| Forside | | Indhold | | Forrige |

Miljøteknologi på affaldsområdet - Danske styrkepositioner og potentialer

Bilag 4 Referat af Dialogmøde/Workshop afholdt d. 18. august 2009

• 1. Introduktion
  • 1.1. Formål og baggrund
  • 1.2. Programmet for dialogmødet
  • 1.3. Deltagere
• 2. Kort resumé af dialogmødet
  • 2.1. Input under den indledende præsentationsrunde
  • 2.2. Input under gruppe arbejde 1: Beskrivelse af væsentlige nye og nyere teknologier
  • 2.3. Input under gruppe arbejde 2: Hvilke yderligere teknologier og løsninger er der brug for fremover?
  • 2.4. Input under gruppe arbejde 3: Barrierer og incitamenter for implementering
  • 2.5. Input fra den afsluttende diskussion i plenum
• 3. Generelle observationer
  • 3.1. Sammenfatning af budskaber fra de enkelte gruppearbejder

1. Introduktion

1.1. Formål og baggrund

Den 18. august 2009 blev der afholdt et dialogmøde med en række repræsentanter fra videninstitutioner og virksomheder. Formålet med dialogmødet var at levere input og inspiration til 2. del af Miljøstyrelsens Affaldsstrategi 2009-12, samt at levere bidrag til to kataloger: Et katalog over forslag til initiativer til affaldsforebyggelse og et katalog over miljøteknologisk udvikling inden af affaldssektoren.

På mødet blev der derfor afholdt to parallelle workshops, som startede med fælles oplæg og inspiration fra Miljøstyrelsen samt henholdsvis Copenhagen Ressource Institute (Tidl. Temacenter for affald og ressourcer) og COWI A/S, der udarbejder katalogerne på vegne af Miljøstyrelsen.

1.2. Programmet for dialogmødet

Dialogmødet vedrørende affaldsteknologier blev afholdt parallelt med dialogmødet vedrørende affaldsminimering, idet der var fælles indledning og inspirationsoplæg for begge møder.

Programmet for dialogmødet var:

De 3 grupper til det første gruppearbejder bestod af deltagere med lignende interesser, således at f.eks. deltagere med særlige forudsætninger inden for det biologiske kredsløb var i én gruppe. I de følgende 2 gruppearbejder var gruppemedlemmerne blandede for at sikre en bredere diskussion på tværs af teknologier.

1.3. Deltagere

2. Kort resumé af dialogmødet

2.1. Input under den indledende præsentationsrunde

Dialogmødet startede med en runde, hvor samtlige deltager havde lejlighed til at præsenterer sig selv og deres personlige fokus for mødet.

Deltagerne havde ved ankomst umiddelbart 7 særlige fokusområder, som de mener, bør indgå med særlig stor vægt i den kommende affaldsstrategi.

I det nedenstående er deltagernes fokus præsenteret og kort beskrevet for hvert af de 7 emner:

Behov for hurtig myndighedsintervention til at støtte lovende nye teknologier, så de undgår at dø i opstarten (5):

• Fem personer nævnte konkrete eksempler på funktionsdygtige og miljømæssigt foretrukne teknologier til genanvendelse eller behandling af affald, der ikke har kunnet overleve/fået kommercielt fodfæste. Det skyldes langsommelig myndighedsbehandling, barrierer i nuværende lovgivning, afgiftsstruktur eller opgavefordeling mellem kommuner og private. Disse fremhævede, at der er et stort behov for at f.eks. Miljøstyrelsen og andre myndigheder aktivt søger at bryde barrierer ned for lovende teknologier, da de ellers vil visne. Det blev fremhævet, at det ikke er økonomisk støtte der efterspørges, men offentlig vilje til at fjerne institutionelle, afgiftsmæssige eller lovgivningsmæssige barrierer hurtigt. Det blev her endvidere fremsat, at der på trods at et meget stort potentiale for nye teknologier i Danmark, ikke sker kommercialisering i landet. Det medfører, at kapacitet for nye teknologier primært udbygges i andre europæiske lande

