Affaldsstatistik 2007 og 2008 4 Import og eksport af affald
4.1 Regler om Import og eksport af affaldImport og eksport af affald er reguleret af EUs Transportforordning[8]. Affald, der ifølge forordningen skal kategoriseres som såkaldt grønt affald til genanvendelse, er ikke anmeldelsespligtigt i henhold til Transportforordning. Grønt affald kan frit importeres og eksporteres, dog skal den kommune, hvor det importerede affald genanvendes, eller eksporteres fra, informeres om hvilke mængder og typer affald, der importeres eller eksporteres. Import eller eksport af alt andet end affald på den grønne liste, må kun ske, hvis importen eller eksporten er anmeldt til Miljøstyrelsen, og der forligger en tilladelse fra styrelsen. Affald, der forudsætter en tilladelse til import eller eksport, betegnes som anmeldelsespligtigt affald eller orange affald. Ved import og eksport af affald skal det angives hvilke typer affald, der er tale om. Til angivelse af affaldstyper anvendes de såkaldte OECD koder, jf. Bilag 3 og 4 til Transportforordningen. I de tilfælde affaldet ikke svarer til en af koderne, benyttes koden ”andet affald, hvor der ikke findes en OECD kode”, og affaldet betragtes som anmeldelsespligtigt. 4.2 Import af affaldDen samlede mængde importerede affald i 2008 var på 431.000 tons. I Tabel 4.1 er den importerede mængde affald i 2007 og 2008 fordelt på affaldsfraktioner og behandlingsformer. Det skal bemærkes at ikke alt importeret affald er medtaget i Tabel 4.1, idet en del af affaldet ikke kunne kategoriseres i de eksisterende importfraktioner. Importen af affald faldt 9 % set i forhold til 2006, svarende til 40.000 tons. Det dækker over bl.a. et fald i den importerede mængde glas og plast på henholdsvis 40.000 tons og 20.000 tons. Mængden af importeret affald svarede i 2008 til 2 % af den danske affaldsproduktion. Tabel 4.1. Import af affald i 2007 og 2008, opdelt på fraktioner og angivet i tons. Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EUs Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab. Det skal bemærkes at ikke alt importeret affald er medtaget, idet en del af affaldet ikke kunne kategoriseres i de eksisterende fraktioner for import. Den overvejende del af det importerede affald kategoriseres i henhold til EU’s Transportforordning som grønt affald til genanvendelse. Det grønne affald består hovedsageligt af glas, papir og pap, plast og jern og metal. Affald under kategorien Forbrændingsegnet importeres med henblik på forbrænding og består af olieaffald af forskellig art. Denne type affald er anmeldelsespligtigt. 4.3 Eksport af affaldTabel 4.2 viser den mængde affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2007 og 2008. I 2008 blev der eksporteret 1,5 mio. tons affald, hvilket er 230.000 tons eller 13 % mindre end i 2006. Dette skyldes et markant fald i eksporten af jern og metal, der er faldet med 350.000 tons. Mængden af eksporteret affald svarede i 2008 til 10 % af den totale affaldsproduktion i Danmark. Størstedelen af det affald, der blev eksporteret fra Danmark i 2008 tilhører kategorien grønt affald til nyttiggørelse. Det drejer sig om fraktionerne glas, papir og pap, plast og jern og metal samt flyveaske og slagger fra kulfyrede kraftværker. En detaljeret opgørelse af den eksporterede mængde anmeldelsespligtigt affald fremgår af Bilag D, Tabel D1. Tabel 4.2. Eksport af affald i 2007 og 2008, opdelt på fraktion, angivet i tons. Kilde: (2) Danmarks Statistik, (3) Genvindingsindustrien og større skrothandlere, (4) Registreringer i henhold til EUs Transportforordning: Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab, (5) Dong Energy og Vattenfall. 4.4 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affaldI Tabel 4.3 ses oversigt over anmeldelsespligtigt affald, som Danmark importerer og eksporterer med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse. I Bilag D, Tabel D1 ses detaljeret opgørelse over hvilke lande der eksporteres affald til og importeres affald fra, hvilke typer affald det drejer sig om, samt om affaldet flyttes over grænser med henblik på bortskaffelse eller nyttiggørelse. Det fremgår af Tabel 4.3, at Danmark i 2008 importerede i alt 176.000 tons anmeldelsespligtigt affald, og af denne mængde blev 54 % nyttiggjort, mens de resterende 46 % blev bortskaffet. Tabel 4.3 Import og eksport af anmeldelsespligtigt affald i 2007 og 2008, angivet i tons. Kilde: Miljøstyrelsens Transportdatabase. Affald til nyttiggørelse er primært importeret fra Norge, Sverige og Tyskland. Knapt en fjerdedel af dette affald er registreret som ”andet affald, hvor der ikke findes en OECD kode”. Det betyder, at vi i denne sammenhæng ikke ved hvilken slags affald der er tale om. Affald til bortskaffelse importeres overvejende fra Irland, Italien, Norge, Sverige og Tyskland. Dette affald består hovedsageligt af forskellige former for kemisk affald (se Bilag D, Tabel D1). I 2008 blev der eksporteret i alt 384.000 tons anmeldelsespligtigt affald fra Danmark, hvoraf 34 % var til bortskaffelse og 66 % til nyttiggørelse. Den største andel af affald til nyttiggørelse, blev eksporteret til Holland, Sverige og Tyskland. 15 % af affald eksporteret til nyttiggørelse er registreret som ”andet affald”, hvor der ikke findes en OECD kode”. De resterende mængder fordeler sig på mange forskellige affaldstyper. Det skal dog fremhæves, at Sverige har modtaget 15.000 tons blybatterier, mens Tyskland har modtaget 85.000 tons "affald af forarbejdet kork og træ" og 40.000 tons spildevandsslam. Norge og Tyskland er hovedmodtagere af dansk affald til bortskaffelse. [8] Rådets Forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske Fællesskab
|