|
Effektlisten 2009 Den systematiske udvælgelse
Fastsættelse af problematiske egenskaberDen benyttede udvælgelsesprocedure ved den systematiske udvælgelse af stoffer til Effektlisten kan sammenfattes således: Listen over farlige stofferEU’s Liste over farlige stoffer[²] Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i "Listen over farlige stoffer" valgt at koncentrere sig om de stoffer, der kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader. Det betyder med andre ord stoffer, der kan føre til kroniske skader, eller som kan skade de kommende generationer. Netop disse stoffer er også blandt dem, som EU udpeger som særligt problematiske i REACH, og som vil blive omfattet af godkendelsesordningen. Mere specifikt betyder det, at stoffer, der er klassificeret for de såkaldte CMR-effekter i kategori 1 og 2 (kræft, skade på arveanlæggene, fostre eller forplantningsevnen), skal have en tilladelse til den konkrete anvendelse, før de må blive brugt. Desuden har Miljøstyrelsen valgt at stoffer, som er mistænkt for at have samme effekter (CMR kategori 3 stoffer), stoffer hvor der er risiko for alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning, og stoffer, som er meget giftige for vandlevende organismer, og samtidig kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet, er så problematiske, at de skal på ”Effektlisten”. Tilsammen betyder det at stoffer, der er klassificeret for en eller flere af følgende egenskaber, er på ”Effektlisten”: R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. For en række af stoffer fra ”Listen over farlige stoffer” gælder det, at CMR-effekten knytter sig til mulige bestanddele (herunder urenheder og f.eks. indhold af benzen, 1,3-butadien, DMSO-ekstrakt) i den komplekse blanding, som er opført i listen. Tidligere undersøgelser foretaget af Produktregistret har dog vist, at de stoffer, der benyttes i Danmark ikke indeholder disse urenheder/bestanddele, og de skal derfor ikke klassificeres for CMR-effekter. Miljøstyrelsen har derfor valgt, at stoffer, hvor CMR-effekter udelukkende kan henføres til urenheder/bestanddele i den komplekse blanding, ikke tages med. Enkelte stoffer er fravalgt, fordi de allerede er omfattet af anden regulering, f.eks. godkendelsesordningen. Det drejer sig primært om pesticider, biocider, veterinære- og humane lægemiddelstoffer. Vejl. liste til selv-klassificering af farlige stofferMiljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Selvklassificeringslisten)[³] For disse stoffer er det producentens eller importørens ansvar på baggrund af den kendte viden om stofferne, at påføre en korrekt klassificering for stoffernes iboende farlige egenskaber (”selvklassificeringer”), Erfaringen viser, at datamangel for kemiske stoffer gør det meget vanskeligt at opfylde denne pligt på en kvalificeret måde. I enkelte tilfælde kan det betyde, at brugerne af kemikalier i dag kun kan få oplysning om de egenskaber ved stofferne, som er undersøgt. Man skal derfor være opmærksom på, at alle stoffer ikke nødvendigvis er undersøgt for alle farlige effekter. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer, der er blevet til ved hjælp af QSAR modeller (Quantitative Structure Activity Relationships). Modellerne kan forudsige kemiske stoffers farlige egenskaber på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk/kemiske egenskaber og sammenligning med andre stoffer med kendte farlige egenskaber. Nøjagtigheden af de anvendte modeller varierer fra ca. 70-85%. Det betyder, at der vil være nogle stoffer – ca. 20% - hvor QSAR-modellerne overvurderer eller undervurderer stoffernes farlighed (falsk positive/falsk negative). Miljøstyrelsen har benyttet QSAR-modellerne på ca. 49.000 organiske stoffer fra EINECS, som har en éntydig struktur. På listen til selvklassificering er angivet vejledende klassificeringer for mere end 30.000 stoffer med hensyn til følgende egenskaber:
