| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

6 Indsamlede materialer til genanvendelse 2005

• 6.1 Indsamlet til genanvendelse
  • 6.1.1 Fokusmaterialerne – Trin 5c
  • 6.1.2 WEEE-produkter
  • 6.1.3 Personbiler
• 6.2 Indsamlingseffektivitet – Traditionel afgrænsning
• 6.3 Indsamlingseffektivitet – Udvidet afgrænsning
  • 6.3.1 Udnyttelse af metaller i forbrændingsslaggen
  • 6.3.2 Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer
  • 6.3.3 Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger
• 6.4 Status og nye mål i Affaldsdirektivet
  • 6.4.1 Status 2005
  • 6.4.2 Forventet status 2012
  • 6.4.3 Forventet status 2020

I dette kapitel præsenteres opgørelser over indsamlede mængder til genanvendelse for året 2005.

Den indsamlede mængde bliver sammenholdt med en beregnet affaldsmængde. Traditionelt sammenholdes den indsamlede mængde af genanvendelige materialer altid med forsyningsmængden samme år, når indsamlingsprocenten skal beregnes. Dette er en acceptabel fremgangsmåde hvis levetiden på de produkter der indgår i forsyningsmængden har en meget kort levetid. Dette er imidlertid ikke tilfældet i dette projekt.

Forsyningsmængden er sammensat af både kortvarige og langvarige forbrugsgoder og vi har derfor valgt at anvende den beregnede affaldsmængde som nævnergrundlag. Denne affaldsmængde er netop et udtryk for den affaldsmængde, der teoretisk vil være til rådighed for indsamling, når vi tager højde for produkternes forskellige levetider.

I kapitel 5 er den frembragte affaldsmængde i 2005 med de fire fokusmaterialer (glas, metal papir og plast) beregnet. Affaldsmængden fremgår af Tabel 5-5 og blev opgjort til 949.138 ton.

I afsnit 6.2 beregner vi mængden indsamlet til genanvendelse og den tilhørende indsamlingseffektivitet ved en traditionel opfattelse af hvad der normalt tolkes som ”husholdningsaffald” jf. afsnit 2.1.

Vi ser desuden på hvordan indsamlingseffektiviteten bliver påvirket, når vi inddrager genanvendelse af metal fra forbrændingsslaggen og udvider den traditionelle fortolkning af ”husholdningsaffald” til også at omfatte personbiler mv. (Afsnit 6.3).

6.1 Indsamlet til genanvendelse

6.1.1 Fokusmaterialerne – Trin 5c

Af Affaldsstatistikken 2005^[11] Tabel 6 fremgår, at i 2005 blev der fra husholdninger indsamlet 249.869 ton papir/pap til genanvendelse – heraf var der 4.991 tons emballageaffald og 244.878 tons andet papiraffald.

Fra husholdninger blev der indsamlet 7.240 ton plast til genanvendelse – heraf 2.352 ton emballageaffald og 4.588 ton andet plast (Affaldsstatistik 2005, Tabel 7).

Fra husholdninger blev der indsamlet 99.053 ton glas og flasker – heraf 87.325 ton emballageaffald og 11.278 ton andet glas (Affaldsstatistik 2005, Tabel 8).

Fra husholdninger blev der i 2006 indsamlet 30.225 ton metal – den indsamlede mængde er ikke opdelt på emballageaffald og andet metal (Affaldsstatistik 2006 ^[12], Tabel 5.1). Mængden af metal indsamlet fra husholdninger fremgår ikke af Affaldsstatistik 2005.

Af fokusmaterialer blev der fra husholdninger indsamlet i alt 386.387 ton til genanvendelse.

6.1.2 WEEE-produkter

Mængden af indsamlet WEEE (indgår ikke i de ovennævnte rene materialefraktioner) findes via ISAG dataudtræk på Miljøstyrelsens hjemmeside. Den indsamlede mængde WEEE blev i 2005 opgjort til 37.476 ton. Denne mængde dækker ISAG-koderne 79.00 Elektriske og elektroniske produkter samt 80.00 CFC-holdige køleskabe og frysere.

