4 METODE VED UNDERSØGELSEN

Afprøvning af fugtmålere til brænde - Projekt under tilskudsordningen til miljøeffektiv brændefyringsteknologi

4.1 Træarterne

For at give afprøvningen størst mulig udsagnskraft blev hver fugtmåler afprøvet på en række forskellige træarter. Brændematerialet til afprøvningen stammer fra Center for Skov & Landskabs træartsforsøg (Løvtræ-serien) i Stokkebjerg Skov i Odsherred. Træerne var plantet i 1975 og havde ved fældningen en diameter i brysthøjde (1,3 meter over jorden) mellem ca. 15 og 20 cm, afhængigt af træart. Der er således tale om forholdsvist små/unge træer. I sin karakter svarer materialet udmærket til en stor del af det tyndings- eller sanketræ, som brændekunder henter i landets skove.

I afprøvningen indgår følgende træarter:

Bøg
Eg
Ask
Ahorn
Lind
Birk
Rødgran

Straks efter fældningen blev stammerne kortet af i 50 cm stykker, og hvert stykke blev flækket én gang, således at ”råmaterialet” har været brændestykker med et halvcirkelformet tværsnit, hvor radius var mellem 5 og 10 cm.

4.2 Træets tørring

Efter fældningen i september måned 2009 blev brændet lagt til naturlig tørring udendørs frem til slutningen af juni 2010. En langsom naturlig tørring er foretrukket, for at der ikke skulle opstå for store fugtgradienter i stykkerne, hvilket ville have udgjort et problem ved målingen og den efterfølgende kontrol ved hjælp af veje/tørremetoden. Det viste sig dog at fugtindholdet aftog meget langsomt, og i den sidste del af perioden er brændet flyttet under tag for at fremskynde udtørringen.

4.3 Tildannelse og måling af prøver

Ved afprøvningen har det været meget væsentligt at undgå, at måleren blev ”snydt” af en tør overflade, mens det indre af stykket kunne være mere fugtigt. For at undgå dette er tørringen foretaget langsomt, og der er benyttet følgende procedure ved målingerne: Under tørringens forløb er der med mellemrum udtaget et stykke af hver træart, og fra indre af hvert brændestykke er udsavet et prøve-emne på ca. 20 x 30 x 250 mm. Emnet er straks blevet vejet, hvorefter de forskellige fugtmålere er taget i anvendelse på den frisk savede overflade. Efter tørring i et døgn ved 103 grader er emnet vejet på ny, og vægttabet taget som udtryk for vandindholdet.