| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

2 Metodik

• 2.1 Terminologi – begrebsapparat
• 2.2 Grundmateriale til opgørelsen 2005. Fase 1
  • 2.2.1 Liste med varegrupper på NRNR koder – Trin 1
  • 2.2.2 Liste med materialebestemte varer – Trin 2
  • 2.2.3 Materialebestemt forbrugsmængde - Trin 3
  • 2.2.4 Emballagedata - Trin 4
  • 2.2.5 Bruttopopulation – Trin 5a
  • 2.2.6 Indsamlede mængder til genanvendelse – Trin 5b og Trin 5c
• 2.3 Grundmateriale til fremskrivning 2008–2020. Fase 2
  • 2.3.1 Forsyningsmængde 2001-2007 - Trin 6 og 7
  • 2.3.2 Sammenstilling og korrektion af tidsrække – Trin 8
  • 2.3.3 Opstilling af levetidsprofiler – Trin 9
  • 2.3.4 Beregning af affaldsmængder 2008-2020 – Trin 10

Projektet er inddelt i to faser. I den første fase udfører vi de grundlæggende dataudtræk og vi etablerer en datafil til tabellering af forbruget i husholdningerne i 2005. I den anden fase fremskriver vi forsynings- og affaldsmængderne til 2020 på baggrund af et forenklet fremskrivningsværktøj.

I afsnit 2.1 definerer vi de hyppigst anvendte begreber. I afsnit 2.2 gennemgår vi den valgte fremgangsmåde, der etablerer et grundmateriale til opgørelsen for 2005 henholdsvis grundmateriale til fremskrivning 2008-2020.

2.1 Terminologi – begrebsapparat

Projektet omhandler fremskrivning af husholdningsaffald på baggrund af forbruget af varer i private husholdninger. Vi anvender en række udtryk i rapporten som det er relevant at definere inden.

Husholdningsaffald

I projektet har vi valgt – i overensstemmelse med dansk tradition – at opgøre mængden af de fire fokusmaterialer (papir, plast, glas og metal) ud fra hvad der normalt kunne optræde som ”husholdningsaffald”. Husholdningsaffald dækker her affaldstyperne: dagrenovation, storskrald, haveaffald, affald fra genbrugsstationer o.l.

Forsyningsmængde. I projektets titel nævnes udtrykket ”forsyningsmængde”. Herved forstår vi den mængde af varer som købes eller på anden måde tilgår husholdningen i et givent år. I projektet anvender vi ”markedsført mængde” og ”forbruget af varer” synonymt med forsyningsmængde.

Vare. En vare er et emne som husholdningen typisk erhverver sig mod betaling. Inkluderer også fx reklamer, distriktsblade etc., selv om de leveres gratis.

Projektets population udgøres ideelt af antallet af enkeltvarer (defineret som et positionsnummer i vare- og udenrigshandelsstatistikken). Denne definition er det imidlertid ikke praktisk mulig at opretholde. Vi benytter i stedet udtrykket ”varegruppe”, som vi definerer som en gruppe bestående af flere varer (varepositionsnumre) tilhørende en hovedgruppe. I projektet anvendes. ”varer” eller ”produkter” synonymt med varegruppe/varegrupper.

Hovedgrupper. Der findes i alt ca. 100 hovedgrupper i varenomenklaturen. En hovedgruppe defineres ved de første to positioner ud af 10 positioner i en vares positionsnummer. En vare (varepositionen) kan kun optræde i én og samme hovedgruppe. Hovedgruppeinddelingen (og de tilknyttede varepositioner) har et materialebaseret udgangspunkt.

Materialer. Vi beregner forbruget i de private husholdninger fordelt på fire materialer, nemlig glas, metal, papir og pap samt plast. Vi kalder disse fire materialer for ”fokusmaterialer”.

Materialebestemmelse. Begrebet benytter vi, når vi vurderer hvilke materialer en vare/produkt er produceret af.

Emballage. Når husholdningen køber en vare er den ofte emballeret. Emballagen følger varen og opfattes af husholdningen som et biprodukt/affald og ikke som en regulær vare. Der er tale om salgsemballage. I projektet vælger vi at sondre mellem varer og emballager. Til det formål definerer vi en særskilt varegruppe ”Emballage”, bestående af fire emballagematerialer, nemlig glas, metal, papir og plast.

2.2 Grundmateriale til opgørelsen 2005. Fase 1

I Figur 2-1 og Figur 2-3 er det vist, hvordan modellen er designet herunder hvilke datatyper der indgår samt hvilke operationer der gennemføres på de enkelte trin undervejs i regneprocessen. I dette afsnit beskrives modellen kort. I Bilag 1 beskrives og diskuteres de anvendte kilder samt regneoperationerne mere detaljeret.

