| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af kemiske stoffer i rengøringsmidler til ovn, komfur og keramiske plader

6 Sundhedsvurdering af udvalgte stoffer

• 6.1 Stoffer udvalgt til vurdering
• 6.2 Farevurdering af de udvalgte stoffer
  • 6.2.1 N-Methyl-2-pyrrolidon
  • 6.2.2 Dipropylenglycolmonomethylether (DPGME)
  • 6.2.3 Petroleumdestillat / mineralsk terpentin
• 6.3 Vurdering af forbrugerens eksponering for de udvalgte stoffer
  • 6.3.1 Eksponeringsscenarier
  • 6.3.2 Vurdering af N-methyl-2-pyrrolidon i ovnrensemiddel
  • 6.3.3 Vurdering af dipropylenglycolmonomethylether (DPGME) i ovnrensemiddel
  • 6.3.4 Petroleumdestillat i rengøringsmiddel til glaskeramiske plader
  • 6.3.5 Mineralsk terpentin i stålplejemiddel
• 6.4 Miljøvurdering af udvalgte stoffer
  • 6.4.1 N-methyl-2-pyrrolidon
  • 6.4.2 Dipropylenglycolmonomethylether (DPGME)
  • 6.4.3 Petroleumsdestillater
  • 6.4.4 Mineralsk terpentin

6.1 Stoffer udvalgt til vurdering

På baggrund af screeningen af de kemiske stoffers forekomst i produkterne og deres farlighed blev følgende stoffer udvalgt til en nærmere vurdering af eksponeringen af henholdsvis mennesker og miljø:

• N-Methyl-2-pyrrolidon
• Dipropylenglycolmonomethylether
• Petroleumdestillat
• Mineralsk terpentin

Som omtalt i afsnit 2.4.1 er fundet tre forskellige petroleumdestillater i fem produkter. De to af petroleumdestillaterne er identificeret som typer af mineralsk terpentin (WHO type 1 og type 3). Det tredje petroleumdestillat er kemisk tæt beslægtet med mineralsk terpentin type 3. I de efterfølgende vurderinger vil de tre petroleumdestillater blive betragtet som mineralsk terpentin, dog under hensyntagen til petroleumdestillats højere kogepunkt og dermed lavere damptryk og langsommere fordampning.

Stofferne forekommer i ovnrensemidler, produkter til glaskeramisk rengøring og stålplejemidler. Tabel 6.1 giver en oversigt over de produkter, der er medtaget i eksponeringsvurderingen.

* dipropylenglycolmonomethylether

6.2 Farevurdering af de udvalgte stoffer

6.2.1 N-Methyl-2-pyrrolidon

6.2.1.1 Identifikation og fysisk-kemiske data for N-methyl-2-pyrrolidon

Tabel 6.2. Identifikation

Kemisk navn	N-methyl-2-pyrrolidon
Synonymer	2-pyrrolidinon, 1-methyl-, 1-methyl-2-pyrrolidinon, methylpyrrolidon
CAS nr.	872-50-4
EINECS nr.	212-828-1
Molekyleformel	C5H9NO
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Bkg. 439 af 3. juni 2002) /2/ Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen /15/	Xi; R36/38 (> 10%) Ikke på listen
Arbejdstilsynets grænseværdi /16/	5 ppm/20 mg.m-3

N-Methyl-2-pyrrolidon har desuden lav flygtighed og høj vandsugende evne.

6.2.1.2 Farevurdering af N-methyl-2-pyrrolidon

Akut toksicitet
N-Methyl-2-pyrrolidon kan optages i kroppen ved indånding, gennem huden og gennem mavetarmkanalen og er moderat giftig ved alle eksponeringsveje /20/.

De inhalationsstudier, der er foretaget, har enten ikke vist dødelighed eller har vist meget lav dødelig hos de eksponerede dyr. Der er ikke rapporteret LD₅₀-værdier /20/.

Hud- og øjenirritation
N-Methyl-2-pyrrolidon virker let hudirriterende. Langvarig og gentagen kontakt kan medføre hudirritation /24/. N-Methyl-2-pyrrolidon har høj hudgennemtrængelighed og kan forøge transport af andre stoffer gennem huden /20/.

Der er rapporteret øjenirritation, læsioner i hornhinde og øjenkatar hos mennesker eksponeret for N-methyl-2-pyrrolidon /21/. N-Methyl-2-pyrrolidon i koncentrationer op til 50 mg^.m^-3 udviste ikke slimhindeirritation i øjne og luftveje hos mennesker /39/.

Sensibilisering
Der er ikke fundet data, der indikerer, at N-methyl-2-pyrrolidon kan medføre allergi.

Toksicitet ved gentagen eksponering
Indånding af aerosoler af N-methyl-2-pyrrolidon (0, 100, 500 eller 1000 mg^.m^-3, 6 timer/dag, 5 dage/uge, 4 uger) medførte sløvhed og uregelmæssig vejrtrækning hos alle dyr efter 3-4 timers eksponering. Der var kun skadelig påvirkning af luftvejene ved det højeste eksponeringsniveau /20/. Der var ingen effekt på luftvejene af indånding af 20, 40 eller 400 mg^.m^-3, hovedsagelig dampe /20/.