Indsamlet WEEE kan ikke opdeles på kildetype. Vi har valgt at betragte den indsamlede mængde WEEE som stammende fra husholdninger. Fordelingen af materialer på indsamlet WEEE antager vi vil følge samme fordeling som summen af de to varegrupper ”Større maskiner og apparater” ^[13] og ”WEEE-produkter (primært). Materialefordelingen bliver således:

• glas 4,6 %
• metal 67,8 % og
• plast 27,6 %.

6.1.3 Personbiler

Biler og fritidsbåde indgår normalt ikke i de affaldsstrømme, der betegnes som husholdningsaffald. ISAG indeholder ingen muligheder for at udskille, hvor mange biler der bliver skrottet.

Dansk Automobilhandlerforening (DAF) har oplyst antallet af personbiler (opdelt på salg til private og til erhverv/leasing) solgt over tid. Disse data anvendes til beregning af affaldsmængden ved at benytte P-modellen 5-0-3 %. Affaldsmængden er beregnet til 123.585 ton^[14]. Danmarks Statistik oplyser, at antallet af biler der i perioden før 2003 blev eksporteret uden godtgørelse af registreringsafgiften udgjorde 10-15.000 biler. Antager vi at 10.000 heraf stammer fra private med en gennemsnitlig vægt på 1.200 kg, så bliver den reelle beregnede affaldsmængde 112.000 ton (2005).

DAF har for 2005 oplyst mængden af biler leveret til ophugning. I 2005 gik 100.200 person- og varebiler til ophugning. De private biler udgjorde 64.364 stk. svarende til en tonnage på 77.237.

Der er usikkerhed knyttet til mængden af biler, der eksporteres, samt til biler der på anden måde ”forsvinder” ud af opgørelsen. Endelig er fordelingen af biler, der førstegangkøbes af private/erhverv ikke den samme over alle år – det er heller ikke sikkert, at denne fordeling følger bilerne frem til de skrottes, hvor en større andel muligvis kan stamme fra private.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der i 2005 var i alt 202.700 nyregistrerede person- og varebiler. Samme år var der 124.000 nettoafmeldte, hvoraf 98.382 biler blev ophugget, mens 4.600 blev eksporteret. Der er derfor en difference på 21.018 biler.

Miljøstyrelsen undersøgte i 2001 virkningen af den dengang ”nye” bilskrotordning^[15]. Også her viser det sig vanskeligt at få fuldt overblik over privat importerede og eksporterede biler, henstillede og herreløse biler mv. Noget tyder dog på at andelen af personbiler, der ophugges (91 %) er relativt høj sammenlignet med andelen for varebiler (27 %).

Materialesammensætningen af biler er bestemt som:

• 3 % glas (90 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[16]
• 78 % metal (98 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[17]
• 9 % plast og (50 % heraf forudsættes frasorteret til genanvendelse)^[18]
• 10 % andet.

Denne fordeling er anvendt i beregningerne i afsnit 6.4.

6.2 Indsamlingseffektivitet – Traditionel afgrænsning

Indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer hver for sig og under ét er beregnet under forskellige forudsætninger. Tabel 6-1 viser den beregnede affaldsmængde for de fire materialer opgjort på ”Emballage” og ”Andet”. WEEE er henført til gruppen ”Andet”. Mængden af WEEE, der potentielt skulle optræde i affaldet, er beregnet til 78.845 tons, jf. afsnit 6.1.2 og Tabel 5-5.

Tabel 6-2 viser den indsamlede mængde til genanvendelse af de fire fokusmaterialer. Mængden er desuden fordelt på ”Emballage”, WEEE og ”Andet” affald. Metal kan ikke fordeles på ”Emballage” og ”Andet”.

Kilde: ISAG

Ved at sammenholde oplysninger i Tabel 6-1og Tabel 6-2 fremkommer Tabel 6-3, der viser hvilken effektivitet der findes for indsamling af de respektive materialer og produktgrupper.

