Alternative transportløsninger i landdistrikterne

1. Indledning

1.1 Hvad er andelsbiler?
1.1.1 Baggrund og erfaringer fra andre steder
1.1.2 Budget for andelsbiler i Humlum
1.2 Hvad er samkørsel?

Trafik er noget, der kommer os alle ved, og vi alle har et forhold til. Hovedparten af befolkningen har dagligt behov for transport.

Tilgængelighedsproblem

Et af de centrale problemer ved at bo på landet er tilgængelighedsproblemet. I landdistrikterne er der ikke i samme omfang som i de større byer grundlag for etablering af kollektiv trafik med hyppige afgange og gode forbindelser. Personbilen er derfor det helt dominerende transportmiddel i landdistrikter. En meget stor del af husstandene i disse områder har en eller flere privatbiler. Mange af beboerne har derfor store udgifter til transport. I landdistrikterne bliver bestemte grupper af borgere – f.eks. enlige – ramt økonomisk hårdere ved stigning i benzinpriser eller evt. afvikling af befordringsfradrag.

Fælles problem

Trafikken er et konkret fælles problem for alle, fordi den udgør en stor miljøbelastning og står for mellem en fjerdedel og en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug.

Nytænkning

Det er således både aktuelt og i fremtiden nødvendigt at tænke på nye transportløsninger i landdistrikterne. Med denne undersøgelse lægges der op til en diskussion af disse muligheder. Det handler om at skabe nye måder at være mobil på. Hensigten er at kunne tilbyde nogle reelle alternativer for den enkelte, i fald der kommer fremtidige trafikpolitiske stramninger og generelle prisstigninger.

Projektet Alternative Transportløsninger i Landdistrikterne hænger sammen med Nordvækstkommunernes overordnede mål: At skabe udvikling i landdistrikterne.

Projektets formål

Alternative Transportløsninger vil gennem udvikling af nye transportformer:

Dette sker ved inden udgangen af 1997 at vise eksempler på, hvordan transport organiseres i tyndt befolkede områder. Der indgår to løsninger: andelsbiler og samkørsel. For at finde frem til mulighederne for implementering er der foretaget en forundersøgelse, hvor potentialer og barrierer kortlægges.

Langsigtede mål

Det langsigtede mål med projektet er at skabe adfærds- og holdningsændringer:

Afprøvet i andre lande

Andelsbiler og samkørsel har i mange år været gennemført i andre lande, som vi på andre områder sammenligner os med. Det er dermed ikke nye og uprøvede fænomener. I Danmark er andelsbiler en helt ny idé. Den bruges med stor succes i Tyskland, Østrig, Irland, Holland, Schweiz, Sverige og Norge gennem de seneste 10-15 år og i USA siden 1970'erne. Samkørsel har fundet sted i Danmark i en tilfældig og uorganiseret form, mens den i 20-30 år har været organiseret af virksomheder i Europa, USA og de industrialiserede lande i Fjernøsten. Begge initiativer eksisterer fortrinsvis i byområder.

1.1 Hvad er andelsbiler?

Andelsbiler – også kaldet delebiler eller Car Sharing – betyder i praksis, at flere personer/familier er sammen om at bruge fælles biler. Ved medlemskab af en andelsbilforening nedsættes den enkelte deltagers faste udgifter til bil. Der er dog stadig samme adgang til brug af bil. Der er en lang række fordele ved at indgå i en andelsbilordning.

Fordele

Fordele:

1.1.1 Baggrund og erfaringer fra andre steder

Andelsbilordningen fungerer forskelligt fra sted til sted. Det betyder, at der ikke er en entydig løsning. Det er først og fremmest brugerne af andelsbilordningen, der selv fastlægger organiseringen. Spørgeskemaundersøgelsen i Humlum afdækker interesse og behov samt borgernes holdning til organiseringen.

Der er imidlertid en række erfaringer at trække på fra de eksisterende bilforeninger. I det følgende ridses de overordnede linier op.

Andelsbilideen begyndte i 1970'erne i USA og kom i begyndelsen af 1980'erne til Europa. Schweiz var det første land, hvorfra ideen siden har bredt sig til det øvrige Europa. I dag eksisterer der 350 bilforeninger fordelt på 8 lande, hvoraf hovedparten er i Tyskland (2).