Langtidseffekter
Studier for reproduktionstoksicitet viser, at N-methyl-2-pyrrolidon kan skade fosteret /20/. Drægtige rotter har ved hudkontakt med N-methyl-2-pyrrolidon i en koncentration på 750 mg^.kg_lgv^-1.vist toksiske effekter på moderdyret og fosteret /22/. Eksponeringsdoser, der har ingen eller kun mild toksisk effekt på hunrotter (NOAEL 620 mg^.m^-3, 6 timer), har i reproduktionsstudier vist udviklingsskadende effekt hos rottefostre (NOAEL 360 mg^.m^-3, 6 timer) /20/.

I forbindelse med forberedelserne til 31. tilpasning til stofdirektivet har det, som tidligere nævnt, været drøftet, at N-methyl-2-pyrrolidon klassificeres som reproduktionstoksisk med T; R61 (Kan skade barnet under graviditeten).

Der er ikke observeret carcinogene effekter af N-methyl-2-pyrrolidon /20/.

Konklusion
Den kritiske lokale effekt ved kortvarig eksponering for N-methyl-2-pyrrolidon er irritation af slimhinder i øjne og luftveje hos mennesker. NOAEL for irritation er 50 mg^.m^-3.

Den kritiske, systemiske effekt af N-methyl-2-pyrrolidon ved indånding er sløvhed og uregelmæssig vejrtrækning. NOAEL for denne effekt er 100 mg/m³ efter 4 timer, svarende til ca. 20 mg^.kg_lgv^.d^-1.

Den kritiske effekt ved gentagen eksponering for N-methyl-2-pyrrolidon er påvirkning af fosterudvikling: NOAEL for denne effekt er 360 mg^.m^-3, svarende til ca. 104 mg^.kg_lgv^.d^-1.

N-methyl-2-pyrrolidon har høj hudgennemtrængelighed og kan fremme andres stoffers hudgennemtrængelighed.

6.2.2 Dipropylenglycolmonomethylether (DPGME)

6.2.2.1 Identifikation og fysisk-kemiske data

Tabel 6.5. Identifikation

Kemisk navn	Dipropylenglycol monomethylether
Synonymer	DPGME Propanol, (2-methoxymethyl ethoxy)-, (2-methoxymethyl ethoxy)propanol
CAS nr.	34590-94-8
EINECS nr.	252-104-2
Molekyleformel	C7H16O3
Molekylestruktur
Lovgivning: Klassificering, jf. Listen over farlige stoffer (Bkg. 439 af 3. juni 2002) /2/ Listen over uønskede stoffer. Miljøstyrelsen /15/	Ikke klassificeret Ikke på listen
Arbejdstilsynets grænseværdi /16/	50 ppm/300 mg.m-3 (H)

6.2.2.2 Farevurdering af dipropylenglycolmonomethylether (DPGME)

Akut toksicitet
DPGME optræder på Arbejdstilsynets vejledende liste over organiske opløsningsmidler med en grænseværdi på 50 ppm/300 mg^.m^-3 som et stof, der kan optages gennem huden /16/. Ved eksponering af rotter for 500 ppm (3080 mg^.m^-3) DPGME i 7 timer fandt man mild narkotisk effekt (bedøvelsestilstand). Dette svarer systemisk dosis på 1035 mg^.kg^-1 /33/.

Hud- og øjenirritation
DPGME kan give mild irritation af hud og øjne /21, 34/. DPGME virker affedtende på huden /32/. Gentagen hudkontakt (kaniner, 90 dage) medførte svag hudirritation /33/.

Dampe af DPGME irriterer øjnene og åndedrætsorganerne /32/. Grænsen for slimhindeirritation er rapporteret til 450 mg^.m^-3 (73 ppm) /34/.

Sensibilisering
Der er ikke fundet data for allergifremkaldende effekt af DPGME eller tegn på effekt på immunsystemet. Glycolethere anses almindeligvis for at være ikke allergifremkaldende /33/.

Toksicitet ved gentagen eksponering
Rotter, der blev eksponeret ved oral dosering for 0, 40, 200 eller 1000 mg^.kg_lgv^‑1.d^-1i 4 uger, havde øget spytsekretion og øget levervægt med histopatologiske forandringer ved højeste dosis. NOAEL i dette studium var 200 mg^.kg_lgv^-1.d^-1.

Der er ikke fundet effekter i rotter eller kaniner, der blev eksponeret ved indånding for 200 ppm (1230 mg^.m^-3) DPGME i 13 uger. I andre indåndingsstudier, hvor rotter eksponeret for DPGME-koncentrationer op til 330 ppm (2030 mg^.m^-3) i 6 timer/dag i 9 dage, blev observeret en lille forøgelse af levervægten /33/.

Eksponering af kaniner på huden for 1 eller 10 ml^.kg_lgv^-1.d^-1, 5 dage/uge i 90 dage (950 hhv. 9500 mg^.kg_lgv^-1.d^-1) DPGME medførte narkose og død ved højeste dosis. NOAEL i denne undersøgelse var 950 mg^.kg_lgv^-1.d^-1.

Langtidseffekter
Der er ingen indikation af, at DPGME har toksisk effekt på reproduktion eller udvikling. Ingen tests har vist mutagene og kræftfremkaldende egenskaber af DPGME /33/.

