|
Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet 3 Vareforbrug 2005
I dette kapitel redegør vi for hvordan husholdningernes vareforbrug i 2005 er beregnet. Trinbetegnelserne henviser til de trin, der er fremgår af Kapitel 2. 3.1 Samlet tilgang og anvendelse af varer i 2005I Bilag 1 er der redegjort for hvordan vi har etableret datagrundlaget for beregningen af vareforbruget[5] i husholdningerne. Det fremgår af bilaget, at der er anvendt data fra nationalregnskabsstatistikken 2005 som er koblet med oplysninger fra vare- og udenrigshandelsstatistikken for 2005[6]. I Tabel 3-1 fremgår den samlede tilgang af varer og råvarer til produktion og forbrug i Danmark. Den samlede tilgang i 2005 androg 196 mio. tons. Importen udgjorde 25 % af det samlede input. Tilgangen er fordelt på varegrupper. Der er valgt en hensigtsmæssig varegruppeinddeling afstemt i forhold til projektets formål[7].
Anm.: I Bilag 7 ses koblingen mellem hovedgruppeinddelingen i varenomenklaturen og forspalteteksterne 3.1.1 Vareforbrug fordelt på sektorer i 2005 –Trin 1Denne rapport fokuserer kun på husholdningernes forbrug. For at få en idé om størrelsen af dette forbrug i forhold til den samlede tilgang og anvendelse er forbruget fordelt på sektorer jf. Tabel 3-2.
1) Rubrikken indeholder offentligt forbrug, investering og lagerændringer Tabel 3-2 viser, at det private forbrug i 2005 udgjorde 13.415 mio. tons, hvilket svarer til 7 % af den samlede tilgang og anvendelse af varer. Det fremgår videre, at 23 % af anvendelsen blev eksporteret i form af varer. Det er ikke relevant at inddrage den mængde af varer i opgørelsen, der bliver eksporteret. Det betyder at husholdningernes andel af det samlede forbrug (minus eksporten) er højere nemlig (13.145/(196.174-45.161)*100 svarende til 8,7 %. Da størrelsen af husholdningernes vareforbrug (målt i tons) ikke er beregnet for tidligere år anvendes de 8,7 % som en konstant, når vi etablerer den tidsrække der skal anvendes til henholdsvis fremskrivning og tilbageskrivning af husholdningernes vareforbrug. Dette er nærmere forklaret i Bilag 1. 3.1.2 Vareforbrug i husholdningerne 2005 – Trin 1Forbruget af varer i husholdningerne i 2005 er opgjort til 13.415 mio. tons (Tabel 3-2) på basis af udtrækket fra DST. I denne størrelse indgår ikke forskellige typer af bladdistributioner som fx aviser, ugeblade, tidsskrifter, reklamer og bøger, idet de i henhold til nationalregnskabets definitioner betragtes som en tjenesteydelse leveret til husholdningerne. De nævnte distributioner er produceret på papir og ender som affald i husholdningerne. Distributionerne skal tillægges husholdningernes vareforbrug. Hvordan størrelsen af denne delmængde fremkommer er omtalt i Bilag 1. Mængden af distributioner i 2005 er beregnet til 390.057 tons der tillægges vareforbruget på 13.415 mio. tons. Den samlende anvendelse af varer i husholdningerne i 2005 andrager derfor (13.415.425 + 390.057) tons svarende til i alt 13.805.482 tons[8]. 3.2 Korrigeret vareforbrug og projektetsI afsnit 3.1.2 har vi beregnet husholdningernes vareforbrug i 2005. I henhold til projektets formål skal vi regne på den forsyningsmængde i husholdningerne, der indeholder mindst ét fokusmateriale og håndteres som husholdningsaffald.