Behov for afregulering og færre barrierer for nye teknologier, undgå favorisering af affaldsforbrænding, deponi og kommunale løsninger (5):

• Fem deltager fremhævede særligt behovet for afregulering og barriererfjernelse, således at nye teknologier og løsninger kan få en chance, og således at affaldsforbrænding og deponi samt kommunale løsninger ikke prioriteres. Fokus bør i stedet være på ressource- og energiudnyttelse baseret på en langsigtet overordnet politik på tværs af disse områder (Energi, affald, ressourcer)

Behov for mere integreret og langsigtet politik for affald, ressourcer og energi i Danmark (4):

• Fire deltagere fremhævede, at der er et særligt behov for at først lave en mere velfunderet og integreret langsigtet dansk politik og strategi for affald, ressourcer og energi, før der kan laves kortsigtede affaldsstrategier. En sådan overordnet politik burde være baseret på tydelige mål, understøttet af LCA/miljøvurderinger samt samfundsøkonomiske analyser, der medtager energi, ressourcer, affald, sundhed, miljø og samfundsøkonomi.

Fokus på udvikling og implementering af løsninger for monoaffaldsstrømme (4):

• Der er adskillige virksomheder og vidensinstitutioner, som har eller er ved at udvikle gode løsninger og teknologier til behandling eller udnyttelse af ressourcer fra nuværende monoaffaldsstrømmen, som f.eks. trykimprægneret træ, restprodukt fra røggasrensning, bundaske, bioaffald, træaffald osv.

Ressourcetænkning frem for bortskaffelse af affald (3):

• Tre personer fremhævede særligt behovet for et paradigmeskifte nu, således at vi fremover fokuserer på ressourcer og ikke på affaldshåndtering og affaldsbortskaffelse. Som eksempler på ressourcetankegangen blev 2. generations bio-drivmidler, håndtering af trykimprægneret træ, forædling af ressourcer og udnyttelse af de mange gode internationale erfaringer i Danmark fremhævet, hvor lave deponeringsprocenter og høje genanvendelsesprocenter kan opnås uden storstilet brug af forbrændingsanlæg.

Samarbejder mellem aktører (universiteter/industri, offentlig/private) (3):

• Tre repræsentanter fra universitetsmiljøet og brancheorganisationer fremhævede behovet for samarbejder for at udvikle og gøre nye teknologier bæredygtige. Sådanne samarbejder kunne være tekniske/videnskabelige mellem industri og videninstitutioner, samt økonomiske samarbejder, f.eks. via offentlig-private-partnerskaber (OPP). Endelig blev samarbejder inden for de enkelte brancher fremhævet.

Biologiske processer (2):

• To deltagere var særligt fokuserede på udviklingen af biologiske processer til behandling af bionedbrydeligt affald og sikring af næringsstoffer og ressourcer i det biologiske kredsløb. Disse mente, at der er god brug for at udbygge den biologiske behandlingskapacitet, specielt for bioforgasning, i Danmark, herunder at bevare fosfor, som er en meget knap ressource i verden.

2.2. Input under gruppe arbejde 1: Beskrivelse af væsentlige nye og nyere teknologier

Gruppearbejde 1 foregik i tre parallelle grupper, nemlig:

• Monoaffaldsstrømme,
  
  
• Blandet affald i det biologiske kredsløb,
  
  
• Blandet affald i det teknologiske kredsløb.

