Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader 4 Kemiske analyser
4.1 Udvælgelse af produkter til kemisk analyseDa kendskabet til indhold og koncentrationer af kemiske stoffer i produkter til ovn- og pladerens er begrænset, blev en række af de i kortlægningen identificerede produkter udvalgt til analyse for specifikke indholdsstoffer. Kriterierne for udvælgelsen af produkterne til analyse blev fastlagt i samråd med Miljøstyrelsen og var som følger:
De tensider, der kunne identificeres i produkterne, blev vurderet at være fuldstændigt bionedbrydelige. Tensider blev derfor ikke inddraget i analysedelen. Flere af detailprodukterne indeholdt parfumestoffer. En lang række parfumestoffer er i søgelyset på grund af deres allergene effekter. Analyse for parfumestoffer blev dog fravalgt, idet der ikke er tale om ”leave-on” produkter, hvor brugeren hyppigt udsættes for hudkontakt, og idet eksponering for parfumestoffer i ovn- og pladerens blev vurderet at være begrænset sammenlignet med den totale eksponering for parfumestoffer i forbrugerprodukter. Ud fra den indledende kortlægning af de kemiske indholdsstoffer i ovn- og pladerens blev udvalgt 14 af 21 produkter til kemisk analyse. Alle 14 produkter blev analyserede for deres indhold af opløsningsmidler, mens 4 af produkterne blev yderligere analyserede for indhold af PFOS (perfluoroctylsulfonat) forbindelser. De valgte produkttyper kan ses i tabel 4.1.
4.1.1 OpløsningsmidlerOpløsningsmidler anvendes i ovn- og pladerens for bedre at opløse madrester, fedtstoffer og andet snavs. Opløsningsmidler forbedrer endvidere virkningen af tensider i produkterne. Da der oftest vil være en høj grad af tilsmudsning i ovne og på keramiske plader sammenlignet med andre flader, kan koncentrationen af opløsningsmidler i ovn- og pladerens forventes at være højere eller sammensætningen af opløsningsmidler eventuelt anderledes sammenlignet med almindelige rengøringsmidler. 4.1.2 PFOS-forbindelserPFOS-forbindelser samt deres nedbrydningsprodukter er persistente i miljøet. Alle PFOS-forbindelser kan potentielt nedbrydes til perfluoroctylsulfonat, som nedbrydes meget langsomt i miljøet og kan bioakkumuleres i dyr og mennesker. PFOS anvendes stadig i rengøringsmidler på sprayform til rengøring af glas (perfluoralkylsulfonat) og i en række polish produkter /8/. PFOS-forbindelser har både overfladeaktive og polerende egenskaber. PFOS øger produktets udflydningsgrad, hvilket bevirker, at produktet fordeler sig jævnt. PFOS øger derved rengøringseffekten og vedhæftningsevnen. I de fleste rengøringsprodukter, hvor PFOS har en polerende eller imprægnerende funktion, vil PFOS kunne erstattes af silikonebaserede stoffer, som har tilsvarende funktion i produkterne. Hovedparten af produkterne til rengøring af glaskeramiske plader indeholdt silikonestoffer ifølge indholdsdeklarationen. Kun de produkter, hvor silikonestoffer ikke fremgik af indholdsdeklarationen, blev analyserede for deres eventuelle indhold af PFOS-forbindelser. 4.2 Analysemetoder4.2.1 OpløsningsmidlerEn delprøve blev ekstraheret med DMF (dimethylformamid) tilsat interne standarder. En delprøve af ekstraktet blev udtaget og analyseret direkte med kombineret gaskromatografi og massespektrometri (GC/MS) ved at scanne over et større masseområde. Alle identifikationer af stoffer er foretaget ud fra massespektret ved sammenligning med massespektre i et databibliotek. Indholdet blev beregnet kvantitativt ved brug af ekstern standard samt responsfaktorer for eksterne standarder. For produkter på sprayform, som indeholdt drivmidler (propan/butan), blev analysen foretaget efter, at drivmidlet var blevet afdampet. Analyserne blev udført som dobbeltbestemmelser og angivet som gennemsnit af de to bestemmelser. Rapporteringsgrænsen var 500 mg kg -1, og analyseusikkerheden var ca. 15 % RSD (relative standard deviation). 4.2.2 PFOSEn delprøve blev ekstraheret med methanol og analyseret direkte ved omvendt fase-kolonne væskekromatografi med massespektrometrisk detektion (HPLC-MS). Den anvendte detektionsmetode var elektrospray ionisering i negativ mode. Der blev anvendt kalibrering med eksterne standarder analyserede i serie med prøverne. Én af prøverne (produkt nr. 7) kunne ikke opløses/opslemmes i methanol. Der blev i stedet anvendt en blanding af methanol og vandig ammoniumacetat. Analyserne blev udført som dobbeltbestemmelser og angivet som gennemsnit af de to bestemmelser. Detektionsgrænsen var 0,1 mg kg -1 og analyseusikkerheden var 10 - 15 % RSD. Analysen omfattede følgende komponenter: Perfluorbutansulfonat, perfluorhexansulfonat, perfluoroctansulfonat, perfluordecansulfonat, perfluoroctansulfonamid, N-ethyl-perfluoroctansulfonamid, perfluorheptansyre, perfluoroctansyre og perfluornonansyre. 4.3 Resultater4.3.1 OpløsningsmidlerDer blev analyseret for opløsningsmidler i alle 14 produkter. Resultaterne af analyserne er angivet i tabel 4.2. Værdierne er angivet i vægt-%. I to af produkterne (nr. 2 og 9) kunne ikke påvises opløsningsmidler.
-: betyder mindre end den angivne detektionsgrænse (500 mg/kg) 4.3.2 PFOSFire af produkterne blev analyseret for 9 specifikke PFOS-forbindelser. Der kunne ikke detekteres PFOS-forbindelser i de fire produkter (detektionsgrænse: 0,1 mg kg -1). 4.4 Sammenfatning af analyseresultater4.4.1 OpløsningsmidlerOpløsningsmidler indgår i varierende koncentrationer i de analyserede produkter. I tabel 4.3 ses summen af de opløsningsmidler, der blev identificerede ved analyse af produkter til rengøring af henholdsvis ovn og glaskeramiske kogeplader.
Bemærk: Analyse på sprayprodukter er foretaget efter, at drivmidlet er blevet afdampet Produkter til rengøring af ovne indeholdt som ventet de højeste koncentrationer af opløsningsmidler, op til 33 % på vægtbasis. Ovnrensemidler på sprayform havde ifølge analyserne et højt indhold af organiske opløsningsmidler (13 - 33 %), mens de to øvrige ovnrenseprodukter indeholdt < 1 % eller ingen organiske opløsningsmidler. For produkter på sprayform er den reelle koncentration af opløsningsmidler i det samlede produkt inklusive drivmidlet lavere end vist i tabel 4.3, idet analysen som nævnt blev foretaget efter, at drivmidlet var blevet afdampet. I produkterne til glaskeramiske kogeplader blev organiske opløsningsmidler identificerede i 8 af de 9 analyserede produkter. I produkt nr. 2 blev der ikke identificeret opløsningsmidler ved kemisk analyse. Opløsningsmidlerne er fundet i koncentrationer fra 0,56 - 13 % (baseret på vægt). Blandt de opløsningsmidler, der blev identificerede i analyserne, er seks af stofferne klassificerede i henhold til Miljøstyrelsens Liste over farlige stoffer (LOFS), som angivet i tabel 4.4.
* Nedre koncentrationsgrænse for klassificering af produkt: 10 % I produkt nr. 1 (ovnrens, spray) er indholdet af N-methyl-2-pyrrolidon målt til 15 % efter, at drivmidlet var blevet afdampet. Mængden af drivmiddel er i sikkerhedsdatabladet angivet til max 10 %, hvilket giver en koncentration af N-methyl-2-pyrrolidon på 13,5 % i det samlede produkt inkl. drivmiddel. Et produkt skal klassificeres og mærkes som lokalirriterende (Xi), når det indeholder mere end 10 % N-methyl-2-pyrrolidon. I forbindelse med forberedelse til 31. tilpasning til stofdirektivet (67/548/EEC) har det endvidere været diskuteret, at N-methyl-2-pyrrolidon skulle klassificeres som reproduktionsskadelig (T; R61 Kan skade barnet under graviditeten), og dermed også produkter, som indeholder N-methyl-2-pyrrolidon. Produkt nr. 3 indeholder 13 % petroleum. Produkter med en viskositet lavere end 7 ´ 10-6 m² sek -1 og indhold af petroleum i koncentrationer > 10 % skal klassificeres og mærkes som sundhedsskadelig (Xn) med R65 (Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse). Da produktet er et cremeprodukt, som har en høj viskositet, skal produktet ikke klassificeres pga. indhold af petroleum. Ingen af de øvrige opløsningsmidler i tabel 4.4 er indeholdt i koncentrationer, der giver anledning til klassificering af produkterne. 4.4.2 PFOS-forbindelserDer er ikke fundet indhold af PFOS-forbindelser over detektionsgrænsen (0,1 mg/kg) i de 4 analyserede produkter (produkt nr. 7, 13, 14 og 16). De analyserede produkter er alle produkter til rengøring af glaskeramiske kogeplader. De øvrige produkter til rengøring af glaskeramiske kogeplader (ikke analyseret for PFOS) indeholdt ifølge indholdsdeklarationen silikoneforbindelser (polydimethylsiloxaner). Silikoneforbindelser har som nævnt samme funktion i produkterne som PFOS-forbindelser og anvendes som alternativ til PFOS. 4.5 Sammenfatning af analyseresultater og tilgængelige produktoplysningerI tabel 4.5 er de kemiske analyseresultater sammenholdt med de oplysninger, der er fundet om produkternes sammensætning i produkternes indholdsdeklarationer samt i sikkerhedsdatablade (SDB). Der er for hvert enkelt produkt knyttet bemærkninger til, hvorledes disse informationer stemmer overens.
SDB: Sikkerhedsdatablad Det fremgår af tabel 4.5, at de tilgængelige vareinformationer i enkelte tilfælde ikke stemmer overens med de analyserede data for opløsningsmidler. Der er generelt ikke fundet store mængder af farlige stoffer ved analyserne. For flere af produkterne står analyseresultaterne alene, idet der ikke var tilgængelige oplysninger på produkternes etiketter eller i deres sikkerhedsdatablade (SDB). Der er identificeret aromatiske/alifatiske kulbrinter i form af petroleum, N-methyl-2-pyrrolidon eller alkyleret furandion i fem af produkterne (nr. 1, 3, 5, 8 og 13). Analyseresultaterne indikerer, at andel og sammensætning af opløsningsmidler varierer alt efter et produkts anvendelsesområde og form. De højeste koncentrationer af organiske opløsningsmidler blev fundet i sprayprodukter til ovnrengøring, mens koncentrationerne i de øvrige produkter var lavere. Datamaterialet er dog ikke stort nok til, at der kan drages entydige konklusioner om sammensætning og indhold af opløsningsmidler de forskellige produkttyper imellem. 4.6 Sammenligning med skurecremerEt delformål med kortlægningen og de kemiske analyser af ovn- og pladerens var at sammenligne indhold i rensemidler til glaskeramiske plader med almindelige skurecremer. Formålet med dette var at vurdere om, de samme stoffer indgår i disse to typer produkter, særligt hvad angår anvendelse af slibemidler. Afhængig af kornstørrelsen på slibepartiklerne kan slibemidler lave ridser i de overflader, der rengøres. Til dette formål blev der indkøbt tre almindelige skurecremer i perioden maj - juli 2005. I tabel 4.6 ses typiske indholdsstoffer i skurecremer, identificeret ud fra indholdsdeklarationerne på de tre produkter.
* Ifølge indholdsdeklaration indgår > 30 % vand og calciumcarbonat Det fremgår af tabel 4.6, at der er et vist sammenfald af kemiske stoffer, som anvendes i henholdsvis skurecremer og produkter til rengøring af glaskeramiske kogeplader, f.eks. hvad angår indholdet af tensider (overfladeaktive stoffer). De tilgængelige informationer om produkternes specifikke sammensætning er dog begrænsede, og sammenligningen er kun baseret på et mindre antal produkter. Det er derfor muligt, at der er større overlap blandt indholdet af kemiske stoffer end skitseret i tabel 4.6. En væsentlig forskel på de to typer af produkter er, at der ikke indgår silikone i skurecremerne. Koncentrationen af opløsningsmiddel i skurecremer er kun oplyst for et af de tre produkter, hvori der indgår mindre end 5 % opløsningsmiddel. Såfremt dette niveau er repræsentativt for skurecremer, svarer det til den gennemsnitlige koncentration af opløsningsmiddel, der er kvantificeret i produkter til rengøring af glaskeramiske plader (4,8 %), jf. tabel 4.3. Der anvendes forskellige slibemidler til skurecremer og produkter til glaskeramisk pladerens. I skurecremer anvendes typisk calciumcarbonat (kridt) i større mængder samt aluminiumsilicat. I rengøringsprodukter til glaskeramiske plader anvendes fortrinsvis aluminiumoxid og kaliumcarbonat (potaske), som vist i tabel 4.7
* Ifølge indholdsdeklaration indgår >30 % vand og calciumcarbonat Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om kornstørrelsen på de forskellige slibemidler. Det ses, at slibemidler i begge produkttyper kan udgøre en væsentlig andel. For de indkøbte skurecremer er det specifikt angivet på etiketten, at produkterne ikke bør anvendes til glaskeramiske kogeplader samt en række andre flader (bl.a. forkromede haner, malede/lakerede flader, plast, marmor mv.). Skurecremernes anvendelsesområde er begrænset til hårde flader som fliser, rustfrit stål, emalje, badekar og kummer mv. Det formodes derfor, at de slibemidler, der er indeholdt i almindelige skurecremer, kan lave ridser i overfladen på glaskeramiske kogeplader og overflader, som er ”blødere” end emalje, rustfrit stål og fliser mv.
|