REACH på hospitalet 7 Fremtidigt kemikaliestyringsværktøj
Formålet med denne delaktivitet var at sikre, at et fremtidigt branchespecifikt kemikaliestyringsværktøj, bliver opbygget, så det udover at kunne håndtere de allerede eksisterende data, også vil kunne håndtere de data og informationer, der følger med de opgaver, hospitalerne stilles overfor med indførelsen af REACH. I Regionernes Kemikalie Samarbejde har der været gode erfaringer med at anvende RETOX som værktøj til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger. RETOX er et internetbaseret system. RETOX har dog en del begrænsninger i forhold til at kunne anvendes som et egentligt kemikaliestyringsværktøj, hvoraf nogle af begrænsningerne er relateret til det software, som programmet er opbygget i (Lotus Notes). Af den grund har de faglige medarbejdere på Herlev Hospital, Rigshospitalet og Glostrup Hospital, som alle er knyttet til Regionernes Kemikalie Samarbejde, erkendt behovet for et egentligt kemikaliestyringsværktøj. Det ville være meget rationelt, hvis et nyt kemikaliestyringsværktøj styres helt fra indkøbsfasen, og at systemet udvikles således, at så mange data som muligt registreres centralt. Ideelt set kunne det også give mulighed for at styre indkøbet på nogle områder, så der ikke kommer f.eks. uvurderede produkter ind på hospitalerne. 7.1 Nuværende systemSom udgangspunkt for udarbejdelsen af APB foretages der en kortlægning af kemikalieforbruget i afdelingerne/afsnittene. Dette foregår typisk ved brug af enkle Excel-regneark eller lignende. I det omfang, kemikalierne kræver en arbejdspladsbrugsanvisning formuleres en såkaldt basis APB centralt, som indeholder basale informationer – herunder klassificering og sikkerhedssætninger - for kemikaliet. De krævede oplysninger omkring lokale forhold udfyldes herefter af afdelingerne/afsnittene til et såkaldt lokal APB. Derfor vil der typisk være en basis APB og op til flere lokale APB tilknyttet det samme kemikalie. Informationerne omkring APB lagres i RETOX. Da ikke alle kemikalier kræver en APB, vil ikke alle anvendte og kortlagte kemikalier nødvendigvist være registreret i RETOX. Som nævnt anvendes RETOX primært til udarbejdelse af Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Den nuværende form af RETOX indeholder værdifulde informationer, som kan anvendes i kemikaliestyringsværktøjet, her tænkes primært på oplysninger omkring kemikaliernes klassificering, angivelse af i hvilke afdelinger/afsnit kemikalierne anvendes, leverandører af kemikalierne samt diverse stamdata for stoffer – herunder selvklassificeringer. RETOX kan i sin nuværende form ikke anvendes til kemikaliestyring. Det er derfor nødvendigt for hospitalerne – ved siden af RETOX – løbende at udarbejde lister over anvendte kemikalier og status på, hvorvidt der er udarbejdet basis og lokale APB, om der er indhentet de nødvendige oplysninger fra leverandører mv. RETOX er et lukket system, og det er ikke muligt for hospitalerne selv at udbygge RETOX til at kunne håndtere kravene i et kemikaliestyringsværktøj. Det har endvidere ikke været muligt at få klare meldinger fra firmaet bag RETOX omkring fremtidige tilpasninger til REACH. 7.2 Krav til et REACH tilpasset kemikaliestyringsværktøj7.2.1 DatakravEn række oplysninger omkring anvendte kemikalier er nødvendige til et REACH tilpasset kemikaliestyringsværktøj, som både bør arbejde på stof- og på kemikalieniveau. Kemikaliedata Kemikalienavn, kemikalietype, leverandør, klassificering, sikkerhedssætninger, form på kemikaliet (væske, faststof (granulat, støvende)), angivelse af om det kræver en SDS, APB og ES samt dato for udstedelsen af de gældende SDS og ES, indholdsstoffer (både stofidentitet og koncentration i kemikaliet) Stofdata REACH status (er det registreret alternativt angives en forventet registreringsdato eller at det ikke skal registreres), REACH registreringsnummer, CAS, EINECS, stofnavn, klassificering, DNEL, PNEC, kogepunkt, smeltepunkt, damptryk, vandopløselighed, molvægt, angivelse af, om det er et CMR, ED, PBT, vPvB stof, danske grænseværdier. Forbrugsdata Årligt forbrug af kemikalierne fordelt ud på de enkelte afdelinger/afsnit - det vil være godt, hvis disse data kan trækkes centralt f.eks. i indkøbssystemet - samt beskrivelse af anvendelsen (skal laves for de forskellige afdelinger/afsnit, hvor kemikaliet bruges): Anvendelseskategorier, anvendte forholdsregler ved brug (f.eks. handsker, udsug, særligt tøj mv.), frekvens, varighed, mængder pr. gang, håndtering af affald 7.2.2 Håndtering af dokumenterHospitalerne er vant til at håndtere SDS fra leverandørerne. Det har dog vist sig vanskeligt at holde systemet opdateret og løbende sikre sig, at leverandørerne sender opdaterede SDS. Med REACH vil der derudover være krav om at holde ES opdaterede samt at sikre dem løbende implementeret – via APBerne - på hospitalerne. Det optimale ville være at lagre dokumenterne centralt, så det bl.a. gøres nemt for kemikaliebrugerne at finde de gældende SDS og ES. Hver gang hospitalet modtager et ny SDS eller ES, skal det checkes, hvorvidt dette nye eksponeringsscenarium ændrer noget på den allerede udarbejdede APB. Hvis det gør dette, skal APBerne opdateres. Indtil APBerne er opdateret, bør der foretages en markering af de ikke opdaterede APB, så brugere af APBerne er klar over, hvis de ikke er opdaterede. Hvis det besluttes, at hospitalerne selv skal være i stand til at foretage de mest enkle kemikaliesikkerhedsvurderinger, vil det være oplagt, at der som minimum er et link i kemikaliestyringsværktøjet til de udarbejdede kemikaliesikkerhedsrapporter, som opbevares elektronisk på intranettet. Disse skal kunne identificeres via kemikalienavn, anvendelse, ansvarlig og årstal for rapporten. 7.3 Fremtidigt kemikaliestyringsværktøjRETOX er internet-baseret, hvilket gør den særdeles velegnet til anvendelse på tværs af flere hospitaler og på tværs af forskellige afdelinger og afsnit. Denne funktionalitet bør bibeholdes i et fremtidigt system, bl.a. da hospitalerne vil have en gensidig interesse i en ensartet håndtering af kemikalierne. Det nuværende RETOX indeholder en del kemikaliedata, som er relevante for kemikaliestyringssystemet, ligesom det også fremover skal være muligt at udarbejde APBere. Der ses følgende muligheder for et fremtidigt kemikaliestyringssystem:
7.4 Forslag til fremtidigt arbejdeUdviklingen af et nyt kemikaliestyringssystem foreslås etableret via et internt projekt på et eller flere hospitaler. Herlev Hospital har allerede udviklet en prototype på et kemikaliestyringssystem (Hermina), som kunne danne udgangspunkt for det fremtidige kemikaliestyringssystem. Det er vist, at det er muligt, at trække relevante oplysninger fra RETOX over i Hermina. Hermina er dog Access baseret. Hvis der vælges en internet-baseret løsning, som bl.a. sikrer at flere hospitaler kan arbejde på samme system, bør et anden databaseformat en Access dog vælges.
|