Gruppen vedrørende monoaffaldsstrømme:

I gruppen for monoaffaldsstrømme, blev der identificeret en lang række monostrømmen, som i dag har ingen eller utilstrækkelige teknologiske løsninger, men hvor en sådan løsning ville kunne øge genanvendelse, mindske ressourcetabet og reducere behovet for forbrændingskapacitet:

• læder- og garveriaffald
  
  
• emballage
  
  
• PCB-fugemasse
  
  
• beton, tegl, asfalt
  
  
• nedrivnings- og bygningsaffald
  
  
• organisk affald, herunder:
  
  
  • have- & parkaffald
    
    
  • organisk dagrenovation
    
    
• shredderaffald
  
  
• imprægneret træt
  
  
• røggasrensningsprodukt
  
  
• PVC
  
  
• batterier
  
  
• træ
  
  
• spildevandsslam
  
  
• bundaske
  
  
• mineraluld
  
  
• glasfiber (komposit)
  
  
• blæsemidler (kræver meget store mængder, hvis genanvendelse ellers deponi)
  
  
• nanopartikler

Gruppen mente, at i mange tilfælde er Danmark for lille et opland til at sikre tilstrækkelige mængder til en økonomisk behandling. Det gælder eksempelvis batterier. I nogle tilfælde er Norden for lille til at sikre tilstrækkelig kapacitetsbehov. Der er således ofte behov for at acceptere løsninger på europæisk niveau, idet den mest økonomiske løsning ofte vil være placeret i Centraleuropa eller Asien

På trods af disse begrænsninger var der i gruppen enighed om, at Danmark er et godt testland for nye teknologier, idet vi har gode erfaringer, viden og innovative virksomheder. Det går dog oftest galt med at gøre virksomhedsideer økonomiskbæredygtige p.g.a. mange barrierer med at etablere sig på hjemmemarkedet.

F.eks. er der for små mængder batterier til at sikre en bæredygtig miljømæssig korrekt oparbejdning og ressourcegenvinding i Danmark. Vedr. behandling af røggasrestprodukter er de miljømæssigt gode løsninger ikke konkurrencedygtige overfor de relativt set meget billige løsninger med deponering på Langøya i Oslofjorden eller opfyldning af gamle miner i Østtyskland.

Shredderaffald blev af gruppen anset for en særlig interessant fraktion, da over de seneste 20 år og fortsat deponeres meget store mængder shredderaffald (gruppen skønner 200,000 tons/år), som udover at indeholde en række miljøfremmede stoffer, også indeholder en række værdifulde ressourcer, og har et potentiale som brændsel til energifremstilling. Her bør der sættes ind med regulering af mulighed for deponering, krav om sortering af shredderaffaldet. Der er fortsat behov for yderligere forskning og udvikling på området, hvilket kunne accelereres ved en tydelig politik på området og offentlig støtte til udviklingsarbejdet. Der er et stort potentiale for at genopgrave og behandle de store mængder shredderaffald, der allerede er deponeret, hvorved tabt deponeringskapacitet kan genskabes, eller depoter helt kan afvikles.

Gruppen var enig om, at der er behov for større brug af samfundsøkonomiske analyser og miljøvurderinger, således at et egentlig paradigmeskifte hen i mod fokus på bevaring og genvinding af ressourcer vil være muligt. Dette vil også kræve mere hensigtsmæssig regulering eller delvis afregulering af, hvordan affaldsstrømmene fremover skal flyde.

Gruppen vedrørende behandling af blandet affald i det teknologiske kredsløb

En række lovende teknologier blev udvalgt til nærmere diskussion, herunder:

• Sorteringsteknikker/mekanisk sortering til øget genanvendelse og ressourcegenvinding
  
  
• Produktion af erstatningsbrændsel (RDF - Refuse derived fuel) ud fra affald
  
  
• Termisk forgasning, herunder af monostrømme som træflis o.l.
  
  
• Metoder til øgning af el- og varmevirkningsgraden på forbrændingsanlæg
  
  
• Bio-dieselproduktion

Gruppen identificerede en række fælles barrierer for implementering af disse nye teknologier, nemlig:

• De nuværende affaldsafgifter, den kommen affaldsvarmeafgift samt den nuværende kommunale driftsmetode gør det svært for nye teknologier at blive bæredygtige, herunder at sikre sig tilstrækkelige affaldsmængder.
  