Stoffer, der findes på den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer med én eller flere af de problematiske klassificeringer angivet under afsnittet ”Listen over farlige stoffer” er på Effektlisten. EU’s liste over mulige PBT-/vPvB-stofferEU’s liste over mulige PBT-/vPvB-stoffer[4] Netop fordi stoffer med PBT/vPvB egenskaber har langtrækkende virkninger og vil kunne skade kommende generationer, er de også taget med på Effektlisten. I REACH er kriterierne for identificering af PBT/vPvB-stoffer defineret[5]. I den forbindelse har EU udarbejdet en liste over stoffer, som i øjeblikket anses for at have PBT eller vPvB egenskaber. EU er i gang med at revidere kriterierne, og arbejdet ventes afsluttet med udgangen af 2010. Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der findes på EU’s liste over PBT-stoffer/vPvB-stoffer, kommer med på "Effektlisten". På den måde sikres det, at der kommer øget fokus på de stoffer, der udgør et særligt problem. Det er dog vigtigt at understrege at arbejdet med at finde nye PBT-stoffer/vPvB-stoffer eller frikende mistænkte PBT-stoffer/vPvB-stoffer sker løbende og vil tage flere år. Det bevirker, at de PBT-stoffer/vPvB-stoffer, der er med på ”Effeklisten”, alle er stoffer, som på nuværende tidspunkt falder ind under EU-kriterierne. Arbejdet med at identificere disse stoffer er dog en løbende proces. Undersøgelser af stoffernes egenskaber kan derfor bevirke, at et stof som i 2009 blev anset som et PBT-stof/vPvB-stof, ikke nødvendigvis er det i 2011, fordi ny viden har fjernet mistanken, ligesom det modsatte kan forekomme. EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaberEU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber[6] På nuværende tidspunkt har arbejdet i EU med at prioritere stoffer til yderligere undersøgelser for hormonforstyrrende egenskaber, når anerkendte testmetoder er udviklet, ført til en liste med 194 stoffer. Der er stor forskel på evidensen af de data, som har ført til at stofferne er på EU’s liste. Listen er dynamisk. Efterhånden, som der bliver indsamlet mere viden på området, kan der både tilføjes og fjernes stoffer fra listen. Miljøstyrelsen har dog valgt, at alle stoffer, der optræder på EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber, og som ikke allerede er forbudte at anvende i Danmark, skal med på ”Effektlisten”. ”Effektlistens” opbygningPå ”Effektlisten” er stofferne angivet med CAS-nr., stofnavn og klassificering i henhold til enten Listen over farlige stoffer eller Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af kemiske stoffer. For hvert enkelt stof er ved afkrydsning i kolonner angivet hvilket kriterium, der ligger til grund for udvælgelsen. I kolonnerne er angivet: LOFS: Listen over farlige stoffer Stoffer/stofgrupper der er på LOUS, fordi de har særlig dansk fokus, er også på Effektlisten, men disse stoffer vil ikke nødvendigvis have et kryds i nogen af kolonnerne. Effektlisten findes også i en databaseversion på Miljøstyrelsens hjemmeside, som gør det nemmere at søge efter specifikke stoffer. [2] Listen over farlige stoffer” er Tabel 3 i bilag VI til klassificeringsforordningen. Indtil 20. januar 2009, har den været bilag I til direktiv nr. 548/67/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af reglerne for klassificering, emballering og mærkning af farlige stoffer, som implementeret ved bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 af listen over farlige stoffer. [3] Site på Miljøstyrelsens hjemmeside om Selvklassificeringslisten: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Stoflister+og+databaser/Vejledende+liste+til+selvklassificering+af+farlige+stoffer/ [4] Listen kan ses her: http://ecb.jrc.ec.europa.eu/esis/index.php?PGM=pbt [5] Bilag XIII til REACH angiver kriterierne for identifikation af PBT/vPvB-stoffer. [6] EU’s prioriteringsliste over stoffer, der skal yderligere undersøges for hormonforstyrrende egenskaber kan ses her:
|