1 FUGTINDHOLDET I TRÆ

Afprøvning af fugtmålere til brænde - Projekt under tilskudsordningen til miljøeffektiv brændefyringsteknologi

1.1 Definitioner

Træ indeholder altid en vis mængde vand. Hvis man vil vide hvor meget, er den sikreste metode at veje sit træstykke på en nøjagtig vægt, hvorefter træet lægges i en ovn ved lige over 100 graders varme (103 grader Celsius bruges som standard). Tørringen ved en temperatur lige over 100 grader sikrer, at alt vand fordamper. Når alt vandet efter et døgn eller mere er kogt væk, vejes træstykket på ny. Vægttabet svarer da til stykkets oprindelige indhold af vand.

Træets fugtighed (vandindholdet) opgives næsten altid i procent, men denne procent kan udregnes på to forskellige måder:

1) vandmængden som procent af træstykkets oprindelige totalvægt inkl. fugtindhold (”våd basis”, eller ”totalvægt-basis”, betegnes oftest vandindhold)

dvs. vandindhold (totalvægt-basis) =

2) vandmængden som procent af træstykkets tørstofindhold efter ovntørring (”tør basis”, betegnes oftest fugtprocent)

dvs. fugtprocent (tørvægt-basis) =

Definition 1 (vandindhold) bruges af brændsels- og energibranchen (flisproducenter, brændehandlere, kraft- og varmeværker). Hvor intet andet anføres, er det denne definition, som benyttes i nærværende rapport.

Definitionen 2 (fugtprocent) er helt enerådende ved angivelse af fugtindhold i bygnings- og møbeltræ m.m. (bruges af savværker, håndværkere, konstruktører, ingeniører).

Har man brug for at omregne fra den ene størrelse til den anden, kan det gøres på følgende måde:

vandindhold (totalvægt-basis) = fugtprocent (tørvægt-basis)

fugtprocent (tørvægt-basis) = vandindhold (totalvægt-basis)

Af disse formler ses, at når træet er tørt og kun indeholder få procent vand, er brøken i formeludtrykket nær 1, og det betyder kun lidt, om man bruger det ene eller det andet udtryk. Frisk træ kan imidlertid indeholde lige så meget (eller mere) vand end tørstof, og da vil det betyde en meget stor fejl, hvis man forveksler de to måder at angive fugtindholdet på.

Forskellen mellem de to mål for træfugtighed illustreres af tabellen på næste side.

Tabel 1.1: Forskel mellem vandindhold og fugtprocent


Tørstof (% af totalvægt)	Vandindhold (vand i % af totalvægt)	Fugtprocent (vand i % af tørstof)
90	10	11
85	15	18
80	20	25
75	25	33
70	30	43

1.2 Målemetoder

Den mest pålidelige bestemmelse af vandindholdet fås ved den såkaldte veje/tørre metode, som er beskrevet øverst på forrige side (afsnit 1.1).

Hvis man har en god vægt, er veje/tørre metoden meget nøjagtig, og i denne undersøgelse bruges metoden som reference ved bedømmelsen af de forskellige fugtmålere. Den væsentligste anke mod veje/tørre metoden er, at den er langsom, idet tørringen af træprøverne tager lang tid: Små stykker som flis kan nedtørres på 16-20 timer, mens stykker i brændestørrelse må tørre i 4-5 døgn, inden alt vand er tørret bort.

For at opnå en hurtigere og ikke-destruktiv bestemmelse af vandindholdet er der udviklet andre metoder. De mest brugte bygger på træets elektriske egenskaber, idet såvel træets ledningsevne som dets di-elektriske egenskaber varierer med vandindholdet. De mest udbredte fugtmålere er instrumenter, der måler ledningsevnen mellem to elektroder, der presses eller bankes ind i træet. Alle de fugtmålere, som indgår i nærværende undersøgelse, tilhører denne type. Ledningsevne-målerne er robuste og forholdsvist pålidelige, men i de fleste tilfælde efterlader elektroderne mærker i træet, og de kan derfor ikke bruges på færdigt forarbejdede emner, hvor udseendet er vigtigt. Her bruges oftest såkaldte kapacitans-målere, som reagerer på træets di-elektriske egenskaber. Disse målere kræver imidlertid, at træet er forarbejdet med en helt plan overflade, og de kan derfor ikke bruges til brænde. Desuden er de meget følsomme over for overflade-fugt, og egner sig derfor bedst til brug i et indendørs miljø.

Endelig findes målere, som reagerer på træets optiske egenskaber over for infrarød stråling. Vand udviser nemlig stærk absorption i det nær-infrarøde bølgeområde, og ved at undersøge træ-overfladens reflektionen i dette bølgeområde kan man bestemme vandindholdet. Princippet er meget brugt til fugtbestemmelse af korn og frø, samt i papirindustrien til fugtmåling på træflis og færdigt papir. Men så vidt vides findes der ikke på markedet noget økonomisk overkommeligt instrument, der kunne egne sig til fugtbestemmelse af brænde. Alle optiske fugtmålere har den begrænsning at de kun måler fugten på overfladen, og træstykket må derfor være helt nybearbejdet eller –flækket, hvis måleresultatet skal være troværdigt.