Af Tabel 6-3 fremgår, at 44,6 % af husholdningsaffaldets indhold af de fire fokusmaterialer indsamles til genanvendelse. Andelen af glas, der indsamles er 82 % hvor langt det største bidrag stammer fra emballageglas. Papir ligger på en indsamlingseffektivitet på 46 %, metal 40 % og plast 12 %.

6.3 Indsamlingseffektivitet – Udvidet afgrænsning

I dette afsnit viser vi hvorledes tre særlige forhold kan påvirke indsamlingseffektiviteten. De tre forhold er:

• Udnyttelse af metal i forbrændingsslaggen
• Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer
• Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger.

6.3.1 Udnyttelse af metaller i forbrændingsslaggen

Den del af husholdningsaffaldet, der ikke indsamles til genanvendelse føres til forbrænding. Fra slaggen udsorteres metal til genanvendelse. Det er primært jern, der sorteres fra, men også andre metaller nyttiggøres fra forbrændingsslaggen. Der findes ingen eksakte opgørelser over, hvor stor en del af metallerne i slaggen, der udsorteres til nyttiggørelse.

Ved forbrænding af metaller sker der en oxidering, hvorved en del af metallerne går tabt. Slaggen indeholder 4- 7 % jern og 2,2 – 2,5 % andre metaller (aluminium, messing, kobber, zink, bly)^[20]. Andelen af jern i slaggen afhænger af flere forhold – herunder fordelingen mellem erhvervsaffald/husholdningsaffald, sortering af affald før forbrænding og om metalholdige emner brændes med. Som et gennemsnit kan forbrændingsslagge antages at indeholde 5 % jern. En del jern oxiderer i forbindelse med forbrændingen og især i forbindelse med modning af slaggen. Hvis ikke jern sorteres fra slaggen umiddelbart efter forbrændingen , så ligger slaggen typisk tre måneder før den sorteres – herved sker der et stort tab af jern.

Med den nuværende teknologi sorterer man en relativ stor andel heraf ud til nyttiggørelse. Fra slaggen bliver stort set alt jern sorteret fra (tæt på 100 %). Fra slaggen bliver i dag udnyttet 1,5 – 1,6 % som andre metaller (Eddie-current teknologi) – andelen kunne øges til ca. 2 %, mens det vil vær dyrt og besværligt at udsortere de sidste 0,3 – 0,4 % af metallerne. Med den nuværende teknologi kan vi således forvente, at der kan udsorteres ca. 6,5 % af slaggen som jern og metal (en del jern og metal vil gå tabt – dels fordi det oxiderer dels fordi det er indsmeltet i slaggen).

I 2006 blev 1.911.000 ton affald fra husholdninger brændt på forbrændingsanlæg. Antages det,

• at slaggeproduktionen er uafhængig af affaldskilden
• at andelen af jern og metaller er uafhængig af kilden
• og at slaggen udgør 25 % af den indfyrede mængde,

så er der ca. 31.000 ton jern og metal i slagger fra husholdningerne som bliver genanvendt i dag.

Samlet set betyder dette, at indsamlingseffektiviteten for fokusmaterialerne kan øges med 3,0 %, hvis metaller i forbrændingsslaggen medregnes til indsamling fra husholdninger.

6.3.1.1 Sammenligning til andre opgørelser

Emballagestatistikken^[21] regner med, at 90 % af de emballager, der ikke indsamles til genanvendelse bliver tilført forbrændingsanlægget. 35 % af alle stål- og hvidblikemballager tilført forbrænding forudsættes udsorteret til genanvendelse. De 35 % er baseret på to undersøgelser (en norsk og en dansk). Der regnes med at al aluminiumemballage tabes i forbrændingsprocessen.

Andre undersøgelser gennemført for emballageindustrien indikerer, at genanvendelsen af emballagematerialer fra forbrændingsslaggen kan være større ^[22]. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i dag anvendes nyere teknologi til at sortere på slaggen, hvilket betyder, at man i dag kan frasortere f.eks. smeltede aluminiumklumper helt ned til en diameter på få millimeter. Det er blandt andet brug af sådan teknologi, der er grundlaget for den udsortering af jern og metaller på 6,5 %, som blev anvendt i forrige afsnit.

