|
Miljøprojekt nr. 1324, 2010 Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedlerIndholdsfortegnelse
Bilag A Interviewskemaer for skorstensfejerundersøgelse Bilag B Sammenfatning for skorstensfejerundersøgelse Bilag C Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for partikler Bilag D Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for dioxin 1 ForordBrændeovne og -kedler står for en væsentlig del af de danske emissioner til luften. I dette projekt er belyst, hvordan brændeforbruget er fordelt på teknologier, samt hvordan emissionsfaktorerne for partikler, dioxin, PAH og NMVOC evt. kan revideres som følge af nyere undersøgelser. I forbindelse med arbejdet har Miljøstyrelsen nedsat en følgegruppe bestående af Stine Justesen, Ulrik Torp, Carsten Bøgsted Mathiesen og Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen, Ole-Kenneth Nielsen fra Danmarks Miljøundersøgelser samt arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen i projektet har været Johnny Iversen, Thomas Capral Henriksen og Simon Dreyer fra Grontmij | Carl Bro A/S. Desuden har adskillige aktører velvilligt delt deres viden med arbejdsgruppen. Det drejer sig bl.a. om Lars Nikolaisen fra Teknologisk Institut samt 15 skorstensfejermestre, der har deltaget i telefoninterviews, som har været særdeles værdifuldt for projektet. Arbejdet i projektet er afsluttet ultimo november 2009. 2 SammendragBaggrund og formål Danmark har ratificeret POP-Protokollen under Geneve-Konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening og skal overholde emissionslofterne i NEC-direktivet i 2010. Der er igennem de seneste år gennemført flere informationskampagner om korrekt fyring, ligesom der årligt udskiftes et stort antal gamle brændeovne og -kedler med nye og mere miljøvenlige fyringsanlæg. Bl.a. var der i sidste halvdel af 2008 en skrotningsordning, hvorunder mange gamle brændekedler blev udskiftet. I juni 2008 trådte den nye bekendtgørelse i kraft ”Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion”. Endelig er der såvel i Danmark som i andre Skandinaviske lande gennem de seneste år gennemført en række felt- og laboratorieforsøg med henblik på at få mere og bedre viden om emissionerne fra brændeovne og -kedler. Brændeovne og -kedler står for en væsentlig del af de danske emissioner til luften, navnlig hvad angår PAH, partikler, dioxin og NMVOC, og med et stigende brændselsforbrug er det en stadig større udfordring at nedbringe forureningen. Formålet med nærværende projekt er at tilvejebringe en opdateret opgørelse af brændeforbruget fordelt på den nuværende bestand af brændeovne og -kedler samt undersøge og foreslå en eventuel revision af de respektive emissionsfaktorer. Projektets resultater skal således anvendes som grundlag for opdaterede fremskrivninger af luftemissionerne, den videre indsats for at nedbringe forureningen samt understøtte Danmarks forpligtelse til at redegøre for udviklingen i forbindelse med rapportering i forhold til de internationale forpligtelser. Undersøgelsen For at tilvejebringe en opdateret opgørelse af brændeforbruget fordelt på teknologier er der i kapitel 4 lavet en fordeling med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse af brændeforbruget samt en analyse af den nuværende bestand af ovn- og kedeltyper. Ud over eksisterende undersøgelser er der i projektet lavet en mindre kvalitativ analyse, hvor 15 skorstensfejermestre – udvalgt tilfældigt i by-, land- og sommerhusområder – velvilligt har delt deres viden. Anden del af projektet er primært et litteraturstudie af diverse undersøgelser af emissionsfaktorer. Med udgangspunkt i nyere studier, målinger og analyser af emissionerne fra brændeovne og -kedler er der i kapitel 5 foretaget en analyse af behovet for at opdatere Danmarks nuværende emissionsfaktorer på partikler, dioxin, VOC og PAH. Hovedkonklusioner Med udgangspunkt i en analyse af bestanden af brændeovne og brændekedler gennemført i 2005 er udviklingen i denne bestand opdateret til 2008-niveau gennem en skorstensfejeranalyse, branche-salgstal mv. Udskiftningen af brændeovnene anslås i perioden til at have været af størrelsesorden 5-8 % pr. år svarende til et niveau på 25.000-40.000 pr. år. Antallet af sløjfninger pr. år rapporteres til ca. at gå op med nyregistreringer, således at den samlede bestand omtrent er konstant. Der synes ikke at være forskel mellem by og land, men udskiftningstakten synes at være lavere i sommerhusområder. Design, mode og miljøhensyn synes at veje tungt som drivende kraft for udskiftning i byområder. Udskiftningen har været størst i 2006-2007 sammenlignet med 2008 pga. økonomikrisen, som naturligvis også har sat sine spor i denne branche. Udskiftningen af brændekedler viser et niveau på 4-5 % pr. år, dog med 2008 på et lidt højere niveau, specielt på grund af skrotningsordningen. Også her peger analysen på, at den samlede bestand omtrentlig er konstant, dvs. gamle kedler udskiftes med nye. Der er ikke i rapporten modelleret på antallet af pillekedler, da emissionen kan bestemmes relativt præcist ud fra salgstal for træpiller alene. Derfor er det konkrete antal mindre relevant.
Note: Resultaterne i tabellen er for 2005 baseret på DMU/TI’s opgørelse mens årene 2006-2008 er modelleret bl.a. på baggrund af interviews med skorstensfejere. Skorstensfejeranalysen peger generelt på en øget miljøbevidsthed og ændrede og forbedrede fyringsvaner blandt brugerne. Den danske kategorisering af brændeovne og brændekedler foreslås ændret til mere specifikke navne ophængt på den eller de standarder, de overholder. Alle nyere studier og forsøg viser, at fyringsmetoden er den dominerende faktor for mængden af partikelemissioner fra brændeovne og -kedler. Dette gælder også for ældre ovne, kedler og pejse. Med den øgede bevidsthed omkring miljø og fyring samt den realiserede teknologiforbedring generelt foreslås det derfor at nedsætte den nuværende emissionsfaktor for partikler fra brændeovne, så den kommer på niveau med EMEP/EEA Emission Inventory Guidebook, 2009, i det følgende kaldt Guidebogen. Endvidere foreslås det at nedsætte partikelemissionsfaktoren for gamle kedler til et niveau, som ligger mellem den nuværende og Guidebogen. Med hensyn til emissionsfaktorerne for dioxin findes der kun få nyere målinger, og disse giver ikke et klart billede af dioxin-emissionen fordelt på de enkelte teknologier. Der er foreslået to justeringer for at bringe emissionsfaktorerne i overensstemmelse med guidebogens anbefalinger. Der ikke på baggrund af nyere danske og udenlandske undersøgelser belæg for at foreslå ændringer til emissionsfaktorerne for PAH for brændeovne. Nye danske målinger på kedler viser et meget højt niveau for PAH-emissioner fra gamle kedler. Da der ikke hidtil er sondret mellem emissionen fra gamle kedler med eller uden akkumuleringstank, foreslås det at hæve emissionsfaktoren for gamle kedler uden akkumuleringstank. Da eksisterende emissionsfaktorer for nye kedler har været optimistiske, forslås det at hæve disse. Alle nyere målinger og undersøgelser vedrørende emissionerne af NMVOC viser et klart faldende niveau for nyere brændeovne sammenlignet med ovne af ældre dato. Den danske emissionsfaktor for DS-mærkede ovne fra 1990-2005 foreslås derfor nedsat til et lidt lavere niveau. På den anden side foreslås emissionsfaktoren for gamle kedler uden akkumuleringsstank sat op i forhold til nuværende niveau, da der ikke i de nuværende emissionsfaktorer er sondret mellem kedler med og uden akkumuleringstank, og svenske undersøgelser viser væsentligt højere emissionsniveau for kedler uden akkumuleringstank. Projektresultater Det samlede forbrug af brænde og træpiller opgøres i Energistatistikken af Energistyrelsen. I perioden 2005-2008 er der i henhold hertil sket en stigning i forbruget af brænde på ca. 39 % og en stigning i forbruget af træpiller på ca. 23 %. Ud fra resultaterne af skorstensfejerundersøgelsen er træforbruget fordelt på teknologier i nedenstående tabel.