Konklusion
Hudirritation vurderes ikke at være et problem.

Den kritiske lokale effekt ved kortvarig eksponering for DPGME er irritation af slimhinder i øjne og luftveje. NOAEL for irritation er 450 mg^.m^-3.

Den kritiske systemiske effekt ved kortvarig eksponering for DPGME er påvirkning af nervesystemet. NOAEL for akut effekt på nervesystemet er 3080 mg^.m^-3, 7 timer, svarende til 1035 mg^.kg_lgv^-1.d^-1.

Den kritiske systemiske effekt ved gentagen eksponering for DPGME er øget levervægt og leverforandringer; NOAEL for leverpåvirkning ved gentagen eksponering er 200 mg^.kg_lgv^-1.d^-1 (4 uger).

6.2.3 Petroleumdestillat / mineralsk terpentin

Betegnelsen mineralsk terpentin dækker, som nævnt i afsnit 2.4.1, flere typer af petroleumdestillater, der ligner hinanden. I denne vurdering er stoddard solvent brugt som udgangspunkt, men der er også benyttet data fra de øvrige stoffer i gruppen.

6.2.3.1 Identifikation og fysisk-kemiske data for mineralsk terpentin

* Stofferne er kun vurderet med hensyn til kræftfremkaldende effekt (carc cat. 2) og fare for aspiration til lungerne. Klassificeringen gælder ved produktkoncentrationer ≥ 10 %.
** Klassificeringen som kræftfremkaldende kan udelades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen, hvilket er tilfældet for stort set alle de typer mineralsk terpentin, der indgår i produkter på det danske marked.

* Estimeret ud fra data for naptha (råolie) hydroafsvovlet, tung (CAS nr. 64742-82-1 – WHO type 1)

De fysisk-kemiske data afhænger af den specifikke type mineralsk terpentin.

6.2.3.2 Farevurdering af mineralsk terpentin

Akut toksicitet
Eksponering for mineralsk terpentin sker primært via indånding og mineralsk terpentin optages let via luftvejene. Kontrolleret eksponering af mennesker for 100 ppm (600 mg^.m^-3) i 7 timer påvirkede centralnervesystemet (CNS) med symptomer som usikker gang og forlænget reaktionstid. Eksponering for 4000 mg^.m^-3 i 40 minutter påvirkede ligeledes CNS /30/. Indånding af høje dampkoncentrationer gennem længere tid kan medføre hovedpine, svimmelhed, beruselse, kvalme og kramper. Eksponering for meget høje koncentrationer i lukkede rum kan føre til narkotiske effekter og tab af bevidstheden /21, 26/.

Indtagelse af mineralsk terpentin kan medføre aspirationsfare (fare for kemisk betinget lungebetændelse) som følge af den lave viskositet og lave overfladespænding /26, 30/. Indtagelse vil medføre ubehag i form af mavebesvær og symptomer som ved indånding /21/.

Mineralsk terpentin trænger vanskelligt gennem intakt hud. Hyppig anvendelse af håndrens, der indeholdt mineralsk terpentin, medførte systemiske effekter i form af skader på lever og knoglemarv /21/.

Hud og øjenirritation
Længerevarende og gentagen hudkontakt kan resultere i alvorlig irritationseksem. I hudirritationstests har mineralsk terpentin vist sig let til moderat irriterende /30/. Der er set affedtende, udtørrende egenskaber ved hudkontakt /21, 26/.

Dampe virker let irriterende på øjnene /26/. Hos mennesker er øjenirritation rapporteret ned til 100 ppm, svarende til 600 mg^.m^-3 /30/.

Sensibilisering
Mineralsk terpentin kan medføre ikke-allergisk kontakteksem, men er ikke fundet allergifremkaldende /27, 31/.

Toksicitet ved gentagen eksponering
Klassificeringen med R48/20 for angiver, at stoffet er farligt ved længere tids påvirkning ved indånding. Erhvervsmæssig eksponering i 13 år for gennemsnitlig 240 mg^.m^-3 (40 ppm) mineralsk terpentin medførte kroniske CNS-effekter, såkaldt kronisk toksisk encephalopati /31/.

Langvarig, gentagen eksponering (13 uger) af rotter og hunde for mineralsk terpentin har medført effekt på lever og nyrer ved luftkoncentrationer højere end ca. 500 – 900 mg^.m^-3 (90 – 150 ppm) /31/.

Langtidseffekter
Der er ikke fundet indikation for genotoksicitet af mineralsk terpentin i forskellige in vitro tests /30/. Der er ikke fundet teratogene, embryotoksiske eller reproduktionstoksiske effekter af mineralsk terpentin /21, 31, 32/.

Mineralsk terpentin er klassificeret som kræftfremkaldende (carc2; R45), men risikoen er defineret ud fra indholdet af benzen. Mineralsk terpentin med mindre end 0,1 % benzen skal ikke klassificeres som kræftfremkaldende /2/.

Konklusion
Den kritiske lokale effekt ved kortvarig eksponering for mineralsk terpentin er øjenirritation. Den slimhindeirriterende effekt afhænger af indholdet af naphthener og aromater. Hos mennesker er der rapporteret øjenirritation ned til 100 ppm (C_irr = 600 mg^.m^-3).