  
• Det vil kræve en mere fri konkurrencesituation, hvor der fokuseres på de ønskede miljø-, ressource- og energimål, frem for favorisering af bestemte anlægstyper og anlægsejere.
  
  
• Der skal være større prioritering af ressourcegenvinding i forhold til deponering og forbrænding.
  
  
• Behov for yderligere teknologioverføring, hvor erfaringer fra udlandet tilføres Danmark.
  
  
• Prioritering af særlige fraktioner således at disse kan behandles i forhold til ønskede miljø- og samfundsøkonomiske mål, som skal defineres.
  
  
• Prioritering af energieffektive løsninger, hvor dette passer med ressourceprioriteringen
  
  
• Der skal gøres op med vanetænkningen i den danske affaldsbranche og hos de ansvarlige myndigheder
  
  
• Yderligere krav om kildesortering for industri og erhverv samt husholdninger

Gruppen vedrørende behandling af blandet affald i det biologiske kredsløb

Gruppen fandt, at der er en lang række velafprøvede og forholdsvis velafprøvede biologiske behandlingsteknologier til rådighed internationalt og i Danmark. Den primære grund til at disse teknologier ikke er bragt i anvendelse ud over det eksperimenterende niveau er, at de nuværende incitamentstrukturer favoriserer de traditionelle teknologier, nemlig forbrænding og deponi.

For at bioforgasning for alvor skal kunne anvendes i Danmark, kræves der bevidst politisk vilje og beslutninger, der støtter op herom, samt at de nye teknologier kan blive opskaleret til et kapacitetsniveau, hvor de bliver i stand til at håndtere væsentligt større affaldsmængder.

Der var enighed i gruppen om, at man politisk ikke må favoriserer bestemte teknologier, men snarer skal lovgive og skabe incitamenter for at opnå de typiske effekter af sådanne anlæg.

Der blev identificeret følgende barrierer for implementering:

• Høje omkostninger, herunder omkostninger til separat indsamling
  
  
• Foreløbig mangel på stordriftsfordele ved opskalering
  
  
• Problemer med at tilvejebring nok sorteret affald under de nuværende forudsætninger
  
  
• Teknologien skal fortsat udvikles, specielt m.h.t. opskalering
  
  
• Det vurderes, at der maksimalt er 700.000 tons bionedbrydeligt affald til rådighed i de danske husholdninger
  
  
• Nuværende brændstofafgifter støtter ikke tilstrækkelig introduktion af bio-drivmidler

Der bør derfor arbejdes på at skabe bedre incitamenter for bioforgasning og lignende biologiske teknologier, herunder:

• Fokusér på mål, - ikke hvordan eller hvilken specifik teknologi
  
  
• Højere elpris fra disse anlæg
  
  
• Ønske om bedre energiudnyttelse samtidig med at man får et brugbart restprodukt
  
  
• Prioritering af gassen som en god energibærer
  
  
• Aktiv dansk politik vedr. ressourcekredsløb over energi
  
  
• Større afgift på deponi (+forbrænding)
  
  
• Prioritering af at der sker bio-nedbrydning af miljøfremmende stoffer i de organiske anlæg.
  
  
• Gode energibærere (bio-diesel, syngas, biogas) skal prioriteres over varme og el.

2.3. Input under gruppe arbejde 2: Hvilke yderligere teknologier og løsninger er der brug for fremover?

Gruppe 2 blev gennemført i 3 nye grupper i forhold til gruppearbejde 1. Alle 3 grupper forholdt sig til de samme 2 spørgsmål, nemlig hvilke yderligere løsningsforslag eller teknologier der er behov for, samt hvilke yderligere behov for retningslinjer der er.

Samlet input fra grupperne

I det følgende er input fra grupperne præsenteret.

