5 Sundheds- og miljømæssig vurdering af indholdsstoffer

Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader

5.1 Sundheds- og miljømæssig vurdering af indholdsstoffer identificeret i kortlægningen

5.1 Sundheds- og miljømæssig vurdering af indholdsstoffer identificeret i kortlægningen

I det følgende er de forskellige typer af indholdsstoffer, der blev identificerede i kortlægningen, blevet screenet med hensyn til farlighed for sundhed og miljøet. Screeningen er bl.a. blevet foretaget på baggrund af de almindelige regler for klassificering og mærkning af kemiske stoffer samt Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer /3, 9/. Når det i det følgende nævnes, at et stof ikke er klassificeret i Listen over farlige stoffer (LOFS), er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke dermed kan konkluderes, at stoffet ikke kan have farlige egenskaber. Grunden til manglende klassificering kan være, at stoffet ikke er vurderet af myndighederne.

5.1.1 Overfladeaktive stoffer (tensider)

Mindst 10 af de 21 produkter indeholdt nonioniske tensider, og mindst 12 produkter indeholdt anioniske tensider. Et produkt indeholdt et amfotert tensid. Tensiderne indgår i produkterne i koncentrationer på 1-5 %. Dog indgik fedtsyresæber (anioniske tensider) i koncentrationer på 10-20 % i et enkelt produkt. De nonioniske tensider udgøres hovedsaglig af alkoholethoxylater med varierende antal ethoxylat(EO)grupper. De anioniske tensider udgøres hovedsagelig af sekundære alkansulfonater samt fedtsyresæber.

Tensider virker irriterende på hud og øjne og har ofte en affedtende effekt på huden. Generelt virker anioniske tensider mest irriterende; amfotere tensider virker mindre irriterende. Ifølge CESIO (Comité Européen des agents de Surface et de leurs Intermédiaires Organiques) er alkoholethoxylater anbefalet klassificeret som sundhedsskadelige (Xn) med R22 (farlig ved indtagelse)(5-15 EO) og lokalirriterende (Xi) med R41 (risiko for alvorlig øjenskade). Irritationspotentialet afhænger af ethoxyleringsgraden og alkylkædelængden. De anioniske tensider anbefales klassificeret som lokalirriterende (Xi) med R38-41 (irriterer huden, risiko for alvorlig øjenskade), de amfotere tensider anbefales klassificeret som lokalirriterende (Xi) med R36 (irriterer øjnene).

Hvad de miljømæssige egenskaber angår, vurderes alle de identificerede tensider at være let nedbrydelige. Således vil kun en meget lille andel forventes at blive udledt til miljøet med renset spildevand efter ophold i renseanlæg. Flere af de nonioniske tensider har en høj akut giftighed. For alkoholethoxylater er de laveste EC/LC⁵⁰-værdier <1 mg/l i standard test med såvel alger, krebsdyr som fisk /10/. De identificerede tensider vurderes at være ikke-bioakkumulerbare. Giftigheden varierer med stoffernes kemiske struktur, men de fleste af alkoholethoxylaterne vil blive klassificerede miljøfarlig (N) med R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand). De anioniske tensider er som oftest mindre giftige end de nonioniske tensider (EC/LC₅₀ > 1 mg L^-1) /10/ og betragtes ikke som miljøfarlige, idet stofferne er let bionedbrydelige. Der foreligger ikke data for giftigheden af det amfotere tensid over for vandlevende organismer.

Tensider indgår i langt de fleste rengøringsmidler. De identificerede tensider i produkter til rengøring af ovn, komfur og glaskeramiske plader adskiller sig ikke fra de, der anvendes i andre typer af rengøringsmidler.

5.1.2 Opløsningsmidler

Følgende opløsningsmidler er identificeret i produkterne:

ethanol/isopropanol
ethylacetat
dipropylenglycolmonomethylether
tripropylenglycolmonomethylether
N-methyl-2-pyrrolidon
butyldiglycol
petroleum
alkyleret furandion
organiske syrer (heriblandt eddikesyre, citronsyre)
naphta (råolie), hydroafsvovlet tung (mineralsk terpentin, type 1)
naphta (råolie), hydrogenbehandlet tung (mineralsk terpentin, type 3)

Generelt virker organiske opløsningsmidler irriterende og affedtende på huden. Der ses også irritationseffekter på øjne og luftveje. Indånding af høje dampkoncentrationer irriterer åndedrætsorganet og kan give hovedpine, svimmelhed og utilpashed. Langvarig eller gentagen udsættelse for høje koncentrationer kan give skader på nervesystemet.

