Affaldsstatistik 2007 og 2008
5 De enkelte affaldskilder og status for behandling i forhold til sigtelinjerne år 2012
- 5.1 Affald fra husholdninger
- 5.2 Behandling af affald fra servicesektoren
- 5.3 Behandling af affald fra industrien
- 5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
- 5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
- 5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg
- 5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
5.1 Affald fra husholdninger
Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i affaldsfraktioner som papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I Tabel 5.1 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.
Tabel 5.1. Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktioner, angivet i tons
Kilde: ISAG indberetninger.
Det betyder, at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”forbrændingsegnet”.
Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2008 på 3,7 mio. tons, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til 2006.
Det er fortsat fraktionen ”Forbrændingsegnet”, som udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig 54 %. Haveaffald (grene, blade, græs m.v.) tegner sig for 14 % af affaldet fra husholdningerne. Jern og metal er steget meget fra 2006 og frem til 2008 og jern og metal udgør nu 11 % af affaldet fra husholdninger[9].
Det ses af Tabel 5.1, at der fra 2006 til 2008 er sket nogle forskydninger mellem forskellige fraktioner af husholdningsaffaldet. Der er fra 2006 til 2008 sket et fald i mængden af udsorteret flasker og glas på knapt 20.000 tons, eller 23 %, hvilket bl.a. kan hænge sammen med, at glasemballager i disse år udskiftes med andre materialer.
5.1.1 Husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstand
Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i Tabel 5.2. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.
Produktionen af husholdningsaffald var i 2008 på 667 kg per indbygger eller 1.434 kg per husholdning.
Det fremgår af tabellen, at husholdningernes affald primært består af dagrenovation (46 %), haveaffald (15 %) og storskrald (20 %). Det bemærkes, at mængden af storskrald og mængden af haveaffald er mindre i 2008 end i de foregående år.
Tabel 5.2. Husholdningernes affaldsproduktion 2006 til 2008, opgjort pr. indbygger og pr. husstand, angivet i kg.
Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande.
5.1.2 Behandling af dagrenovation
Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt med faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.
Dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og må derfor ikke deponeres. Dagrenovation skal således anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg er undtaget denne anvisningspligt.
I Figur 5.1 ses en oversigt over udviklingen i behandling af dagrenovation i perioden 1994 – 2008. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande fra 2001 medregnet i dagrenovationen i Figur 5.1. De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E1.
Figur 5.1. Behandling af dagrenovation (fra 2002 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: Som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som de faktiske mængder 2008. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Bemærk, at da emballageaffald er medregnet i Figur 5.1 er tal for behandling af dagrenovation ikke identiske med tallene i Tabel A2.
Set over perioden 1994 til 2008 har tendensen været, at en stigende del af dagrenovationen føres til forbrænding og en faldende andel føres til deponering. I 2008 blev 15 % af dagrenovationen genanvendt, mens 84 % blev ført til forbrænding og 1 % blev deponeret.
Det fremgår af figuren, at sigtelinjen for 2012 er, at 80 % af dagrenovationen føres til forbrænding og 20 % genanvendes. Der genanvendes endnu ikke nok dagrenovation set i forhold til sigtelinjerne for 2012.
5.1.3 Behandling af storskrald
I 2008 producerede de danske husholdninger 713.000 tons storskrald. Det er 28.000 tons mindre end i 2006, svarende til et fald på 4 %.
Mængden af storskrald er i perioden 1994 til 2008 steget med 18 %. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning i mængderne og dels en øget indførelse af indsamlingsordninger for storskrald.
Af Figur 5.2 fremgår det, hvordan behandlingen af storskrald fordeler sig på behandlingsformer i perioden 1994-2008. Det ses, at udviklingen er gået mod at en større andel af storskraldet går til forbrænding og oplagring, mens en faldende andel deponeres. Figuren viser endvidere, at den andel som genanvendes, efter et fald fra 2002 til 2006, nu igen er i stigning for i 2008 at ligge på niveau med 1996. De data der ligger til grund for figuren fremgår af Bilag E, Tabel E2.
Figur 5.2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret, så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som de faktiske mængder 2008. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.