Projektets anden del består af et litteraturstudie omkring nyere undersøgelser og målinger, der kunne give anledning til en evt. revision af DMU's nuværende emissionsfaktorer. I tabellen herunder er projektets forslag til nye emissionsfaktorer oplistet og markeret. Klik her for at se: Tabel 3: Forslag til nye emissionsfaktorer. 3 English SummaryBackground and objective Denmark has ratified the POP Protocol under the Geneva Convention on long range transboundary air pollution and must comply with the emission ceiling in the NEC Directive in 2010. During recent years, several information campaigns have been carried out on correct firing, and furthermore, a large number of old wood burning stoves and boilers are replaced annually by new and more environmentally acceptable units. During the last six months of 2008, a scrapping subsidy was introduced resulting in the replacement of many old boilers. In June 2008, the new “Statutory Order regulating air pollution from wood burners and boilers and certain other fixed energy-producing installations” came into force. Finally, a number of field and laboratory tests have been conducted in recent years in Denmark as well as in other Scandinavian countries with a view to gaining more and better knowledge of the emissions from wood stoves and boilers. A considerable part of the Danish emissions to the air, especially emissions of PAH, particulate matter (PM), dioxin, and NMVOC, comes from stoves and boilers, and with an increasing firewood consumption, the challenge of reducing the pollution grows. The objective of this project is to provide an updated inventory of the firewood consumption distributed among the existing stoves and boilers and to study and propose, if necessary, a revision of the respective emission factors. The results of the project will be used as a basis for updated projections of air emissions, the further efforts to reduce the pollution, and to support Denmark’s reporting of the development in order to meet international obligations. The study In order to provide an updated inventory of the firewood consumption in relation to technologies, chapter 4 gives a distribution of the firewood on technologies based on the Danish Energy Agency’s inventory of the firewood consumption and an analysis of the current mix of stove and boiler types. In addition to existing studies, a minor qualitative analysis is made in this project in which 15 chimney sweepers - chosen randomly in urban, country and summer house areas - have kindly shared their knowledge. The other part of the project is primarily a literature study of various studies of emission factors. Based on recent studies, measurements and analyses of emissions from stoves and boilers, an analysis is given in chapter 5 of the need for updating Denmark’s current emission factors particulate matter (PM), dioxin, NMVOC and PAH. Main conclusions Based on an analysis of the current mix of wood burning stoves and boilers from 2005, the development in this stock has been updated to a 2008 level through a chimney sweeper analysis, trade sales figures etc. It is estimated that the replacement of stoves during this period has been within the order of 5-8 % per year corresponding to a level of 25,000-40,000 per year. The number of uninstalled stoves per year is reported to be approx. the same as the number of new registrations which gives a constant total number of stoves. There seems to be no difference between urban and country areas, whereas the replacement rate seems to be lower in summer house areas. Design, trends and environmental considerations seem to weigh heavily as a motive to replace stoves in the urban areas. More stoves were replaced in 2006-2007 than in 2008 because of the financial crisis which has also had an effect on this trade. The replacement of wood boilers shows a level of 4-5 % per year, however with 2008 on a slightly higher level, especially because of the scrapping subsidy. Also here the analysis indicates that the total number is constant which means that old boilers are replaced by new ones. In this report is not done modelling on the number of wood pellet stoves as the emission can be determined precisely based on the sales figures for wood pellets. Therefore, the specific number of pellet stoves and boilers is less relevant.
* The Swan Label is an environmental labelling scheme for the Nordic Countries. It can be compared to the European Union’s Flower Label. The analysis based on interviews with chimney sweepers indicates increased environmental awareness and changed and improved firing habits among the users. It is proposed changing the Danish categorization of stoves and boilers to more specific names related to the standards to be observed. All new studies and tests show that the firing method is the factor dominating the quantity of PM emissions from stoves and boilers. This is also the case for old stoves, boilers and fireplaces. Based on the increased awareness of the environment and firing methods and the technology improvement realized in general, it is proposed reducing the current emission factor for particles from stoves so that it will be at the same level as EMEP/EEA Emission Inventory Guidebook, 2009, in the following called the Guidebook. Furthermore, it is proposed reducing the particle emission factor for old boilers to a level which is between the current level and the Guidebook. As to emission factors for dioxin, there are only few recent measurement schemes, and they do not show a clear picture of the dioxin emission from the individual technologies. Two adjustments are suggested to align the emission factors with the recommendations of the Guidebook. There are no recent Danish or foreign studies indicating that it should be necessary to propose changes in the emission factors for PAH for stoves. Recent Danish measurements on boilers show a very high level for PAH emissions from old boilers. As there has been no distinction between emissions from old boilers with or without an accumulation tank so far, it is proposed increasing the emission factor for old boilers without accumulator tank. It is proposed to increase the emission factors for new boilers as well. All recent measurements and studies concerning emissions of NMVOC show a clearly decreasing level for modern stoves compared to old stoves. It is proposed reducing the Danish emission factor for DS labelled stoves from 1990-2005 to a somewhat lower level. On the other hand, it is proposed increasing the current level of the emission factor for old boilers without an accumulator tank as the current emission factors do not distinguish between boilers with and without an accumulator tank, and Swedish studies show a considerably higher emission level for boilers without an accumulator tank. Project results The total consumption of wood and wood pellets is given in the Energy Statistics from the Danish Energy Agency. According to the statistics, there has been an increase in the consumption of wood in the period 2005-2008 of 39 % and an increase in the consumption of pellets of approx. 23 %. Based on the results of the study among the chimney, the consumption of firewood is distributed on technologies in the table below.
The other part of the study consists of a literature study on recent studies and measurements that might motivate a revision of DMU’s current emission factors. The table below shows the proposals for new emission factors given in this project. Click here to see: Table 4: Proposal for new emission factors. 4 Aktivitetsdata
4.1 Eksisterende videnI 2005 gennemførte Teknologisk Institut en undersøgelse vedrørende fordelingen af brændeforbruget på ovn- og kedeltyper. Denne undersøgelse er den seneste danske undersøgelse med så detaljeret inddeling af ovntyper. Undersøgelsen er ikke publiceret selvstændigt, men er refereret i Illerup et al. (2007). Desuden gav undersøgelsen anledning til en opdatering af Energistyrelsens statistik for brændeforbrug. Denne opjustering var baseret på undersøgelsen fra Teknologisk Institut og et separat notat om brændeforbruget (Evald, 2006). Dette er senere opdateret i endnu et notat (Evald, 2008). Undersøgelserne på daværende tidspunkt mundede ud i følgende fordeling af ovne og kedler.
DMU har på baggrund af undersøgelsen fra Teknologisk Institut i 2005 opgjort antallet af brændeovne til 510.730 og brændekedler til 47.945. Hertil kommer 16.664 andre ovne, som primært er kategoriseret som pejse og lignende. Desuden er det opgjort, at der er 46.227 pilleovne/-kedler i 2005. I denne rapport er udelukkende modelleret med udskiftningen af traditionelle brændeovne og brændekedler, da udskiftningen af andre ovne må påregnes at være begrænset, og emissionen fra pilleovne/-kedler afspejles direkte i forbruget af træpiller, som er ret veldefineret i Energistyrelsens årlige energistatistik. 4.1.1 Energistatistik 2008Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2008 udgør det samlede danske forbrug af brænde (ekskl. træpiller) i alt 27.198 TJ om året. Dette tal er stabilt i forhold til forbruget i 2007, men ifølge Energistatistikken er der generelt sket en kraftig stigning i forbruget af brænde i de senere år.
Som det ses af ovenstående, har Energistyrelsen vurderet, at der er sket en voldsom stigning i brændeforbruget over de seneste år. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport har en mindre undersøgelse blandt skorstensfejere dog indikeret, at brændeforbruget kan være svagt faldende mange steder som følge af mere effektive ovne og kedler. Denne pointe vil blive diskuteret senere i rapporten i præsentationen af undersøgelsens resultater. Nærværende rapport tager Energistyrelsens opgørelse for pålydende, da den hviler på de p.t. bedste undersøgelser af det danske brændeforbrug. 4.2 Undersøgelse blandt skorstensfejereUndersøgelsen har fokuseret på at identificere, hvordan bestanden af brændeovne i Danmark har udviklet sig inden for den sidste årrække. Særligt er det søgt afdækket, i hvilket omfang indførelsen af skærpede krav i brændeovnsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 1. juni 2008, har påvirket sammensætningen af brændeovne. Undersøgelsens svar og sammenfatning er vedhæftet i Bilag A og B. Der er på nuværende tidspunkt ikke en samlet registrering af antallet af brændeovne i Danmark. Landets skorstensfejere samarbejder med de enkelte kommuner omkring registrering af brændeovne, men oplysningerne bliver ikke samlet i et centralt register. Tilsvarende sker der heller ikke en koordinering af oplysninger omkring registreringer af nye brændeovne eller udskiftning af eksisterende brændeovne, hvorfor der heller ikke her findes et samlet overblik over, hvordan sammensætningen af ovne er i Danmark. Når en eksisterende brændeovn bliver udskiftet, eller hvis der bliver opstillet en ny brændeovn, skal en skorstensfejer godkende installationen og underskrive brændeovnens prøvningsattest. På den måde får skorstensfejerne indblik i alle ændringer af brændeovne i Danmark. Men det er meget forskelligt fra skorstensfejer til skorstensfejer, hvordan oplysningerne registreres og gemmes. 4.2.1 MetodeI denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i skorstensfejernes viden, og igennem telefoninterviews er det forsøgt at sammensætte et billede af, hvordan udviklingen af brændeovne har været. Der er foretaget interviews med 15 skorstensfejere fordelt på alle dele af landet og repræsenterende både landområder, byområder og sommerhusområder. Skorstensfejerne er blevet udspurgt omkring antallet af godkendelser foretaget inden for det sidste år. Følgende spørgsmål er blevet stillet i undersøgelsen:
Desuden er der blevet spurgt til skorstensfejernes opfattelser af en række særlige forhold, som har indflydelse på udskiftningen af brændeovne og brændekedler samt på forbruget af brænde i det hele taget.