• Emner som alle 3 grupper berørte:
  
  
  • Affaldet er en "ressource", som efterspørges som "råvare" i forskellige sammenhænge - i dag som energi. Affald eksisterer ikke i fremtiden, kun ressourcer!
    
    
  • Der er behov for en langsigtet overordnet politik, som består af en holistisk samtænkning af ressourcer, energi og affald
    
    
  • Politik og strategier udfærdiges med udgangspunkt i kredsløbstankegangen, LCA/miljøvurdering og samfundsøkonomi
    
    
  • Der er behov for friere konkurrence
    
    
  • Miljøpolitikken bør være positivt adfærdsregulerende
    
    
• Emner som 2 grupper berørte:
  
  
  • Der er behov for flere ressourcer i Miljøstyrelsen til at støtte teknologiudvikling, herunder hurtigere sagsbehandling og assistance med fjernelse af barrierer
    
    
  • Lovgivningen må ikke begrænse teknologivalget
    
    
  • Der skal sikres prioritering af ressourcegenvinding.
    
    
  • Shredderaffald væk fra deponierne
    
    
• Emner som 1 gruppe berørte:
  
  
  • Tags/mikromarkører e.l. på alle produkter så de lettere kan sorteres og genanvendes
    
    
  • Yderligere styringsmekanismer indbygget i f.eks. bygningsreglementet vedr. landbrug / blandet affald
    
    
  • Der er behov for løsninger vedr. landbrugsaffald.
    
    
  • Der er behov for bedre løsninger vedr. plast, herunder bedre sorteringsmetoder og metoder til identificering af plasttyper. Der er bedre sorteringsteknologier, men dårligt marked for genanvendt plast
    
    
  • Yderligere arbejde med strategier for fjernelse af farlige/miljøfremmede stoffer fra affaldsstrømme, især hvor disse begrænser muligheder for praktisk og/eller økonomisk genanvendelse
    
    
  • Røggasrensningsprodukt skal ikke deponeres
    
    
  • Anvendelse af teknik der producerer mindst affald
    
    
  • Bedre teknologi til genanvendelse af komposit
    
    
  • Øget genanvendelse kræver investeringer (producentansvaret skal være reelt)
    
    
  • 100 % (99,9) genbrug af bygningsaffald (- asbest + PCB)
    
    
  • Krav til produkterne
    
    
  • Behov for teknologiske løsninger for mineraluld/stenuld
    
    
  • Omklassificering af visse affaldstyper (afgiftsfritagelse af bygningstræ)
    
    
  • Ingen udbygning af forbrændingskapacitet, således at forebyggelse og genanvendelse tvinges frem (ikke alle i gruppen var enige i dette)
    
    
  • Miljømærkning vigtigt

Sammenfatning af gruppearbejde 2

Sammenfattende blev der af mange udtrykt behov for et gennemgribende paradigmeskifte, således at der ikke længere fokuseres på bortskaffelse af affald, men derimod på genvinding og styring af ressourcer. Herunder yderligere stramning af hvilke fraktioner, der kan tillades på deponi. F.eks. skal materialer, der kan udnyttes til energifremstilling, og som ikke kan ressourcegenvindes, behandles termisk med energiudnyttelse, også selvom der er farlige stoffer, så må miljøproblemerne løses af teknologisk vej.

Alle grupper fremhævede behovet for en mere robust langsigtet national energi, affalds- og ressourcepolitik og herunder afgiftspolitik, der understøtter og balancerer de samlede mål for affald, energi, ressourcer, afgifter/skatter på affald og ressourcer osv.

Derudover blev der fremhævet en række monostrømme, der bør findes bedre teknologiske løsninger for, herunder især shredderaffald, røggasrensningsrestprodukter, plast o.l.

Anvendelse af moderne sorteringsteknologier for blandet affald, gerne gjort lettere af standardiserede tags eller lignende markører blev fremhævet.

