationskampagner. Ideen om at sætte krav om affaldsforebyggelse/ miljø i alle led i undervisningssektoren blev også drøftet på workshoppen. Især nødvendigheden af at etablere kurser om miljø/affaldshåndtering/forebyggelse, som gøres til en fast del af uddannelsen på Ingeniør-, Arkitekt- og Designskoler. Der er behov for en langsigtet satsning for at få livscyklustankegang ind i byggeri og produktdesign. 9.3 Ændre regler for at fremme affaldsforebyggelse (nationalt eller EU)Staten kan tydeliggøre mulighederne for at vilkår om affaldsforebyggelse indbygges som en del af en virksomhedsmiljøgodkendelse (kapitel 5). Dette vil sætte fokus på affaldsforebyggelse hos virksomhederne samt øge bevidstheden hos virksomhederne vedrørende affaldsstrømme. Efter den svenske og finske miljølovgivning er det allerede nu muligt at stille krav til affaldsforebyggelse i miljøgodkendelser (Huhtinen 2009). I følge IPPC direktivet (2008/01) stilles der krav om at ansøgningen skal indeholde oplysninger om affaldsforebyggelse på virksomheden (artikel 6 g) foranstaltninger til forebyggelse og nyttiggørelse af affald, der produceres på anlægget, hvis der er behov herfor. Miljøstyrelsen kunne udarbejde en vejledning om hvordan affaldsforebyggelse bør inddrages ved miljøgodkendelse af virksomheder. Et sådant initiativ ville berøre ca. 5000 industrivirksomheder, som er omfattet af reglerne for miljøgodkendelser. Staten kan ændre "Nej tak til reklamer" til en "Ja tak til reklame" ordning. De fleste danskere har i dag internetadgang, hvorigennem man kan modtage elektroniske reklamer. Det taler for at indføre en ordning, hvor husstandene skal sige "ja tak" til reklametryksager på papir. Muligheden har tidligere været undersøgt af Miljøstyrelsen. En ja tak ordning vil reducere papiraffald fra husholdninger væsentligt. Videncenter for affald vurderer, at hvis 50 % siger nej tak til reklamer vil besparelsen være 130.000 tons papir per år mod 40.000 tons i dag (Ren viden 2009b). Mulighederne for at stille krav om øget genbrug af udvalgte varige forbrugsvarer med henblik på at reducere affaldsmængderne er blevet undersøgt af Miljøstyrelsen. Der blev fokuseret på produkterne biler, vaskemaskiner og computere. Resultaterne af undersøgelsen viste, at der et rimeligt stort potentiale, men der vil være store barrierer ved at indføre et sådant krav nationalt. Det vil være mest hensigtsmæssigt at arbejde for sådanne krav på EU-niveau (Miljøstyrelsen ikke offentliggjort materiale). På workshoppen blev det foreslået at sætte krav om chip-mærkning af f.eks. elektronik til sikring af gennemførelse af udvidet producentansvar, hvor den enkelte producent får sit eget produkt tilbage. Chip-mærkning vil således muliggøre automatisk sortering af WEEE efter producent, og producenterne vil i langt større omfang kunne genbruge komponenter af elektronik samt få et incitament til udfasning af farlige stoffer. Hvis en sådan mærkning skal være effektiv skal lovgivningen indføres på mindst EU-niveau. Endvidere blev det på workshoppen foreslået at overveje om der i lokalplaner kan indgå krav om miljøklassificering af bygninger (herunder krav om anvendelse af genbrugte og genbrugelige byggematerialer) når der foreligger dansk konsensus i et dansk Green Building Council om en dansk klassificeringsordning. På workshoppen blev det foreslået, at der skal være krav om at en bygningsgennemgang inden nedrivning af en bygning. Entreprenøren skal inden nedrivning gennemgå bygningen med henblik på, hvad der kan genanvendes og genbruges. Bygherren skal være ansvarlig for at dette sker. En rapport skal sendes til kommunen inden nedrivningstilladelse gives. Det er et forslag til udbygning af ordningen om selektiv nedrivning. Et andet forslag på workshoppen var at sætte lovkrav om standardisering af affaldssystemer efter princippet 'Ensartethed - Overskuelighed - Tilgængelighed'. Formålet vil være at få borgerne til at sortere og arbejde mere aktivt for genbrug. Det vil gøre sorteringen mere effektiv og minimere miljøbelastningen fra affald gennem renere fraktioner. Reglerne skal gælde for både indsamling af dagrenovation og storskrald, herunder genbrugspladser. 