Figur 2-1. Forløb for dannelse af data for 2005

2.2.1 Liste med varegrupper på NRNR koder – Trin 1

Vi redegør for husholdningernes forbrug af varer og den hermed knyttede affaldsdannelse. Ud fra oplysninger i nationalregnskabet er det muligt at fordele samfundets forbrug af varer og tjenesteydelser på sektorer, herunder på privat forbrug målt i værdi. Der eksisterer dog ingen årlig statistik der belyser dette forbrug fordelt på varer målt i vægt. Via særkørsler fra Danmarks Statistik (DST) er værdioplysninger konverteret til tonnage og derved kan husholdningernes forbrug opgøres i tons.

Oplysninger om vareforbrug i nationalregnskabsstatistikken er opgjort på NRNR-varegrupper[²] og ikke på varepositioner. De senest opdaterede oplysninger foreligger for 2005.

De data vi arbejder videre med vil være de NRNR-varegrupper i nationalregnskabsstatistikken for hvilke, der foreligger registrerede mængder for det private forbrug i 2005.

2.2.2 Liste med materialebestemte varer – Trin 2

På dette trin fastlægger vi varernes materialesammensætning. Udgangspunktet er den liste over NRNR-varegrupper fra DST, som er resultatet af Trin 1.

Niveauet for fastlæggelse af materialesammensætningen er bestemt ud fra projektets præmis, idet der er fokus på fire materialer, nemlig glas, metal, papir og pap samt plast (fokusmaterialerne). Oplysninger om varers (varegruppers) materialesammensætning hentes fra flere kilder, da der ikke foreligger en samlet registrering.

Den primære kilde[³] (data fra 1994) der er benyttet til denne materialebestemmelse opererer med data oplyst på en række selvdefinerede aggregerede varegrupper, der er bygget op over HS-nomenklaturen^[4], der benyttes i vare- og udenrigshandelsstatistikken. Da NRNR varegrupperne i nationalregnskabs-statistikken på samme måde refererer til HS-nomenklaturen er der således en fælles platform for at overføre materialedata til varegrupperne.

2.2.3 Materialebestemt forbrugsmængde - Trin 3

En samkøring af listen med varegrupperne (Trin 1) og listen med oplysninger om materialesammensætning (Trin 2) resulterer i en fil indeholdende data for forbrugsmængde og materialefordelingen for hver af de varegrupper, der er medtaget i projektet. Ud fra denne liste er det muligt at beregne forbruget af varer i husholdningerne 2005 fordelt på materialer. Et sådant forbrug (af materialer) er imidlertid ikke dækkende for projektets formål, idet mængden af emballage, der tilgår husholdningerne ikke er medtaget her.

2.2.4 Emballagedata - Trin 4

Stort set alle de varer som husholdningerne konsumerer er emballerede. Emballagen er ikke indregnet i den værdi af vareforbruget som kan hentes fra nationalregnskabsstatistikken (Trin 1), derfor mangler den mængde emballager som husholdningerne også konsumerer.

Emballagestatistikken beregner hvert år det samlede emballageforbrug. Forbruget beregnes for hver vareposition (HS-positioner) fordelt på en række materialer herunder fokusmaterialerne. Forbruget af emballage er ikke opgjort på sektorer og der sondres alene mellem transportemballage og salgsemballage.

2.2.5 Bruttopopulation – Trin 5a

Ved at samkøre materialet indeholdende husholdningernes forbrug (Trin 3) med data fra emballageforsyningsdatabase (Trin 4) via HS-positionerne er der nu etableret en bruttopopulation, der indeholder de nødvendige data til opgørelse af husholdningernes samlede forbrug af varer og emballage fordelt på fokusmaterialerne. Bruttopopulationen består af :

• NRNR-varegrupper, hvor mindst ét af fokusmaterialerne optræder i varegruppens materialesammensætning
• Alle NRNR-varegrupper, hvortil der er knyttet en emballage bestående af mindst ét af fokusmaterialerne.
• Varegrupper, som vi antager ender som husholdningsaffald.

Det betyder, at varer der ikke indeholder mindst ét af fokusmaterialerne kun indgår hvis den er emballeret og emballagen består af en eller flere af materialerne glas, metal, papir/pap eller plast.

De varer og emballager, der indgår i bruttopopulationen, er illustreret i Figur 2-2.

Populationen anvendes som input til Trin 5, Trin 6 og Trin 7. I kapitel 3 er forbruget i husholdningerne opgjort på aggregerede varegrupper og på fokusmaterialer.

