Affaldsstatistik 2007 og 2008
1 Affaldsproduktion
- 1.1 Den samlede affaldsproduktion i Danmark
- 1.2 Behandlingen af affald i 2008
- 1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssige kilder
1.1 Den samlede affaldsproduktion i Danmark
I Tabel 1.1 ses en oversigt over den samlede affaldsproduktion i Danmark, dækkende hvert andet år i perioden 1994-2008. I Bilag A, Tabel A1, ses en opgørelse af affaldsproduktionen for hele perioden 1994 til 2008.
Affaldsproduktionen er opgjort som den affaldsmængde, der er tilført affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg) fra direkte affaldskilder. 365 anlæg fordelt på 218 virksomheder indberettede i 2007, mens 359 anlæg fordelt på 217 virksomheder indberettede i 2008 oplysninger til ISAG. I Bilag H, Tabel H1 ses en oversigt over de anlæg, der i 2008, indberettede affaldsdata til ISAG.
Affald fra affaldsbehandlingsanlæg (anlægskilder) indgår ikke i opgørelsen, da det ville indebære, at affaldet ville blive medregnet 2 gange. Som eksempel kan nævnes, at affaldsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) ikke indgår i opgørelsen, da affaldet så først ville blive registret som f.eks. husholdningsaffald tilført forbrænding og dernæst som affaldsprodukter fra affaldsforbrændingen. Restprodukter fra kulkraftværker (slagger, flyveaske m.v.), der er en direkte affaldskilde, indgår derimod.
Affald fra de direkte kilder ”Containere/omlastestationer” (f.eks. containere til indsamling af papir og glas), er fordelt på de øvrige direkte kilder. Der er i Bilag F, Tabel F1, redegjort for principperne for denne fordeling.
Oplysninger om produktion af restprodukter på de kulfyrede kraftværker samt oplysninger om hvilke mængder jern og metal, der tilføres og fraføres skrothandlere, indhentes direkte hos disse affaldsproducenter.
Affald fra byggeri og anlæg tegner sig med 6 mio. tons for 39 % af den samlede affaldsmængde i 2008. Herefter følger husholdningerne med 3,7 mio. tons (23 %), Service sektoren med 2,2 mio. tons (14 %), Industri med 1,7 mio. tons (11 %) og kulkraftværkerne med 1,2 mio. tons (8 %). Renseanlæggene producerede 813.000 tons eller 5 % af de samlede affaldsmængder.
Tabel 1.1 viser den samlede affaldsproduktion i Danmark fra 1994 til 2008, opdelt på erhvervsmæssige kilder og angivet i tusinde tons. Den samlede affaldsmængde i Danmark udgjorde i 2008 15,6 mio. tons.
Tabel 1.1. Samlet affaldsproduktion 1994-2008
Kilder: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, DONG Energy, Vattenfall samt indberetninger til Miljøstyrelsen om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. Da ikke alt spildevandsslam, som nævnt, indberettes til ISAG, indhenter Miljøministeriet oplysninger om bl.a. mængder af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. I henhold til EUs slamdirektiv, skal medlemsstaterne hvert tredje år bl.a. indberette oplysninger om mængder af spildevandsslam til Kommissionen. Danmark indhenter derfor oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne. De seneste publicerede oplysninger om spildevandsslam er fra 2005. På grund af ændrede rutiner til indberetning om oplysninger om spildevandsslam er antallet af indberetninger for 2005 væsentlig mindre end for de tidligere år, og på grund af usikkerheden i datamaterialet for 2005 er det valgt i denne statistik at tage udgangspunkt i data fra 2002, jf. Miljøstyrelsens slamstatistik. Disse oplysninger er derfor anvendt, som udtryk mængden af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg fra 2003 og frem. Dog er mængden af spildevandslam fra rensningsanlæg, som deponeres, baseret på ISAG data, da rensningsanlæggene indberetter disse data årligt, og da data omfatter den samlede mængde spildevandsslam, som deponeres.
Affaldsmængderne i Danmark har gennem en længere årrække været stigende med en stagnerende tendens for de seneste år.
Mængden af husholdningsaffald er i de seneste 5 år steget med 500.000 tons eller 15 %. Fra 2006 til 2008, ses en stigning på 356.000 tons, en stigning der alene skyldes en forbedret indberetning om jern og metal fra en enkelt virksomhed.
Tallene fra servicesektoren og industrien skal tolkes med forsigtighed, da der kan være sket fejlregistreringer, således at affald fra industrivirksomheder er registreret under servicesektoren. Uanset dette, tyder tallene på, at affaldsmængderne fra servicesektoren har været jævnt stigende fra 1,3 mio. tons i 2001 til 2,2 mio. tons i 2008, mens industriens affaldsmængder viser en faldende tendens fra 2,6 mio. tons i 2001 til 1,7 mio. tons i 2008.
Mængden af restprodukter fra kulkraftværker har varieret en del i årene 2001 – 2008. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afspejler forbruget af kul. Kulforbruget afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten og importen af el. Fra 2006 til 2008 ses et fald i mængden af restprodukter fra kulkraftværkerne på 120.000 tons eller 9 %. Dette vurderes primært at hænge sammen med et fald i produktionen af strøm på 10 % fra 2006 til 2008. Faldet i produktion af strøm hænger sammen med at Danmark i 2006 havde en nettoeksport af el, mens der i 2008 var en nettoimport.[5]
Ser man på udvikling i affaldsmængder de seneste 14 år (Bilag A, Tabel A1) ses det, at den samlede affaldsmængde er steget med 4,5 mio. tons eller 40 %. Denne udvikling er primært drevet af, at mængden af affald fra byggeri og anlæg er steget med 3,6 mio. tons (147 %). En anden markant udvikling er, at affald fra service er steget med 1,6 mio. tons (239 %), mens affaldsmængderne fra husholdningerne steg med 1,1 mio. tons (42 %). I samme periode er affald fra kraftværkerne faldet med 768.000 tons (39 %).
