| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

4 Model til fremskrivning

• 4.1 Modeller
• 4.2 Valg af model
• 4.3 Økonomisk udvikling
• 4.4 Fremskrivningsprofil

4.1 Modeller

Til fremskrivning af affaldsmængden i Danmark anvender Miljøstyrelsen modellen FRIDA^[9]. Modellen fremskriver forventningen til udviklingen i mængden af affald ved at sammenkæde den historiske udvikling i affaldsmængden med fremskrivning af den økonomiske vækst og fremskrivning af energiproduktionen. For store affaldsstrømme bestemmes sammenhængen mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i mængden af affald ved en økonometrisk analyse på en bestemt periode. Det indebærer, at mængden af affald ændres hvis den økonomiske aktivitet ændres.

Der er således gennemført en analyse hvor man har fastlagt sammenhængen mellem udviklingen i affaldsmængden og den økonomiske aktivitet i samfundet. I modellen tester man om affaldsmængden pr. økonomiske aktivitet er konstant over tid eller om der skal inddrages andre forhold der kan forklare den konstaterede udvikling. Økonomisk aktivitet, udviklingen i befolkningen samt tiden er parametre der anvendes til at forklare udviklingen i affaldsmængden.

4.2 Valg af model

I dette projekt sker fremskrivningen med udgangspunkt i en meget forenklet model. Af praktiske grunde har vi valgt at tage afsæt i den tidsrække af beregnede forsyningsdata, der er etableret via Emballageforsyningsdatabasen (Trin 5a og Trin 7). Det drejer sig om perioden 2001-2007. Vi vælger at se på udviklingen i forsyningsmængden for hver varegruppe i denne periode og lade udviklingen være et grundlag for en frem- henholdsvis tilbageskrivning^[10] af forsyningen under nogle bestemte forudsætninger.

Inden vi lægger os fast på fremskrivningsmodellen tester vi datamaterialet ved at fremskrive udviklingen:

1. ved en procentvis tilvækst på baggrund af den konstaterede udvikling (i praksis beregnes forsyningsmængden som et gennemsnit af de tre seneste år x med den valgte vækstprocent) - P-modellen.
2. ved en regressionsanalyse af hele tidsrækken (2001-2007). Her sker fremskrivningen med Excel funktionen ”Forecast”- F-modellen.

Resultatet af testen fremgår af Figur 4-1. Her er F- modellen testet mod P-modellen, sidstnævnte ved en procentuel fremskrivning på henholdsvis 1 og 5 %.

Figur 4-1. Test af to fremskrivningsmodeller. Affaldsmængde i tons.

F- modellen, der baserer sig på en lineær regression, resulterer i negative forsyningsmængder (før 1987), når vi tilbageskriver. Det vil betyde undervurderede affaldsmængder frem mod 2001. F-modellen fremskriver forsyningsmængden med samme stigningstakt som er konstateret i perioden 2001-2007. Det indebærer tilsvarende en kraftig stigning i affaldsmængden frem mod 2020.

P-modellen, hvor vi tilbage- og fremskriver med samme faste procentsats viser et mere ”troværdigt” billede tilbage i tid og tilbageskrivningen vil aldrig kunne blive negativ – eftersom der tilbageskrives procentuelt. Fremskrivningen vil naturligvis være afhængig af udgangspunktet (de tre seneste år) og den valgte procentsats. Selv ved en relativ høj procentsats (5%) fås en mere moderat vækst end i F- modellen.

Til fremskrivningen af forsyningsmængden og den heraf afledte affaldsmængden vil vi benytte P-modellen, der baserer sig på en procentuel fremskrivning – se afsnit 4.4.

4.3 Økonomisk udvikling

Siden 2000 har vi oplevet en kraftig økonomisk vækst, der har resulteret i et stadig stigende forbrug af varer og en samtidig stigning i affaldsmængden. Den økonomiske optur stoppede i 2007-2008 og forventningen til den økonomiske vækst i fremtiden er efterfølgende reduceret.

Kilde: Det Økonomiske Råd 2009, Dansk Erhverv 2009, Dansk Industri 2009, Finansministeriet 2009 samt Investeringsanalyse 2009.

Tabel 4-1 er der vist de forventede vækstprocenter for det private forbrug. Det fremgår, at ingen organisation vover et kvalificeret bud for væksten efter 2011.

Det ses, at man både i 2008 og 2009 regner med en negativ vækst i forbruget efterfulgt at en positiv vækst i 2010.

Kilde: Det Økonomiske Råd (DØR)

I Tabel 4-2 har vi for udvalgte perioder beregnet den gennemsnitlige vækst på baggrund af data fra DØR. Det ses, at for perioden 2001-2007 hvor vi har etableret en samlet vareforsyning (inkl. emballage) var den gennemsnitlige vækst i det private forbrug på 2,6 % (mængde) og markant højere i den sidste del af perioden, nemlig 3,5 %. Fra 2008 frem til og med 2010 regnes med en negativ vækst på 0,5 %. For perioden 1990-2000 (der udgør en del af den periode hvor vi ønsker at tilbageskrive forsyningsmængden) er den gennemsnitlige vækst beregnet til 1,8 %.

Disse faktiske og forventede vækstrater anvender vi i det følgende som input til etablering af en frem- og tilbageskrivningsprofil, der skal danne grundlag for en vurdering af affaldsmængden og dens materialesammensætning i 2012 og 2020.

4.4 Fremskrivningsprofil

Det skitserede udvikling i det private forbrug viser varierende vækst. Der synes at være klare forventninger til udviklingen frem til 2010 men efter 2010 er der ingen pejlemærker. Som det ses af Figur 4-1 vil der være en forskel i den forventede affaldsmængde i 2020 på mere end 300.000 tons afhængig om man vælger en fremskrivningsprocent på 1 eller 5. Fremskrivningsprocenten er baseret på et gennemsnit af seneste 3-års forbrug.

På baggrund af de faktiske og forventede vækstrater vist i Tabel 4-1 og Tabel 4-2 samt de testede profiler vist i Figur 4-1 har vi valgt at opstille følgende fremskrivningsprofil.

Det skal bemærkes, at de valgte vækstprocenter synes at afvige fra dem der er vist i Tabel 4-1og Tabel 4-2. Den fremskrivningsalgoritme som P-modellen anvender sig af, se afsnit 4.1 punkt 1, indebærer imidlertid, at den måde fremskrivningen beregnes på – i en stabil situation – svarer til en årlig vækst på ca. det halve af fremskrivningsprocenten.

Der er således tale om en relativ beskeden tiltro til den fremtidige udvikling i det private forbrug af varer. Figur 4-2 illustrerer resultatet af den valgte fremskrivningsprofil ifht. en procentuel fremskrivning på henholdsvis 1 og 5 %.

Figur 4-2. Udviklingen i affaldsmængden under tre fremskrivningsprofiler. Tons

[9] En Model (FRIDA) til Fremskrivning af ISAG Data, Frits Møller Andersen og Helge V. Larsen, Arbejdsrapport nr. 35, Miljøstyrelsen 2006.

[10] Tilbageskrivningen kunne være undgået hvis vi havde haft adgang til historiske forsyningsmængder for perioden 2001-1975 svarende til levetider på 30 år ved beregning af en affaldsmængde for 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.