Endelig mente mange deltagere, at der er behov for et betydeligt løft af de ressourcer, der er til rådighed i Miljøstyrelsen, således at Miljøstyrelsen aktivt kan støtte udvikling af affaldsløsninger, både via F&U midler og via bedre ressourcer til at fokuserer på dette område.

2.4. Input under gruppe arbejde 3: Barrierer og incitamenter for implementering

De tre grupper blev bedt om at forholde sig til hvilke barriere, der skal overkommes for at nye og bedre løsninger kan komme i anvendelse, samt hvordan incitamentstrukturen bør være fremover.

Samlet input fra grupperne

• Emner som alle 3 grupper berørte:
  
  
  • Det er en barriere, at der ikke er en tydelig overordnet langsigtet mission, vision og strategi. Det skal være tydeligt hvilke miljøproblemer, der prioriteres miljøvurderinger, LCA og samfundsøkonomi for alle affaldsstrømme
    
    
  • Strategien skal være langsigtet. Det er for kort med 4 års strategi. Der er behov for langsigtet politik / vision, stærk langsigtet miljøpolitik, klare langsigtede mål og udmeldinger
    
    
  • Det er behov for en tydelig plan for affaldsstrømme underbygget af bedre data for de enkelte affaldsstrømme med prioritering af affaldsstrømme ift. miljø- og økonomifordele. Der bør være fokus på strømme i stedet for enkeltteknologier. Strømmene bør kortlægges
    
    
  • Der skal tænkes i ressourcer frem for affald. Lovgivning skal arbejde for ressourcerne f.eks. reduktion af afgifter. Øge kvaliteten ved at betragte affaldet som en ressource
    
    
  • Affaldssystemet skal fokusere på de begrænsede ressourcer, f.eks.. kobber, fosfor, osv.
    
    
  • Tænk systemer frem for enkelt teknologier
    
    
  • Der børe være et aktivt fokus på at fjerne "stopklodser" i love og afgifter
    
    
• Emner som 2 grupper berørte:
  
  
  • Der mangler national opbakning + hurtig behandlingstid til at støtte nye teknologier, der er lovende. Herunder F&U-midler til prioriterede områder f.eks. biogas
    
    
  • Der er for meget forbrændingskapacitet og prioritering af forbrænding, hvilket er hæmmende for nye teknologier
    
    
  • Markedet for behandling bør liberaliseres, men være reguleret. Lovgivningen må ikke begrænse anvendelsen af teknologier eller prioritere bestemte teknologier, men skal målrettes de ønskelige effekter (energiudnyttelse, ressourcegenvinding, osv.)
    
    
  • En række affaldsstrømme bør forbydes til deponi for at fremme anvendelse af anden teknologi, f.eks. deponering af shredderaffald
    
    
  • Høj-effektive termiske processer bør prioriteres
    
    
  • Større krav til sortering og genanvendelse til industrien, herunder i miljøregnskaber
    
    
• Emner som 1 gruppe berørte:
  
  
  • Der bør være krav til producenter så farlige stoffer i produkter undgås
    
    
  • Forbud af eksport af affald til "huller" i udlandet
    
    
  • Fokus på restprodukter fra forbrænding, der er bedre løsninger end eksport til huller i udlandet
    
    
  • Mere fokus på producentansvar
    
    
  • Introducer vugge-til-vugge princippet
    
    
  • Der må gøres op med tanken om, at Danmark er en ø. Genanvendelsesmarkedet og affaldsmarkedet er globalt og europæisk
    
    
  • Der er behov for større ambitioner, vi skal få Danmark som foregangsland tilbage, så det tabte terræn genvindes
    
    
  • Det skal huskes, at der altid vil være behov for deponier
    
    
  • Fokus på samspil mellem offentlige og private/Miljøstyrelsen før, under, efter samarbejde i innovative netværk
    
    
  • Der bør introduceres konkrete, langsigtede krav til (mono) affaldsstrømme
    
    
  • Der er behov for harmonisering af afgifter/tilskud med de nærmeste EU-lande, således at afgiftsturisme undgås
    
    
  • Krav til affaldsdannelse og materialer ved nybyggerier
    
    
  • Regulering og tilgang til affaldet bør opdeles i privat/erhverv
    
    
  • Der må fokuseres yderligere på affaldslogistikken. Det forventes at blive et større og større problem at flytte affald på en bæredygtig måde i voksende bysamfund med større og større trængselsproblemer. Derfor behandling tættere på kilden?
    