1.2 Behandlingen af affald i 2008
Regeringen har i Affaldsstrategi 2009 – 2012 fastlagt sigtelinjer for, hvordan affaldet skal behandles i 2012. Der er fastlagt sigtelinjer for behandlingen af de samlede affaldsmængder og for behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder.
Sidstnævnte er belyst i kapitel 5. I Tabellerne er indsat en kolonne "mål", der angiver målene for 2012.
Ved behandling forstås; genanvendelse, kompostering eller bioforgasning, forbrænding, deponering eller særlig behandling, som f.eks. behandling af farligt affald eller klinisk risikoaffald fra sygehusene.
Sigtelinjerne bygger på det såkaldte affaldshierarki, som angiver, at affaldsbehandlingen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering:
- Forberedelse med henblik på genbrug
- Genanvendelse
- Anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse
- Bortskaffelse, hvilket i praksis vil sige deponering.
I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes i relation til sigtelinjerne for affaldsbehandling i Affaldsstrategi 2009-2012.
Det fremgår af Tabel 1.2, at 10,7 mio. tons svarende til 69 % af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2008.
Tabel 1.2. Affaldsbehandling og sigtelinjer for 2012
Kilde: Som Tabel 1.1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.
I 2008 blev 3,6 mio. tons affald eller 23 % ført til forbrænding. Denne mængde består helt overvejende af affald fra husholdningerne, men inkluderer også 1 mio. tons affald fra service og 332.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg.
Mængden af deponeret affald var i 2008 på 1,1 mio. tons, hvilket svarer til 7 % af den samlede mængde affald. Affaldsmængden til deponering er fra 2002 til 2008 faldet med 122.000 tons svarende til et fald i den deponerede mængde på 10 %. Det er især industrien, som bidrager med affald til deponering.
De overordnede sigtelinjer i Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 for behandlingen af affald i år 2012 er som følger: mindst 65 % genanvendelse og højst 6 % deponering. Det ses af Tabel 1.2, at de overordnede sigtelinjer for behandling af affald i 2012 næsten er opfyldt.
I Figur 1.1 er udviklingen i behandlingen af affald vist for perioden 1994 til 2008. Figuren viser, at andelen af affald som deponeres udgjorde omkring 25 % af de samlede affaldsmængder i midten af 90-erne. I begyndelsen af 2000 var denne andel faldet til omkring 10 %, og denne udvikling er fortsat. Fra 2006 til 2008 ses ikke længere et fald men en stagnering i andelen af affald til deponering. Andelen af affald, som genanvendes, har været jævnt stigende gennem hele perioden fra 56 % i 1994 til 69 % i 2008.
Figur 1.1 Behandling af affald i Danmark 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: Som Tabel 1.1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde for sigtelinjerne i år 2012, svarer til den reelt registrerede affaldsmængde i 2008.
Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægssektoren har stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90 % eller mere.
Holdes restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægssektoren ude af statistikken, fås et billede af hvordan den resterende affaldsmængde behandles. Dette er illustreret i Figur 1.2, hvor behandlede mængder og den procentvise fordeling mellem behandlingsformer er vist for perioden 1994 til 2008. Det fremgår at andelen til deponeringen falder jævnt, mens andelen til genanvendelse og forbrænding stiger.
Figur 1.2. Behandling af affald i Danmark 1994-2008 eksklusive bygge- og anlægsaffald, slagger, flyveaske m.v.
Kilde: Som Tabel 1.1.
1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssige kilder
Figur 1.3 viser den samlede affaldsproduktion i 2008, opdelt på erhvervsmæssig kilde og behandlingsform. Data, der ligger til grund for figuren, kan ses i Bilag A, Tabel A2.
Det fremgår af Figur 1.3, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra to af disse fire sektorer (se Bilag A, Tabel A2), mens de to andre et tæt på målene.
Figur 1.3. Affaldsproduktion i Danmark 2008, behandling opdelt på erhvervsmæssig kilde
Kilder: Som Tabel 1.1.
Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Selvom mængden af affald fra industrien, der deponeres, er faldende, deponeres der fortsat for meget affald fra denne sektor, nemlig 23 % mod de 15 % der sigtes efter. Det skyldes primært deponering af shredderaffald.
Andelen af affald fra servicesektoren, der genanvendes, er steget fra mindre end 40 % i begyndelsen af 2002 til 47 % i 2008. Der blev i 2008 deponeret 7 % af affaldsmængderne fra service. Andelen af affald til deponering er halveret fra 2000 til 2008 (14 % til 7 %).
Hovedparten af affaldet fra husholdningerne føres til forbrænding, i 2008 var tallet 52 %. 41 % af affaldet fra husholdningerne blev genanvendt i 2008, mens 4 % blev deponeret. Der er fastlagt sigtelinjer for husholdningsaffald, samt for de 3 affaldstyper, som udgør hovedparten af husholdningsaffaldet: Dagrenovation, Storskrald og Haveaffald. Sigtelinjerne og behandling af dette affald fremgår af Bilag A, Tabel A2.
[5] Energistyrelsen, Månedlig el-statistik.
Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.