| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
5 Målretning af tilsyn og kontrol
For at kunne målrette Kemikalieinspektionens tilsyn og kontrol foreslås en segmentering af markedet for hver af tilsynstyperne. De enkelte segmenter vurderes derefter ud fra nogle foruddefinerede kriterier, hvor alle kriterier vægtes for at få den samlede score eller fokusværdi. Målretningen af kampagnerne vurderes så på baggrund af de enkelte scores i segmenterne.
5.1 Segmentering
De enkelte tilsynstyper foreslås segmenteret med relevante grupper i forhold til tilsyn og kontrol. Processen vedrørende estimeringen af det totale antal produkter vil på sigt blive lettere, idet arbejdet bliver struktureret. Det vurderes derudover, at der vil være behov for forskellige processer til de enkelte segmenter. Samtidig vil det mindske usikkerheden i estimaterne for antallet af ulovlige produkter, da segmenteringen vil gøre det muligt at gruppere på baggrund af, hvor meget information der findes på de enkelte områder.
Mulige segmenteringsvariable kunne være:
- Tilsynstype
- Produkt
- Virksomhed (NACE-koder) eller andre inddelinger, fx størrelse
- Opdeling i forhold til produkt-flow, kan der indhentes information tidligere i processen i form af toldpapirer eller lignende?
- Geografi
- Karakteristika på virksomheder, eventuelt størrelse, eller om virksomheden er en del af en kæde.
For at indhente information til segmenteringen kan der udsendes spørgeskemaer til virksomhederne vedrørende deres håndtering af produkterne i forhold til lovgivningen. Man skal dog være opmærksom på de specielle lovkrav, der eksisterer omkring indhentning af information. Det skal endvidere forsøges at stille neutrale spørgsmål, så selvinkriminering undgås. Fx vil spørgsmålet: ”Sælger I ulovlige produkter i henhold til Kemikalieinspektionens kontrol?” være et spørgsmål, der ikke er neutralt.
I medfør af kemikalielovens § 39 (jf. lovbemærkningerne fra 1978) kan MST indhente oplysninger til brug for den kortlægning og planlægning, som forudsættes at skulle iværksættes forud for en nærmere regulering. På den baggrund kan MST bede om visse data til brug for selve kampagnen. Dog skal det være information, der er ”need to know”, herunder hvorledes stikprøvestrategien udføres.
Ud fra svarene scores/rangordnes de enkelte virksomheder i forhold til sandsynligheden for, at de har ulovlige produkter. På den måde kan kritiske segmenter identificeres, allerede inden kampagnerne påbegyndes.
5.2 Udvælgelseskriterier
For at kunne vurdere de enkelte segmenter skal der opstilles et antal kriterier til vurdering af fokus. Samtidig skal kriterierne tildeles en foruddefineret vægt, for at kunne finde en samlet score i det givne segment. Scoren i hvert segment beregnes som følger:
, hvor
wi = vægten for kriterium i, disse skal for alle n summe til 1
ki = værdien for kriterium i
For at finde værdien af kriterierne, k kan de fx alle vurderes på en skala fra 1 til 4. Der behøver ikke være så mange grader at specificere kriteriet, k på. Skalaen bør indeholde et lige antal grader for at undgå for mange neutrale valg. Skalaen af scoren vil følge vurderingsskalaen, forudsat at vægtene, w summer til en.
Der findes mange kandidater til udvælgelseskriterierne, k, og de kan være forskellige samt have forskellige vægte, w tilsynstyperne imellem. Her er nogle eksempler på kriterier, k:
- Politisk fokus
- Mediefokus
- Nye regler/regelændringer
- Information fra kortlægninger
- Indberetninger fra brancheforeninger
- Indberetninger fra sundhedsvæsen
- Sundhedsskadelige konsekvenser
- Miljøskadelige konsekvenser
- Effekt (beskrevet i modelkapitel)
- Information fra andre lande
- Antallet af uopfordrede anmeldelser fra privatpersoner eller lignende
- Område, som historisk set har haft mange ulovlige produkter.
5.3 Implementering
En metode til at målrette tilsyn og kontrol skal bidrage med overblik over markedet, og det foreslås derfor, at der ikke anvendes mere end to variable i segmenteringen. Dermed vil segmenteringen altid kunne illustreres visuelt. En simpel model vil dog oftest være dårligere til at forklare virkeligheden, men stadig utrolig brugbar på grund af overblikket den giver.
Det er vigtigt, at man fra starten gør klart, hvordan man vil bruge modellen for at bedømme antallet af variable, men også specifikationen af dem, altså hvor mange grupper hver enkelt variabel skal tildeles.
Nogle valg kan være åbenlyse og bør udelukkes af modellen, fx kan det antages, at der altid gennemføres kampagner på områder med nye regler, og det vil derfor være naturligt ikke at have en model indeholdende nye regler som beslutningsvariabel.
Forholdet mellem segmenteringsvariable og udvælgelseskriterier, k kan variere meget i forhold til, hvilken segmenteringsmetode der bruges. Med segmenteringsmetode menes detaljeringsgraden i segmenteringen. Der kan også, før segmentering påbegyndes, foretages en opsplitning af produkterne, hvor de enkelte tilsynstyper vil være et oplagt valg. Det kan illustreres således:
Der vil også kunne bruges yderligere opsplitninger før segmenteringen, eksempelvis kan der efter valg af tilsynstype, opsplittes yderligere en variabel, som er forskellig pr. type. Det kan illustreres således:

Her foretages en opsplitning - først på type og derefter på andre variable - hvorefter segmenteringen udføres.
En tredje mulighed kunne være at foretage segmenteringen af flere omgange, dvs. først foretages en segmentering på to variable, hvorefter der for hvert segmenteringsalternativ segmenteres på to variable. Det kan illustreres således:

En sidste mulighed ville være at foretage segmenteringen indeholdende flere end to variable, hvor muligheden for grafisk fremstilling dog forsvinder. Det kan illustreres således:

Resultatet i alle metoder er den samme, men selve tankegangen omkring opsætningen vil være forskellig.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2010, © Miljøstyrelsen.
|