Ud over ovenstående spørgsmål har spørgerammen været så fri, at skorstensfejerne har kunnet komme med supplerende oplysninger, som det faldt dem naturligt at inddrage. 4.2.2 Diskussion af metodenGenerelt set vurderes den kvalitative metode at indfri forventningerne til resultaterne. Alle respondenter er udvalgt tilfældigt med sikkerhed for, at områderne by, land og sommerhuse er repræsenteret. Alle kontaktede respondenter har velvilligt stillet deres viden til rådighed. Spørgerammen har i praksis vist sig anvendelig til at hente data fra skorstensfejermestre, som har deres data i hver deres ”skuffesystem”. Grundet den uensartede datahåndtering hos skorstensfejermestrene, og fordi det ville være forbundet med en del tidsforbrug for skorstensfejermestrene, hvis de skulle fremskaffe ældre data, har undersøgelsen dog en begrænsning i forhold til ældre data. Skorstensfejermestrene har således primært responderet i henhold til udskiftningstakt inden for det seneste år, mens resultaterne vedrørende udskiftningstakt for de sidste 3 år er mere usikre. Såfremt billedet af udskiftningstakten skal gøres endnu mere retvisende, vil det være påkrævet at iværksætte en større undersøgelse, hvor skorstensfejerne skriftligt vil blive bedt om at opsamle data for udskiftninger i ovne og kedler i fx de forgangne 5 år. Trods den generelt store velvilje hos skorstensfejerne til at dele viden vil et skriftligt spørgeskema formentlig skulle følges op af telefoniske reminders om at returnere svar, da sådan dataindsamling ligger ud over det daglige arbejde hos skorstensfejerne. Selvom undersøgelsen bidrager til at give værdifulde informationer, er datagrundlaget langt fra tilstrækkeligt til at være statistisk repræsentativt. Set i forhold til overraskende svar, som at skorstensfejerne melder om svagt faldende brændeforbrug, er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til at kunne bidrage til at kvalificere Energistyrelsens opgørelse af brændeforbruget. Men i Energistyrelsens fremtidige opgørelser kan skorstensfejernes viden måske aktiveres i højere grad for at forbedre opgørelsen. 4.2.3 ResultaterUndersøgelsen blandt skorstensfejerne tegner et billede af, i hvilken grad der bliver udskiftet brændeovne i Danmark. Udskiftning af brændeovne og brændekedler Undersøgelsen peger på, at udskiftningen af brændeovne i Danmark er ca. 4,6 % om året svarende til 23.500 ovne, hvilket må forventes være gældende for 2008. Dette må forventes at være et lidt lavere niveau end i 2006 og 2007, hvor økonomien kørte bedre og antallet af ”modeudskiftninger” var højere. For 2006 og 2007 har DMU regnet med, at niveauet af udskiftninger lå på ca. 40.000 ovne pr. år eller 7,9 %. Skorstensfejerundersøgelsen hverken be- eller afkræfter denne tidligere udskiftningstakt. Det synes dog sandsynligt, at udskiftningstakten må have været betydeligt højere i 2006 og 2007 sammenlignet med 2008, hvor den økonomiske krise indtraf. Skorstensfejerne peger på, at antallet af nyregistreringer og sløjfninger stort set går op med hinanden, så antallet af ovne omtrent er konstant. Tilsvarende peger undersøgelsen på, at udskiftningen af brændekedler er ca. 5,3 % om året, dog kraftigst i 2008 som følge af Miljøstyrelsens skrotningsordning. Dvs. at udskiftningstakten i 2006 og 2007 må have ligget i størrelsesordenen 3-5 %, hvoraf 4 % antages som gældende. Forskellen mellem udskiftningsgraden på brændeovne og -kedler stemmer overens med de kvalitative vurderinger, som flere skorstensfejere er fremkommet med i undersøgelsen. Således påpeger skorstensfejerne, at brændekedler normalt kun udskiftes, hvis der er et praktisk behov herfor, fx ved en defekt, men grundet skrotningsordningen for brændekedler har der været en betydelig interesse blandt brugerne for at udskifte brændekedlerne. Normalt vil man se en hyppigere udskiftning af brændeovne end af brændekedler, da beslutningen om udskiftning af brændeovne er baseret på andre rationaler end funktionalitet, som fx design, mode og miljøhensyn. Grundet den generelle økonomiske afmatning i samfundet har flere skorstensfejere peget på, at antallet af udskiftede brændeovne er faldet i forhold til niveauet de sidste 3 til 5 år. Drivkræfter i forhold til udskiftning af brændeovnene Undersøgelsen fremkommer også med informationer omkring forskelle på udskiftningstaksten imellem by-, land- og sommerhusområder, og der gives også bud på, hvilke rationaler der driver udviklingen og udskiftningen inden for de forskellige områder. Skorstensfejernes samlede fornemmelse er, at udskiftningen i byområder og landområder sker nogenlunde lige hurtigt, men i sommerhusområder skiftes brændeovne ikke så hyppigt. De parametre, som er afgørende for udskiftningen både i land- og byområder, er:
Der er flere respondenter som har bemærket, at yngre brugere skifter brændeovnen hyppigere end ældre brugere. Dette kan dels skyldes vane, eller at den ældre del af brugerne ikke har ressourcer til investeringer i nye installationer i deres bolig. Udskiftning af brændekedler Generelt er holdbarheden af brændekedler længere end brændeovne, og brændekedler påvirkes heller ikke i samme omfang af de parametre omkring udskiftning, som er beskrevet ovenfor for brændeovne. Brændekedler udskiftes primært, hvis de går i stykker, eller hvis der kan opnå en markant bedre økonomi ved andre alternative varmekilder. Det generelle billede er dog forrykket af skrotningsordningen, som har været en stor succes over hele landet, men dog primært i landområderne, hvor brændekedlerne er mest udbredt. Samstemmigt peger skorstensfejerne på, at skrotningsordningen for kedler har været en stor succes, og alle har fået et godt indtryk af ordningen. Flere har understreget, at ordningen har givet en relativ stor miljøgevinst for beskedne midler. Mange respondenter har opfordret til, at ordningen bliver videreført, og henviser til, at ordningen stadig efterspørges af borgerne. En ny ordning eller en forlængelse af ordningen kan hensigtsmæssigt følges op af krav til eksisterende og kommende kedler. 4.2.4 Kvalitative resultater af undersøgelsenUndersøgelsen frembringer også en række interessante tendenser og bemærkninger fra skorstensfejerne, som er fremstillet nedenfor. Svanemærkede ovne Undersøgelsen har spurgt ind til, i hvor stort et omfang ovne, som udskiftes, bliver erstattet af svanemærkede ovne. Grundlæggende er hovedparten af danskproducerede ovne svanemærkede. De ovne, som ikke er svanemærkede, falder i to kategorier. For det første er det ”billig-ovne”, som typisk sælges i byggemarkeder, og som lever op til bekendtgørelsens standarder. For det andet er det udenlandsk producerede kvalitetsovne, som ikke er svanemærkede, men som lever op til skrappe standarder i de pågældende lande. Der hersker en del forvirring blandt skorstensfejerne omkring, hvorvidt brændeovnene er svanemærkede eller ej. Således nævner en del af respondenterne, at stort set alle nye ovne, som bliver registreret, er svanemærkede, mens andre mener, at det er en relativt lille andel af de nye ovne, som er svanemærkede. Denne spredning kan til en vis grad dække over forskelle mellem landsdelene, hvor det med rimelighed kan antages, at brugere i nogle områder (primært i byområder) vil være mere tilbøjelige til at vælge en svanemærket ovn. En respondent lagde vægt på, at i de tilfælde, hvor brugeren havde opsøgt skorstensfejeren for at få råd og vejledning, ville op mod 80 % vælge en svanemærket ovn. Af dem, som ikke havde fået forhåndsvejledning, valgte mellem 40 og 50 % en svanemærket ovn. Vurdering af udviklingen i forbruget af brænde Skorstensfejerne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, hvordan forbruget af brænde i den enkelte husstand har udviklet sig over de senere år. Ikke alle respondenter har haft mulighed for at give en vurdering af dette, men de fleste skorstensfejere peger på, at for husstande, der har implementeret nye og mere effektive ovne, er der sket et fald i forbruget af brænde. Således nævnes, at forbruget ved udskiftning af en ovn, som er mere end 6 år gammel, kan føre til en halvering af brændeforbruget. Det generelle billede, som respondenterne tegner, er en reduktion for den enkelte husstand på mellem 20 og 40 %. Samtidig påpeger flere respondenter, at der samlet set i deres distrikt er sket et lille fald (ca. 10 %) i forbruget som følge af implementeringen af nye ovne. Dette resultat af undersøgelsen er lidt overraskende i lyset af Energistyrelsens opskrivninger af forbruget i de senere år. Det er naturligvis Energistyrelsens undersøgelse, der hviler på det største datagrundlag, men i fremtidige undersøgelser bør der måske skeles til mulige årsager til, at skorstensfejernes opfattelse af udviklingen i brændeforbruget modsiger de officielle statistikker. Skorstensfejerne er i mange sammenhænge dem, der har det bedste indblik i konkrete ting omkring brændeovne. Derfor bør udsagnet om det svagt faldende brændeforbrug evt. undersøges nærmere i kommende opdateringer af brændeforbruget. Mere miljøbevidsthed og bedre forbrænding En tydelig tendens i undersøgelsen er skorstensfejernes understregning af, at der er sket en ændring i den generelle miljøbevidsthed blandt brugere af både brændeovne og brændekedler. Det giver sig udslag i, at miljø er blevet en parameter, når der skal vælges en ny brændeovn, men samtidig er brugerne blevet bedre til at fyre effektivt i brændeovnen, hvilket resulterer i en mere ren forbrænding. Et konkret resultat af større miljøbevidsthed og ændrede fyringsvaner hos brugerne kan skorstensfejerne aflæse, når de fejer skorstenen. Soden har ændret karakter, og der er ikke de samme mængder af sod i skorstenene. Nogle skorstensfejere har forsøgt at give kvantificerbare billeder af denne udvikling, fx ved at henvise til, at deres forbrug af ”sodposer”, som anvendes ved fejning af skorstene, er halveret inden for en periode på 5 år. Nogle andre respondenter har bemærket, at antallet af skorstensbrande er reduceret meget kraftigt inden for de senere år. Flere respondenter har tillige påpeget, at det ikke længere er udbredt at brænde affaldstræ og andet affald, hvilket også sætter sit præg på skorstenene. Alt i alt tilskrives ændringerne dels en øget miljøbevidsthed generelt i samfundet, men i særdeleshed også en vedvarende informationsindsats over for brugerne. Det er værd at påpege, at skorstensfejernes kommunikation med brugerne og den ”smily ordning”, som har været iværksat, har flyttet en del brugere, dels i forhold til valg af en ny brændeovn og dels i forhold til en bedre og mere effektiv udnyttelse af ovnen. 4.2.5 Fremtidige opgørelser af brændeovneDialogen med skorstensfejerne i denne undersøgelse har givet et billede af en faggruppe, som dels arbejder uafhængigt, men som samtidig har en stærk fællesskabs- og ansvarsfølelse. Flere respondenter har uopfordret rost samarbejdet med Miljøstyrelsen, og samtlige har været positive over for skrotningsordningen. Flere respondenter har sagt, at Skorstensfejerlauget har sat gang i en proces med at koordinere en samlet registrering af antallet af brændeovne i Danmark. Der bliver lagt vægt på, at oplysningerne forholdsvis smertefrit kan tilvejebringes, hvis lauget står for en koordinering heraf. Samtidig er der en vis forskel mellem holdningerne til de tidligere opgørelser af, hvor mange brændeovne der findes samlet set i Danmark. Således siger en respondent, at antallet er over 700.000 enheder, mens en anden taler om et niveau på omkring 570.000 enheder. Det bør overvejes at gå i dialog med Skorstensfejerlauget for at få etableret et mere præcist estimat af antallet af ovne og for at få lavet en opgørelse af, hvordan sammensætningen af ovne udvikler sig over årene. 4.3 Analyse og fordeling af træforbrug4.3.1 Kategorier af ovne og kedlerDer er taget udgangspunkt i følgende kategorisering af ovne og kedler, som er baseret på DMU’s emissionsopgørelse. Det foreslås i den forbindelse at gøre kategoriseringen af tidligere benævnelser mere klar, ift. hvilke krav de enkelte kategorier kan leve op til.