Petroleumdestillater er identificeret i 5 af de 21 indkøbte produkter (produkt nr. 3, 13, 18, 19 og 20). Petroleumdestillater er officielt vurderet udelukkende med hensyn til kræftfremkaldende effekt (Carc2; R45) og deres evne til at fremkalde kemisk betinget lungebetændelse. Andre effekter skal selvvurderes. Klassificeringen med Carc2; R45 er kun aktuel, hvis petroleumdestillatet indeholder > 0,1 % benzen, hvilket er meget sjældent. Petroleumdestillater omfatter også produkter, der er bedre kendt som mineralsk terpentin.

Petroleumdestillaternes sundhedsskadelige effekter afhænger af raffineringsgrad og -metode. Generelt virker destillater med et højt indhold af aromatiske forbindelser mere irriterende på hud og øjne end typer med et lavt indhold af aromatiske forbindelser. Petroleumdestillater virker affedtende på huden og gentagen eller lang tids udsættelse kan medføre tør og revnet hud.

Visse typer mineralsk terpentin er som nævnt klassificeret med Xn; R48/20 (Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding) og R65 (Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse), jf. afsnit 2.5.1. Indtagelse af mineralsk terpentin medfører mavebesvær og symptomer som ved indånding. Hvis mineralsk terpentin kommer i lungerne som følge af opkastning efter indtagelse, vil der kunne opstå kemisk betinget lungebetændelse.

Af de 14 produkter, der er analyserede for indhold af opløsningsmidler, indeholdt 3 produkter glycolethere. De fundne glycolethere er di- og tripropylenglycol-monomethylether. De fleste glycolethere har en lav akut giftighed og en forholdsvis lav irritation af hud og øjne /11/. Specifikt udviser propylenglycolethere en lav flygtighed og en lav akut toksicitet ved indånding. De glycolethere, der blev fundet i analyserne, er ikke klassificerede i (LOFS).

Ingen af de fundne opløsningsmidler er klassificerede som miljøfarlige i (LOFS). Dog er petroleumdestillater langsomt nedbrydelige og giftige over for vandlevende organismer med laveste EC/LC₅₀-værdier i intervallet 1 - 10 mg/l /12, 13/. Begge består af komplekse blandinger af kulbrinter med forskellige kædelængder, og stoffernes fysisk/kemiske og miljømæssige egenskaber vil afhænge af kulbrinternes blandingsforhold og kemiske strukturer (kædelængder og forgreninger). Stoffernes estimerede log P_OW-værdier er angivet som intervaller med log P_OW 3,3 - 8,7 for petroleumsdestillater og log P_OW 2,1 - 6 for mineralsk terpentin /12/. Ud fra de estimerede log P_OW-værdier vurderes både petroleumsdestillater og mineralsk terpentin at være potentielt bioakkumulerbare. Stofferne kunne således med rette klassificeres som miljøfarlige (N) med R51/53 (giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet). De øvrige identificerede opløsningsmidler vurderes at have lav miljøfarlighed.

5.1.3 Konserveringsmidler

Ifølge produkternes indholdsdeklarationer indgår konserveringsmidler i 5 af 21 produkter i koncentrationer < 5 %. Det har ikke været muligt at identificere de anvendte konserveringsmidler. Mange af de konserveringsmidler, der anvendes i rengøringsmidler, er allergifremkaldende og giftige over for vandlevende organismer.

5.1.4 Syrer/baser

Følgende syrer og baser er identificerede i produkterne:

Syrer:

citronsyre
glycolsyre

Baser:

natriumhydroxid

Syrer og baser er oftest irriterende eller ætsende, afhængig af koncentrationen. Baser har samtidig en affedtende effekt på huden, som kan betyde, at andre stoffer med kritiske effekter lettere kan optages igennem huden, f.eks. allergifremkaldende stoffer. Natriumhydroxid er klassificeret som ætsende ned til en koncentration på 2 %. Under 2 % og ned til 0,5 % er natriumhydroxid klassificeret som irriterende.

