Indledning

Miljøstyrelsens tilsynsplan

Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser prioriteres for størstedelens vedkommende højt. Nogle medarbejdere har mange års erfaring med at føre tilsyn, og hvis dette ikke er tilfældet, har medarbejderne stor faglig indsigt på det område, der skal føres tilsyn med. Udgangspunktet for at løfte tilsynsopgaverne vurderes derfor at være godt.

For nogle af Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser gælder imidlertid, at der ikke er gjort nogen samlede overvejelser om, hvordan tilsynet bedst varetages, så styrelsen lever op til, hvad der kan betegnes som en minimumsindsats. For disse tilsynsforpligtelser gælder ofte, at der heller ikke er afsat ressourcer til at varetage opgaven og tilsynet indgår ikke i arbejdsprogrammet.

Oversigt over hvilke områder, der blev ført tilsyn med i 2008

Faglig enhed	Tilsynsområde	Der føres tilsyn	Der føres ikke tilsyn
Pesticider og genteknologi	Kemikalieinspektionen: Ca. 50 bekendtgørelser mv. ¹	50 af 50	-
Pesticider og genteknologi	7 bekendtgørelser inden for GMO ¹	7 af 7	-
Jord og affald	Import/eksport af affald	v	-
	Skibes aflevering af affald	v	-
	Bilskrotbekendtgørelsen	v	-
	Elskrotbekendtgørelsen (WEEE)	v	-
	Pant- og retursystemet	v	-
Miljøteknologi ²	Miljømærker	v	-
	Hurtigfærgeruter	v	-
	Offshore virksomhed	v	-
	Offshore beredskab	v	-
	EMAS	v	-
	Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer	v	-
	Kvalitet af benzin, dieselolie mm. til køretøjer	v	-
	Luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner	-	v
	Støj og luftforurening fra fritidsfartøjer	-	v
	Brændeovne	-	v
	Støj fra maskiner til brug i det fri	-	v ⁴
	Luftforurening fra skibe og platforme ⁵	-	v

Informationsindsamlingen for henholdsvis Kemikalieinspektionen og GMO-området er gjort samlet for alle bekendtgørelser.
Flere områder er enten under etablering eller er netop overflyttet til Miljøteknologi.
Er inkl. arbejdet med godkendelser.
Der er dog netop påbegyndt en sagsbehandling af ældre sager, men afklaring og planlægning af det fremadrettede arbejde er ikke igangsat.
Indhold og ansvarsfordeling for dette område er ikke afklaret.

Tilsynsindsatsen kendetegnet ved at foregå forholdsvis isoleret i hver enkelt enhed for sig. I nogle tilfælde er der heller ikke samarbejde om tilsynsopgaverne på tværs af enheden. Der kunne med fordel satses på et tværgående samarbejde i styrelsen, herunder systematisk erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. Et sådant samarbejde kunne være rammen om det videre arbejde med denne tilsynsplan, og forventes også at kunne bidrage til en mere ensartet kvalitet af tilsynsindsatsen.

1.1 Formål med tilsynsplanen

Formålet med Miljøstyrelsens tilsynsplan er, at:

Miljøstyrelsen lever op til de tilsynsforpligtelser, som styrelsen er pålagt ifølge en række bekendtgørelser, og at tilsynsindsatsen gennemføres kompetent ud fra en samlet prioritering og planlægning.

Alle Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter er omfattet af denne plan. For en række tilsynsområder er der udarbejdet særskilte handlingsplaner eller direktionsgodkendte strategier. For disse områder har målsætningerne m.v. i handlingsplanen eller strategien forrang for denne plan. I det omfang det findes relevant, kan strategien eller handlingsplanen suppleres med aktiviteter i tilsynsplanen. Det forudsættes dog, at de enkelte medarbejdere deltager i erfaringsudveksling, kompetenceopbygning m.v. i fællesskab med resten af styrelsens tilsynsmedarbejdere.

Som udgangspunkt for tilsynsplanen er der gennemført en samlet kortlægning af styrelsens tilsynsforpligtelser. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet en rapport, der er tilgængelig på intranettet [link].

Kortlægningen bestod af en indledende spørgerunde, der havde til formål at få et overblik over styrelsens samlede tilsynsforpligtelser. Herefter blev der gennemført interviews med repræsentanter for alle tilsynsområder. Der er udarbejdet et interviewskema for hver tilsynsforpligtelse, dog med undtagelse af Kemikalieinspektionens tilsyn og GMO-tilsynet, hvor der kun er udarbejdet ét samlet skema, der dækker henholdsvis hele Kemikalieinspektionens område og hele GMO-tilsynet. Interviewskemaerne kan læses i kapitel 6 i kortlægningsrapporten (august 2009).

Hovedkonklusionerne fra kortlægningsprocessen er gengivet i kapitel 2. I forbindelse med kortlægningen blev der afholdt et fælles seminar, hvor forskellige aspekter ved tilsynet og det fremadrettede arbejde med tilsyn på tværs af styrelsens enheder blev diskuteret. Flere af de idéer, der blev drøftet på tilsynsseminaret, er taget op i kapitel 4.

1.2 minimumsindsats

Gennem en tilsyns- og kontrolindsats vil myndigheden sikre, at loven og de regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes. Det kan ske gennem:

Godkendelser og tilladelser (herunder certificeringer og egenkontrol)
Stikprøvekontrol
Særlige kampagner målrettet problemområder
Fysiske tilsyn af anlæg, hos producenter eller af produkter
Vejlednings- og informationsindsats

Hvilken form for tilsyn man vælger, afhænger af flere aspekter og der vil typisk ikke være kun en metode til at nå målet. Tilsynene kan endvidere deles op i varslede og uvarslede tilsyn. Tilrettelæggelse af tilsyn, varslingsregler m.v. fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 2006: Miljøtilsyn på industrivirksomheder.

Men hvornår er en tilsynsindsats tilstrækkelig? Udgangspunktet er en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af overtrædelser, hyppigheden af overtrædelser og muligheden af at undgå overtrædelser. Dertil kommer politiske målsætninger, krav i EU-regler og udmeldinger fra Kommissionen, erfaring, ressourcer, borgernes forventninger, pressens bevågenhed m.v. Det er naturligvis et godt udgangspunkt for fastlæggelse af mål for tilsynsindsatsen, at man har godt kendskab til området, kender målgruppen og har en nogenlunde realistisk vurdering af i hvilket omfang de pågældende regler efterleves.

Det vurderes ikke muligt at opstille en samlet målsætning for Miljøstyrelsens tilsyn tilsvarende aftalen mellem miljøministeren og KL om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, hvor der er opstillet kvantitative mål for antal tilsyn indenfor forskellige kategorier af virksomheder. Dertil er tilsynsområderne alt for forskellige til, at det giver mening.

Målsætningerne for tilsynsindsatsen knyttes til de enkelte tilsynsforpligtelser. I det omfang, der ikke foreligger en politisk handlingsplan eller en direktionsgodkendt strategi for området, er det de enkelte enheder, der opstiller målsætningen selv.

Målsætningerne vil fremgå af delplanerne, som er indsat i kapitel 6.

På længere sigt kan det overvejes, om der kan arbejdes med samlede, mere kvalitative målsætninger for Miljøstyrelsens tilsynsindsats. I stedet for at knytte målsætninger til antal tilsyn eller lignende aktiviteter, kunne det overvejes, om det ville være relevant med mål, der er knyttet til effekten af tilsynet (outcome i stedet for output). Dette kan fx tages op i forbindelse med projektet om effektvurderinger af Miljøministeriets tilsyn.

1.3 Delplaner for tilsynsområder

Som det fremgår ovenfor, udarbejdes der en delplan for hvert tilsynsområde eller tilsynsforpligtelse. For nogle områder er det nødvendigt at udarbejde en delplan for hver tilsynsforpligtelse, for andre områder har det vist sig mere relevant at slå tilsynsforpligtelserne sammen. Denne vurdering er foretaget i enhederne.

Der er udarbejdet skabeloner for to typer af delplaner:

en skabelon til de områder, hvor der føres aktivt tilsyn, og
en skabelon for de områder, hvor der kun reageres på klager eller ikke føres aktivt tilsyn.

Der er denne skelnen, fordi der for de mere eller mindre inaktive områder har vist sig et behov for afklaring og risikovurdering af tilsynsindsatsen. Planerne i kapitel 5 består derfor enten:

af en strategi eller handlingsplan eventuelt suppleret med skema 1 (p.t. aktivt tilsynsområde), eller
Skema 1 alene (p.t. aktivt tilsynsområde), eller
Skema 2 (p.t. helt eller delvist inaktivt tilsynsområde).

For nogle områder er der udarbejdet handlingsplaner eller strategier forud for udarbejdelsen af tilsynsplanen. Det gælder følgende tilsynsområder:

Import/eksport af affald,
Kemikalieinspektionen, og
GMO.

Det er ikke hensigten, at der skal være lige højt ambitionsniveau for alle tilsynsområder, men at prioriteringen er velovervejet og at der kan argumenteres for en eventuel nedprioritering af et tilsynsområde. Tilsvarende skal der også kunne argumenteres for en fastholdelse af højt ambitionsniveau eller opprioritering af et område i en periode.

1.4 Organisering af tilsynsindsatsen

For at sikre det videre arbejde med tilsynsplanen, herunder realisering af fælles aktiviteter på tværs af enhederne, foreslås det, at der etableres en tværgående tilsynsgruppe og at der udpeges en koordinator. Det foreslås endvidere, at der sker en årlig opfølgning på tilsynsindsatsen, og at tilsynsplanen evalueres hvert 3. år. Der er redegjort nærmere for organiseringen og opfølgning på tilsynsindsatsen i kapitel 3.

1.5 Fælles aktiviteter

For at styrke den tværgående indsats på tilsynsområdet i Miljøstyrelsen, herunder erfaringsudveksling og oplæring af nye medarbejdere, er der foreslået en række aktiviteter, som den tværgående tilsynsgruppe har som opgave at arbejde videre med. De konkrete aktiviteter er beskrevet nærmere i kapitel 4. Det drejer sig om:

Formidlingsindsats – både generelt og konkret i forbindelse med tilsyn og kontrol.
Uddannelse af nye tilsynsmedarbejdere og efteruddannelse af erfarne medarbejdere.
Etablering af projektrum på intranettet.
Uddelegering af tilsyn og samarbejde med andre myndigheder.
Udvikling af guidelines for tilsyn.

1.6 Nye tilsynsforpligtelser

Det sker med jævne mellemrum, at der i forbindelse med nye direktiver og ny national lovgivning følger nye tilsynsforpligtelser med på miljøministeriets område. For at tilsynet kan varetages mest hensigtsmæssigt er det vigtigt så tidligt som muligt i processen at overveje, hvor tilsynsforpligtelsen skal placeres (nationalt, lokalt, hvilken myndighed). Læs mere herom i kapitel 5.

Som en del af tilsynsplanen er der derfor udarbejdet et skema, som de relevante medarbejdere kan tage udgangspunkt i, når det skal fastlægges, hos hvilken myndighed en given tilsynsforpligtelse bedst placeres. Skemaet kan både bruges fremadrettet ved nye forpligtelser, og bagudrettet hvis der er mistanke om, at en eksisterende tilsynsforpligtelse i Miljøstyrelsens bekendtgørelser er placeret forkert.

Det skal undersøges, om skemaet til vurdering af placering af nye tilsynsforpligtelser kan indgå i regelvejledningen. Skemaet skal udfyldes og sendes til Jura og tilsynskoordinatoren.