4.3.2 Ændring i ovn- og kedelfordeling 2005-2008Undersøgelsen blandt skorstensfejerne giver ikke et helt entydigt billede af, hvor stor en andel af nye/udskiftede ovne, der er svanemærkede. Der hersker en del forvirring blandt skorstensfejerne, som svarer meget forskelligt på spørgsmålet om svanemærkede ovne. En antagelse, kvalificeret af undersøgelsen blandt skorstensfejerne, er, at omkring 60 % af alle nye ovne er svanemærkede. Herudover kommer ”billige ovne”, som ikke er mærkede (hvor det bedste skøn efter undersøgelsen ligger omkring 30 %), samt udenlandsk producerede ”kvalitetsovne”, som heller ikke er mærkede, men som lever op til høje standarder (der skønnes til at udgøre ca. 10 % af udskiftningerne). Baseret på disse skøn kan det antages, at brændeovnsproducenterne har forberedt sig på emissionskravene i takt med forberedelsen af bekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. juni 2008. I 2006, hvor Svanemærket blev introduceret, er der regnet med 20 % svanemærkede ovne (Nye moderne ovne) og 80 % ovne, der lever op til bekendtgørelsens krav (Moderne ovne). I 2007 og 2008 er regnet med 70 % svanemærkede ovne og 30 % ovne, der lever op til bekendtgørelsens krav. Hvilke ovne der udfases, er ikke entydigt identificeret i undersøgelsen, men da så godt som alle respondenter har peget på udfasningen af traditionelle ovne til ovne med glaslåger, må det antages, at udfasningen primært finder sted i kategorierne ”gamle ovne” og ”nye ovne”. Antallet af brændeovne synes ikke at være steget – måske snarere tværtimod. Når der er spurgt til antallet af nye installerede ovne, har dette tal været beskedent, og i flere tilfælde har svaret været, at det nogenlunde svarer til det antal, som i samme periode er blevet afregistreret. Nogle af respondenterne har endda givet udtryk for, at det samlede antal af brændeovne (og ikke mindst brændekedler) er svagt faldende i deres distrikt. Når besvarelserne vurderes samlet, er antallet af ovne og kedler dog vurderet til at være nogenlunde konstant. Modsat ovne, hvor modeudskiftninger spiller ind, er det temmelig entydigt, at det primært er gamle kedler, der udfases, og nye, der opsættes, bl.a. grundet skrotningsordningen. DMU har tidligere anvendt et princip om, at 80 % af de nye kedler har akkumuleringstank og 20 % ikke har. Dette princip er fortsat foreslået anvendt.
Note: Resultaterne i tabellen er for 2005 baseret på DMU/TI’s opgørelse mens årene 2006-2008 er modelleret bl.a. på baggrund af interviews med skorstensfejere. Tabellen viser, at der er udskiftet ca. 2.540 brændekedler i hele 2008, hvor skrotningsordningen har fungeret i halvdelen af dette år. Dette er i nogenlunde overensstemmelse med, at tilskudssekretariatet har modtaget 1.736 ansøgninger om støtte i 2008 og påregner, at nogle ansøgninger modtaget i 2009 har udskiftningsdato i 2008, og derfor regnes der med, at udskiftningstallet for 2008 er 500 højere. Således er det antaget, at der kun vil være udskiftet et mindre antal (ca. 300) kedler i første halvdel af 2008, hvilket formentlig er realistisk, fordi ordningen var ventet og udskiftningerne derfor skete langsomt i begyndelsen af 2008. Ovenstående udskiftningstakt er i nedenstående tabel omregnet til den procentvise fordeling mellem gamle og nye henholdsvis ovne og kedler.
4.3.3 Fordeling af træ på ovn-/kedeltype i 2008I undersøgelsen blandt skorstensfejermestrene mener flere respondenter, at husstande med nye ovne bruger markant mindre brænde end tidligere – op mod en reduktion på 50 %. Denne pointe fra skorstensfejerne er dog ikke helt i overensstemmelse med de seneste års opskrivninger af brændeforbruget, som Energistyrelsen har foretaget. I denne rapport regnes fortsat med, at Energistyrelsens opgørelse er det mest retvisende billede, da den er baseret på en kvantitativ undersøgelse blandt brugerne. Svarene i skorstensfejerundersøgelsen viser, at vurderingen af det samlede brændeforbrug fortsat er en usikkerhedsparameter. Der kan dog være flere forklaringer på skorstensfejernes udsagn:
Da der ikke er fuldstændig klarhed omkring disse konklusioner, er der dog fastholdt samme stigningstakt i enhedsforbruget for alle ovn- og kedeltyper, dog ekskl. pillekedler.
Undersøgelsen af udviklingen af brændeovne og -kedler fra 2005-2008 giver anledning til følgende opgørelse af brændeforbruget.
