5 RESULTATER

Afprøvning af fugtmålere til brænde - Projekt under tilskudsordningen til miljøeffektiv brændefyringsteknologi

Undersøgelsen bekræfter den velkendte begrænsning hos ledningsevne-målere: at de kun er pålidelige ved et moderat eller lavt vandindhold, hvor der ikke er frit (flydende) vand til stede. Flertallet af de her afprøvede målere er endda mere begrænsede, idet måleresultaterne kun er samstemmende og nogenlunde troværdige op til at vandindhold (totalvægt-basis) på op til ca. 20%. Ved vandindhold over 25% forefindes en del af vandet i flydende form, og to forhold gør sig gældende: Dels viser målerne for lidt i forhold til det virkelige vandindhold, dels øges spredningen af måleresultaterne voldsomt.

Generelt viser målerne for lave værdier, når træet er vådt, men der er ret store forskelle de enkelte instrumenter imellem. Det gælder også måleområdets udstrækning. Nogle målere påstås at kunne registrere vandindhold op til 50%, men som nævnt er værdier i det øvre område sjældent troværdige. I den ”tørre ende” er ledningsevnemålerne generelt ikke brugbare ved et vandindhold under 5%, selv om skalaen i visse tilfælde kan vise lavere værdier. Et par af målerne stopper reelt ved ca. 10%, hvorunder alle grader af fugtighed vises som nul, men andre af målerne kan håndtere området mellem 5 og 10% med rimelig grad af nøjagtighed. Begrænsningerne i måling af lave værdier er sjældent af stor betydning for brænde, hvor vandindholdet i almindelighed ikke kommer meget under 10%, uanset opbevaringsmåde.

Selv om der er er problemer med målernes nøjagtighed, hvis træet er meget vådt eller meget tørt, er det så heldigt, at alle målerne giver et nogenlunde retvisende resultat i området 18-20% vandindhold, som er mest kritisk for brænde.

5.1 Træartens betydning

Ved samme procentvise vandindhold har træarten ret stor betydning for målerens visning, især såfremt vandindholdet er højt. I de fleste lærebøger om træteknologi kan man læse, at ledningsevne-målere generelt viser højere værdier for tunge træarter end for lette træarter med tilsvarende vandindhold. I modsætning hertil viser denne afprøvning, at alle målerne undervurderer vandindholdet i de tunge træarter (bøg og eg, til dels også ask og birk), når de friske/meget fugtige. For de lette træarter lind og gran kan nogle af målerne give troværdige resultater, selv om brændet er ganske vådt. Ved lavere vandindhold er der tendens til, at målerne generelt viser lidt for høje værdier for træarten lind, og lidt for lave værdier for de tunge løvtræarter bøg og eg. De målere, som ikke har træarts-kompensation, viser generelt lidt for lavt vandindhold i gran.

5.2 Målingernes nøjagtighed

Fra flere ældre undersøgelse vides det, at ledningsevne-målere ikke er troværdige ved et vandindhold højere end ca. 25%. I nedenstående analyse af usikkerhed og fejlvisning indgår derfor kun målinger, hvor veje/tørre-metoden viste, at træprøvens vandindhold var lavere en 26%.

Veje/tørre-metoden er den mest nøjagtige måde at måle vandindholdet på, og denne metode antages i hele dette arbejde at give det korrekte resultat. Hvis de elektriske fugtmålere viste rigtigt, og prøvens vandindhold kaldes x, skulle det gælde overalt, at

For at vurdere de enkelte måleres nøjagtighed er der for hver måler opstillet en lineær regression af formen:

Målernes usikkerhed og fejlvisning kan vurderes ud fra 5 størrelser, der knytter sig til ovenstående regression:

R²(”coefficient of determination”), bør for den gode måler være nær 1,00
Standardafvigelsen, som beskriver hvor langt de enkelte måleresultater ligger fra den rette linie defineret af regressionen ovenfor, når resultaterne og regressionslinien afbildes grafisk. Denne størrelse bør være så lille som muligt.
Parameter a (liniens hældningskofficient). Bør være 1.
Parameter b (liniens skæringspunkt med y-aksen). Bør være 0.
Måleresultaternes samlede niveau kan enten være for højt eller for lavt, så man generelt overvurderer eller undervurderer vandindholdet:

hvor n er antallet af prøver, som er målt med den pågældende fugtmåler.

Hvis eksempelvis niveau-fejlen er -2,7 betyder det, at måleren i gennemsnit viser værdier, der er 2,7 procentenheder for lave, eller med andre ord at den undervurderer brændets vandindhold.

De nævnte størrelser fremgår af tabellen herunder:


Mærke	R²	Standard-afvigelse	a	b	Niveau-fejl
Droppen/Rawling	0,63	2,49	0,70	3,71	- 2,7
WoodChecker	0,88	2,41	0,97	0,38	- 0,3
TimberTest	0,90	2,06	0,93	- 0,12	- 1,4
Morsø	0,89	3,62	1,66	- 10,18	+1,0
Moistec	0,92	2,09	1,02	0,88	+1,2
Gann	0,90	2,14	0,94	0,82	- 0,1

Alle størrelser – undtagen R² – er udtrykt i procentenheder vandindhold.