    
  • Behov for fokus på produktion af biobrændsler, blandt andet for at imødegå fremtidig brændselsmangel
    
    
  • Fokuser på forgasning i stedet for forbrænding pga. potentielle miljøfordele
    
    
  • Mere fokus på mekanisk / avanceret (for)sortering på erhvervsaffald med neddeling. F.eks. som i Sverige: 0-10 mm videre forarbejdning til jord samt efterbehandle af rest > 10 mm, med højere brændværdi til forbrænding.

Sammenfatning af gruppearbejde 3

Der var tydeligt sammenfald i mange af de barriere, som de tre grupper identificerede. Specielt den manglende prioritering af ressourcer og det manglende proaktive støtte til at fjerne barriere for nye teknologier.

Den manglende langsigtede og integrerede nationale politik for affald, ressourcer og energi blev fremhævet af alle gruppe som en væsentlig barriere for fremdrift. Det skyldes blandet andet manglende prioritering af andre teknologier end traditionel forbrænding og deponering.

En række grupper fremhævede, at der ofte er økonomiske incitamenter til deponering frem for en mere miljømæssig korrekt løsning, herunder eksport til behandling i udlandet, som måske ikke er miljømæssigt acceptable. Grupperne fremhævede en mere aktiv fokus på enkeltstrømmen, herunder regulering af disse enkeltstrømme som en løsning.

Alle grupper fremhævede behovet for ressourcetænkning, og dermed at en prioritering af ressourcer, herunder specielt knappe ressourcer, bør være en væsentlig prioritet for regulering af affaldsstrømme og teknologier.

2.5. Input fra den afsluttende diskussion i plenum

Som afslutning på de tre gruppearbejder foregik der en samlet opsummering fra de 3 grupper, hvor der var lejlighed til at fremdrage de væsentligste budskaber til Miljøstyrelsen.

Disse prioriterede budskaber fra den afsluttende plenumrunde var:

• Stop med at lave kortsigtede affaldsstrategier. Først skal der laves en overordnet langsigtet politik for bl.a. skat, energi, miljø, affald/ressource. Herefter kan der udarbejdes delstrategier for blandet affald, som er i overensstemmelse med disse overordnede nationale politikker. Uden dette risikeres der at være for meget spildt arbejde
  
  
• Der skal fastsættes rammer og mål frem for specifikke affaldsstrømme, herunder monostrømme, og typer af affaldsbehandling uden at favorisere specifikke teknologier (regulering af mål, ikke middel)
  
  
• Det er nu en grundforudsætning, at affaldshåndtering - og specielt ressourcegenanvendelsen - foregår i et paneuropæisk marked og i et globalt marked. Løsninger som forudsætter et afgrænset dansk marked er ikke realistiske
  
  
• Der er behov for risikovillig kapital, og der er muligheder for erhvervsudvikling, men barriererne skal håndteres aktivt
  
  
• Styrk og bevar det, der virker i dag i den danske affaldsbranche, men giv plads til nytænkning
  
  
• Fokuser på bevaring af (knappe) ressourcer
  
  
• Der er klart behov for styrkelse af kapaciteten i Miljøstyrelsen, så det bliver muligt at agere proaktivt i forhold til den mangel på udfordringer i affaldssektoren. Der er ligeledes brug for støtte til teknologiudvikling og implementering af bedre løsninger og genetablering af Danmark som foregangsland for affaldshåndtering
  