5 EmissionsfaktorerI dette afsnit gennemgås de emissionsfaktorer, der anvendes i de nuværende nationale emissionsopgørelser. Dernæst gennemgås nyere studier af relevante emissioner, hvilket i visse tilfælde giver anledning til forslag til revisioner af de eksisterende emissionsfaktorer. 5.1 Partikler5.1.1 Nuværende emissionsfaktorer
De nuværende emissionsfaktorer bygger på Miljøprojekt Nr. 1164: Brændeovne og små kedler, DMU og MST 2007. Generelt stammer emissionsfaktorerne fra Illerup og Nielsen (2004). Dog er usikkerheden omkring emissionsfaktorerne for gamle brændekedler større på grund af det nuværende videngrundlag om eksisterende kedlers beskaffenhed. Derfor er emissionsfaktorerne for gamle kedler fremkommet gennem en diskussion og afvejning af influerende faktorer fra flere forskellige undersøgelser og testresultater, heriblandt svenske målinger på små træfyrede kedler (Johansson et al., 2003). Disse resultater er suppleret med Teknologisk Instituts målinger af CO på gamle og nye kedler. Det er vurderet, at emissionsfaktorerne er betydeligt højere end angivet i Johansson et al. (2003). Specielt finder Teknologisk Institut en stor forskel på emissionerne for gamle og nye kedler, idet de gamle kedler hovedsageligt er kokskedler uden sekundær- og tertiærluft (Nikolaisen, 2005). CO-målinger på gamle kedler og nye kedler ved fuldlast har en faktor 10 i forskel. Ved halv last er CO-emissionerne fundet at være dobbelt så store og kulbrinteemissionerne tre gange så store som ved fuldlast. Fordelingen mellem TSP, PM10 og PM2.5 er baseret på oplysninger i CEPMEIP (2002), hvor det antages, at 95 % af TSP er PM10 og 90 % er PM2.5. 5.1.2 Tidligere sammenfatningerEMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook, 2006 sammenfatter emissionsfaktorerne for partikelemissionerne som:
DMU gennemførte i 2004-2005 i samarbejde med Force Technology nogle målinger på 19 brændeovne/-fyr i Gundsømagle og Vindinge, ”Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer”, 2007. Overordnet nåede man frem til følgende testresultater:
Teknologisk Institut gennemførte nogle forsøg på ældre brændekedler i 2007 og udarbejdede en rapport om partikelemissionerne herfra, ”Vurdering af brændekedlers partikelemission til luft i Danmark”, 2007. Overordnet nåede man frem til følgende resultater:
Der henvises endvidere til Bilag C – Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for partikler. 5.1.3 Nyere undersøgelserDet schweiziske studie ”Einfluss der betriebsweise auf die partikelemissionen von holzöfen”, marts 2007, giver et godt billede af partikelemissionerne fra brændeovne og specielt af afhængigheden af måden, de fyres på. Ved en ideal-fyring med et mindre stykke brænde hver halve time holdes partikelemissionerne på et niveau omkring 20-70 mg/MJ, hvoraf den kondenserbare andel er mindre end ca. 10 %. Dette gælder såvel simple brændeovne som mere moderne brændeovne med sekundærluft og konvektionsflader. Ved mere normal fyring, hvor der fx ilægges 4 kg brænde, stiger partikelbelastningen til størrelsesordenen 800-1000 mg/Nm³, hvoraf den kondenserbare andel udgør over 80 % sammenlignet med faststofandelen ved 120 °C (i dette tilfælde en faktor 5 større). Under ekstrem dårlig fyring kan emissionstal på over 10.000 mg/MJ opnås. Faststofandelen efter VDI kan her komme over ca. 5.000 mg/MJ. Rapporten beskriver test af en videreudviklet brændeovn med 2-trins forbrænding, kontrolleret tilsætning af sekundærluft og med konvektionshedeflader. Ovnen er konstrueret således, at ”dårlig fyring” ikke kan lade sig gøre, og støvbelastningen kan holdes nede på et meget lavt niveau, ca. 20 mg/MJ. En nyere doktorafhandling fra Calmers University of Technology, ”Particles from biomass combustion – Characteristics and influence of additives”, 2008, Linda S. Bäfver, refererer, at massekoncentrationen af partikler fra husholdningers brug af brænde ligger på niveauet 12-120 mg/MJ. Forskellen i massekoncentration af partikler mellem målinger foretaget i afkølet røggas og målinger foretaget direkte i skorsten lå en faktor 2-10 gange højere. Nyere svenske og canadiske undersøgelser i perioden 2005-2007 viser emissionsfaktorer for nyere brændeovne og brændekedler på niveauet 50-250 mg/MJ afhængig af fyringsform. Emissionsfaktoren fra pillekedler ligger lavt, i størrelsesordenen 30 mg/MJ. Der henvises endvidere til Bilag C – Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for partikler. 5.1.4 AnalyseBrændeovnsbekendtgørelsen gældende fra 1. juni 2008 sætter følgende grænseværdier på partikelemissioner:
eller
Der er meget stor forskel mellem kravene i de to prøvningsmetoder, idet kravet efter DIN/EN-standarden er ca. en faktor 10 strengere med hensyn til partikelemissionen i mg/MJ. Den kondenserbare andel af partikelemissionerne måles ikke efter DIN/EN-standarden, og derfor skal kravet også være strengere. Nyere undersøgelser har imidlertid vist meget stor variation i, hvor stor en andel de kondenserbare emissioner udgør af den samlede partikelmasse. Generelt har undersøgelserne vist, at jo lavere partikelemission, desto lavere er andelen af kondenserbare emissioner. Den schweiziske analyse, jf. ovenstående afsnit, viste, at ved meget lave emissioner udgør den kondenserbare andel blot 10 % af den samlede masse, hvorimod den ved meget høje partikelemissioner udgjorde ca. 80 % af den samlede partikelmasse. Doktorafhandlingen fra Calmer fandt også en variation på en faktor 2-10 mellem målinger i hhv. kold røggas og direkte i skorsten. Resultater fra den ene prøvningsmetode kan ikke umiddelbart omsættes til den anden prøvningsmetode. I praksis bruges begge afprøvningsmetoder nogenlunde ligeligt i prøvningsattester for at dokumentere ovnenes performance. Den nationale rapportering af partikelemissioner fra fyring med træ bør baseres på den totale partikelmasse, idet røggassen fra brændeovne og -kedler afkøles i omgivelserne og partikelmassen kondenserer. Det er imidlertid forskelligt, med hvilken basis de enkelte lande rapporterer partikelemissionerne. Sverige for eksempel rapporterer efter DIN/EN-standarden, hvorimod Danmark rapporterer inklusive den kondenserbare andel af partikelemissionerne. 5.1.5 Forslag til revisionAlle nyere studier og forsøg viser, at fyringsmetoden er den dominerende faktor for mængden af partikelemissioner fra brændeovne og -kedler. Dette gælder også for ældre ovne, kedler og pejse. Det foreslås derfor at nedsætte den nuværende emissionsfaktor på 1.100 mg/MJ for gamle og nyere brændeovne til et niveau som angivet i Guidebogen (2009) på 850 mg/MJ. Det foreslås at bibeholde de nuværende emissionsfaktorer (TSP 640) for ovne, der opfylder bekendtgørelsen 2008 eller Norsk Standard, idet Guidebogens (2009) værdi på 250 g TSP/GJ vurderes for optimistisk for denne kategori af ovne. Dog foreslås også her at anvende en 95 % fordeling for både PM10 og PM2.5. Emissionsfaktoren for svanemærkede ovne foreslås nedsat fra 320 mg/MJ til Guidebogens (2009) værdi på 250 mg/MJ. Det nuværende krav på 5 g/kg tørt træ svarer til 263 mg/MJ, og de fleste svanemærkede ovne ligger et pænt stykke under dette niveau. Teknologisk Institut har gennemført og dokumenteret en række partikelmålinger på nye brændeovne i perioden 2002-2008, som tydeligt viser et fald fra ca. 6 g/kg træ til nuværende ca. 4 g/kg træ. Tilsvarende foreslås det at nedsætte den nuværende emissionsfaktor for pejse og lignende fra 1.100 mg/MJ til 900 mg/MJ som angivet i Guidebogen (2009). Som for brændeovnene er det fyringsmetoden, der er bestemmende for de specifikke emissionstal for brændekedler hhv. med og uden akkumuleringstank. Teknologisk Instituts laboratoriemålinger på 3 gamle brændekedler resulterede i emissionstal i størrelsesordenen 60–350 mg/MJ for kedler med akkumuleringstank og 600-750 mg/MJ for kedler uden akkumuleringstank. Guidebogen (2006) angiver en faktor på 500 mg/MJ for gamle brændekedler. Det foreslås at nedsætte de nuværende emissionsfaktorer på 1.000 og 2.000 mg/MJ for gamle kedler hhv. med og uden akkumuleringstank til 600 og 1.200 mg/MJ med 95 % fordeling for både PM10 og PM2.5, jf. Guidebogen (2006). Dette er bedre i overensstemmelse med de nyeste målinger og guidebogens anbefalinger. Endelig foreslås det at nedsætte emissionsfaktoren for nye kedler med akkumuleringstank til 80 mg/MJ (Guidebogens (2006) tal), idet såvel Teknologisk Institut-målinger som svenske målinger viser et niveau under ca. 100 mg/MJ. Det skal dog bemærkes, at de meget lave svenske resultater bygger på målinger direkte i varm røggas, hvorfor den kondenserbare andel ikke er med. Emissionsfaktorer for kedler uden akkumuleringstank foreslås sat til det dobbelte, dvs. 160 mg/MJ, idet mange undersøgelser dokumenterer et væsentligt højere niveau, når kedlen ikke er tilsluttet en akkumuleringstank. 5.2 DioxinI Danmark rapporteres dioxin-emissionerne i enheden I-TEQ, som er den internationale enhed for toksicitetsækvivalenter, hvor giftigheden (toksiciteten) af ethvert enkeltstof er beregnet i forhold til det giftigste enkeltstof (congener), 2,3,7,8-TCDD, Sevesodioxin. 5.2.1 Nuværende emissionsfaktorer
De nuværende emissionsfaktorer for dioxin er identiske med værdierne i Guidebogen bortset fra værdien på 50 ng/GJ for nyere typegodkendt kedel med akkumuleringstank, hvor Guidebogen siger 300 ng/GJ for nyere kedel generelt. Endvidere er der en mindre forskel på træpillekedlens værdi på 50 ng/GJ, hvor Guidebogen siger 30 ng/GJ. 5.2.2 Tidligere sammenfatningerEU's Emission Inventory Guidebook, 2006 sammenfatter emissionsfaktorerne for dioxin som:
De svenske miljømyndigheder opererer i miljørapporteringer i 2005 med en dioxin-emission på 70 ng/GJ for samtlige brændeovne og -kedler. En østrigsk undersøgelse i 2003 (Hübner C.) er baseret på 30 brændeovne og -kedler i normal drift. De fleste installationer gav værdier på niveauet 10-300 ng/GJ. Der var kun små forskelle mellem ovne og kedler, men moderne kedler med automatik og efterforbrænding gav de laveste emissioner. Danmarks Miljøundersøgelser gennemførte i 2003 i samarbejde med Force Technology analyse af 12 brændeovne i Vindinge, ”Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne”.