2.2.6 Indsamlede mængder til genanvendelse – Trin 5b og Trin 5c

På dette trin indsamler vi oplysninger fra ISAG og andre relevante kilder om mængder til genanvendelse indsamlet fra husholdningerne i 2005. Den indsamlede mængde bliver sammenholdt med den beregnede affaldsmængde i samme år og indsamlingseffektiviteten for fokusmaterialerne bliver beregnet. Som nævnergrundlag benytter vi den affaldsmængde, der er et resultat af fremskrivningen, idet der her er taget højde for levetiden for de forskellige varer der indgår. Resultaterne fremgår af kapitel 6.

2.3 Grundmateriale til fremskrivning 2008–2020. Fase 2

Den anden fase omfatter etablering af en datafil til fremskrivning af forbrugsmængder i husholdningerne for perioden 2008 til 2020.

2.3.1 Forsyningsmængde 2001-2007 - Trin 6 og 7

Projektet skal beregne affaldsmængderne i 2012 og 2020. Til det formål er det nødvendigt at etablere en tidsrække, der kan benyttes til fremskrivning af forbruget, der genererer affaldsmængden.

Grundlaget for en sådan tidsrække er udtræk fra vare- og udenrigshandelsstatistikken. Tidsrækken bør ideelt gå så langt tilbage i tid at den rummer varer med meget lange levetider. Dette vil imidlertid være forbundet med høje omkostninger og der er i projektet valgt en mere pragmatisk løsning.

Emballageforsyningens database indeholder forsyningen fra og med 2001. Ved at samkøre materialet fra 2005 (Trin 5) med Emballageforsyningens database for perioden 2001-2007 genereres en tidsrække på 7 år. Samkøringen foregår ved en konsolidering af HS-positioner (de første 6 positioner) og NRNR- positioner.

Samkøringen forløber ikke uden problemer og som nævnt ovenfor er tidsrækken for kort ifht. flere varers levetider. Begge forhold drøftes i Bilag 1.

Figur 2-3. Etablering af en tidsrække til fremskrivning 2008-2020

2.3.2 Sammenstilling og korrektion af tidsrække – Trin 8

Resultatet af samkøringen under Trin 6-7 er en tidsrække på 7 år indeholdende de varer, der i 2005 indgik i husholdningernes forbrug og af de emballager, der fulgte disse varer. Som følge af grundmaterialets beskaffenhed og manipulationen af Emballageforsyningens oplysninger (omregning fra enheder/stk. og værdi til tonnage) må der forventes større eller mindre afvigelser i tidsrækken for enkelte varer. Store fluktuationer eller pludselige ændringer i forbruget af en specifik vare over tid kan være tegn på fejl i grundmaterialerne. Sådanne fejl afsløres typisk ved sammenligning år til år. Resultatet af samkøringen er gransket og de nødvendige korrektioner gennemført, se Bilag 1.

2.3.3 Opstilling af levetidsprofiler – Trin 9

Vi fremskriver forbruget i husholdningerne ved valg af forskellige vækst forudsætninger. Da fokus i dette projekt bl.a. er at vurdere affaldsmængden som et resultat af et specifikt forbrugsmønster er det nødvendigt at kende en vares levetid før vi kan beregne, hvornår varen eventuelt henfalder som affald.

På dette trin (9) opstiller vi levetidsprofiler for de varer og emballager, der indgår i husholdningernes forbrug. Opstilling af levetidsprofiler sker primært med udgangspunkt i allerede eksisterende, tilgængelige data. I Bilag 1 beskriver vi hvordan en levetidsprofil er opstillet.

2.3.4 Beregning af affaldsmængder 2008-2020 – Trin 10

Trin 8 resulterede i en færdig korrigeret tidsrække for varer, der i 2005 indgik i husholdningernes forbrug. Tidsrækken (2001-2007) bliver udvidet til at omfatte en periode bagud i tid og tilstrækkelig til at omfatte varer med særlig lang levetid. Ingen varer er tillagt en levetid på over 30 år. Det indebærer en tidsrække på ca. 30 år regnet tilbage fra 2005.

Tidsrækken er tillige fremskrevet frem til 2020, hvor Affaldsdirektivets mål skal være indfriet.

Vi knytter de i Trin 9 opstillede levetidsprofiler til de enkelte varer, der indgår i husholdningernes forbrug i perioden 1975-2020. Det er herefter muligt at beregne den potentielle affaldsmængde i de enkelte år.

Det færdige resultat er en database indeholdende forbruget af varer i husholdningerne i perioden 1975-2020 samt resulterende affaldsmængder. Databasen bliver efterfølgende (Kapitel 7) benyttet til at beregne alternative udviklingsforløb.

[2] Hvert produkt i nationalregnskabet har en entydig produktnummerkode

[3] Miljøprioritering af industriprodukter. Miljøprojekt nr. 281, Miljøstyrelsen 1995

[4] HS-nomenklaturen, Den Kombinerede Nomenklatur 2006, Intrastat http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.