Retfærdigvis skal det siges, at de anførte værdier er beregnet på baggrund af hele måleområdet fra nul til 25% vandindhold, og at målerne generelt er noget mere nøjagtige i det mest kritiske område mellem 15 og 20%. Ovenstående vurdering kan ikke bruges over for måleren Damp Detector, da den ikke viser vandindholdet som en talværdi. Se nærmere i afsnit 5.3.7

5.3 De enkelte målere:

5.3.1 Droppen / Rawling

Disse to identiske målere er så langt de mest prisbillige i afprøvningen. Desværre står deres formåen i forhold til deres prisbillighed: I flere tilfælde viste målerne sig ude af stand til at registrere vandindhold omkring 12-14% og derudover kan vandindhold under 10% ikke registreres. Den begrænsede fugtvariation, hvor måleren er troværdig, sammen med en ret stor niveau-afvigelse på resultaterne, betyder at disse små og billige målere kun kan give et ret groft billede af brændets vandindhold. Resultaterne er nogenlunde rimelige i intervallet 10% til ca. 20% vandindhold, men resultaternes spredning er stor. Ved højere vandindhold end 20% undervurderer målerne træets fugtighed (de viser for lave værdier).

5.3.2 Wood Checker

Denne måler giver gode og forholdsvist pålidelige resultater fra 25% og helt ned til et vandindhold på 5%. Op til 20% vandindhold ligger afvigelserne generelt inden for ±2 procentenheder fra den korrekte værdi, men stiger herefter. Det gennemsnitlige niveau er meget nær det korrekte op til et vandindhold på 25%. Over 25% vandindhold bliver afvigelserne så store og uforudsigelige, at måleren mister sin brugbarhed.

5.3.3 Timber Test FM510

Nøjagtighed og måleområde svarer stort set til den foregående (Wood Checker) men Timber Test måleren har lidt nemmere betjening og er lidt lettere at aflæse. Det er tankevækkende, at måleren markedsføres til fugtkontrol af bygningstræ, hvor fugtindholdet altid angives i procent af ovntør vægt, men afprøvningen viser, at målerens er kalibreret til at vise vandindholdet i procent af totalvægt. Hvis målingerne tolkes som procent af tørvægt, får man for lave værdier, se afsnit 1.1. Instrumentet er altså udmærket til brænde, men mindre egnet til den anvendelse hvortil det markedsføres.

5.3.4 Morsø

Denne måler fra den billige ende af pris-spektret udmærker sig især ved et godt design og store tydelige tal. Måleteknisk er dens karakteristik for stejl, så den viser for høje værdier, når brændet er fugtigt, men for lave værdier, når det er tørt. I det kritiske område på 18-20% viser den 2 til 5 procentenheder for meget, og spredningen af resultaterne er stor over hele måleområdet (3,6 procentenheder). Med så stor spredning kan denne måler kun bruges til at danne sig et groft skøn over, hvorvidt brændet er tilstrækkeligt tørt til brug. Måleren må betegnes som generelt unøjagtig.

5.3.5 Moistec

”Miniature-måleren” fra østrigske Moistec er beregnet til bygningsmaterialer, hvilket lader formode, at den viser fugtprocenten i forhold til træets ovntørre vægt. Afprøvningen viser da også, at de målte værdier gennemsnitligt er lidt mere end 1 procentenhed for høje i forhold til vandindholdet i brænde, se afsnit 1.1. Bortset herfra er det en ganske troværdig måler op til en fugtprocent tæt ved 30. Afvigelsen fra den korrekte værdi er i gennemsnit 2,2 procentenheder i området op til 25% vandindhold, hvilket gør denne måler til en af de nøjagtigste blandt de afprøvede.

5.3.6 Gann Hydromette HT95

Dette instrument er beregnet til at vise fugtprocent i forhold til ovntør vægt, men afprøvningen viser, at måleværdierne stammer bedre overens med vandindholdet i procent af totalvægt. Den egner sig derfor udmærket til kontrolmåling af brænde. Ved vandindhold under 25% er det målte niveau meget nær det korrekte, og med en middelfejl på enkeltmålingen af størrelse 2,14 procentenheder hører denne måler til de bedste i afprøvningen, i selskab med WoodChecker, TimberTest og Moistec. Ved vandindhold over 20% vokser måleusikkerheden dramatisk. Den her brugte Gann måler er op imod 20 år gammel. En moderne måler af samme fabrikat og udformning er ikke medtaget i sammenligningen, da den pga. sin pris næppe er relevant for almindelige brændeforbrugere.

5.3.7 Damp Detector

Denne fugtmåler adskiller sig markant fra de øvrige i afprøvningen derved, at den ikke angiver et vandindhold i procent, men derimod et lydsignal, hvis frekvens er afhængig af materialets vandindhold. Retningslinien for måling er den simple, at forbliver måleren tavs, er brændet tørt nok, hvis den knurrer, er det fugtigt, og hvis den hyler, er det vådt. Vurderingen af den udsendte tonefrekvens er sket rent subjektivt og må tages med forbehold, men hovedkonklusionen er, at måleren holder, hvad den lover: grænsen mellem stilhed og ”knurren” er netop ved de ca. 18% vandindhold, som Miljøstyrelsen anser som maksimum for brænde. Set i dette lys er måleren ganske nøjagtig. Ved højere træfugt er der nogenlunde sammenhæng mellem vandindhold og tonens frekvens i hvert fald op til 35% vandindhold, og det er derfor muligt at skelne mellem ”fugtigt” og ”vådt” træ.

Målerens elektroder er afrundede og kan ikke presses ind i træet; derfor er korrekt måling afhængig af, at der findes en helt friskflækket eller –savet flade at måle på, så der ikke skjuler sig fugt under en tilsyneladende tør overflade. Dette er knapt så kritisk for de øvrige målere, som har spidse elektroder, der kan presses i det mindste et par millimeter ind i træet.