Citronsyre har lav akut giftighed, men kan give øjenirritation /36/. Hverken glycolsyre eller citronsyre forekommer i LOFS.

De identificerede syrer og baser vurderes ikke at udgøre nogen miljørisiko.

5.1.5 Slibemidler

Følgende slibemidler er identificeret i produkterne:

aluminiumoxid
kaliumcarbonat (potaske)

Disse stoffer vurderes at være uproblematiske for sundheden i de anvendte koncentrationer i produkterne. Som 100 % pulver kan stofferne medføre irritation/ætsninger af hud, øjne og slimhinder.

Slibemidlerne vurderes ikke at udgøre nogen miljøfare.

5.1.6 Silikoneforbindelser

Der er identificeret følgende silikoneforbindelser i produkterne:

silikone
silikoneolie
polydimethylsiloxane (silikonepolymerer)

Polydimethylsiloxaner (silikone) er polymerer, som fremstilles ved polymerisering af silaner. Polydimethylsiloxanerne skal ikke klassificeres i henhold til Miljøstyrelsens regler og anses for uproblematiske for sundheden.

Ingen af silikonestofferne er klassificerede som miljøfarlige. Stofferne vurderes at være langsomt nedbrydelige, men har en lav akut giftighed overfor vandlevende organismer. Silikonestofferne vurderes således ikke at medføre uønskede langtidseffekter i miljøet

5.1.7 Parfume

Parfume indgår i mindst 6 af 21 produkter. Mange parfumestoffer kan fremkalde allergi. EU har listet 26 allergene parfumestoffer, som fra vedtagelsen af detergentforordningen i oktober 2005 skal fremgå af deklarationen på vaske- og rengøringsmidler, hvis de er indeholdt i produktet i koncentrationer over 0,01 %.

Der er ingen oplysninger om koncentration af parfumestoffer eller om hvilke parfumestoffer, der indgår i produkterne. Allergirisikoen kan derfor ikke vurderes.

De miljømæssige egenskaber for parfumestoffer er utilstrækkeligt belyste. Sammensætningen af parfumeblandinger sjældent er kendt, som det også er tilfældet for produkterne i dette projekt. Da nogle parfumestoffer er miljøfarlige, giver de lave koncentrationer af parfume i de aktuelle rengøringsmidler (< 1 %) ikke et sikkert grundlag for at frikende parfumerne som muligt problematiske stoffer i vandmiljøet.

5.1.8 Drivmidler

Der er identificeret følgende drivmidler i produkterne:

butan
propan

Butan og propan er klassificerede som yderst brandfarlige (Fx; R12). Dette gælder for butan indeholdende < 0,1 % butadien. Butan med mere end 0,1 % butadien forekommer yderst sjældent, men skal yderligere klassificeres som kræftfremkaldende (Carc1; R45 Kan fremkalde kræft) og mutagent (Mut2; R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader).

Butan og propan er ikke klassificerede som miljøfarlige.

5.1.9 Øvrige stoffer

De øvrige stoffer, der er identificeret i produkterne, udgøres af følgende grupper:

Kompleksbindere:

polycarboxylater
trinatriumcitrat
iminodisuccinat

Fortykkelsesmidler:

xanthangummi
polysaccharider

Afspændingsmiddel:

uspecificeret

Voks og smøreolier:

mineralolie
ozokerit voks

Ingen af de fundne kompleksbindere er klassificerede på LOFS. Polycarboxylater har vist lav akut giftighed ved indtagelse, samt svagt irriterende effekter på hud og øjne. Data for de identificerede kompleksbinderes sundhedsskadelige egenskaber er begrænsede.

Mineralolier kan danne irriterende olietåger ved opvarmning og give ildebefindende ved indtagelse. Desuden kan langvarig kontakt med brugte olier medføre hudirritation, såsom kløe, rødme, eksem og olieacne.

Ingen af de øvrige stoffer blev vurderet at udgøre en fare for sundheden

Ingen af stofferne blev vurderet at udgøre en fare for miljøet.