Den kritiske systemiske effekt ved kortvarig eksponering (7 timer) for mineralsk terpentin er påvirkning af CNS. Hos mennesker er der rapporteret effekt på CNS ved 100 ppm (600 mg^.m^-3, LOAEL). Dette svarer til en udledt referenceværdi (RV_akut) på 10 mg^.kg_lgv^-1.d^-1 for en 60 kg person, som indånder 24 L^.min^-1 under let arbejde /37/, når absorptionen sættes til 100 %. Der er anvendt en adaptationsfaktor på 10 for at benytte LOAEL i stedet for NOAEL.

Den kritiske effekt ved gentagen eksponering for mineralsk terpentin er påvirkning af CNS. Hos mennesker er der rapporteret kronisk effekt på CNS ved eksponering for gennemsnitlig 240 mg^.m^-3 (40 ppm) i 13 år (LOAEL). Hvis det antages, at den daglige arbejdstid har været 7 timer, svarer denne eksponering til en udledt referenceværdi (RV_kronsik) på 4 mg^.kg_lgv^-1.d^-1for en 60 kg person, som indånder 24 L^.min^-1 under let arbejde /37/, når absorptionen sættes til 100 %. Der er anvendt en adaptationsfaktor på 10 for at benytte LOAEL i stedet for NOAEL.

6.3 Vurdering af forbrugerens eksponering for de udvalgte stoffer

Ovnrensemidler anvendes almindeligvis indendørs i køkkener. Visse produkter kan også anvendes udendørs til f.eks. rengøring af grill. I de efterfølgende vurderinger er der udelukkende set på den indendørs brug.

Ved anvendelse af ovnrensemidler vil forbrugeren hovedsagelig blive eksponeret ved indånding og ved hudkontakt. Eksponering ved indtagelse anses for ubetydelig og er ikke medtaget i vurderingerne. Forbrugeren vil kunne opleve akutte effekter på kontaktstederne (hud og slimhinder i øjne og luftveje) og efter optagelse og fordeling i kroppen (systemiske effekter). Systemiske effekter kan endvidere opstå ved gentagen eksponering over lang tid.

De udvalgte stoffer er hver for sig indholdsstof i forskellige produkter. To af disse produkter er sprayprodukter hhv. aerosol og pumpe, som påføres ved udsprøjtning. De to øvrige produkter er flydende produkter, som påføres med klud (påsmøringsprodukter).

Ved påføring af sprayprodukter vil der dannes aerosoler af produktet, som kan deponeres på huden. Ved påføring af påsmøringsprodukter med en klud kommer en del af produktet i kontakt med huden. Ved hudkontakt kan visse indholdsstoffer optages gennem huden. Flygtige indholdsstoffer blive frigivet til luften og kan derved indåndes.

Sundhedsrisiko ved eksponering for de udvalgte kritiske stoffer er vurderet ud fra worst-case scenarier efter principperne anført i EU’s Technical Guidance Document /14/ og delvis i ECHA’s Guidance on Information Requirements and Chemical Safety Assessment /38/. I vurderingerne er der taget hensyn til eksponering ved indånding og ved hudkontakt.

6.3.1 Eksponeringsscenarier

6.3.1.1 Eksponering ved indånding

Den mængde stof, der indåndes, afhænger af luftkoncentrationen. Luftkoncentrationen (C_inh) afhænger af den mængde produkt, som anvendes (Q_prod), stoffets andel af produktet (Fc_prod) og det luftvolumen, som stoffet fordeles i (V_room). Luftkoncentrationen beregnes ud fra ligning (6.1) /38/.

(6.1)

Den indåndede dosis (D_inh) afhænger af koncentrationen i indåndingsluften (C_inh), respirabel andel af indåndet dosis (F_resp), personens respirationshastighed (IH_air), eksponeringstiden (T_contact), personens kropsvægt (BW) og antal anvendelser pr. dag (n). Dosis beregnes fra luftkoncentrationen ud fra ligning (6.2) /38/.

(6.2)

I de efterfølgende beregninger er det antaget de stoffer, som bliver vurderet, frigives til 100 % til luften. Ligning (6.1) og (6.2) kan benyttes både sprayprodukter og påsmøringsprodukter.

Tabel 6.11 forklarer symbolerne anvendt i ligning (6.1) og (6.2). Der er endvidere angivet en række standardværdier, som er anvendt i de efterfølgende beregninger. Standardværdierne er anført i referencerne /14, 37, 38/. Rumstørrelsen (V_room) er sat 2 m³ (personens nærzone) /38/, idet der ved anvendelse af ovnrensemidler er tale om kortvarig lokal eksponering; personens kropsvægt (BW) er sat til 60 kg, som er standardværdien for kvinder /14/; den respirable andel af indåndet dosis (F_resp) er sat til 1; respirationshastigheden (IH_air) er sat til 34,6 m³^.d^-1 (24 L^.min ^-1 ved let arbejde) /37/; antal anvendelser pr. dag (n) er forskellig fra produkt til produkt.

6.3.1.2 Eksponering af slimhinder

For et stof, som medfører slimhindeirritation af øjne og luftveje, er effekten afhængig af stoffets luftkoncentration. Ligning (6.1) anvendes derfor også ved vurdering af irritationseffekten for slimhindeirriterende stoffer i både sprayprodukter og i påsmøringsprodukter.

6.3.1.3 Eksponering ved hudkontakt

Eksponering af huden for et kemisk produkt kan medføre hudirritation. Endvidere kan kemiske stoffer i produktet kan optages gennem huden og medføre systemisk eksponering af brugeren.

Ved vurdering af eventuel hudirritation skal man kende hudbelastningen (’dermal load’), som kan beregnes med ligning (6.3) /38/. Hudbelastningen (L_der) afhænger af den mængde produkt, som anvendes (Q_prod), stoffets andel af produktet (Fc_prod), den andel af produktet, som afsættes på huden (Fc_der) og det eksponerede hudareal (A_skin).

(6.3)

Ved vurdering af den systemiske eksponering skal man kende dosis på huden (’dermal dose’), som kan beregnes ved ligning (6.4) /38/. Dosis på huden afhænger af den mængde produkt, som anvendes (Q_prod), stoffets andel af produktet (Fc_prod), den andel af produktet, som afsættes på huden (Fc_der), personens kropsvægt (BW), og antal anvendelser pr. dag (n).

(6.4)

Tabel 6.12 forklarer symbolerne anvendt i ligning (6.1) og (6.2). Der er endvidere angivet en række standardværdier, som er anvendt i de efterfølgende beregninger. Standardværdierne er anført i referencerne /14, 37, 38/.

For sprayprodukter har RIVM sat standardværdier for den andel produkt, som forbliver i luften som dråber. For aerosolsprays er fraktionen 0,6 og for pumpesprays er fraktionen 0,2 /37/. I de efterfølgende beregninger er det antaget, at 10 % af den mængde produkt, som forbliver i luften på dråbeform, kommer i kontakt med hændernes overflade (A_skin), dvs. Fc_der = 0.06 hhv. 0,02.

For anvendelse af påsmøringsprodukter har RIVM sat en standardværdi til 1 % for den andel produkt (Fc_der), som afsættes på hænderne /37/. RIVM antager endvidere, at påsmøringsprodukter kommer i kontakt med halvdelen af hændernes hudareal (A_skin / 2) /37/.

Hvis der ikke foreligger viden om et stofs optagelse gennem huden, er det antaget, at den mængde stof, som kommer i kontakt med huden, optages 100 %.

6.3.1.4 Systemisk eksponering

Ved estimering af den systemiske eksponering (D_syst) skal bidragene fra indånding (D_inh)og hudoptagelse (D_der) adderes, jf. ligning (6.5)

(6.5)

6.3.1.5 Risikovurdering

I de efterfølgende vurderinger regnes der med, at eksponeringen bestemmes af yderligere faktorer.

Rengøringen antages at tage 5 minutter, og eksponeringen vurderes kun i forbindelse med selve rengøringen og ikke eventuelt efterfølgende eksponering ved indånding. I vurderingerne er ikke medtaget en mulig anvendelse af udluftning under rengøringen via emhætte.

Resultatet af risikovurderingen angives som ’margin of exposure’ (MOE), der udtrykkes ved forholdet mellem NO(A)EL-værdien og eksponeringen beregnet for det relevante scenario ved hjælp af ligningerne (6.1) – (6.5) ovenfor. Hvis der ikke foreligger en NO(A)EL benyttes LO(A)EL. Definitionen på disse begreber er angivet i tabel 6.13, der anvendes til at udtrykke den sundhedsmæssige effekt.

6.3.2 Vurdering af N-methyl-2-pyrrolidon i ovnrensemiddel

Et rengøringsprodukt til ovne (produkt nr. 1) er udvalgt som repræsentant for produkter, der indeholder for N-methyl-2-pyrrolidon. Produktet er et ovnrensemiddel i en aerosolspraydåse. Tabel 6.14 og 6.15 viser de parametre, der ligger til grund for beregning af eksponering for N-methyl-2-pyrrolidon.

I det følgende vurderes risiko af indånding, hudoptagelse og den totale eksponering ved beregning af MOE-værdier for disse eksponeringsveje for N-methyl-2-pyrrolidon. N-Methyl-2-pyrrolidon kan optages gennem huden. Det er derfor nødvendigt at medregne hudoptagelse ved beregning af den systemiske dosis.

Det antages, at produktet anvendes en gang ugentligt til rengøring af ovn, hvilket er udtryk for et worst-case forbrug. Da N-methyl-2-pyrrolidon er tungtflygtigt med et damptryk på 70 Pa ved 25 °C, antages det, at kun 1 % fordamper under brugen og kan indåndes.

For produkter i aerosoldåse med drivgas antages det, at 60 % af produktet forbliver i luften /37/, og at 10 % af denne mængde kommer i kontakt med huden, dvs. 6 % af den anvendte mængde. Optagelse af N-methyl-2-pyrrolidon gennem huden sættes til 100 % (worst-case).

Resultaterne af eksponeringsberegningen er vist i tabel 6.16. Ved risikovurderingen sammenlignes de beregnede eksponeringsværdier med udledte referenceværdier i tabel 6.17.