I 2008 blev 53 % af storskralden ført til forbrænding, 15 % blev deponeret, mens 19 % blev genanvendt. De resterende 12 % er ført til midlertidig oplagring. Det drejer sig om forbrændingsegnet affald, der lagres indtil affaldet kan brændes. Det indebærer, at andelen til forbrænding reelt er 65 % i stedet for 53 %.
Sigtet med en deponeringsandel på maksimalt 25 % er opfyldt, til gengæld ligger genanvendelsen et stykke fra sigtet på 25 %.
5.1.4 Behandling af haveaffald
Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne, var i 2008 på 536.000 tons. Det er et fald på 62.000 tons, eller 10 % i forhold til 2006. 2007 var markant højere end både 2008 og 2006. I 2007 var den samlede mængde på 649.000 tons.
Figur 5.3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som de faktiske mængder 2008. Der er fastsat mål om 95% genanvendelse.
Mængden af haveaffald er steget op gennem 1990’erne. Fra 1994 til 2006 har der således været tale om en stigning på 109 %. Denne tendens er forsat i 2007, mens der sker et klart fald i 2008, hvor mængden kun er 17.000 tons højere end i år 2000.
Stigningen fra 1994 og frem skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at aflevere haveaffaldet til kommunale behandlingsanlæg frem for selv at bortskaffe affaldet.
Behandlingen af haveaffald i perioden 1994 til 2008 fremgår af Figur 5.3. Det ses, at 98 % af haveaffaldet blev genanvendt i 2008, og 1 % blev deponeret. Dermed er sigtet om minimum 95 % genanvendelse af haveaffald opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. De data der ligger til grund for figuren fremgår af Bilag E, Tabel E3.
5.2 Behandling af affald fra servicesektoren
Mængden af affald fra servicesektoren (institutioner, handel og kontor) fremgår af Tabel 5.3. Det ses af Tabellen, at servicesektoren i 2008 producerede 2,2 mio. tons affald, hvilket er 278.000 tons eller 14 % mere end i 2006. Denne stigning kan primært tilskrives en stigning i fraktionerne ”forbrændingsegnet” og ”andet”. Disse fraktioner tegnede sig i 2008 for henholdsvis 46 % og 28 % af de mængder affald, der produceres i servicesektoren.
Som omtalt i kapitel 1, har der siden 2001 været en stor stigning i mængden af affald fra service, samtidigt med at affaldsmængderne fra industri er faldet tilsvarende. Dette antyder at affald, der tidligere har været registreret som industriaffald, er blevet registreret som affald fra service, hvorfor udviklingen i affaldsmængder fra disse to kilder, har skullet tages med et vist forbehold. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri og service har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et forholdsvis reelt billede af udviklingen.
Tabel 5.3. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion, angivet i tons
Kilde: ISAG. I 2006 var der en fejl i summeringen, idet papir og pap ikke var talt med i linjen "i alt".
Det fremgår af Tabel 5.3, at der i 2008 blev udsorteret 364.000 tons pap og papir til genanvendelse, hvilket svarer til 16 % af de samlede mængder, mens der blev udsorteret 15.000 tons flasker og glas til genanvendelse, hvilket er 85 % procent mere end i 2006[10]. Dertil kommer en stigning i det farlige affald på 31 % fra 2006 til 2008.
Af de 2,2 mio. tons affald, som servicesektoren producerede i 2008, blev 47 % genanvendt og 45 % blev ført til forbrænding, jf. Figur 5.4. De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E4.
Set over perioden 1994 til 2008 er andelen af affald, der genanvendes, steget 16 procentpoint, mens den andel af affaldet, der deponeres, er faldet tilsvarende. Som for storskrald oplagres en del af affaldet midlertidigt med henblik på forbrænding, når der er ledig forbrændingskapacitet.[11] Det vil sige, at forbrændingsandelen i virkeligheden er større end de 45 %.
Figur 5.4. Behandling af affald fra Service 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som den faktiske mængde i 2008.
I forhold til sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 om behandling i 2012, blev der i 2008 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren.