6.3.1.2 Andre synspunkter omkring udnyttelse af metaller i forbrændingsslagge

Det er fra forskellige sider blevet anført, at helt op til 70 % af det jern og metaller, der fyres ind i et forbrændingsanlæg kan tages ud af slaggen efterfølgende. Hvis dette var gældende, så skulle der kunne tages helt op til 58.000 ton jern og metaller ud fra slaggen stammende fra husholdningsaffald. Det ville alt andet lige øge indsamlingseffektiviteten med yderligere 2,4 % i forhold til den udnyttelse af metaller i slaggen som vi tidligere beregnede. Det har ikke været muligt at få bekræftet oplysninger om 70 % udsortering af metaller indfyret i forbrændingsanlæg. Dette kan betragtes som en øvre grænse for, hvad der maksimalt kan udsorteres.

Den tidligere gennemførte beregning af, hvor stor en mængde jern og metaller, der kan udsorteres fra slaggen stammende fra husholdninger (31.000 ton), er beregnet under forudsætning af, at affald fra alle kilder indeholder den samme andel metaller, og at det er en lige stor andel, der kan udsorteres fra de respektive kilder. Mange af de metaller, der optræder – specielt fra dagrenovation (emballager og folier) – er kendetegnet ved at have en stor overflade i forhold til vægten. Det betyder, at de vil have en større tilbøjelighed til at oxidere og smelte under forbrændingsprocessen. Det er derfor muligt, at mængden af metaller, der kan sorteres ud af forbrændingsslaggen fra husholdninger, reelt er mindre end de 31.000 ton.

6.3.2 Omfordeling af affald tilført genbrugsstationer

I forbindelse med udarbejdelsen af Affaldsstatistikken, så foretages der en omfordeling af affald, der føres fra genbrugsstationen. Fremgangsmåden for denne omfordeling på kildetyper fremgår af Affaldsstatistikkens bilag. Vi har regnet på, hvad det betyder, hvis vi i stedet for den af Miljøstyrelsen valgte omfordeling, anvender en fordeling på kildetyper baseret på Vestforbrænding’s brugeranalyser. Det resulterer i en markant anden fordeling mellem de fire fokusmaterialer, men på bundlinjen – altså hvor stor en andel af alle fire materialer der indsamles til genanvendelse – er der ingen væsentlig forskel, idet 44,3 % indsamles til genanvendelse, svarende til et fald på 0,3 procentpoint.

Med en ændret fordeling på kildetype på genbrugsstationer ændres indsamlingseffektiviteten af glas fra 80 til 69 %, metal ændres fra 40 til 50 %, papir/pap ændres fra 46 til 47 % og plast fra 12 til 11 %.

6.3.3 Skrottede biler som en del af affald fra husholdninger

Regnes skrottede biler som hørende til ”affald fra husholdninger”, så stiger dels den potentielle affaldsmængde og dels den mængde der skrottes og som skal indregnes i den mængde, der genanvendes.

Den beregnede affaldsmængde af personbiler (husholdninger, 1.200 kg pr. bil, levetid 10 år) er 123.585 ton. Det forudsættes, at 12.000 ton eksporteres, hvorefter den beregnede mængde afmeldte biler fra husholdninger bliver ca. 112.000 ton, hvoraf de fire fokusmaterialer udgør i alt 100.000 ton. Materialesammensætning og genanvendelseseffektivitet for materialerne i de skrottede biler fremgår af afsnit 6.1.3. Mængden af ophuggede biler er oplyst til 77.237 ton. Det betyder, at 69 % (77.237/112.000*100) af den beregnede mængde kasserede biler ophugges.

Indsamlingseffektiviteten af de fire fokusmaterialer stiger under disse forudsætninger med 1,9 procentpoint.

