2 ELEKTRISKE FUGTMÅLERE (ledningsevne-målere)

Afprøvning af fugtmålere til brænde - Projekt under tilskudsordningen til miljøeffektiv brændefyringsteknologi

2.1 Virkemåde

Ledningsevne-målerne reagerer på, at den elektriske modstand (og dermed ledningsevnen) i træet er stærkt afhængig af tilstedeværelsen af vand. Frisk træ kan have en ledningsevne, som er 10¹⁰ gange større end ledningsevnen i ovntørt træ (vandindhold 0%).

Frisk træ kan have et vandindhold på over 60% og dette vand er til stede i to forskellige tilstandsformer: Frit (flydende) vand i celle-hulrummene og bundet vand i cellevæggene. Når træet tørrer, fordamper det frie vand først, og når vandindholdet kommer ned på ca. 25% er der kun bundet vand tilbage.

Instrumenterne måler strømstyrken mellem to elektroder i kontakt med træet, som påtrykkes en spænding, og omsætter denne strøm til et procentvist vandindhold. Ved vandindhold under ca. 25% (bundet vand) er der en meget klar sammenhæng mellem vandindholdet og ledningsevnen, og det er i dette område, ledningsevne-målerne er mest nøjagtige. Ved højere vandindhold (frit vand til stede) ændres ledningevnen ikke så meget og på en mere uregelmæssig måde; derfor er ledningsevnemålerne ikke præcise, når de bruges på meget fugtigt/vådt træ. Under ca. 5% vandindhold er metoden heller ikke pålidelig, da strømstyrken i så tørt træ bliver forsvindende lille.

2.2 Kilder til unøjagtighed

1)	Træarten:	Sammenhængen mellem ledningsevne og fugtprocent varierer en del fra træart til træart. Fugtighedsmåleren må være kalibreret til den givne træart, eller der må anvendes korrektionstabeller, hvis man ønsker et nøjagtigt resultat.
2)	Træets rumvægt:	Inden for samme træart giver tungt træ lidt højere måleresultater end let træ ved samme fugtprocent, fordi der i absolut mål er mere vand i det tunge træ. Effekten overskygges dog af den forskel der er mellem træarterne, hvilket også fremgår af denne undersøgelses resultater
3)	Træets temperatur:	Træets ledningsevne øges med temperaturen. Fugtmålerne er normalt indstillet på at vise rigtigt ved 20^o C. For hver 10 grader, temperaturen stiger, viser målerne ca. 1% for meget, og tilsvarende for lidt hvis træet er for koldt. Hvis træet er frosset, fås ikke noget pålideligt resultat.
4)	Træets tilstand:	Træets ledningsevne skyldes i høj grad at det indeholder ioner, som er bevægelige, når der er vand til stede. Mange trænedbrydende svampe danner eller udskiller ioner som et led i nedbrydningen. Selv svage angreb af rådsvampe bevirker derfor ofte, at træets elektriske ledningsevne forøges stærkt. Fugtmåleren vil vise for meget, hvis den bruges på rådangrebet træ. Noget tilsvarende gælder træ, som er imprægneret eller har været i kontakt med salt.
5)	Elektrodernes placering:	Elektroderne skal trykkes fast i træet, således at der er god kontakt mellem træ og elektrode. Ledningsevnen er større i træets fiberretning end på tværs af denne, så ved sammenlignende målinger må man være konsekvent med elektrodernes orientering. De fleste fugtmålere er kalibreret således, at modstanden skal måles på tværs af fiberretningen, men man bør se i apparatets brugsanvisning. Ved lavt vandindhold (under cirka 15%) betyder elektrodernes orientering ikke ret meget, men er træet mere fugtigt, kan aflæsningen forøges 1-2% hvis elektroderne placeres på langs i stedet for på tværs af træets årer. Uregelmæssigheder som knaster, harpikslommer, bark, revner og reaktionsved bør undgås. Desuden er det meget vigtigt, at elektroderne kommer tilstrækkeligt dybt ind i træet. En fugtig eller tør overflade kan give helt misvisende resultater, såfremt elektroderne ikke presses tilstrækkeligt dybt ind. Ved måling på brænde bør man altid flække et stykke og måle på den friske flade umiddelbart efter.