Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund og formål

Det reviderede Affaldsdirektiv, der skal implementeres i løbet af 2010 sætter nye mål for genanvendelse af affald. Direktivet indeholder en formulering om at der senest i 2020 sker en genanvendelse på mindst 50 % af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdningerne. Det indebærer, at der senest i 2015 skal indføres særskilt indsamling for disse materialer. Grundtanken bag dette tiltag er, at det skal indgå som et led i de samlede bestræbelser på at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet.

Det har ikke været muligt med det tidligere vidensgrundlag at konkludere om Danmark kan leve op til målet om 50 %’s genanvendelse i 2020. Derfor har Miljøstyrelsen med dette projekt ønsket at bidrage til en foreløbig afklaring af om dette er muligt. Projektet skal fremlægge beregningsmetoder for forsyningsmængder herunder de afledte affaldsmængder for materialerne glas, metal, papir og plast. Beregningerne er gennemført for 2012 og 2020.

Undersøgelsen

Projektet benytter tilgængelige data fra Danmarks Statistik i kombination med emballagedata samt udtræk fra Miljøstyrelsens ISAG database. Data for produkters materialesammensætning og levetider er nødvendige, når vi fremskriver forsyningen og affaldsmængden beregnet på de ønskede materialer. Der er derfor indsamlet oplysninger fra flere kilder, som kompletterer data. I projektet indgår over 300 varegrupper, hvor materialesammensætning og levetid er bestemt. Desuden er forsyningsmængden kortlagt for perioden 2001-2007.

Projektet ser kun på den del af forsyningen (vareforbruget) i husholdningerne, hvor produkterne indeholder mindst ét af de nævnte materialer (glas, metal, papir/pap og plast). Disse materialer bliver i projektet kaldt fokusmaterialer.

I undersøgelsen indgår også den emballage, der følger med de produkter eller varer som husholdningerne forbruger. Emballagen er medtaget for alle produkter uanset om den vare, emballagen følger, indeholder fokusmaterialer eller ej.

Der er anvendt en enkel model til fremskrivning af affaldsmængden i 2012 og 2020 og modellen er designet således, at det er muligt for interesserede problemfrit at gennemføre tilsvarende beregninger på det foreliggende datagrundlag – og med samme resultat.

Hovedkonklusioner

Undersøgelsen har i princippet 2 formål, nemlig at demonstrere en beregningsmetode samt at dokumentere om Danmark kan opfylde målsætningen om 50 % genanvendelse i 2020.

Undersøgelsen viser, at den opstillede metode er praktisk anvendelig til beregning af den fremtidige affaldsmængde. Metoden er enkel og det er let at ændre på beregningsforudsætninger såvel som på inputdata, idet antallet af varegrupper kan justeres, og det er muligt at udvide tidsrækken af historiske forsyningsdata. Det er derfor muligt at foretage alternative beregninger eller opdatere modellen med nyere data. Hvis Affaldsdirektivet (Kommissionen) endeligt fastlægger kriterierne for hvordan vareforbruget i husholdningerne skal afgrænses kan der være behov for at justere de nu gennemførte beregninger.

Undersøgelsen viser, at det er muligt at opfylde genanvendelsesmålsætningen i 2020 under forudsætning af, at den relative sammensætning af materialerne glas, metal, papir og plast ikke ændrer sig væsentligt frem til 2020. Alternative realistiske udviklingsforløb for 2 store varegrupper viser dog, at materialesammensætningen kan ændres på en sådan måde, at det vil blive nødvendigt at etablere mere effektive indsamlingsordninger rettet mod fx plast, hvor indsamlingseffektiviteten i dag ikke er særlig høj.

Beregningerne viser imidlertid også, at afgrænsningen af relevante varegrupper kan få betydning for målopfyldelsen samt at beregningen af mængden af indsamlede materialer til genanvendelse også kan være afgørende. Indgår fx toiletpapir som en del af forsyningsmængden eller bør det holdes ude, fordi toiletpapir typisk ikke ender som husholdningsaffald men i spildevandet? Bør udnyttelse af metal fra slaggeresten indgå i mængde indsamlet til genanvendelse?

Projektresultater

Affald og sammensætning

Projektet opstiller en fremskrivningsprofil (5-0-3 %), der anvendes på den historiske tidsrække, der indeholder forsyningen i husholdningerne 2001-2007.

