Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader 2 Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader
2.1 Definition af produkter medtaget i kortlægningenRengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader er i dette projekt defineret som specialprodukter, der har det primære formål at rengøre ovn (inkl. ovnriste, bageplader mv.), grill, keramiske kogeplader og komfur. Produkter, der markedsføres som stålrensemidler, findes ofte på samme hyldeplads som produkter til rengøring af ovn, komfur og keramiske plader og anvendes bl.a. til rengøring af hårde hvidevarer og overflader af rustfrit stål, herunder el- og gaskomfurer. Disse produkter er også medtaget i kortlægningen. For nogle universalrengøringsmidler og andre rengøringsprodukter angives rengøring af ovn og komfur som et blandt mange mulige anvendelsesområder, men sådanne produkter er ikke omfattet af kortlægningen. Kortlægningen er fokuseret på forbrugerprodukter, dvs. produkter, der anvendes i private husholdninger, og som kan købes i detailhandlen. Der er dertil foretaget søgning af information om produkter, der anvendes i industri, institutioner, restaurationsbranche mv. for at foretage en sammenligning af sammensætning af henholdsvis forbrugerprodukter og produkter med erhvervsmæssig anvendelse. 2.2 KortlægningDer blev i perioden april-juli 2005 foretaget en kortlægning af de kemiske stoffer i produkter til rengøring af ovn, komfur og keramiske plader, der sælges på det danske detailmarked. Kortlægningen blev udført ved en kombination af indsamling af information fra varedeklarationer på produkter indkøbt i detailhandlen og kontakt til de på produkterne angivne producenter og leverandører. Desuden blev der taget kontakt til producenter af produkter til erhvervsmæssig anvendelse. Der blev foretaget søgninger på Internettet for at finde supplerende oplysninger om producenter, leverandører og produkter på markedet. Produkterne blev identificeret hos følgende typer af forhandlere:
Rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader sælges primært i dagligvareforretninger og hos forhandlere af hårde hvidevarer. Ved besøg i 9 forskellige supermarkeder, 2 forhandlere af hårde hvidevarer samt en materialist i perioderne 3. - 24. maj og 23. juni - 4. juli 2005 blev der fundet 21 forskellige specialprodukter til rengøring af ovn, komfur og keramiske plader, herunder et specialprodukt til rengøring af mikrobølgeovne. Der er tale om et overskueligt sortiment; 6 af de 12 besøgte forretninger havde 1 - 3 forskellige produkter indenfor ovennævnte produktkategori på hylderne, mens enkelte supermarkeder havde 6 - 9 forskellige produkter. Der er en vis grad af overlap mellem de produkter, der forhandles i dagligvareforretningerne. De besøgte lavprissupermarkeder forhandler ikke specialprodukter til ovn- og pladerens. Priserne på produkterne ligger på 15 - 69 kr. for 20 - 500 ml, svarende til ca. 60 - 1.100 kr. pr. liter. Der blev foretaget søgning på Internettet (via Google) for at identificere eventuelle produkter, der ikke forhandles i butikkerne, men der blev ikke fundet øvrige produkter, som er tilgængelige for forbrugerne. Det vurderes, at de indkøbte produkter dækker hele det danske detailmarked for specialprodukter til rengøring af ovn, komfur og keramiske plader i april-juli 2005. I tabel 2.1 ses en oversigt over hvilke produkter, der er indkøbt i detailhandlen med angivelse af produkternes form og funktion samt eventuel faremærkning af produktet.