Andelsbilforening

Personer tilknyttet andelsbilordningen organiserer sig oftest i en andelsbilforening. Her har brugerne – som i andre foreninger – mulighed for at være aktivt medlem og få indflydelse på blandt andet køb af biler, fastsættelse af priser og den daglige drift.

Økonomi

Økonomien deles op i indskud/sikkerhed, som returneres, hvis brugeren udtræder af ordningen, optagelsesgebyr og månedligt kontingent. Derefter betaler den enkelte for sine kørte kilometer, og den tid bilen er benyttet (3).

Hviler i sig selv

Erfaringer fra Tyskland viser, at andelsbilforeningerne kan hvile i sig selv økonomisk efter 3 til 5 år. F.eks. kan en sponsor stille bilerne til rådighed i de første par år, hvorefter bilforeningerne enten leaser eller køber bilerne (4).

European Car Sharing

En stor del af foreningerne er tilknyttet European Car Sharing – ECS, der arbejder med erfaringsudveksling samt standardisering af service og systemer f.eks. for bestilling.

Bilstation

Bilerne afhentes på bilstationer. Erfaringer fra Tyskland viser, at der skal være under 500 meter at gå til bilstationen, for at det er attraktivt (5). Almindeligvis foregår bestilling af bilen via en døgnbemandet telefoncentral – f.eks. et taxiselskab eller en vagtcentral. I Bremen får taxiselskabet for denne service en fast procentdel af lejeindtægterne fra StattAuto (6).

Brugerundersøgelse

I foråret 1996 er der i München foretaget en brugerundersøgelse for andelsbiler i StattAuto. Resultaterne kan være en rettesnor, men kan i sagens natur ikke overføres direkte til danske forhold. Og slet ikke når det gælder landdistrikter, idet der er tale om et helt andet befolkningsunderlag.

Undersøgelsen viser, at der er en miljømæssig fordel, idet brugernes bilforbrug bliver nedsat efter medlemskab af en andelsbilordning.

Endelig bør det nævnes, at 80% har samme tidsforbrug til transport efter medlemskabet af en andelsbilforening. Kun 10% bruger mere tid, og de sidste 10% bruger mindre tid på transporten (7).

1.1.2 Budget for andelsbiler i Humlum

I de lande – hvor andelsbiler eksisterer – viser det sig, at der er penge at spare for den enkelte, hvilket vurderes som det vigtigste incitament for at indgå i en ordning med andelsbiler. Bilag 5 viser et budget for, hvor meget der er at spare ved at indgå i en andelsbilordning. Budgettet resulterer i en betydelig økonomisk fordel for den enkelte. Der er en besparelse på ca. 20.000 kr. ved kørsel på 25.000 km om året. Budgettet bygger på tal fra FDM, StattAuto, München og European Car Sharing.

Hvad det koster i etableringsudgifter, samt hvilket udbytte en eventuel sponsor vil få, illustreres i kapitel 7.

1.2 Hvad er samkørsel?

Reduktion af transport

Samkørsel handler om at køre flere i de enkelte biler mellem bolig og arbejdsplads. Mangeårige erfaringer fra USA indikerer, at samkørsel kan reducere medarbejdernes samlede transportarbejde mellem bolig og arbejde med 10-30%. I USA er der i en del stater lovgivet for, at virksomheder skal stimulere medarbejderne til samkørsel. Derfor har mange virksomheder taget initiativ til at gøre det billigere og bedre for samkørere at parkere ved arbejdsstedet. Amerikanske erfaringer viser endvidere, at den største succes opnås med samkørselsinitiativer i forbindelse med store samlede erhvervsområder eller til store enkeltvirksomheder (8). Endvidere præmierer virksomheder f.eks. i Californien samkørende medarbejdere med en månedlig fridag eller andre frynsegoder. Dette kombineres ofte med fjernarbejde fra bopælen nogle dage om ugen.

Initiativer i Danmark

I Danmark er der så småt initiativer på dette område. I Hillerød kommune arbejdes med pendlerplan for en stor virksomhed. Her redegør virksomheden – ATP-Huset – for personalets transportmuligheder til og fra arbejde (9). I Roskilde kommune bakkes medarbejderne fra slutningen af 1998 op med etablering af pendlerklubber og med cykler til rådighed på arbejdspladsen (10).

Fordele

Erfaringer fra andre lande viser, at samkørsel giver en række fordele både for ansatte og virksomheder, der indgår i ordningen.

Fordele – den enkelte medarbejder:

Fordele – virksomheden:

Fordele – for alle: