2 Resultater af kortlægningen

Miljøstyrelsens tilsynsplan

Som nævnt er der gennemført en kortlægning af Miljøstyrelsens tilsynsforpligtelser. Der er gennemført interviews og udarbejdet interviewskemaer for hvert gennemført interview, hvori der nærmere er redegjort for tilsynsindsatsen. Interviewskemaer, liste over tilsynsforpligtelser og kontaktpersoner, samarbejdsparter, referat fra tilsynsseminar m.v. fremgår af kortlægningsrapporten (Tilsyn i Miljøstyrelsen, projektrapport august 2009 - link).

De generelle hovedkonklusioner af kortlægningen kan opsummeres i følgende punkter:

Der er for de fleste tilsynsområder et fortløbende og prioriteret tilsyn. Prioritering, planlægning og gennemførsel sker dog efter forskellige kriterier og på forskellige niveauer. De tilsynsområder, hvor der p.t. ikke føres tilsyn, er årsagen, at områderne enten er nye (fx brændeovne) eller at der mangler en samlet afklaring af nødvendigt tilsynsniveau.
På nogle områder bør behovet for tilsyn vurderes nærmere for at sikre, at prioritering og tilrettelæggelse sker mest hensigtsmæssigt. Dette gælder både for en række af de områder, hvor der ikke føres tilsyn (Luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner, Støj og luftforurening fra fritidsfartøjer og Støj fra maskiner til brug i det fri) og for en række områder, hvor der udelukkende føres passive skrivebordstilsyn (Hurtigfærgeruter og 10 områder under Kemikalieinspektionen).
Der arbejdes kun i nogen grad systematisk med mål, handlingsplan og opfølgning. For nogle områder er mål fastsat i bekendtgørelser og forordninger, på andre områder er udarbejdet selvstændige strategier, baggrundsnotater eller planer, mens nogle områder helt mangler fastsættelse af mål.

Effekten af tilsynene bliver ikke vurderet og anvendt systematisk, men inddrages selvfølgelig til en vis grad erfaringsmæssigt (hvad virker og hvad virker ikke). Kemikalieinspektionen er dog i gang med at udvikle en model for risikoanalyse, netop for at kunne dokumentere, hvorfor der prioriteres, som der gør. I forbindelse med tilsyn med retur- og pantsystemet føres statistik over træfprocenten, så resultater kan sammenlignes fra år til år.
Der er på nogle områder behov for at afklare muligheder for samarbejde med eksterne parter. På flere områder er tilsynsarbejdet helt eller delvist lagt ud til andre myndigheder, ligesom der på anden vis samarbejdes med en række myndigheder og andre institutioner om tilsynsarbejdet. På nogle områder bør det overvejes at indgå i tilsvarende samarbejder eller udvide det eksisterende samarbejde. Det gælder fx Hurtigfærgeruter, Brændeovne, Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer (afklaring af kommunernes og Energistyrelsens indsats), Støj- og luftforurening fra fritidsfartøjer og Støj fra maskiner til brug i det fri.
De områder, hvor der er ressourcer øremærket til tilsyn, er også dem, hvor planlægning og gennemførsel af tilsyn sker mest systematisk. Det gælder fx Kemikalieinspektionen, GMO (brugerbetaling), Pant- og retursystemet, Svovlindhold i faste og flydende brændstoffer, Offshore virksomhed, Import/eksport af affald og Kvalitet af benzin, dieselolie mm. til køretøjer.
Der bør fokuseres på øget internt samarbejde bl.a. omkring håndhævelse og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Dette gælder generelt for alle tilsynsområder, da de personer/områder, som sidder inde med viden og erfaring i forhold til tilsyn, med fordel kan formidle dette videre til de personer/områder der mangler eller har mindre viden og erfaring med tilsyn.