* R48/20: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning, farlig ved indånding, R65: Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse, R67: Dampe kan give sløvhed og svimmelhed, R51/53: Giftig for organismer, der lever i vand, kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet Det ses, at knap halvdelen af produkterne i tabel 2.1 (9 ud af 21 produkter) findes indenfor kategorien glaskeramisk pladerens, mens der kun er fundet enkelte produkter til rengøring af elektriske kogeplader. Dette hænger godt sammen med, at de fleste komfurer i dag enten har glaskeramiske kogeplader eller er gaskomfurer, mens komfurer med elektriske kogeplader udgør en stadig mindre del. Til (indvendig) rengøring af ovne er der fundet 5 forskellige produkter, hvoraf to sprayprodukter (nr. 1 og 6) optræder med størst hyppighed i detailhandlen. Mange ovne, der sælges i dag, er såkaldt selvrensende ovne, hvor rensningen enten foregår, mens ovnen er i brug (katalyse, fedt- og madrester forbrænder ved temperaturer på 200 - 300 °C), eller ved anvendelse af et specielt program til rensning af ovnen (pyrolyse, ca. 500 °C). I selvrensende ovne bør der således ikke anvendes rengøringsmidler på de selvrensende flader, hvilket også specificeres i ovnrensemidlernes varedeklarationer. Kun til de ikke-selvrensende flader, typisk bund og glasrude, kan der anvendes rengøringsmidler. Rengøringsmidler til mikrobølgeovne er nicheprodukter, som falder uden for produktkategorien i denne kortlægning. I mikrobølgeovne brænder fedt- og madrester ikke fast som i ovne; det vil snarere være indtørrede madrester, der skal fjernes fra overfladerne. Der er kun fundet ét produkt, der udelukkende anvendes til rengøring af mikrobølgeovne, og det vurderes, at forbruget af denne type rengøringsmiddel er begrænset. Der ses også et begrænset udvalg af stålrensemidler, som ligeledes vurderes at være nicheprodukter med et relativt lavt salgsvolumen. Af de 21 indkøbte produkter er fem klassificerede for sundhedsfare (se tabel 2.1). Et ovnrenseprodukt er klassificeret som ætsende på grund af indhold af natriumhydroxid. To produkter til rengøring af glaskeramiske kogeplader er klassificerede som lokalirriterende, hvilket må skyldes indholdet af tensider (overfladeaktive stoffer) og/eller organiske syrer. To stålplejeprodukter er klassificeret som farlige for sundheden ved længere tids påvirkning på grund af produkternes indhold af opløsningsmidler. Endelig er et stålplejeprodukt klassificeret som yderst brandfarligt. Producenter og leverandører af rengøringsprodukter til ovn, komfur og keramiske plader blev identificeret via de indkøbte produkter, ved søgning på Internettet og ved kontakt til Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler (SPT). Producenter og leverandører blev kontaktet telefonisk med henblik på at få oplysninger om, hvilke mængder der sælges på det danske marked, eventuelle markedsandele, hvor produkterne afsættes samt uddybende information om produktsammensætning (angivelse af koncentrationsintervaller for produkternes indholdsstoffer). Såfremt virksomheden ønskede at medvirke, blev den telefoniske henvendelse fulgt op med en uddybende e-mail med en beskrivelse af kortlægningsprojektet og de ønskede produktoplysninger. Den direkte kontakt til producenter og leverandører har resulteret i supplerende oplysninger i form af sikkerhedsdatablade for ca. halvdelen af produkterne. Flere af de producerende virksomheder har dog ikke ønsket at bidrage med oplysninger om produkterne eller har ikke kunnet afse den fornødne tid til at fremskaffe de ønskede oplysninger. 2.3 Forbrug af rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader i DanmarkDet har ikke været muligt at fremskaffe detaljerede oplysninger om det samlede forbrug af rengøringsmidler til komfur, keramiske plader og ovne i Danmark via henvendelse til producenter, Brancheforeningen SPT eller via statistikker. Et forsigtigt skøn af det totale forbrug af rengøringsmidler til ovn og glaskeramiske plader er, at der årligt sælges 400.000 - 600.000 produktenheder i Danmark, hvoraf mere end 50 % udgøres af produkter til glaskeramiske plader, mens den resterende del udgøres af produkter til ovnrens (baseret på fortrolige salgstal fra producenter og statistik fra indkøbere). Det har ikke været muligt at finde data om forbruget af stålplejemidler, produkter til elektriske kogeplader og mikrobølgeovne i Danmark. 2.4 Indholdsstoffer i produkterneFor alle de indkøbte produkter gjaldt, at varedeklarationen primært angiver gruppebetegnelser for visse typer af indholdsstoffer, herunder konserveringsmidler, anioniske tensider, nonioniske tensider, polycarboxylater mv. uden nærmere specificering af de enkelte indholdsstoffer (i henhold til EU’s henstilling af 1989 /7/, som var gældende i den periode, da produkterne blev indkøbt). Andre typer af indholdsstoffer er i nogen grad specificeret på enkelte produkter. På tre af 21 produkter var der ingen angivelser af indholdsstoffer på emballagen. Produkterne kan inddeles i fem forskellige produkttyper som vist i tabel 2.2.
I tabel 2.3 ses en oversigt over de forskellige typer af indholdsstoffer, der indgår i produkterne, med angivelse af funktionen i produkterne.
I bilag A ses en liste over de deklarerede indholdsstoffer på hvert enkelt produkt, samt produkternes klassificering og mærkning. Rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader indeholder typisk stoffer som tensider (nonioniske og anioniske tensider, fedtsyresæber), opløsningsmidler, surhedsregulerende midler (syrer, baser), slibe-/ poleremidler, konserveringsmidler, silikoneforbindelser, fortykkelsesmidler og parfume (se tabel 2.2). Indholdsstofferne varierer med produktets anvendelsesområde og produktets form (spray, gel, flydende). F.eks. indgår silikone, slibemidler og fortykkelsesmidler overvejende i produkter til rengøring af keramiske kogeplader, mens opløsningsmidler primært forekommer i ovnrensemidler og stålplejemidler. Ovnrensemidler er den eneste produktgruppe, der indeholder ætsende stoffer (natriumhydroxid). Ovnrensemidler på sprayform indeholder desuden drivmidler. Seks af produkterne angiver indhold af parfume på varedeklarationen. To af de produkter, der ikke angiver at indeholde parfume, har dog en markant duft, hvorfor parfumestoffer må formodes også at indgå i produkterne. De øvrige produkter vurderes ud fra deres duft ikke at indeholde parfumestoffer. Der er ikke angivet indhold af farvestoffer for produkterne. Enkelte af produkterne har en turkisblå farve, hvilket indikerer, at farvestoffer kan være indeholdt i disse produkter. Tabel 2.4 angiver de specifikke indholdsstoffer, der er identificerede ud fra produkternes varedeklarationer samt de fremsendte sikkerhedsdatablade. Tabel 2.4 vurderes at indeholde et repræsentativt udsnit af de stoffer, der indgår i produkterne, selv om detaljerede oplysninger ikke har kunnet fremskaffes for alle de indkøbte produkter. Der er suppleret med CAS numre og stofklassificeringer (Listen over farlige stoffer /2/) i det omfang dette ikke fremgik af produkternes varedeklarationer eller sikkerhedsdatablade (SDB). 2.4.1 Petroleumdestillater/mineralsk terpentinI fem af de undersøgte produkter indgår tre opløsningsmidler af petroleumdestillattypen. De tre petroleumdestillater er identificeret med CAS-numrene 64742-82-1, 64742-48-9 hhv. 64742-47-8, jf. tabel 2.4. De to førstnævnte er forskellige typer af mineralsk terpentin, som WHO betegner mineralsk terpentin type 1 hhv. type 3 /30/. Det tredje petroleumdestillat er fremstillet på samme måde som mineralsk terpentin, type 3, men som har et højere kogepunktsinterval. Det er dermed tæt beslægtet med de to typer mineralsk terpentin. I den senere sundhedsmæssige vurdering vil disse petroleumsdestillater under ét blive vurderet som mineralsk terpentin. I kapitel 4 Kemiske analyser er betegnelsen ”petroleum” dog benyttet. Betegnelsen mineralsk terpentin (white spirit) dækker ifølge WHO /30/ fem typer af petroleumdestillater, der ligner hinanden meget (type 0, 1, 2, og 3, samt stoddard solvent). I EU er det mest brugte type 1 (CAS-nr. 64742-82-1 - naptha (råolie) hydroafsvovlet, tung), hvis amerikanske variant kaldes stoddard solvent (CAS-nr. 8052-41-3). Der er dog ifølge LOFS /2/ forskel på kravene til klassificering af de forskellige varianter af mineralsk terpentin. Stoddard solvent skal ifølge LOFS faremærkes med R48/20 (Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding), mens denne klassificering ikke er angivet for den europæiske variant af mineralsk terpentin (type 1 ). Det skyldes at klassificeringen her alene er foretaget mht. vurdering for kræftfremkaldende effekt (carc cat. 2) og mht. faren for aspiration til lungerne (R65). På LOFS bruges betegnelsen mineralsk terpentin om stoddard solvent samt om mineralsk terpentin, der ikke er behandlet udover destillationen (type 0, CAS-nr. 64742-88-7) Disse to typer er klassificeret i Danmark med bl.a. R48/20-65 i henhold til sikkerhedsklausulen i Direktivet om klassificering og mærkning (67/548/EØF). I forhold til bl.a. sundheds- og miljøvurderingerne i kapitel 5 er det dog værd at bemærke, at visse produkter, der ifølge indholdsdeklarationen indeholder mineralsk terpentin af andre varianter end dem, der skal klassificeres ifølge LOFS, alligevel er faremærket med R 48/20. Dette skyldes efter al sandsynlighed producenternes selvklassificering. I forbindelse med denne skal anvendelsen af R48/20 nemlig vurderes uanset at denne klassificering ikke er angivet på LOFS.