I Canada blev der i 2000 gennemført nogle dioxinmålinger på brændeovne nye som gamle, og målingerne lå på niveauet 15-60 ng/GJ. Ældre ovne havde ikke større emissioner end nye ovne. Der henvises endvidere til Bilag D – Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for dioxin. 5.2.3 Nyere undersøgelserDMU gennemførte i 2004-2005 i samarbejde med Force Technology nogle målinger på 19 brændeovne/-fyr i Gundsømagle og Vindinge ”Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer”, 2007. Overordnet nåede man frem til følgende testresultater:
Typisk vil den højere temperatur i nye og moderne brændeovne give anledning til en højere dioxin-emission. Der er i litteraturen ikke fundet nyere undersøgelser af dioxin-emissioner fra brændeovne og brændefyr. 5.2.4 AnalyseDMU dioxinmålinger fra Gundsømagle og Vindinge over 2 omgange i perioden 2003-2005 giver ikke et klart billede af dioxin-emissionsfaktoren ophængt på de forskellige ovn- og kedeltyper. Der er ikke fundet udenlandske undersøgelser (svenske, norske, tyske, østrigske, canadiske eller andre), som giver et mere klart billede af dioxin-emissionsfaktorerne i relation til de enkelte brændeovnsteknologier. Der er dog fundet 2 steder hvor de nuværende emissionsfaktorer afviger fra guidebogens anbefalinger uden en særlig begrundelse herfor. 5.2.5 Forslag til revisionEmissionsfaktorerne for dioxin foreslås ændret som følger:
5.3 PAH5.3.1 Nuværende emissionsfaktorerDer er anvendt følgende emissionsfaktorer i DMU’s emissionsopgørelse. De danske emissionsfaktorer er generelt taget fra EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook, 2006.
5.3.2 Tidligere sammenfatningerI det nedenstående er præsenteret de emissionsfaktorer det svenske Naturvårdsverket har anvendt i deres nationale opgørelse. Disse faktorer er her forsøgt kategoriseret efter de danske kategorier, der tages udgangspunkt i undersøgelsen.
Som det ses, er de svenske emissionsfaktorer noget lavere end de danske for de 4 PAH’er, der er opgjort. Den svenske opgørelse er desuden ikke teknologidifferentieret, men er opgjort ud fra gennemsnitsværdier. I det følgende vil forskellige måleresultater blive præsenteret med henblik på at foreslå eventuelle revisioner til de eksisterende danske faktorer. 5.3.3 Nyere undersøgelser om ovneI DMU-undersøgelsen fra Gundsømagle i 2005 er der målt emissioner af PAH fra forskellige ovne. Disse resultater er her rubriceret, efter hvor de efter en vurdering hører til i forhold de eksisterende kategorier. Der er desuden lavet en beregning af, hvad de 4 rapporterede PAH’er vægtmæssigt udgør af den totale PAH-emission i målingerne.
Som det ses af resultaterne fra Glasius et al. (2005, DMU), ligger målingerne af PAH ca. 50-75 % (gennemsnitligt 67 %) under niveauet, der er anvendt i de nationale emissionsopgørelser. Feltmålingerne fra Gundsømagle må kunne tillægges nogen vægt, da det er under almindelige driftsforhold. I nedenstående undersøgelse fra Canada er udelukkende opgjort emissionsfaktorer for totale PAH-emissioner på forskellige teknologier, som er vurderet i forhold til de danske kategoriseringer. Såfremt fordelingen på PAH-4 ud fra den totale PAH-mængde antages at være den samme som i DMU’s studier i Gundsømagle, fås nedenstående resultater.
Kursiv-markering betyder beregnede data. Ved brug af samme fordeling af PAH, som fundet i Gundsømagle-studiet viser det canadiske studie, at ovne, der er rubriceret som nyere ovne, har relativt høje emissioner. Dette skyldes, at der i opgørelsen er regnet med højere emissioner fra ”air-tight stoves” end fra ”not air-tight”, her rubriceret som henholdsvis nyere og gamle ovne. Der er ikke fundet nogen forklaring på dette forhold, hvilket gør, at det ikke bør tillægges for megen vægt. Selve niveauerne for PAH generelt ser ud til at være lidt højere end i Gundsømagle-studiet, men dette kan skyldes, at der er målt på totalmængden af et forskelligt antal PAH’er. Nogle studier måler fx på 15 og andre på 28, hvilket gør, at man ikke kan konkludere, om de beregnede data kan bruges til justering af emissionsfaktorerne. Paulrud et al. (2006) har målt på brændeovne fra perioderne før 1991, 1991-1999 og 2000-2006. Derudover er også målt på pejseindsatser fra alle perioder. Desværre er måleresultaterne ikke differentieret i forhold til alderen på teknologien.
Disse måleresultater viser noget lavere emissionsniveauer end i de danske målinger. Det er uklart, om noget af forskellen kan henføres til forskellige målemetoder i de svensker og danske studier. Todorovic et. al 2007 er igennem et arbejde med at sammenfatte måleresultater nået frem til følgende opgørelse af PAH fra ovne.
Ud over disse nyere målinger findes der svenske målinger på en amerikansk ovn i sten (soapstone) refereret i Hedberg et al. (2002). Resultaterne er omregnet fra mg/kg med en brændværdi på 15,5 MJ/kg træ, da der er opgivet et fugtindhold på 15 % på træet anvendt i studiet.
Selvom der er lavet 7 forsøg på samme ovn, er resultaterne meget varierende. Disse forsøg viser kompleksiteten i at sætte en emissionsfaktor, som er gældende for alle enheder. En nyere finsk undersøgelse har, ud over en del målinger på traditionelle finske masseovne samt saunaovne, også en måling på en brændeovn. Ovnen er lavet i sten (soapstone) og er fra 1997. Der er omregnet fra tørt træ med en gennemsnitsemissionsfaktor på 19,2 MJ/kg.
Disse målinger ligger i den laveste ende af de svenske målinger på samme type stenovn. 5.3.4 Forslag til revisionDet tyder på, at der er basis for at sondre mellem gamle og nyere ovne mht. emissionsfaktorer for PAH, jf. Glasius et al. 2005. Der er dog begrænset med måleresultater til at understøtte en revision af emissionsfaktorerne. Imidlertid viser de danske feltmålinger et lavere niveau end Guidebogen. Det samme gør sig gældende for svenske og finske målinger, som viser meget lavere niveauer, men også betydelig spredning. Således er der målinger i Hedberg et al. (2002), der ligger en faktor 4-6 over Guidebogens niveauer. Der er således ikke basis for at foreslå en revision af emissionsfaktorerne. 5.3.5 Nyere undersøgelser af kedlerDen nyeste danske måling af PAH’er fra ældre brændekedler er lavet af Teknologisk Institut og præsenteret i Winther (2007).
Målingerne på de gamle kedler uden akkumuleringstank viser generelt betydeligt højere niveauer for emissionsfaktorerne end de hidtidigt anvendte. Målingerne foretaget af Teknologisk Institut indikerer, at der ved de høje emissioner generelt også var højere procentvise andele af de 4 rapporterede PAH’er. Målingerne fra Teknologisk Institut indikerer desuden en anden fordeling af de 4 PAH’er end den, Guidebogen anvender. Således er udledningen af Indeno(1,2,3-cd)pyrene højere i målingerne end forventet ved brug af Guidebogens tal. Teknologisk Institut har vurderet, at ud af ca. 23.000 gamle brændekedler uden akkumuleringstank er ca. 17.000 af typen DFJ Salamander A/C. De lave emissionsmålinger i ovenstående studie er fra en kedel af typen Salamander C. I kontrast til Teknologisk Instituts målinger viser feltstudiet fra Gundsømagle, at et ældre brændefyr uden akkumuleringstank kan fyres med langt lavere PAH-emissioner.
Den nyeste svenske sammenfatning af PAH’er fra brændekedler er en synteserapport fra 2007 bestilt af Naturvårdsverket.
Forholdet mellem PAH-udledningen ved en gammel kedel med akkumuleringstank og uden akkumuleringstank er i ovenstående studie, at emissionen af en gammel kedel med akkumuleringstank kun er 19 % af emissionen fra en gammel kedel uden akkumuleringstank.
I ovenstående studie er emissionen med akkumuleringstank 20 % af emissionen uden akkumuleringstank målt på gamle kedler. En ny kedel med akkumuleringstank udleder kun 3,5 % i forhold til en gammel kedel med akkumuleringstank.
Studiet foroven adskiller sig fra nogle af de øvrige svenske studier, ved at emissionen fra kedlen uden akkumuleringstank er 42 % af PAH-emissionen med akkumuleringstank.