1. Det er antaget, at kun 1 % af N-methyl-2-pyrrolidon fordamper.
2. Det er antaget, at 60 % af produktet forekommer i luften som sprøjtetåge /37/, og at 10 % kommer i kontakt med huden, dvs. 6 % af den anvendte mængde.
3. N-Methyl-2-pyrrolidon er hudgennemtrængelig og optagelse gennem huden er sat til 100 % (worst-case).

6.3.2.1 Hudirritation

Den estimerede hudbelastning med N-methyl-2-pyrrolidon er 0,1 mg^.cm^-2. Der er ikke fundet kvantitative data, som muliggør en vurdering af eventuel hudirritation. N-Methyl-2-pyrrolidon optages let gennem huden.

6.3.2.2 Slimhindeeksponering

Luftkoncentrationen af N-methyl-2-pyrrolidon er beregnet til 6 mg^.m^-3 for en rumstørrelse på 2 m³. Det er ca. 8 gange lavere end den koncentration, som har medført slimhindeirritation hos mennesker (MOE = 8). Det vurderes, at der er risiko for slimhindeirritation ved denne anvendelse af N-methyl-2-pyrrolidon.

6.3.2.3 Systemisk eksponering

N-Methyl-2-pyrrolidon optages let gennem huden. Bidraget til den systemiske eksponering fra hudoptagelse er estimeret til 0,17 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Bidraget til den systemiske eksponering fra indånding af dampe af N-methyl-2-pyrrolidon er beregnet til 0,0017 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Den samlede systemiske eksponering bliver således 0,172 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Sammenlignes denne beregnede eksponering med den udledte referenceværdi RV_akut på 20 mg^.kg_bw^-1.d^-1 findes MOE = 116. Hvis den beregnede eksponering sammenlignes med den udledte referenceværdi RV_kronisk på 105 mg^.kg_bw^-1.d^-1 findes MOE = 610. Det vurderes, at der ikke er risiko for akutte eller kroniske effekter ved denne anvendelse af N-methyl-2-pyrrolidon.

6.3.3 Vurdering af dipropylenglycolmonomethylether (DPGME) i ovnrensemiddel

Et rengøringsprodukt til ovne (produkt nr. 5) er udvalgt som repræsentant for produkter, der indeholder DPGME. Produktet er et ovnrensemiddel i en dåse med pumpe. Tabel 6.18 og 6.19 viser de parametre, der ligger til grund for beregning af eksponering for DPGME.

I det følgende vurderes risiko ved indånding, hudoptagelse og den totale eksponering ved beregning af MOE-værdier for disse eksponeringsveje for DPGME. DPGME kan optages gennem huden. Det er derfor nødvendigt at medregne hudoptagelse ved beregning af den systemiske dosis.

Det antages, at produktet anvendes 1 gang ugentligt til rengøring af ovn, hvilket er udtryk for et worst-case forbrug. Da DPGME er tungt flygtigt med et damptryk på ca. 37 - 60 Pa ved 20 °C, antages det, at kun 1 % DPGME fordamper under brugen og kan indåndes.

For produkter i pumpesprayflaske antages det, at 20 % af produktet forbliver i luften som sprøjtetåge /37/ og at 10 % kommer i kontakt med huden, dvs. 2 % af den anvendte mængde. Optagelse af DPGME over huden sættes til 100 % (worst-case).

Resultaterne af eksponeringsberegningen er vist i tabel 6.20. Ved risikovurderingen sammenlignes de beregnede eksponeringsværdier med udledte referenceværdier i tabel 6.21.

1. Det er forudsat, at kun 1 % af DPGME fordamper.
2. Det er forudsat, at 20 % af produktet forekommer som sprøjtetåge i luften /37/, og at 10 % kommer i kontakt med huden dvs. 2 % af den anvendte mængde.
3. DPGME er hud gennemtrængelig og optagelse gennem huden er sat til 100 % (worst-case).

Hudirritation
Den estimerede hudbelastning med DPGME er 0,018 mg^.cm^-2. Der er ikke fundet kvantitative data, som muliggør en vurdering af eventuel hudirritation. DPGME optages let gennem huden.

Slimhindeeksponering
Luftkoncentrationen af DPGME er beregnet til 3,3 mg^.m^-3 for en rumstørrelse på 2 m³. Det er ca. 135 gange lavere end den koncentration, som har medført slimhindeirritation hos mennesker (MOE = 135). Det vurderes, at der ikke er risiko for slimhindeirritation ved denne anvendelse af DPGME.

Systemisk eksponering
DPGME optages let gennem huden. Bidraget til den systemiske eksponering er estimeret til 0,03 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Bidraget til den systemiske eksponering fra indånding af dampe af DPGME er beregnet til 0,00093 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Den samlede systemiske eksponering bliver således 0,031 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Sammenlignes denne beregnede eksponering med den udledte referenceværdi RV_akut på 1035 mg^.kg_bw^-1.d^-1 findes MOE = 33.400. Hvis den beregnede eksponering sammenlignes med den udledte referenceværdi RV_kronisk på 200 mg^.kg_bw^-1.d^-1 findes MOE = 6450. Det vurderes, at der ikke er risiko for akutte eller kroniske effekter ved denne anvendelse af DPGME.

6.3.4 Petroleumdestillat i rengøringsmiddel til glaskeramiske plader

Et rengøringsprodukt til glaskeramiske plader (produkt nr. 3) er udvalgt som repræsentant for produkter, der indeholder petroleumsdestillat. Produktet påføres med klud. Tabel 6.22 og 6.23 viser de parametre, der ligger til grund for beregning af eksponering for petroleumsdestillat. Til risikovurderingen benyttes de udledte RV_akut og RV_kronisk for mineralsk terpentin.

Det antages, at glaskeramiske kogeplader rengøres 1 gang per dag efter brug. Petroleumsdestillat er tungt flygtigt med et damptryk på ca. 13-60 Pa ved 20 °C. Det antages derfor, at kun 1 % petroleumsdestillat fordamper under brugen og kan indåndes.

I det følgende vurderes risiko ved slimhindeeksponering og risiko ved systemisk eksponering ved indånding. Der er ikke fundet kvantitative data for petroleumdestillats optagelse gennem huden, men den vides at være meget begrænset gennem intakt hud. Det vurderes, at optagelse gennem huden er negligeabel den korte kontakttid taget i betragtning. Bidraget til den systemiske eksponering er derfor sat til nul.

Resultaterne af eksponeringsberegningen er vist i tabel 6.24. Ved risikovurderingen sammenlignes de beregnede eksponeringsværdier med udledte referenceværdier i tabel 6.25.

1. Det er forudsat, at kun 1 % af indholdet af petroleumdestillat fordamper.
2. Det er forudsat, at 1 % af produktet kommer i kontakt med halvdelen af hændernes overflade (365 cm²) /37/.
3. Petroleumdestillat trænger ikke igennem intakt hud. Optagelse gennem huden er sat til 0 %

Hudirritation
Den estimerede hudbelastning med petroleumdestillat er 0,019 mg^.cm^-2. Der er ikke fundet kvantitative data, som muliggør en vurdering af eventuel hudirritation. Petroleumdestillat kan affedte og udtørre huden og dermed medføre hudirritation. Handsker bør derfor anvendes under brug af produktet.

Slimhindeeksponering
Luftkoncentrationen af petroleumdestillat er beregnet til 3,5 mg^.m^-3 for en rumstørrelse på 2 m³. Det er ca. 170 gange mindre end den koncentration, som har medført øjenirritation hos mennesker (MOE = 170). Det vurderes, at der ikke er risiko for slimhindeirritation ved denne anvendelse af petroleumdestillat.

Systemisk eksponering
Der er ikke fundet kvantitative data for petroleumdestillats optagelse gennem huden, men det vurderes, at optagelsen er meget begrænset gennem intakt hud. Bidraget til den systemiske eksponering er derfor sat til nul.

Bidraget til den systemiske eksponering fra indånding af dampe af petroleumdestillat er beregnet til 0,0070 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Sammenlignes denne beregnede eksponering med den udledte referenceværdi RV_akut på 10 mg^.kg_bw^‑1.d^-1 findes MOE = 1430. Hvis den beregnede eksponering sammenlignes med den udledte referenceværdi RV_kronisk på 4 mg^.kg_bw^-1.d^-1 findes MOE = 570. Det vurderes, at der ikke er risiko for akutte eller kroniske effekter ved denne anvendelse af petroleumdestillat.

6.3.5 Mineralsk terpentin i stålplejemiddel

Et stålplejemiddel (produkt nr. 20) er udvalgt som repræsentant for produkter, der indeholder mineralsk terpentin. Produktet påføres med klud. Tabel 6.26 og 6.27 viser de parametre, der ligger til grund for den beregnede eksponering for mineralsk terpentin.

Den maksimale koncentration af mineralsk terpentin i produktet er estimeret til 60 % /37/.

Mineralsk terpentin er relativt tungt flygtigt med et damptryk på ca. 600 Pa ved 25 °C. Fordampningshastigheden for et stof, og dermed mængden af stof der fordamper pr. tidsenhed, afhænger bl.a. af stoffets damptryk. Sammenhængen er tilnærmelsesvis lineær ved lave damptryk. Damptrykket for mineralsk terpentin er ca. 10 gange højere end damptrykket for de tre øvrige opløsningsmidler, der er vurderet i denne rapport. Mineralsk terpentin estimeres derfor at fordampe ca. 10 gange hurtigere end disse. Som en ’realistisk worst-case’ i de efterfølgende eksponeringsberegninger er det antaget, at der fordamper 10 % mineralsk terpentin under brugen.

I det følgende vurderes risiko ved slimhindeeksponering og risiko ved systemisk eksponering ved indånding. Der er ikke fundet kvantitative data for mineralsk terpentins optagelse gennem huden, men den vides at være begrænset gennem intakt hud. Det vurderes, at optagelse gennem huden er negligeabel den korte kontakttid taget i betragtning. Bidraget til den systemiske eksponering er derfor sat til nul.

Resultaterne af eksponeringsberegningen er vist i tabel 6.28. Ved risikovurderingen sammenlignes de beregnede eksponeringsværdier med udledte referenceværdier i tabel 6.29.

1. Det er forudsat, at 10 % af indholdet af mineralsk terpentin fordamper.
2. Det er forudsat, at 1 % af produktet kommer i kontakt med halvdelen af hændernes overflade (365 cm²) /37/.
3. Mineralsk terpentin trænger ikke igennem intakt hud. Optagelse gennem huden er sat til 0 %.

