| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2008

5 Metalemballage

• 5.1 Beregning af potentiale
• 5.2 Indsamling
  • 5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)
  • 5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjern
  • 5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditionering
  • 5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjern
  • 5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængde
• 5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetype
• 5.4 Data til EU-indberetning
• 5.5 Datakvalitet
• 5.6 Referencer

5.1 Beregning af potentiale

Det samlede potentiale (den markedsførte mængde) i 2008 for metalemballage er opgjort i Emballageforsyningen i Danmark 2008 /1/ og fremgår af Tabel 5.1.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2007 /1/.

Den samlede forsyning er opgjort til 34.331 tons, hvoraf stålemballage udgør 74 %.

Af Tabel 5.2 fremgår opgørelsen af den indenlandske forsyning siden 2004.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/.

Kilde 2004-2007: Tidligere års statistikker.

Den store stigning i indsamlingseffektiviteten fra 2004 til 2005 skyldes primært et fald i opgørelsen af den samlede forsyning af aluminiumspotentialet (se Tabel 5.2). Derudover steg den indsamlede mængde fra 2004 til 2005 pga. en ændret anvendt emballageandel i mængden af kommune-/letjern. Ændringen i emballageandel i kommune-/letjernsfraktionen er sket på baggrund af en sortering af kommune-/letjernsfraktionen gennemført i 2006.

Som det fremgår af Tabel 5.3, er der tale om et fald i den indsamlede mængde fra 2007 til 2008 (2.348 tons – svarende til 8 %).

Indsamlingseffektiviteten i 2008 blev 81,9 %.

Ved stigningen i indsamlingseffektiviteten fra 2006 til 2007 var der tale om et kraftigt fald i potentialet. Det kraftige fald i potentialet og en større indsamlet mængde samt det forhold, at der for 2007 (i modsætning til tidligere år) var anslået en emballageandel af den udsorterede aluminium fra slagge, resulterede i en kraftig stigning i indsamlingseffektiviteten. Både forsyningsmængden (potentialet) og den indsamlede mængde ligger i 2008 ca. på niveau med mængderne i 2007. Der er tale om et begrænset fald i både indsamlet mængde og forsyningsmængde fra 2007 til 2008). I 2008 er der som i 2007 anslået en emballageandel af den udsorterede aluminium fra slagge.

5.2 Indsamling

Stål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:

• Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)
• Emballage indsamlet via kommune-/letjern
• Emballage indsamlet til rekonditionering (genbrug)
• Emballage indsamlet via forbrændingsjern.

5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)

De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2008, modtog tilsammen 2.669 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse (omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes at være tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel.

For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danske oparbejder af aluminium og fra danske indsamlere. Der er indsamlet i alt 2.190 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2008.

Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i 2008 2.669 tons ståltromler og stålflasker mv. og 2.190 tons aluminiumsemballage.

5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjern

De danske genvindingsvirksomheder modtog i 2008 tilsammen 308.375 tons^[38] kommune-/letjern. Denne mængde er ca. 25.000 tons mindre end den i 2007 registrerede mængde.

Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkte eksporteret 567 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 308.942 tons kommune-/ letjern i 2008, svarende til ca. 43.000 tons mindre end i 2007.

De opgivne mængder af kommune-/letjern antages at være tæt på 100 % af mængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernes markedsandel.

5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjern

Der er senest i efteråret 2006 gennemført en sortering af containere med kommune-/letjern.

Sorteringen blev gennemført hos en stor genvindingsvirksomhed, og der blev udvalgt i alt fire containere til sortering. De fire containere kan ikke statistisk set betragtes som repræsentative for indsamlingen af kommune-/letjern i Danmark. Der blev sorteret metalaffald indsamlet på en genbrugsplads i en kommune tæt på grænsen til Tyskland, en genbrugsplads i en kommune med stor afstand til grænsen til Tyskland og en genbrugsplads beliggende ved en større by.

Der er sorteret på indholdet af en container fra Pandrup Kommune, en container fra Haderslev Kommune og to containere fra Odense Kommune.

I Pandrup Kommune kunne borgerne (i 2006) aflevere metalemballager i form af øl- og sodavandsdåser samt konservesdåser på genbrugspladsen, i ”glas”-containere opstillet forskellige steder i kommunen samt til storskraldsordningen (8 gange årligt).

I Haderslev Kommune kunne borgerne (i 2006) aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser og alubakker til storskraldsordningen (en gang pr. måned) og på genbrugspladsen.

I Odense Kommune kunne borgerne (i 2006) aflevere metalemballager i form af øldåser og konservesdåser på genbrugspladsen og til storskraldsordningen (to gange pr. år).

Sorteringen af de fire containere indeholdende kommune/-letjern er gennemført for hver container enkeltvis. Inden sortering blev containeren vejet og indholdet derefter tømt ud på jorden. Herefter blev den tomme container vejet, således at metalmængden kunne opgøres.

