Effektlisten 2009

Indledning

Baggrund for Effektlisten

Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for afvikling af særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, herunder deres anvendelse i produkter. Målsætningen er at reducere belastningen mest muligt i hele stoffets livscyklus ved en forebyggende indsats tættest muligt ved kilden. Anvendelse af substitutions- og forsigtighedsprincippet skal prioriteres højt for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og miljø.

Effektlisten 2009

Effektlisten 2009 er 4. revision af listen, som tidligere har været udsendt i 1998, 2000 og 2004. Kriterierne for udvælgelsen af stoffer til Effektlisten er baseret på de principper og kriterier, der indgår i EU’s kemikalielovgivning REACH[¹].

Størsteparten udvælges rent systematisk, fordi de besidder nogle klart identificerede uønskede egenskaber, mens andre vælges, fordi der er et politisk ønske om at få dem substitueret.

Ved den systematiske gennemgang udvælges stoffer automatisk, hvis de opfylder nogle helt klare og definerede kriterier f.eks. problematiske klassificeringer, fordi de er under mistanke for at være PBT/vPvB (Persistente Bioakkumulerende Toksiske / meget Persistente meget Bioakkumulerende) eller optræder på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber.

Ved den anden metode, kaldet den supplerende udvælgelse, bliver de stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter tilsvarende tilføjet. Det kunne f.eks. være stoffer, som udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen eller stoffer, som der er særlig fokus på i Danmark.

Listen over uønskede stoffer 2009

Stoffer anført på ”Effektlisten”, som i Danmark anvendes i en mængde på over 100 tons er efterfølgende blevet udvalgt til ”Listen over uønskede stoffer 2009”. Derudover er stoffer med særlig dansk fokus som f.eks. nogle af de potentielt hormonforstyrrende stoffer udvalgt til ”Listen over uønskede stoffer”

Anvendelse af kemiske stoffer og produkter belaster mennesker og miljø gennem hele deres livscyklus. Det vil sige lige fra stoffets produktion, dets anvendelse til dets endelige bortskaffelse.

”Listen over uønskede stoffer” skal derfor opfattes som et signal og en vejledning til virksomheder, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemiske stoffer, der er betænkelige, og hvor belastningen bør reduceres eller helt stoppes. Men det er lige så vigtigt, at virksomheder ved substitution og udvikling af produkter også søger at undgå stoffer på Effektlisten. Stofferne på Effektlisten kan rent sundheds- og miljømæssigt være lige så problematiske som stoffer på ”Listen over uønskede stoffer”. Forskellen mellem de to lister ligger altså ikke i de kemiske stoffers farlighed, men alene i den mængde de anvendes i i Danmark.

Regulering af kemikalier

At et stof står på ”Effektlisten” og/eller ”Listen over uønskede stoffer” er ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille disse stoffer til et forbud eller anden form for regulering. For nogle af stofferne eksisterer der allerede hel eller delvis anvendelsesbegrænsning, og de kan være omfattet af en række internationale regler eller anbefalinger, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Men for nogle af stoffernes vedkommende vil der senere kunne forventes initiativer fra Miljøstyrelsens side. I de fleste tilfælde vil målet være at reducere forbruget og udledningen.

Udover direkte lovgivningsmæssig anvendelsesregulering kan substitution også fremmes gennem aftaler mellem myndigheder og importører/producenter. Det kan ske via indsamlings- og genanvendelsesordninger, deklaration og mærkning af produkter (f.eks. EU-blomsten eller den nordiske Svanen), grøn indkøbspolitik samt målrettet information. Beslutningen om hvilke virkemidler, der eventuelt skal anvendes, bestemmes ud fra en vurdering af det enkelte stofs effekter, viden om hvert stofs anvendelse, udslip, mængde, bortskaffelse m.m. I dag findes et sådant overblik ikke på alle områder, men Miljøstyrelsen arbejder fortsat på at det skabes.


[1] Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF. (REACH).

 



Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.