Hudirritation
Den estimerede hudbelastning med mineralsk terpentin er 0,082 mg^.cm^-2. Der er ikke fundet kvantitative data, som muliggør en vurdering af eventuel hudirritation. Mineralsk terpentin kan affedte og udtørre huden og dermed medføre hudirritation. Handsker bør derfor anvendes under brug af produktet.

Slimhindeeksponering
Luftkoncentrationen af mineralsk terpentin er beregnet til 150 mg^.m^-3 for en rumstørrelse på 2 m³. Det er ca. 4 gange lavere end den koncentration, som har medført øjenirritation hos mennesker. Mineralsk terpentins slimhindeirritation afhænger af indholdet af naphtheniske og aromatiske carbonhydrider. Hvis den anvendte type mineralsk terpentin kun indeholder små mængder af især aromatiske carbonhydrider vil slimhindeirritation være væsentligt begrænset ved denne anvendelse af mineralsk terpentin.

Systemisk eksponering
Der er ikke fundet kvantitative data for mineralsk terpentins optagelse gennem huden, men det vurderes at optagelsen er meget begrænset gennem intakt hud. Bidraget til den systemiske eksponering er derfor sat til nul.

Bidraget til den systemiske eksponering fra indånding af dampe af mineralsk terpentin er beregnet til 0,088 mg^.kg_bw^-1.d^-1. Sammenlignes denne beregnede eksponering med den udledte referenceværdi RV_akut på 10 mg^.kg_lgv^-1.d^-1 findes MOE = 113. Hvis den beregnede eksponering sammenlignes med den udledte referenceværdi RV_kronisk på 4 mg^.kg_lgv^-1.d^-1 findes MOE = 45. Det vurderes, at der vil være en risiko for kroniske effekter ved denne anvendelse af mineralsk terpentin gennem en lang periode. Hvis rengøringshyppigheden nedsættes til ca. 1 gang om ugen, vil den beregnede eksponering være ca. 0,04 mg.kgbw-1.d-1. Ved sammenligning med den udledte referenceværdi for gentagen eksponering, RVkronisk på 4 mg.kglgv-1.d-1 findes MOE til ca. 100, hvilket er acceptabelt.

6.4 Miljøvurdering af udvalgte stoffer

6.4.1 N-methyl-2-pyrrolidon

N-methyl-2-pyrrolidon vurderes at være fuldstændigt bionedbrydelig på baggrund af resultater opnået i forskellige test for bionedbrydelighed /12/. Der er ikke fundet data for den anaerobe bionedbrydelighed. N-methyl-2-pyrrolidon har generelt en lav akut toksicitet over for vandlevende organismer med EC/LC₅₀-værdier > 100 mg^.L^-1 i standardtest for akut toksicitet med alger, krebsdyr og fisk /12/. Med en estimeret log P_OW-værdi på -0,38 vurderes stoffet at være ikke bioakkumulerbart. N-methyl-2-pyrrolidon vurderes ikke at udgøre en fare for miljøet.

6.4.2 Dipropylenglycolmonomethylether (DPGME)

DPGME nedbrydes fuldstændig i 28 dages standardtest for let bionedbrydelighed /12/. Der er ikke fundet data for den anaerobe bionedbrydelighed. Der er kun fundet få data for akvatiske toksicitet af DPGME. Disse data indikerer, at DPGME har en lav akut giftighed overfor vandlevende organismer med EC/LC₅₀-værdier > 100 mg^.L^-1 i test med krebsdyr og fisk /12/. Med en estimeret log P_OW-værdi < 0 vurderes stoffet at være ikke bioakkumulerbart. DPGME vurderes på baggrund af ovenstående data ikke at være til fare for miljøet.

6.4.3 Petroleumsdestillater

Petroleumsdestillater er ikke fuldstændigt bionedbrydelige i standard test for let bionedbrydelighed /12/. Petroleumsdestillater kan betegnes som giftige over for vandlevende organismer med EC/LC₅₀-værdier for akut toksicitet mellem 1-10 mg^.L^-1 i standardtest med alger, krebsdyr og fisk /12, 13/. Med estimerede log P_OW-værdier mellem 3,3-8,7 kan petroleumsdestillater betegnes som potentielt bioakkumulerbare. Petroleumsdestillater burde således klassificeres som miljøfarlige (N) med R51/53 (giftig for organismer der lever i vand, kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet). I kapitel 7 gives en nærmere vurdering af effekten af petroleumsdestillater i vandmiljøet.

6.4.4 Mineralsk terpentin

Mineralsk terpentin vurderes på baggrund af data for petroleumsdestillater og naphta (råolie), hydrogenbehandlet, tung /12/ at være ikke fuldstændigt bionedbrydeligt og samtidig giftig over for vandlevende organismer med EC/LC₅₀-værdier mellem 1-10 mg^.L^-1. Med estimerede log P_OW-værdier mellem 2,1 - 6 kan mineralsk terpentin betegnes som potentielt bioakkumulerbart. I kapitel 7 gives en nærmere vurdering af effekten af mineralsk terpentin i vandmiljøet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2010, © Miljøstyrelsen.