Indholdet af containerne var typisk (ud over emballageaffald) fx cykler, radiatorer, køkkengrej, tørrestativer, paraplyer, grills, drømmesenge, pandeplader, værktøj, bildele, skriveborde og kontorstole. De største metalgenstande blev fjernet med kran. Herefter blev metalemballagerne udsorteret manuelt og vejet.

Emballageaffaldet bestod i alt overvejende grad af salgsemballager i form af øl- og sodavandsdåser. Derudover var der et mindre antal konservesdåser og endelig nogle ganske få metaltønder med en vægt på mellem 5 og 18 kg pr. stk.

Den samlede mængde kommune-/letjern i de 4 container udgjorde 15.260 kg. Heraf blev der registreret 852 kg emballage, svarende til en emballageandel på 5,6 %.

Resultatet af sorteringen af de fire containere fremgår af Tabel 5.4.

Resultatet i Tabel 5.4 dækker over meget store udsving afhængig af landsdel. Resultat af sorteringen af de to containere fra Odense Kommune ligger med 5,2 % emballage meget tæt på det gennemsnitlige emballageindhold i de fire containere, mens emballageindholdet i Pandrup kommune udgjorde 2,1 % mod 10,5 % i Haderslev Kommune.

Der skal endvidere gøres opmærksom på, at andelen af stålemballage i Odense kommune udgjorde 4,1 %, i Pandrup Kommune 1,5 % og i Haderslev Kommune 6,2 %. Tilsvarende udgjorde aluminiumsemballagen i Odense kommune 1,7 %, i Pandrup Kommune 0,6 % og i Haderslev Kommune
4,3 %.

I det følgende er det valgt at anvende den registrerede gennemsnitlige emballageandel på 5,6 % (5,55832 %) totalt, svarende til 3,7 % stålemballage (afrundet) og 1,9 % aluminiumsemballage (afrundet). Dette medførte en stigning i andelen af emballage i kommune-/letjern i forhold til tidligere år, hvor emballageandelen har været sat til 3,17 %.

5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjern

På baggrund af resultaterne fra den gennemførte sortering i 2006, kan emballageindholdet i kommune-/letjern i 2008 beregnes til 17.249 tons (308.942 tons x 0,055832) fordelt således:

• Stålemballage 11.439 tons
• Aluminiumsemballage 5.810 tons.

5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditionering

Ståltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra de 3 danske virksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering.

Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysninger fra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos større virksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de tyske opkøberes indsamlede mængder. Der blev i alt i 2008 indsamlet ca. 518 tons38 ståltromler til rekonditionering.

5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjern

Der findes ingen opgørelser, der viser, hvor stor en mængde metalemballager, der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage blev i 2008 frasorteret fra al slagge med magnetsortering, mens aluminiumsemballage blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation fra størstedelen af den danske slagge.

5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballage

Af Tabel 5.5 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2008 /1/.

Af de 10.800 tons anslås, at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi. Således tilføres 9.720 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Af denne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norsk undersøgelse /3/.

Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 3.402 tons i 2008. Dette er på niveau med mængden i 2007 (en stigning på 99 tons), svarende til 3 % af mængden i 2007.

5.2.4.2 Aluminiumsemballage

Af Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2008 /1/.

Den beregnede mængde tilført forbrænding og deponi er væsentlig lavere end den mængde, der fremkommer ved beregning ud fra indhentede oplysninger fra oparbejdere af slagge.

Grænsehandel indgår ikke i potentialet for metalemballage. Dvs. at privat importeret øl og læskedrik emballeret i dåser ikke er medregnet i den markedsførte mængde metalemballage. Dette forhold har indflydelse på den samlede forsyning af aluminiumsemballage og kan være medvirkende årsag til, at der kan beregnes en større mængde indsamlet aluminiumsemballage end den opgjorte forsyningsmængde.

I 2004 begyndte man at udsortere aluminium fra slaggen fra de danske forbrændingsanlæg i større omfang. Aluminium stammer enten fra aluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander, beslag osv.). I forbrændingsanlæg vil aluminium til dels oxidere og til dels smelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkere emner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper eller kommer hele ud afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet.

Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current). Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm, men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, da det er rentabelt med de nuværende priser på aluminium.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra, da en væsentlig del er smeltet til klumper.

Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2008 blev udsorteret 4.182 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse. Det tilsvarende tal for 2007 var 4.453 tons. De kontaktede oparbejdere er ifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen af aluminium i 2008. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fra emballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om emballageandelen fra oparbejdere.

Miljøstyrelsen har på baggrund af erfaringstal fra Aluminium Danmark valgt at fastsætte emballageandelen til 50 %. Dvs. at den udsorterede emballageandel fra dansk slagge i 2008 kan fastsættes til 2.091 tons.

Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som efterfølgende kan frasepareres^[39], forventes hovedsageligt at kunne findes under vareposition 76.12.90.98^[40] hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøres af beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disse emballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres som helt eller delvist sammensmeltede klumper.

5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængde

I 2008 er der i alt indsamlet 18.028 tons stålemballage bestående af 2.669 tons indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 11.439 tons stålemballage indsamlet via kommune-/letjern, 518 tons til genbrug via rekonditionering og 3.402 tons via forbrændingsjern.

Endvidere er der i alt indsamlet 10.091 tons aluminiumsemballage bestående af 2.190 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 5.810 tons indsamlet via kommune-/letjern. Endvidere er den udsorterede aluminiumsemballage fra forbrændingsslaggen fastsat til 2.091 tons.

Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 28.119 tons (indsamlet 18.028 tons stålemballage og 10.091 tons aluminiumemballage).

5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetype

Af Tabel 5.7 fremgår den indsamlede mængde metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype.

Kilde: indberetninger til statistikken /4/

Af Tabel 5.8 fremgår den genanvendte mængde metalemballage i 2008 opgjort i tons og i procent af potentialet.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2008 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/

Indsamlingsprocenten for stålemballage for 2008 (70,9 %) er lavere end i 2007 (73,2 %).

Indsamlingsprocenten for aluminiumsemballage er i 2008 113,3 %^[41].

Samlet udgør indsamlingsprocenten for metalemballage 81,9 % i 2008 mod 86,8 % i 2007.

5.4 Data til EU-indberetning

Følgende data indgår i indberetningen til EU-kommissionen for 2008.

5.5 Datakvalitet

Statistikken for metalemballage 2008 baserer sig på data indsamlet fra:

• 3 indsamlings-/genvindingsvirksomheder, der tilsammen har en markedsandel på tæt ved 100 %
• Den eneste oparbejder af aluminiumsemballageaffald i Danmark
• 3 virksomheder, der rekonditionerer tromler
• 1 formidler af metalaffald
• Dansk Retursystem
• Oparbejdere, der udvinder aluminium af slagge.

Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/ genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal, oftest i den fraktion, der kaldes kommune-/letjern.

Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvor stor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i

2006 gennemført en sortering af i alt godt 15 tons kommune-/letjern. Mængden svarer til 0,5 promille af den indsamlede mængde i 2006 på ca. 286.000 tons.

Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt 15 tons kommune-/letjern fra fire containere er i statistikken anvendt på de 286.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en stor usikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fire valgte containere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling af kommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganske omfattende.

Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtager indsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseret metalemballage, primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikke speciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt for indsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder. Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed.

Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på to undersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder.

For 2008 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fra slagge. Mængden udgør 4.182 tons. Miljøstyrelsen har på baggrund af erfaringstal fra Aluminium Danmark valgt at fastsætte emballageandelen til 50 %. Dvs. at den udsorterede emballageandel fra dansk slagge i 2008 er bestemt til 2.091 tons. Usikkerheden på dette tal må forventes at være betydelig. Grænsehandel indgår ikke i potentialet for metalemballage. Dvs. at privat importeret øl og læskedrik emballeret i dåser ikke er medregnet i den markedsførte mængde metalemballage. Dette forhold har indflydelse på den samlede forsyning af aluminiumsemballage og kan være medvirkende årsag til, at der kan beregnes en større mængde indsamlet aluminiumsemballage end den opgjorte forsyningsmængde.

Statistikken for metalemballage 2008 er følgelig behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere usikkerhedens størrelse.

5.6 Referencer

/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2008. Miljøstyrelsen, 2010.

/2/ Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager, Miljøprojekt nr. 731, Miljøstyrelsen 2002.

/3/ Håndtering af metallemballasje, slutrapport 1998, Oslo Kommune - Renholdsverket, Norsk MetallGjenvinning (MEPEX CONSULT AS).

/4/ Indberetningsskemaer 2008 udsendt i 2009 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af metalemballageaffald.

/5/ Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked, Arbejdsrapport nr. 22, Miljøstyrelsen 2002.

[37] Faldet i mængden af aluminiumsemballage skyldes en fejlregistrering af import af tomme aluminiumsemballager fra Polen for de foregående år.

[38] Ifølge indberetninger til statistikken /4/

[39] Ifølge Arbejdsrapport nr. 22, 2002 fra Miljøstyrelsen /5/.

[40] ”Beholdere af aluminium med et rumindhold under 50 l, undtagen tuber, tabletrør og beholdere af den art, der anvendes til aerosoler”.

[41] Den beregnede indsamlingsprocent på over 100 forventes (som for 2007) at fremkomme pga. faldet i forsyningsmængden for aluminiumsemballage fastholdt i 2008 (Emballageforsyningen 2007 og 2008).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.