Den valgte profil tilbageskriver forsyningen med 5 % fra 2000 til 1975. Forsyningen fremskrives her med 0 % for perioden 2008-2010 og med 3 % fra 2011 til og med 2020. Resultatet fremgår af Tabel 0-1. Den forventede stigning i affaldsmængden af fokusmaterialer er på 320.841 tons i løbet af perioden svarende til en årlig gennemsnitlig vækst på 1,1 %.

Tabel 0-1. Affald fordelt på fokusmaterialer eksklusiv andre materialer.
Materialer Glas Metal Papir Plast Total
Affaldsmængde i 2005 122.965 138.028 540.209 147.936 949.138
Affaldsmængde i 2012 126.176 163.863 601.506 203.318 1.094.862
Affaldsmængde i 2020 147.670 208.190 675.902 237.918 1.269.679
Absolut ændring 2005 til 2020 + 24.705 +70.162 +135.693 +89.982 + 320.841
Relativ ændring 2005 til 2020 20 % 51 % 25 % 61 % 34 %

Sammensætningen af fokusmaterialer forventes at ændre sig i perioden 2005 til 2020. Den største relative stigning vil formentlig ske for plast. Udviklingen går mod en stigende mængde plast blandt fokusmaterialerne og da indsamlingseffektiviteten for plast er markant lavere for plast end for de andre fokusmaterialer må der fremover være fokus på mere effektive ordninger for plast, hvis indsamlingseffektiviteten skal opretholdes.

Alle varegrupper er fremskrevet med den samme vækstprocent. I undersøgelsen er virkningen af et alternativt vækstforløb for 2 store varegrupper vurderet. Der er set på udviklingen i emballagemængden henholdsvis udviklingen i forbruget af aviser, ugeblade, reklamer etc. Netop disse varegrupper forventes at udvikle sig anderledes end de generelle udviklingstræk.

Figur 0-1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (henholdsvis uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

Figur 0-1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (henholdsvis uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

For emballager mener branchefolk, at sammensætningen ændres, idet der sker en udfasning af navnlig glas men også i en vis udstrækning af metal. Forbruget af aviser, reklamer o. lign (målt i mængde) forudses at falde på grund af vigende annoncering. Disse trends er der regnet på og ændringer i sammensætningen er illustreret i Figur 0-1.

Figuren viser affaldsmængdens størrelse i henholdsvis 2005 og 2020 som den udvikler sig under den anvendte fremskrivningsprofil - samt affaldsmængden i 2020, hvor emballagesammensætningen er ændret og hvor forsyningen af aviser og ugeblade er reduceret ifht. 2005.

Genanvendelsesmål

Undersøgelsens resultater peger på, at Danmark tilsyneladende kan opfylde målet om 50 % genanvendelse. Vurderingen er baseret på en sammenstilling af oplysninger om indsamling af genanvendelige materialer til genanvendelse i 2005, 2012 og 2020 og de beregnede affaldsmængder for samme år.

Tabel 0-2. Indsamlingseffektiviteter for fokusmaterialer i affald.
  2005 2012 2020
Indsamlet mængde til genanvendelse – grundscenario 44,6 % 42,9 % 42,2 %
Indsamlet mængde til genanvendelse – inklusiv metal fra slagger + 3,3 % + 3,4 % + 3,8 %
Ny omfordeling af affald fraført genbrugsstationer - 0,3 % - 0,4 % + 0,5 %
Inklusiv biler fra husholdninger – 69 % af bilerne ophugges + 1,9 % + 2,0 % + 2,8 %
Inklusiv biler fra husholdninger – 91 % af bilerne ophugges + 3,9 % + 3,8 % + 4,8 %

Fra Tabel 0-2 kan det udledes, at den samlede indsamlingseffektivitet af fokusmaterialer fra husholdninger i 2005 er beregnet til 51,8 % (44,6 + 3,3 + 3,9). Forudsætningen er, at vi her medregner metaludvinding fra slagge samt at andelen af biler, der ophugges, andrager 91 %.

På samme måde kan indsamlingseffektiviteten beregnes til 50,1 % i 2012 og 50,8 % i 2020.

Hvis materialesammensætningen i perioden 2005-2020 ændres fx mod en større relativ andel af plast stiller denne udvikling større krav til de fremtidige indsamlingssystemer, fordi indsamling af plast traditionelt er vanskelig.

 



Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.