5.3 Behandling af affald fra industrien
Affaldsproduktionen i industrien var i 2008 på 1,7 mio. tons, hvilket er et fald på 274.000 tons, eller 14 % i forhold til 2006. Som nævnt ovenfor, har der i en årrække været en vis usikkerhed knyttet til udviklingen i mængden af affald fra industrien. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et mere rimeligt billede af udviklingen.
Tabel 5.4. Affaldsproduktion fra industri opdelt på fraktion, angivet i tons.
Kilde: ISAG, samt oplysninger fra genvindingsindustrien og større skrothandlere[12]
Jern og metal udsorteret til genanvendelse tegner sig for 11 % af industriens affald mens farligt affald udgør 18 % af affaldet.
Den mængdemæssige mest markante ændring fra 2006 til 2008 er jern og metal udsorteret til genanvendelse, som er faldet med 300.000 tons eller 63 %. Samtidig har en enkelt virksomhed indberettet en tilsvarende øget mængde Jern og metal fra Husholdninger. Fraktionerne roejord, plast og slam er steget henholdsvis 25 %, 51 % og 14 %.
Behandlingen af affaldet fra industrien i perioden 1994 til 2008 fremgår af Figur 5.5. De data, der ligger til grund for figuren, fremgår af Bilag E, Tabel E5.
Figur 5.5. Behandling af affald fra Industri 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som den faktiske mængde i 2008 (der er ikke en indikativ målsætning for forbrænding, men kolonnen "mål" viser en mindre mængde til forbrænding, denne mængde udgør forskellen mellem de procentvise målsætninger for genanvendelse og deponering op til 100 procent). Som det er blevet fremhævet i dette kapitel, skal faldet i affaldsmængderne fra industri siden 2000 tages med et vist forbehold.
Set over perioden 1994 – 2008 er andelen af affald fra industrien som deponeres faldet, andelen der genanvendes er øget med 11 procentpoint, mens andelen der forbrændes stort set ikke har ændret sig fra 1994 til 2008.
Set i forhold til sigtelinjen for 2012 er målet om højst at deponere 15 % af industriaffaldet endnu ikke nået. Ligeledes er målene om 65 % genanvendelse endnu ikke nået..
Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af, hvilken branche affaldet kommer fra, virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet er derfor afhængig af affaldsfraktion og branche.
For at opfylde sigtelinjerne i Affaldsstrategi 2009-2012 har Miljøstyrelsen udpeget affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet shredderaffald, som skal flyttes fra deponi, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk fornuftigt.
Siden 2001 har det været muligt at underopdele industriaffald på 11 forskellige brancher.
Tabel 5.5. Affaldsproduktion i industrien 2008, opgjort på brancher og behandlingsformer, angivet i tons.
Kilde: ISAG indberetning 2008. Tabellen inkluderer IKKE mængden af roejord indberettet af Danisco og jern og metal indberettet af større skrothandlere.
Det bemærkes, at der fortsat registreres affald under den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” uanset, at affaldet fra og med 2001 har skullet registreres mere detaljeret på brancher. Det drejer sig dog kun om 2 % af den samlede affaldsmængde fra industrien.
5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er stort set uændret fra 2006 til 2008, mens der i 2007 var et dyk i mængden på 6 % i forhold til 2006.
Tabel 5.6. Affald fra byggeri og anlæg opdelt på blandede og udsorterede fraktioner angivet i tons
Kilde: ISAG.
Som det ses i Tabel 5.6, udgør beton samt jord og sten størstedelen af produktionen af affald fra byggeri og anlæg – tilsammen udgør disse to fraktioner 57 % af den samlede affaldsmængde i 2008. Asfalt tegnede sig i 2008 for 15 % af de samlede mængder.
Det ses af Figur 5.6, at andelen af bygge- anlægsaffald til genanvendelse er øget med 11 procentpoint fra 1994 til 2008, samtidigt med at affaldsmængderne er mere end fordoblet. Tilsvarende er andelen af affald til deponering faldet fra 15 % til 3 %. De data, der ligger til grund for Figur 5.6, fremgår af Bilag E, Tabel E6.
Figur 5.6. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: Se Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som de faktiske mængder 2008 (der er ikke en målsætninger for deponering eller indikativ målsætning for forbrænding, men kolonnen "mål" viser en mindre mængde til henholdsvis forbrænding og deponering. Denne mængde udgør forskellen mellem den procentvise målsætning for genanvendelse op til 100 procent).
Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes, at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse[13]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.
En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.
Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og anvender betydelige ressourcer på at kvalitetssikre data i samarbejde med de indberettende virksomheder, så dobbeltregistrering undgås.
5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker varierer typisk fra år til år som følge af variationer i Danmarks import og eksport af elektricitet. Import og eksport af el, typisk til og fra Sverige og Norge, afhænger i høj grad af nedbøren i de pågældende lande. Når der er meget nedbør i Norge eller Sverige, er der en stor produktion af el baseret på vandkraft, og derfor en tendens til nettoimport af el til Danmark. Omvendt er der i tørre år ofte en dansk nettoeksport af el.
Eksempelvis var eksporten af el var særligt stor i 1996, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. Figur 5.7. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge lukkede ned i perioder. De data, der ligger til grund for Figur 5.7, fremgår af Bilag E, Tabel E7.
Mængden af restprodukter er faldet siden 1996. Faldet kan især tilskrives, at kul over tid er fortrængt af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken[14], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Fortrængning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion. Samtidigt må der forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler i takt med, at biobrændsler kommer til at tegne sig for en større del af energiproduktionen.
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2008 på 1,2 mio. tons, svarende til et fald på 9 % i forhold til 2006. Som det ses af Figur 5.7 blev 87 % af restprodukterne genanvendt og 13 % deponeret. Sigtelinjen for behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker har gennem en længere årrække været opfyldt, men der er i 2008 oplagret en større andel, der forventes genanvendt ved egnede anlægsprojekter. På grund af oplagringen, er sigtelinjen for deponering ikke opfyldt i 2008.
Figur 5.7. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som den faktiske mængde i 2008. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i Affaldsmængderne.
5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg
Den årlige indberetning til ISAG indeholder den mængde spildevandslam fra kommunale rensningsanlæg, som tilføres danske affaldsbehandlingsanlæg. Spildevandsslam fra rensningsanlæg, som forbrændes i deciderede slamforbrændingsanlæg, lagres eller mineraliseres på selve rensningsanlægget, eller som går direkte fra et rensningsanlæg til genanvendelse i landbruget, registreres derimod ikke i ISAG.
I henhold til EUs slamdirektiv, skal medlemsstaterne hvert tredje år bl.a. indberette oplysninger om mængder af spildevandsslam til Kommissionen. Da det kun er en del af spildevandsslammet, der indberettes til ISAG, indhenter Miljøministeriet yderligere oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne. De seneste publicerede oplysninger om spildevandsslam er fra 2005. På grund af ændrede rutiner til indberetning af oplysninger om spildevandsslam, er antallet af indberetninger for 2005 væsentlig mindre end for de tidligere år, og på grund af usikkerheden i datamaterialet for 2005, er det i denne statistik valgt at tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens slamstatistik for 2002.
Figur 5.8. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2008 med sigtelinjer for 2012
Kilde: som Tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som den faktiske mængde i 2008. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om udviklingen i affaldsmængderne. Fra 2004 er anvendt tal fra slamstatistikken for 2002. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 46.000 tons slam med tørstofindhold på 20 %, svarende til 608.000 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 222.000 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement).
Spildevandsslam fra rensningsanlæg er angivet i vådvægt. I gennemsnit indeholder spildevandsslam opgjort i vådvægt 10 % tørstof. Der er imidlertid store variationer i tørstofindholdet. Slam til mineralisering indeholder således kun 1,5 % tørstof, mens slam, der genanvendes i landbruget eller føres til forbrænding, indeholder omkring 20 % tørstof. For at få et nogenlunde ensartet tørstofindhold i de angivne mængder spildevandslam, er mængden af slam til mineralisering omregnet fra 1,5 % tørstof (608.000 tons) til 20 % tørstof (46.000 tons). De 46.000 tons indgår i andelen af spildevandsslam til genanvendelse, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.
Sigtelinjerne for behandling af slam fra kommunale rensningsanlæg, er 50 % genanvendelse i landbruget, 45 % forbrænding (heraf 25 % forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer) og 5 % deponering.