Anm.: I Bilag 5 og 6 er der en oversigt over hvilke varegrupper, der ikke indgår i undersøgelsen og hvilke der er medtaget i beregningerne. I Tabel 3-3 viser vi, hvorledes vi når frem til projektets bruttopopulation. I opgørelsen fra DST (2005) indgår ikke varegrupper som aviser, bøger og affaldssække. Sidstnævnte leveres af renovatøren og medregnes normalt i affaldsmængden. Det samlede vareforbrug i husholdningerne bliver derfor 13,8 mio. tons. Fra denne mængde skal vi fratrække den del af forbruget der ikke indeholder mindst ét af fokusmaterialerne. Den største mængde er på 12,8 mio. tons og omfatter fødevarer, mineralske produkter (olie, benzin), grus, sten, biler etc. se også Bilag 5. Desuden fratrækker vi den del af vareforbruget, som findes i husholdningerne men som vi antager ikke ender som husholdningsaffald. Mængden andrager 69.000 tons, se også Bilag 5. Der resterer herefter 898.000 tons som udgør det vareforbrug vi skal se nærmere på i det følgende. Emballage er ikke en del af vareforbruget men en følge af vareforbruget. Salgsemballagemængden i husholdningerne er beregnet til 289.000 tons som skal tillægges. Den samlede mængde materialer, der tilgår husholdningerne og som indeholder mindst ét fokusmateriale har vi beregnet til 1.187.000 tons. Denne mængde kalder vi projektets bruttopopulation. Den præcist beregnede mængde bliver (897.775 + 288.872) tons svarende til 1.186.647 tons, se Bilag 6. 3.3 MaterialesammensætningDet er valgt i vurderingen at sondre mellem produkter og emballager, idet emballageforbruget kan tænkes at udvikle sig anderledes end forbruget af varer. Det har betydning for den fremskrivning, der gennemføres senere i projektet. Hvordan varernes materialesammensætning er vurderet fremgår af Bilag 1. Det skal blot nævnes her, at vurderingen er gennemført med udgangspunkt i varegrupper og ikke ved at vurdere hver vare (vareposition) enkeltvis. I Bilag 3 er der en liste over alle varegrupper i undersøgelsen fordelt materialer. 3.3.1 Varers materialesammensætning 2005 – Trin 3I vurderingen indgår 319 aggregerede varegrupper. Populationen repræsenterer et forbrug i husholdningerne på 897.775 tons i 2005.
Det kan synes overraskende at forbruget af produkter, der er ”materialebaseret” udgør en relativ beskeden andel af husholdningernes samlede forbrug, nemlig 6,5 %. (898/13.805)*100 Det hænger sammen med at en meget stor del af forbruget (målt i vægt) består af fødevarer, brændstof til biler mm, der ikke skal medregnes. Det fremgår af Tabel 3-4, at Papirfraktionen udgør godt halvdelen (457.800 tons) af den mængde produkter, der er materialebaseret. 3.3.2 Emballagers materialesammensætning 2005 - Trin 4I vurderingen indgår alle de varegrupper (i alt 738 grupper), hvor der er konstateret et forbrug (13.805.482 tons) i husholdningerne. Uanset om selve varen ikke indeholder nogle af fokusmaterialerne kan varen være emballeret og det er derfor nødvendigt at se på alle varer (varegrupper) som husholdningerne forbruger. Mængden af den emballage der forfalder i husholdningerne er på 288.872 tons i 2005.
I Tabel 3-5 er den salgsemballage, der ender i husholdningerne fordelt på varegrupper og materialer. Det ses, at varegruppen animalske og vegetabilske varer, der består af fødevarer, bidrager med langt den største del af den salgsemballage, der ender i husholdningerne. Bidraget udgør 79 %. Det ses videre, at af emballagematerialerne udgør glas, metal samt papir hver ca. 30 pct. af emballagemængden (288.872 tons), mens andelen af metalemballage er væsentlig lavere (12 %). 3.4 Husholdningernes forbrug fordelt på materialer i 2005I afsnit 3.3.1 blev husholdningernes forbrug af varer fordelt på varegrupper og materialer og i afsnit 3.3.2 blev emballagen til alle de varer som husholdningerne forbruger fordelt på materialer. I dette afsnit samler vi disse informationer i en enkelt tabel. 3.4.1 Mængden af fokusmaterialer i husholdningerne 2005 – Trin 5aI Tabel 3-6 er vist mængden af materialer der ender i husholdningerne som følge af husholdningernes vareforbrug.
Det samlede forbrug af materialer i husholdningerne andrager i alt 1.186.647 tons i 2005. Papir er den største fraktion og udgør 46 % af alle fraktioner. I Tabel 3-6 indgår de varegrupper, der antages at ende som husholdningsaffald og som indeholder mindst ét fokusmateriale samt eventuelle andre materialer, der ikke medregnes som et fokusmateriale. I Tabel 3-7 har vi reduceret Tabel 3-6 til kun at omfatte fokusmaterialerne. Mængden af fokusmaterialer udgør således 1.071.129 tons i 2005
Det fremgår af tabellen, at papir nu tegner sig for over 50 % af fokusmaterialerne. [5]Vareforbruget er defineret som fysiske råvarer og produkter. Der medtages således ikke tjenesteydelser o.lign i denne opgørelse. Der henvises til nationalregnskabsstatistikkens definitioner, se http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/ [6] Særkørsel fra Danmarks Statistik jf. afsnit 2.3.4 [7] Den varegruppeinddeling bygger på den hovedgruppeinddeling som Danmarks Statistik anvender http://www.dst.dk/upload/cn06da00.pdf [8] Denne mængde indeholder et negativt forbrug på 1.147 tons fra varegruppen ”Affald, skrot af ædle metaller”. Mængden er betragtet som ubetydelig og er ikke undersøgt nærmere.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||