I ovenstående studie indikeres, at emissionen af PAH fra nye kedler med akkumuleringstank kan være noget højere end angivet i Guidebogen. Målingerne er baseret på to målinger på den samme 30 kW kedel, men det er ikke klart specificeret, hvorfor der opstår en forskel. 5.3.6 Forslag til revisionMed de særegne forhold, der gør sig gældende for Danmark omkring især ældre fastbrændselskedler, der er bygget til koks o.l., men anvendes til træfyring, kan der argumenteres for, at emissionsfaktorerne for de gamle kedler uden akkumuleringstank opjusteres betydeligt. Den nyeste og mest pålidelige måling fra Teknologisk Institut (Winther, 2007) er foretaget på en Salamander C kedel, som ifølge Teknologisk Institut er en af de mest udbredte typer blandt gamle kedler. Selvom målingen virker pålidelig, er der dog kun tale om en enkelt måling, hvilket ikke i sig selv er nok til at foreslå en revision af emissionsfaktorerne. Det foreslås dog, at der – også for de ældre kedler – laves en sondring mellem emissionerne, afhængig af om der er akkumuleringstank eller ej, da alt tyder på, at akkumuleringstanken har en betydning for emissionen. I svenske studier fremgår det, at en akkumuleringstank skulle kunne nedbringe PAH-emissionen til mellem 20 % (2 studier) og 40 % (1 studie) af emissionen fra en kedel uden akkumuleringstank. En mulighed for en sondring i emissionsfaktoren for gamle kedler med og uden akkumuleringstank er at læne sig op ad de svenske studier og lade emissionsfaktorerne for gamle kedler uden akkumuleringstank være 5 gange højere end emissionsfaktorerne for gamle kedler med akkumuleringstank. Så godt som samtlige svenske studier understøtter, at nyere kedler har væsentlig lavere PAH-emissioner end gamle kedler. Eneste undtagelse er Padban et al., der har en enkelt måling med relativt høje PAH-emissioner. De hidtil anvendte emissionsfaktorer for nye kedler bygger på Guidebogens (2006) emissionsfaktorer for advanced wood boilers under 1 MW (automatic og manual). Dette vurderes at være for optimistisk, når vi taler om små kedler generelt. Derfor anbefales det for nye kedler med akkumuleringstank at bruge middelværdierne for kedler <1 MW (EMEP/EEA Emission Inventory Guidebook, 2009. For nye kedler uden akkumuleringstank er antaget, at emissionen fordobles, da akkumuleringstanke som hovedregel giver et pænere fyringsmønster. Der er imidlertid ikke fundet nogen studier, der direkte verificerer denne faktor. For pillekedler foreslås emissionsfaktorer for ”Automatic boilers” brugt. Indeværende projekt har især haft til hensigt at gennemse og kvalitetssikre de emissionsfaktorer, der er mest betydningsfulde for kvaliteten af den samlede opgørelse. I den forbindelse har gennemgangen af pillekedlers emissionsfaktorer mest været et fokusområde, hvis der viste sig uventede resultater i litteraturstudiet. Dette har ikke været tilfældet, men Guidebogens faktorer er lidt lavere end de hidtil anvendte. Det anbefales at følge Guidebogen.
5.4 NMVOC5.4.1 Nuværende emissionsfaktorerDer er anvendt følgende emissionsfaktorer i DMU’s emissionsopgørelse. De danske emissionsfaktorer er taget fra EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook, 2006.
5.4.2 Tidligere sammenfatningerNedenfor er det svenske Naturvårdsverkets emissionsfaktorer præsenteret. Der sondres ikke mellem teknologiernes alder, eller om kedlerne er med/uden akkumuleringstank.
5.4.3 Nyere undersøgelserDer er ikke fundet nogen nye danske studier af NMVOC-emissioner fra træfyring. Det nyeste studie vedrørende NMVOC fra forskellige teknologier er den svenske synteserapport lavet af Todorovic et al. (2007).
Disse resultater er temmelig forskellige fra den danske emissionsopgørelse og dermed Guidebogen, da studiet indikerer, at emissionerne fra brændeovne er meget lavere end i Guidebogen, og at det for kedlerne er omvendt. Videre er andelen af NMVOC usædvanlig lav, idet den udgør mindre end 50 % af den samlede VOC. I Østrigs Informative Inventory Report (IIR) 2008 anvendes eksempelvis et mere sædvanligt split med 25 % metan og 75 % NMVOC. Angående ovnene støtter et andet svensk studie med 9 målinger på ovne og 11 målinger på pejseindsatser et langt lavere niveau for ovnene end opgivet i Guidebogen. Der er i studiet lavet forsøg med ovne fra før 1991 op til 2006, men der indgik ingen svanemærkede ovne. Variationen i NMVOC-emissionen er fra 16-180 g/GJ med en middelværdi på 80 g/GJ, hvilket er langt fra de anvendte 1.200 g/GJ for gamle og nyere ovne i emissionsopgørelsen.
En canadisk opgørelse støtter imidlertid et betydeligt højere emissionsniveau end det, der fremgår af de svenske målinger. I det canadiske studie er udelukkende opgjort VOC-emissioner, som inkluderer metan. Anvendes splittet 25 % metan og 75 % non-metan, der bl.a. anvendes i den østrigske emissionsopgørelse (Umvelt Bundesamt, 2008), fås nedenstående omregnet fra VOC til NMVOC.
I det nedenstående er præsenteret to svenske studier af NMVOC fra brændekedler.
Johansson 2004 og 2003. Emissionsfaktoren for gamle kedler med akkumuleringstank i ovenstående studier er højst sandsynligt baseret på den samme måling, så den skal kun tillægges vægt som én måling. Til gengæld er denne måling i rigtig god overensstemmelse med Guidebogens anbefalinger, hvilket gør, at Guidebogens faktor foreslås bibeholdt. Til gengæld kunne emissionsfaktoren for NMVOC på gamle kedler uden akkumuleringstank muligvis hæves. Hvis den hæves til 1.000 g/GJ, er den stadig i den lave ende af de svenske målinger. 5.4.4 Forslag til revisionSvenske og canadiske undersøgelser viser en forbedring af brændeovnenes emissioner i takt med den teknologiske udvikling. Derfor foreslås det at nedsætte emissionsfaktoren for DS-mærkede ovne fra perioden 1990-2005 fra 1.200 g/GJ til 1.000 g/GJ. Omvendt viser svenske undersøgelser en markant stigning i NMVOC-emissioner på gamle kedler uden akkumulatortank i forhold til kedler med akkumulatortank, hvorfor emissionsfaktoren for disse foreslås hævet fra nuværende 400 g/GJ til 1.000 g/GJ. For nye kedler med akkumuleringstank foreslås at hæve emissionsfaktoren til 100 g/GJ, da de 20 g/GJ fra Guidebogen vedrører større automatiske kedler. Svenske målinger på begge side af 100 g/GJ, men en faktor 2,5 mellem emissionsfaktorerne med og uden akkumuleringstank kan sandsynligvis anvendes. Derudover er der ingen forslag til revision af emissionsfaktorerne for NMVOC.
6 KonklusionDer er sket en betydelig udskiftning af brændeovne og -kedler i de senere år. Dette skyldes for kedlernes vedkommende bl.a. skrotningsordningen. Udskiftningen af brændekedler viser et niveau på 4-5 % pr. år i den undersøgte periode 2005-2008, dog med 2008 på et lidt højere niveau specielt på grund af skrotningsordningen. Udskiftningen af brændeovnene anslås i perioden 2005-2008 til at have været af størrelsesordenen 5-8 % pr. år svarende til et niveau på 25.000-40.000 pr. år. Antallet af sløjfninger pr. år rapporteres til ca. at gå op med nyregistreringer, således at den samlede bestand omtrent er konstant. I samme periode er det samlede forbrug af brænde og træpiller, der opgøres i Energistatistikken af Energistyrelsen, steget betydeligt. I perioden 2005-2008 er der i henhold hertil sket en stigning i forbruget af brænde på ca. 39 % og en stigning i forbruget af træpiller på ca. 23 %. Ud fra resultaterne af skorstensfejerundersøgelsen er træforbruget fordelt på teknologier i nedenstående tabel.
Projektets anden del bestod af et litteraturstudie omkring nyere undersøgelser og målinger, der kunne give anledning til en evt. revision af DMU’s nuværende emissionsfaktorer. I tabellen herunder er projektets forslag til nye emissionsfaktorer oplistet og markeret. Klik her for at se: Tabel 44: Forslag til nye emissionsfaktorer. 7 Forslag til videre arbejdeNyere undersøgelser af dioxin, PAH og NMVOC fra brændeovne og -kedler er statistisk tynde og giver ikke et klart billede af disse emissioner. Det anbefales derfor at medtage et måleprogram for at underbygge Guidebogens emissionsfaktorer og/eller dokumentere reviderede emissionsfaktorer i den danske kontekst. Det bør i forbindelse med tilrettelæggelsen af et evt. måleprogram overvejes, om der skabes mest værdi i forhold til bestemmelse af emissionsfaktorer ved laboratorie- eller feltmålinger. Resultaterne fra laboratoriemålinger kan umiddelbart være svære at overføre til daglig fyring – omvendt vil der højst sandsynligt kunne udføres flere målinger billigere. Det anbefales at følge op på kampagnerne om rigtig træfyring, vedvarende styrke miljøbevidstheden osv., idet korrekt håndtering og fyring er altafgørende for emissionerne i forbindelse med manuelt fyrede brændeovne og -kedler. Det anbefales ved lejlighed at undersøge skorstensfejernes udsagn om faldende brændeforbrug nærmere. Udsagnet skal ses i forhold til Energistyrelsens kraftige opskrivning af brændeforbruget. 8 LitteraturBekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion, 2008. Linda S. Bäfver: Particles from biomass combustion – Characteristics and influence of additives, Calmers University of Technology, 2008. Beauchemin & Tampier: Emissions from Wood-fired Combustion Equipment, Ministry of Environment, 2008. Ciancianelli: Characterization of Organic Compounds from Selected Residential Wood Stoves and Fuels, Environment Canada & Hearth Products Association of Canada, 2000. EMEP/CORINAIR Emission Inventory Guidebook — 2006, Technical report no. 11/2006, http://www.eea.europa.eu/publications/EMEPCORINAIR4 EMEP/EEA Air Pollutant Emission Inventory Guidebook — 2009, Technical report No 6/2009, http://www.eea.europa.eu/publications/emep-eea-emission-inventory-guidebook-2009. Anders Evald (2006): ”Brændeforbrug i Danmark - En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse”, Force Technology, September 2006. Anders Evald (2008): “Brændeforbrug i Danmark 2007 - En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse, Force Technology, November 2008. André Germain, (2005): Impact on residential wood stove replacement on air emissions in Canada. Marianne Glasius, Jørgen Vikelsøe, Rossana Bossi, Helle Vibeke Andersen, Jørgen Holst, Elsebeth Johansen og Ole Schleicher (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne, Arbejdsrapport fra DMU, nr. 212, 2005, Danmarks miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Marianne Glasius, Pia Konggaard, Jesper Stubkjær, Rossana Bossi, Ole Hertel, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Ole Schleicher, Finn Palmgren (2007) Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer, Arbejdsrapport fra DMU nr. 235, 2007, Danmarks miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Emma Hedberg, Adam Kristensson, Michael Ohlsson, Christer Johansson, Hübner C: In-field measurements of PCDD/F emissions from domestic heating appliances for solid fuels, 2003, Austria. Illerup, J.B., Nielsen, O.