Med den eksisterende bilskrotordning forekommer det usandsynligt, at blot 69 % af de afmeldte (ikke-eksporterede) personbiler ophugges. Allerede i 2001 blev andelen af personbiler, der ophugges, opgjort til 91 %. Under forudsætning af, at 91 % af afmeldte personbiler ophugges, så vil andelen af genanvendte fokusmaterialer stige med 3,9 procentpoint i forhold til den situation, hvor personbiler ikke indgår i beregningsgrundlaget.

6.4 Status og nye mål i Affaldsdirektivet

I det følgende præsenterer vi beregnede effektiviteter i 2005, 2012 og 2020 ved forskellige scenarier.

6.4.1 Status 2005

I Tabel 6-4 præsenterer vi beregnede effektiviteter i 2005 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2005 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af, at 31.000 ton metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 44,6 + 3,3 + 1,9 = 49,8 %, hvilket ligger lige under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at 31.000 ton metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 44,6 + 3,3 + 3,9 = 51,8 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i et fald i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,3 procentpoint.

6.4.2 Forventet status 2012

I Tabel 6-5 præsenterer vi beregnede forventede effektiviteter i 2012 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2012 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,9 + 3,4 + 2,0 = 48,3 %, hvilket ligger under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,9 + 3,4 + 3,8 = 50,1 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i et fald i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,4 procentpoint.

6.4.3 Forventet status 2020

I Tabel 6-6 præsenterer vi beregnede forventede effektiviteter i 2020 ved forskellige scenarier.

Spørgsmålet om Danmark i 2020 ville kunne opfylde målet om 50 % genanvendelse af materialerne glas, metal, papir og plast i affald fra husholdninger kan ikke besvares entydigt. Afgørende for om målet kan nås vil afhænge af hvilke beregningsforudsætninger vi vil acceptere.

Under forudsætning af at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 69 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,2 + 3,8 + 2,8 = 48,8 %, hvilket ligger under målet på 50 %.

Under forudsætning af, at metaller i forbrændingsslaggen kan udsorteres og genanvendes, og at 91 % af personbilerne ophugges og en stor del af fokusmaterialerne genanvendes, så bliver den samlede indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer:

• 42,2 + 3,8 + 4,8 = 50,8 %, hvilket ligger lige over målet på 50 %.

En omfordeling af kildetypen for affald fraført genbrugsstationer vil resultere i en stigning i indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer på 0,4 procentpoint.

[11] Affaldsstatistik 2005. Orientering fra Miljøstyrelsen 6/2006. Miljøministeriet

[12] Affaldsstatistik 2006. Orientering fra Miljøstyrelsen 2/2008. Miljøministeriet

[13] ”Større maskiner og apparater” dækker bl.a. over produktgrupper som: opvaskemaskiner, vaskemaskiner, køle-/fryseskabe, støvsugere.

[14] Mængden er baseret på forsyningen tilbage til 1992. I 2005 blev der nyindregistreret 148.819 person- og varebiler heraf blev 95.595 biler solgt til private svarende til 114.714 tons Gennemsnitlig vægt 1.200 kg. Gennemsnitlig levetid 10 år. Automobilimportører oplyser, at den gennemsnitlige levetid for en personbil er knap 17 år.

[15] Evaluering af bilskrotordningen. Miljøprojekt Nr. 660, Miljøministeriet 2002.

[16] Autoruder demonteres inden fragmentering. Ét anlæg har dispensation og demonterer ikke nødvendigvis glas.

[17] Langt den største del af metaller sorteres fra efter fragmentering. En del jern vil være oxideret (rustet) og kan ikke sorteres fra til genanvendelse.

[18] Kofangere, spoilere o.l. plastemner bliver demonteret inden fragmentering. Plastemner i kabine-, motor- og bagagerum demonteres typisk ikke inden fragmentering – denne del er skønnet til at udgøre ca. 50 % af den samlede mængde plast i biler.

[19] Det er ikke muligt at fordele denne mængde, se afsnit 6.1.1.

[20] Anders Hedegaard Andersen, Meldgaard A/S. (Aluminium udgør 80 % af de andre metaller)

[21] Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006, Miljøprojekt nr. 1232. Miljøministeriet 2008

[22] Jim Hansen, Aluminium Danmark

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.