Figur 5.8 viser behandlingen af slam fra kommunale rensningsanlæg, fra 2004 baseret på data fra 2002. Behandling af slam fordeler sig med 56 % til genanvendelse og 43 % til forbrænding. De data der ligger til grund for Figur 5.8 fremgår af Bilag E, Tabel E8.
Baseret på de foreliggende data, er sigtelinjen for behandling af slam opfyldt. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt i industrielle processer var 220.000 tons.[15] Det skal bemærkes, at det anlæg, som i 2002 modtog spildevandsslam til Carbogritproduktion, er afviklet. Det må derfor forventes, at mængden af spildevandsslam til forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer, vil være mindre i 2008 end det, som 2002 tallene antyder.
Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse miljøfremmede stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet og mulighederne for genanvendelse.
Endelig er der i stadig større grad alternative metoder til anvendelse af slam under udvikling, som f.eks. forgasning. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del anvendes i industrielle processer. I Figur 5.8 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.
5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
Restprodukterne fra affaldsforbrænding (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) udgør en betydelig affaldsfraktion, men er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion i Danmark, da affaldet så ville blive talt med to gange. Mængderne fremgår af Tabel 5.9.
Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingen afhænger af den mængde affald, der føres til forbrænding. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. 20 % og 5 % af den indfyrede affaldsmængde.
Slagger fra affaldsforbrændingen må genanvendes, jf. bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, forudsat visse krav til slaggens indhold og udvaskning af miljøbelastende stoffer er opfyldt. Med henblik på at begrænse indholdet af miljøbelastende stoffer i slaggen og hindre dannelse af skadelige stoffer under forbrændingen må visse affaldsfraktioner ikke anvises til forbrænding. Det gælder ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter.
Restprodukterne kan ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller, der kan udvaskes til jord, grundvand og overfladevand. De må så i stedet deponeres.
Figur 5.9. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2008 (eksklusive eksporteret mængde restprodukter) med sigtelinjer for 2012
Kilde: Se Tabel 1.1 og 2.2. Figuren er konstrueret så mængden i sigtelinjeåret 2012 er den samme som den faktiske mængde i 2008. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose for udviklingen i affaldsmængderne.
Figur 5.9 viser mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i perioden 1994 – 2008 angivet i tons, samt hvilke behandlinger affaldet har fået. Figuren omfatter den producerede mængde restprodukter, der er genanvendt eller deponeret i Danmark. De data, der ligger til grund for Figur 5.9, fremgår af Bilag E, Tabel E9.
Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2008 meget tæt på 90 %.
Tabel 5.7 viser behandlingen af den samlede mængde restprodukter fra affaldsforbrænding, også den del, der eksporteres.
Det ses af tabellen, at affaldsforbrændingsanlæggene i alt fraførte 707.000 tons restprodukter i 2008. Heraf blev 76.000 tons deponeret enten i Danmark eller udlandet. Det fremgår af tabellen, at det helt overvejende er flyveaske og røggasrensningsprodukter som deponeres.
Der blev i 2008 eksporteret 74.000 tons flyveaske og røggasrensningsprodukter til deponering i udlandet mens 609.000 tons blev genanvendt og 22.000 tons er ført til midlertidig oplagring med genanvendelse for øje. Dette bringer genanvendelsesprocenten op på 89 % og med en sigtelinjen på 85 % er genanvendelsen af restprodukter fra affaldsforbrændingen er således opfyldt.
[9] Stigningen skyldes en kraftig stigning i mængden fra en enkelt indberetter, der har bekræftet stigningen og den erhvervsmæssige kilde husholdninger.
[10] Dansk Flaskegenbrug medgår ikke i tallet for 2006 pga. manglende indberetning. Dansk Flaskegenbrug har heller ikke indberettet for årene 2007 og 2008, men er her medregnet med mængderne fra 2005.
[11] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 1634 af 13. december 2006.
[12] Faldet i jern og metal kan hænge sammen med stigningen i mængden af jern og metal fra husholdninger, men dette er ikke bekræftet.
[13] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.
[14] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk
[15] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2004. Tallet er ”andet m.m.” fra slamstatistikkens Bilag 4.4.
Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.