-K., Winther M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Fauser, P. & Nielsen, M., Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE. Inventories from the base year of the protocols to year 2004, Department of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, Denmark. Jytte Boll Illerup, Thomas Capral Henriksen, Thomas Lundhede, Christina van Breugel og Nadia Zøllner Jensen (2007): ”Brændeovne og små kedler – partikelemissioner og reduktionstiltag”, Miljøprojekt Nr. 1164, 2007, Miljøministeriet. Linda Johansson, Lennart Gustavsson, Claes Tullin, David Cooper (2003): Emissioner från småskalig biobränsleeldning – mätningar och preliminära, SP Energiteknik SP RAPPORT 2003:08. Linda S. Johansson, Bo Leckner, Lennart Gustavsson, David Cooper, Klippel & Nussbaumer: Einfluss der betriebsweise auf die partikelemissionen von holzöfen, Swiss confederation & Eidgenössisches Departement für Umwelt, Verkehr, Energie und Kommunikation UVEK, 2007. Naturvårdsverket (2007): Emission factors and emissions from residential biomass combustion in Sweden, Swedish EPA 2007. Nader Padban, Brigitta Strömberg, Lena Nyquist, Niklas Berge, Magnus Hedström, Maria Svane, Borka Stojkova, Jan Pettersson: Partikel och gasfas emissioner från biobränsleeldning: framtidsteknik för emissionsminskning. Nikolaisen, L. (2005 a). Brugerundersøgelse for brændeovne og fastbrændselskedler. Ikke publiceret notat. Teknologisk Institut, Århus. Omstedt: VEDAIR ett internetverktyg för bedömning av luftkvalitet vid småskalig biobränsleeldning -Modellbeskrivning och slutrapport mars 2007, SMHI meteorologi. Susanne Paulrud, Kjell Petersson, Erica Steen, Annika Potter, Linda Johansson, Henrik Persson, Kristofer Gustafsson, Mathias Johansson, Stefan Österberg, Inger Munkhammer (2006): Användingsmönster och emissioner från vedeldede lokaleldstäder i Sverige, Svenska Miljöinstitutet, 2006. Swedish EPA: Emission factors and emissions from residential biomass combustion in Sweden, 2005. Tissari et al.: PM1 and DLPI value from single measurements, 2005. Jarkko Tissari, Kati Hytonen, Jussi Lyyranen, Jorma Jokiniemi (2007): A novel field measurement method for determining fine particle and gas emissions from residential wood combustion, Atmospheric Environment 41 (2007) 8330–8344. Tissari: Fine particle emissions from residential wood combustion; University of Kuopio, 2008. Jelena Todorovic, Henrik Broden, Nader Padban, Sigrid Lange, Lennart Gustavsson, Linda Johansson, Susanne Paulrud, Bengt Erik Löfgren (2007): TPS termiska processer, SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, IVL Svenska Miljöinstitutet & ÄFAB;: Syntes och analys av emissionsfaktorer för småskalig biobränsleförbränning. Kim Winther: ”Vurdering af brændekedlers partikelemission til luft i Danmark”, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2008. Umvelt Bundesamt (2008): Austria’s Informative Inventory Report (IIR) 2008, Submission under the UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution. Bilag A Interviewskemaer for skorstensfejerundersøgelse
Henrik Bjarne Jensen (København city) Information om skorstensfejeren:
Jens Christian Sø (Morsø)
Keld Jensen (Ringsted) - Oldermand i skorstensfejerlauget
Bilag B Sammenfatning for skorstensfejerundersøgelseBilag C Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for partiklerEmission Inventory Guidebook, Dec. 2006 TSP; PM10, PM2,5:
---------------------------------------------------------------------------------------- Particles from biomass combustion – Characteristics and influence of additives, Linda S. Bäfver, Calmers University of Technology, 2008.
---------------------------------------------------------------------------------------- Beauchemin & Tampier, 2008: Ministry of Environment (Vancouver?): Emissions from Wood-fired Combustion Equipment http://www.env.gov.bc.ca/epd/industrial/pulp_paper_lumber/pdf/ TSP, PM10; PM2,5 mg/MJ
---------------------------------------------------------------------------------------- PM1 and DLPI value from single measurements”, Tissari et al. 2005 PM1:
---------------------------------------------------------------------------------------- Klippel & Nussbaumer 2007: Einfluss der betriebsweise auf die partikelemissionen von holzöfen Swiss confederation & Eidgenössisches Departement für Umwelt, Verkehr, Energie und Kommunikation UVEK http://www.verenum.ch/Publikationen/SBOfenmessun.pdf Partikler efter VDI og EPA normer. Tal herunder er inkl. den kondenserbare del:
---------------------------------------------------------------------------------------- Todorovic et al., 2007; TPS termiska processer, SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut, IVL Svenska Miljöinstitutet & ÄFAB;: Syntes och analys av emissionsfaktorer för småskalig biobränsleförbränning, Naturvårdsverket http://www.sp.se/sv/units/energy/documents/syntes_final.pdf Partikler median (max. og min. er også angivet i rapporten):
---------------------------------------------------------------------------------------- Omstedt, 2007; SMHI meteorologi: VEDAIR ett internetverktyg för bedömning av luftkvalitet vid småskalig biobränsleeldning -Modellbeskrivning och slutrapport mars 2007 http://simair.smhi.se/luftkvalitet/documents/m123.pdf Middelværdier (min. og max. værdier er også angivet):
---------------------------------------------------------------------------------------- ”Vurdering af brændekedlers partikelemission til luft i Danmark”, Teknologisk Institut for MST, sep. 2007:
---------------------------------------------------------------------------------------- Danmarks miljøundersøgelser, Aarhus Universitet; Glacius et al., 2007: Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer”, DMU 2007. Data fra perioden 2003-2006: http://www2.dmu.dk/Pub/AR235.pdf “Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer”, DMU 2007. Data fra perioden 2003-2006:
---------------------------------------------------------------------------------------- IVL Svenska miljöinstitutet: Användningsmönster och emissioner från vedeldade lokaleldstäder i Sverige, 2006 20 målinger på nye brændeovne og pejseindsatser:
---------------------------------------------------------------------------------------- Umwelt Bundes Amt, 2006: Hintergrundpapier: Die Nebenwirkungen der Behaglichkeit: Feinstaub aus Kamin und Holzofen http://www.blauer-engel.de/_downloads/publikationen/holzfeuerung.pdf
---------------------------------------------------------------------------------------- 2005: Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne, DMU 2005. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/
---------------------------------------------------------------------------------------- Miljøstyrelsen; Palmgren et al., 2005: Partikler i Danmark http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2005/87-7614-720-7/pdf/87-7614-721-5.pdf
---------------------------------------------------------------------------------------- Swedish Environmental Protection Agency, 2005: Emission factors and emissions from residential biomass combustion in Sweden
---------------------------------------------------------------------------------------- Germain, André, 2005: Impact on residential wood stove replacement on air emissions in Canada PM2,5: ---------------------------------------------------------------------------------------- Johansson et al., 2003: Emissioner från småskalig biobränsleeldning – mätningar och preliminära mängdberäkningar http://www.itm.su.se/bhm/rapporter/emission/SP2003_08.pdf
---------------------------------------------------------------------------------------- Institut für Verfahrenstechnik und Dampfkesselwesen (IVD), 2003: Emittlung und evaluiering der Feinstaubemissionen aus kleinfeuerungsanlagen im Bereich der Haushalte und Kleinverbraucher sowie Ableitung von geeigneten Massnahmen zur emissionsminderung
---------------------------------------------------------------------------------------- Basrur, 2002: Air pollution from wood-burning fireplaces and stoves http://www.toronto.ca/health/hphe/pdf/techreport_fireplaces.pdf
---------------------------------------------------------------------------------------- Haakonsen & Kvingedal, 2001: Utslipp til luft fra vedfyring i Norge – utslippsfaktorer, ildstedsbestand og fyringsvaner http://www.ssb.no/emner/01/04/10/rapp_200136/rapp_200136.pdf
---------------------------------------------------------------------------------------- Bilag D Tidligere studier og rapporter vedr. emissionsfaktorer for dioxinEmission Inventory Guidebook, Dec. 2006
---------------------------------------------------------------------------------------- “Partikler og organiske forbindelser fra træfyring – nye undersøgelser af udslip og koncentrationer”, DMU, 2007. Data fra perioden 2003-2006:
---------------------------------------------------------------------------------------- “Emission factors and emissions from residential biomass combustion in Sweden”, Swedish EPA 2005: 70 ng/GJ (stoves, boilers, open fire place) ---------------------------------------------------------------------------------------- In-field measurements of PCDD/F emissions from domestic heating appliances for solid fuels, Hübner C., 2003, Austria
---------------------------------------------------------------------------------------- Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne, DMU 2005.
---------------------------------------------------------------------------------------- Ciancianelli: Characterization of Organic Compounds from Selected Residential Wood Stoves and Fuels, Environment Canada & Hearth Products Association of Canada, 2000.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||