* Gamle CESIO klassificeringer, ikke opdaterede 2.5 Sammenligning af produkter til privat og erhvervsmæssig anvendelseSom supplement til de informationer, der er fundet ved kortlægning af produkter på detailmarkedet, er der taget kontakt til udvalgte virksomheder, som producerer eller leverer produkter til erhvervsmæssig rengøring af komfurer, keramiske plader og ovne. De udvalgte virksomheder er nogle af de væsentligste aktører på det professionelle marked i Danmark, og deres produkter vurderes således at være repræsentative for det professionelle marked. Generelt har producenter og leverandører til det professionelle marked i højere grad let tilgængelige oplysninger om deres produkter (leverandørbrugsanvisninger) liggende på deres hjemmesider, hvorfor det har været nemmere at skaffe informationer om sammensætning af produkter til erhvervsmæssig brug. Der er identificeret 16 produkter til erhvervsmæssig anvendelse, heraf 14 produkter til ovn- og grillrens, et produkt til glaskeramiske kogeplader (identisk med produkt nr. 16 i tabel 2.1) og et produkt til stålpleje. Der er en høj grad af sammenfald mellem de typer af kemiske stoffer, der indgår i produkter til henholdsvis privat og erhvervsmæssig brug. Det er overvejende de samme tensider, opløsningsmidler, syrer og baser der indgår i produkterne, mens den hyppighed og koncentration, hvormed stofferne optræder i henholdsvis forbrugerprodukter og professionelle produkter, varierer. Den mest markante forskel er, at ovnrenseprodukter til erhvervsmæssig brug generelt er mere aggressive, idet de næsten alle er stærkt alkaliske (indeholder natriumhydroxid eller kaliumhydroxid i koncentrationer op til 30 %). Disse produkters pH værdi ligger typisk mellem 13 - 14. Klassificeringen af de identificerede produkter til erhvervsmæssig brug fremgår af tabel 2.5.
Af de 14 ovnrenseprodukter til erhvervsmæssig brug er 11 produkter klassificeret som ætsende, og to er klassificeret som lokalirriterende. Til sammenligning er kun 1 af de 5 ovnrenseprodukter, der er blevet identificeret i detailhandlen, klassificeret som ætsende (tabel 2.1). For rengøringsprodukter til erhvervsmæssig anvendelse er leverandøren forpligtet til at udarbejde et sikkerhedsdatablad. Heri indgår information om korrekt håndtering af produktet og eventuel anvendelse af personlige værnemidler. På virksomheder, hvor der arbejdes med farlige stoffer og materialer, har arbejdsgiveren pligt til at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger og udlevere disse til medarbejderne med instruktion om korrekt og sikker anvendelse. Således bør medarbejdere, der håndterer farlige stoffer og materialer, altid være informerede om, hvorledes produkterne skal håndteres, og hvilke personlige værnemidler der skal benyttes. For produkter, der sælges i detailhandlen, kan forbrugeren læse oplysninger om produktets anvendelse og sikker håndtering samt miljø- og sundhedsfare på produktets etiket.
|