  
• Begræns udvidelser af forbrændingskapacitet
  
  
• Yderligere fokus på miljømærkning af produkter
  
  
• Håndhævning af producentansvar
  
  
• Udvikling af teknologier til kompositmaterialer
  
  
• Forbyd shredderaffald på depoterne

3. Generelle observationer

3.1. Sammenfatning af budskaber fra de enkelte gruppearbejder

Som det fremgår af de ovenstående referater fra gruppearbejderne, er der høj grad af sammenfald i de ønsker og holdninger deltagerne i dialogmødet udtrykker i forhold til ønskede prioriteringer og indsatsområder i del 2 af affaldsstrategien.

Sammenfattende kan der uddrages følgende tydelige budskaber fra dialogmødet:

1. Der er behov for en tydelig langsigtet samlet politik for affald, energi og ressourcer, som sektorstrategier for f.eks. affald kan bygge solidt på
   
   
2. Der er primært behov for at adressere barrierer for indførelse af nye teknologier frem for at fokusere på de enkelte navngivne teknologier
   
   
3. Der er behov for i højere grad at regulere i forhold til mål og etablere incitamentstrukturer for at nå disse mål frem for at regulere bestemte anlægstyper og teknologier
   
   
4. Beslutninger på affaldsområdet bør være baseret på Livscyklusanalyser (LCA), miljøvurderinger og samfundsøkonomiske analyser, herunder særlig prioritering og mål for knappe ressourcer
   
   
5. Aktørerne ønsker færre begrænsninger og barrierer for markedsadgang, hvilket primært ses opnået via øget liberalisering af markedet
   
   
6. Der er en lang række lovende teknologier og løsninger, men introduktion af disse begrænses af myndigheders langsommelige sagsbehandling, de nuværende incitamentstrukturer og anden lovgivning samt organisering. De nuværende rammebetingelser anses for at favorisere affaldsforbrændingsanlæg og deponier.
   
   
7. Der er behov for hurtig og aktiv støtte/starthjælp/barrierefjernelse for nye/etablerede lovende teknologier og løsninger på affaldsområdet. Der er således ikke specielt behov for økonomisk støtte til nye teknologier, men derimod brug for hurtig fjernelse af administrative og reguleringsmæssige barrierer
   
   
8. Der bør fremover tænkes i ressourcer og ikke i affald og affaldsbortskaffelse. Der er specielt behov for prioritering af ressourcebevarelse, ressourcegenvinding med en aktiv politik vedr. særlige knappe globale eller danske ressourcer
   
   
9. Mere aktiv brug af LCA/miljøvurdering/samfundsøkonomi i beslutningsprocesser og prioriteringer
   
   
10. Der er behov for mere kapacitet i Miljøstyrelsen, således at styrelsen kan være aktiv deltagende, støttende, proaktiv og arbejde for Danmark som foregangsland på affaldsområdet
    
    
11. Miljøstyrelsen bør umiddelbart tage fat i disse fraktioner, hvor der vurderes særlige muligheder for at opnå reduktion af mængde til deponi, øget ressourcegenvinding eller reduceret miljøpåvirkning:
    
    
    • Shredderaffald
      
      
    • Sorteringsteknologier til øget udsortering af genanvendelige fraktioner
      
      
    • Mere bæredygtig håndtering af røggasrestprodukter
      
      
    • Løbende vurdering af acceptable affaldsfraktioner på deponi

Der var generelt meget lidt uenighed i de meninger, der kom til udtryk fra deltagerne. Dog skal det fremhæves, at skønt der f.eks. er enighed om behovet for fjernelse af barrierer for markedsadgang, er der forskelle i holdningen til graden af afregulering, der er nødvendig. Specielt i forhold til liberalisering med hensyn til evt. afskaffelse af f.eks. den kommunale anvisningsret for forbrændingsegnet affald var der uenighed.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |

Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.