Miljøteknologi på affaldsområdet - Danske styrkepositioner og potentialer

Bilag 2 Affaldsteknologier i det teknologiske kredsløb

1. Nyttiggørelse af halmaske

Kommunekemi a/s har etableret et anlæg til behandling af aske fra afbrænding af halm med henblik på genanvendelse[91]. På anlægget omdannes gødningssalte (kaliumklorid) i halmasken til et kaliumkloridprodukt uden tungmetaller. Anlægget medfører genanvendelse af halmflyveaskens indhold af kalium til erstatning af importeret kalium i gødningsproduktionen. Processen begrænser hermed udvindingen og importen af kalium, ligesom den reducerer spredningen af tungmetaller, især cadmium, på landsbrugsjorden. Cadmiumbelastningen reduceres generelt, idet cadmium tilført markerne med kunstgødning og optaget i halmen udfældes af asken inden indholdet af kalium genanvendes i landbrugsproduktionen. Produktet afsættes til gødningsindustrien.

Teknik

Hovedprincippet i anlægget er opblanding af flyveaske med vand, hvorved tungmetaller og en lille del af asken, som ikke opløses i vand, bundfældes ved tilsætning af kemikalier, som også justerer surhedsgraden. Det tungmetalholdige (især cadmiumholdige) bundfald fjernes og deponeres, mens opløsningen tilsættes flokkuleringsmiddel og afvandes ved hjælp af båndfiltre og skruepresse. Filterkage med fældet cadmium, uopløseligt kaliumsulfat og kulstøv deponeres.

Produktionen af kaliumklorid er ca. 3000 tons/år fra en askemængde på omkring 10.000 tons.

Råvarer

Anlægget modtager flyveaske fra afbrænding af halm i kraftværker.

Teknologisk niveau

Anlægget er sat i kommerciel drift i 2006. Anlægget kan behandle 25.000 tons halmflyveaske per år, men behandler p.t. 10.000 tons (2006 tal). Anlægget vil kunne behandle aske fra afbrænding af andre affaldsfraktioner end halm, bl.a. flis og den faste fraktion af biomasse fra biogasanlæg, der indeholder store mængder fosfor, hvorved dette næringsstof kunne genvendes i større udstrækning. Mere halm ville kunne anvendes i energiproduktionen, hvorved en større del af kalium ville kunne genvindes og cadmiumbelastningen kunne mindskes yderligere.

Der er også behov for behandling af bundaske fra forbrænding af halm, men dette behandles ikke på Kommunekemis anlæg.

2. Genanvendelse af gips fra gipsplader

To firmaer har i Danmark etableret systemer/anlæg til genanvendelse af gips fra bygningsindustrien[92].

Der er i mere end 3 år blevet indsamlet gipsaffald over hele landet, som er bragt til genanvendelse. I DK er der ca. 70.000 ton gipsplader årligt, over 60 % af alt gipsaffald bliver nu genanvendt.

Teknik

Teknik til adskillelse af papirlag fra gips i kasserede gipsplader og genanvendelse af gipsen. De patenterede gipsgenanvendelsesanlæg fjerner alle de forurenede materialer samt kartonen rundt om gipsen. Derefter knuses gipskernen ned til det genanvendelige gipspulver. Papir/karton-delen indsamles også til genanvendelse.

Genanvendelsesanlæggene er mobile, således at det samme genanvendelsesanlæg kan betjene flere indsamlingssteder.

Råvarer

Alle former for gipsaffald fra nybygninger, renoveringer og nedrivninger kan nu genanvendes. Gipsaffaldet behøver ikke være rent. Affaldet kan indeholde tapet, glasvæv, maling, søm, skruer m.v., idet disse materialer automatisk sorteres fra i behandlingsanlægget. Gipsen skal dog være tør og med et indhold af andre materialer på mindre end 2 %.

Teknologisk niveau

Der findes et kommercielt og velfungerende system for genanvendelse af gips fra gipsplader fra bygningsindustrien i Danmark.


[91] http://www.kommunekemi.dk. Dansk BioEnergi nr. 86, april 2006

[92] Gips Recycling A/S, som er en del af Gypsum Recycling International koncernen, som samarbejder med de 5 største gipsproducenter i verden. Der leveres genanvendt gipspulver til mere end 20 fabrikker over hele verden. Frandsen WSC ApS

 



Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.