9.4 Fremme affaldsforebyggelse vha. økonomiske virkemidler (afgifter og tilskud)Workshoppen diskuterede at indføre et økonomisk incitament til reparation i form af lavere moms eller tilsvarende tilskud til reparation. Forudsætter nedbrydning af barrierer, f.eks. reparatørers adgang til uddannelse og krav om obligatorisk udlevering af tekniske produktbeskrivelser (EU). Forslaget er nærmere beskrevet i rapporten fra Det Økologiske Råd (2006). Der blev endvidere på workshoppen foreslået en ændret tilskudspraksis for programmet vedrørende Miljøteknologi. Der bør være en højere og mere målrettet vægtning af affaldsforebyggende teknologisk udvikling ved tildeling af tilskud. Udviklingsprojekter, der kan få støtte, skal selvfølgelig række ud over allerede beskreven teknologi i BREF-noter. Endvidere blev en forhøjelse af emballageafgiften foreslået. Formålet skal være at det kan betale sig at indsamle f.eks. hele vinflasker til genbrug. Endvidere kan vægtbaseret emballageafgift udvides til at omfatte langt flere/alle emballagetyper (i dag er mindre end 20 % omfattet). Den vægt- og miljøbaserede emballageafgift har til formål at mindske materialeforbruget og miljøbelastningen fra emballager og har dermed en direkte affaldsforebyggende effekt. Indførsel af råstofafgifter for at mindske affaldsdannelsen blev foreslået på workshoppen. Indførelse af differentieret afgift på råstoffer/produkter, der er differentieret efter vægt, type af materialer og deres miljøeffekter/genanvendelsesmuligheder etc. og endelig efter indhold af farlige stoffer. Miljøstyrelsen har tidligere gennemført en indledende analyse af de samfundsøkonomiske, miljømæssige og juridiske konsekvenser af at indføre en råstofafgift på tre udvalgte råstoffer: Papir, aluminium og cement. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere affaldsmængden til deponi/forbrænding med 10 % ved forskellige udformninger af en råstofafgift blev undersøgt. Samfundsøkonomisk vil det være mest hensigtsmæssigt, at udforme afgiften som et ”pantsystem”. (Miljøstyrelsen har ikke offentliggjort materiale). En andet forslag på workshoppen var differentiering af affaldsafgift for virksomheder og institutioner: Der skal betales højere afgift, hvis man ikke har udarbejdet en affaldsforebyggelsesplan for virksomheden/institutionen. Affaldsforebyggelsesplanen skal indeholde en række minimumskrav, f.eks. grøn indkøbspolitik, mindst x % miljømærkede produkter, fravær af stoffer fra listen over uønskede stoffer. Afgiften kan i praksis udformes som en refusionsordning, hvor virksomheden/institutionen får refunderet dele af den del af deres affaldsgebyr, der udgøres af affaldsafgiften. Det vil bl.a. kunne reducere mængden af uønskede stoffer i affaldsstrømmen (forebyggelse). 9.5 Sætte krav ved udbud og indkøbI Storbritannien sættes der krav ved udbud af offentlige byggeopgaver om at vejledning for best practice for reduktion af bygge- og anlægsaffald skal overholdes. Dette er den del af den frivillige aftale med aktører i hele bygge- og anlægssektoren, hvor målet er at halvere mængden af bygge- og anlægs affald, som ender på deponierne inden 2012. (WRAP 2009f) Statens udbudsmateriale/indkøbsaftaler kan udformes, så de indeholder specifikke krav, der fremmer affaldsforebyggelse enten i forhold til vægt eller farlighed. Forudsætter standardisering af, hvad der er vigtigt at få med i det gode udbud/indkøbsaftaler. Krav til affaldsforebyggelse kan indarbejdes f.eks. i "Statens Indkøb" og i Udbudsportalen, der er et samarbejde mellem virksomheder og det offentlige. (Økonomistyrelsen 2009). Staten kan stille krav om at elektroniske produkter, som staten indkøber, kan leve op til bestemte krav, der er affaldsforebyggende. F.eks., at den oplader, der skal anvendes til elektroniske produkter, er konvertibel med andre elektroniske produkter. En frivillig aftale om en standardoplader til mobiltelefoner er indgået mellem EU- Kommissionen og en række telefonselskaber i 2009. Initiativet vil forebygge WEEE affald. Dette initiativ kan overføres til andre produktområder. (EU 2009d) Workshoppen foreslog at staten kan gå foran med at bygge i genbrugsmaterialer og udarbejde en vejledning herom til statslige bygherrer. Det offentlige kan også stille krav til egne bygninger om at konstruktioner kan skilles af eller krav til andre designforbedringer, som har en affaldsforebyggende effekt. 9.6 Reducere papirforbrugStaten har i samarbejde med kommunerne og regionerne udarbejdet en strategi for digitalisering af den offentlige sektor. Det er vigtigt at statens institutioner selv går forrest og f.eks. ikke bruger papirtrykte lønsedler til medarbejderne, modtager og sender regninger elektronisk, kommunikerer elektronisk med borgere og virksomheder, har elektronisk dokumenthåndtering generelt, kopimaskinerne er indstillet til printning på begge sider etc. (Regeringen, KL og de danske regioner 2007)
|