3 Forbrugerundersøgelsen

Rækker REACH ud til forbrugeren? - Detailhandelsvirksomheders arbejde med forbrugerforventninger til REACH

3.1 Resultatet af undersøgelsen

Det vil fortrinsvis være velorienterede og aktive forbrugere, som vil benytte sig af retten til at få oplysninger om særligt problematiske kemikalier i de produkter de køber. På den baggrund blev det medlemmer af Forbrugerrådet, som blev inviteret til at deltage i forbrugerundersøgelsen. Invitationen var formet som en kort faktuel information om REACH og forbrugerrettigheder og en opfordring til at sende en mail med et ønske om at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen var udformet som et telefoninterview ud fra ti forud formulerede spørgsmål. Der blev gennemført 67 interviews i løbet af februar 2010.

3.1 Resultatet af undersøgelsen

De forbrugere, som har medvirket i undersøgelsen, er aktive velinformerede forbrugere. Det er et bevidst valg at lave undersøgelsen med denne type forbrugere, idet det efter al sandsynlighed vil være blandt denne gruppe af forbrugere, man skal finde dem, som vil bruge kræfter på at opsøge informationer om SVHC stoffer i de produkter de køber.

Deltagerne i undersøgelsen er nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Der er ikke indsamlet data om deltagernes alder. Spørgsmålene og besvarelserne er beskrevet herunder:

Ved du, at du har ret til oplysninger om særlig farlige stoffer i de produkter du bruger?
Viden om forbruger rettigheder i kemikalielovgivningen er lille. 71 % vidste ikke at de har ret til at få oplysninger om SVHC stoffer i forbrugerprodukter.
Vil du benytte dig af din ret til at få oplysninger?
En majoritet -79 % - udtrykker en intention om at bruge denne rettighed, nu hvor de er blevet gjort opmærksom på at de har den.
Har du prøvet at bede om ekstra oplysninger om en vare i en butik?
Deltagernes erfaringer med at søge supplerende oplysninger deler sig i to lige store grupper. Halvdelen har prøvet at bede om supplerende produktoplysninger og halvdelen har ikke.
Er der nogen typer af produkter hvor du specielt kunne tænke dig at få adgang til flere oplysninger?
Det er primært produkter beregnet til tæt kontakt med kroppen og med madvarer samt produkter til børn, der udløser et ønske om flere oplysninger.
Hvad er din forventning til butikspersonalets reaktion?
Deltagernes forventninger til butikkens muligheder for at besvare henvendelser om supplerende produktoplysninger er overvejende negativ. Kun 40% forventer at få et svar.
Er det god information at blive henvist til hovedkontoret?
61 % af deltagerne forventer at få svaret i butikken. De mener ikke det er god kundeservice at blive henvist til at søge oplysninger hos butikskædens hovedkontor.
Svarfristen er 45 dage. Betyder det noget for dig at svarfristen er så lang?
Svarfristen på 45 dage er problematisk. 73% mener svaret skal kunne fås med det samme eller i løbet af få dage. 11 % vil helt lade være med at spørge når der kan gå så lang tid inden svaret kommer. Kun 14 % giver udtryk for at de vil spørge uanset at svarfristen er 45 dage.
Kan du acceptere et svar på engelsk?
60 % af deltagerne kan acceptere et svar på engelsk, men 27 % supplerer med at de ikke synes det er i orden, fordi der er mange der ikke vil kunne forstå det.
Hvordan ser et troværdigt svar ud?
Troværdigheden af svar omkring indhold af SVHC stoffer er en svær ting for deltagerne at forholde sig til. Halvdelen mener det skal være en form for uvildig instans, der står for besvarelse. Resten tror på at butikken eller producenten kan levere et troværdigt svar.
Har du et forslag til en bedre form for informationsformidling?
Det sidste spørgsmål om andre forslag til forbrugerinformation samler hovedparten af svarene sammen om en form for mærkningsordning. Kun 21 % efterspørger en form for internetbaseret forbrugeroplysning.

Samlet set har den lille forbrugerundersøgelse givet et indtryk af, at der er en interesse blandt velorienterede forbrugere, for at få mere viden om de produkter de køber. Undersøgelsen viser også, at forbrugeren ikke føler sig sikre på hvilke oplysninger de egentlig har krav på at få og hvordan de skal tolkes. Det mest entydige resultat er, at forbrugeren forventer at få et svar, uden selv at skulle foretage sig mere end at spørge i butikken, hvilket også er den ret forbrugeren har ifølge REACH.