2 Trafikale effekter af kørselsafgifter

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter

Som grundlag for at vurdere hvilke effekter forskellige udformninger af kørselsafgifter vil have på trafikken, er der foretaget en kortlægning af den teoretiske sammenhæng mellem km-baseret afgiftsstruktur og trafikmængder, baseret på eksisterende nationale og internationale modelkørsler. Denne kortlægning er udarbejdet af DMU og indgår i afrapporteringen af forprojektet: ”Reduktion af sundhedsskadelig luftforurening gennem prisstrukturen for road pricing”. I det følgende resumeres hovedresultaterne fra DMU’s kortlægning.

De trafikale konsekvenser af kørselsafgifter afhænger af, i hvilket geografisk område afgiften opkræves, hvor høj afgiften er, for hvilke tidsperioder den opkræves afgifter, samt hvordan trafikanternes adfærd påvirkes af afgiften.

Da der endnu ikke eksisterer erfaringer i hverken ind- eller udland med km-baseret kørselsafgift er opgørelserne af trafikale effekter baseret på modelberegninger.

I litteraturgennemgangen er der fokuseret på effekter af kørselsafgifter i forhold til:

trafikarbejdet
fordelingen på køretøjstyper
trafikkens døgnvariation
trafikkens hastighed.

2.1 Trafikarbejde

Hvis kørselsafgifterne alene fører til højere kørselsomkostninger reduceres trafikarbejdet, og størrelsen heraf afhænger af kørselsafgiften. I de gennemgåede studier reduceres trafikarbejdet med 7-13% med de forslåede kørselsafgifter.

Hvis kørselsafgifterne kombineres med en sænkning af registreringsafgiften kan der forventes en lavere nettoeffekt, da den lavere registreringsafgift kan få bilejerskabet til at stige. De eksisterende studier viser dog også reduktioner på 7-13% i trafikarbejdet med de forslåede kørselsafgifter. Det har dog betydning hvordan afgiftomlægningen skrues sammen og et studie fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at trafikarbejdet også kan stige, hvis afgiftsomlægningen resulterer i lave kørselsafgifter.

I bilag 1 er nøgletal fra DMU’s kortlægning af trafikale affekter af kørselsafgifter vist.

2.2 Køretøjstyper

Kørselsafgifter har særligt effekt på personbiltrafikken, da privatpersoner er mere følsomme for ændrede kørselsomkostninger. Kørselsafgifterne har traditionelt mindre effekt på vare- og lastbiltrafikken, da de øgede kørselsomkostninger typisk videreføres til kunderne. De gennemgåede studier viser ikke betydende effekter på vare- og lastbiltrafikken.

2.3 Trafikkens døgnvariation

Der refereres til et enkelt studie hvor den trafikale effekt af trængselsafgifter, som har til formål at reducere trafikken i myldretiderne er modelleret. Beregningerne byger på en opdeling af Storkøbenhavn i 4 zoner. Og er beregnet med hhv. en høj takst: Dyrest i central Kbh. med 5 kr./km og billigst i yderkant med 1 kr/km og halv pris uden for myldretid. Og en lav takst: Dyrest i central Kbh. med 2,5 kr./km og billigst i yderkant 0,5 kr. og gratis uden for myldretid. De høje takster reducerede antallet af ture med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, og 7,8% over hele perioden. Den lave takst fører til en lille stigning i morgenmyldretiden på 0,3% og en reduktion på 4% i eftermiddagsmyldretiden.

2.4 Trafikkens hastighed

Der er ingen af de gennemgåede studier, som særskilt har afrapporteret effekter af kørselsafgifter på biltrafikkens hastighed.

Det må dog antages at der er en sammenhæng mellem kapacitet og hastighed, således at et fald i trafikmængden på vejstrækninger, hvor belastningen er tæt på kapacitetsgrænsen, alt andet lige vil betyde en stigning i rejsehastigheden.