Alternative transportløsninger i landdistrikterne

2. Metode

2.1 Hvorfor andelsbiler og samkørsel
2.2 Andelsbiler
2.2.1 Beskrivelse af Humlum og infrastruktur
2.3 Samkørsel
2.3.1 Kriterier for udvælgelse af de fire virksomheder
2.4 Fordele og ulemper ved metoden
2.4.1 Hvad kunne være gjort bedre?

Behovs- og markedsanalyse

Forundersøgelsen, som er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, har karakter af to behovs- og markedsanalyser – en for andelsbiler og en for samkørsel. Disse er udført for at få indsigt i:

To spørgeskemaer

Der er udformet to spørgeskemaer – et for andelsbiler (bilag 4) og et for samkørsel (bilag 9).

Resultaterne er endvidere anvendt til at belyse, hvordan de to initiativer rent praktisk gennemføres, og skal dermed danne grundlag for implementeringen af projektet i 1998. For at få kortlagt betingelserne for dette bliver følgende diskuteret i rapportens fire sidste kapitler:

2.1 Hvorfor andelsbiler og samkørsel?

Ny & gammel idé

Begge ideer kan beskrives som både ny og gammel. Ny fordi andelsbiler ikke tidligere har været prøvet i landdistrikter i Danmark. Et pilotprojekt på dette område vil derfor være epokegørende. Gammel da ideen er velafprøvet i andre europæiske lande, som vi almindeligvis sammenligner os med. Der er positive eksisterende erfaringer, der kan refereres til. Samkørsel er blandt mange lande realiseret i USA. I Danmark er det ikke gennemført i tilstrækkelig organiseret og koordineret form. Hidtidige tiltag har haft meget tilfældig og individuel form. Alt dette er afgørende for, at det er disse to løsningsmuligheder, der er valgt.

Attraktivt alternativ $

Et andet vigtigt aspekt er, at der med andelsbiler og samkørsel kan tilbydes synlige og attraktive alternativer til privatbilismen på forholdsvis kort tidshorisont. Initiativerne skal ses som reelle valgmuligheder for den enkelte og ikke som indgreb i den personlige frihed. Det har været yderst vigtigt, at det ikke handler om restriktioner, men om ekstra transporttilbud.

Nytænkning

Deruden skal nævnes, at der hidtil har været lagt vægt på traditionelle løsninger f.eks. flere bus-/togafgange, flere cykelstier, stigning i benzinpriser eller andre lignende restriktioner eller virkemidler (11). Andelsbiler og samkørsel repræsenterer nytænkning i Danmark generelt og i landdistrikter i særdeleshed. Initiativerne kommer mange befolkningsgrupper til gode. De erhvervsaktive, der måske er nødsaget til at have to biler i husstanden, får nye valgmuligheder. Desuden er det et tilbud til de mennesker, der ikke har råd til selv at have bil. Det giver mulighed for større mobilitet, og gør det dermed mere attraktivt at blive boende eller bosætte sig på landet.

Mindre forurening og større sikkerhed

Andelsbiler og samkørsel er valgt, da erfaringer fra bl.a. Tyskland og USA viser, at initiativerne mindsker persontransportarbejdet og dermed CO₂-udslippet. Den mindre trafik giver desuden større sikkerhed på vejene, og endelig bliver brugerne mere bevidst om deres kørselsforbrug (12).

2.2 Andelsbiler

Andelsbiler i en landsby

Formålet med undersøgelsen er at belyse muligheder, interesse og behov for andelsbiler i en landsby. For at kortlægge potentialer og barrierer er der udvalgt en landsby i regionen, hvor der i første omgang foretages en spørgeskemaundersøgelse, og dernæst – hvis der er interesse for andelsbiler – gennemføres et pilotprojekt. I udvælgelsesprocessen er besøgt en lang række landsbyer i Nordvækstkommunerne. Valget faldt på landsbyen Humlum.

Humlum

2.2.1 Beskrivelse af Humlum og infrastruktur

Humlum er en landsby i den nordligste del af Struer kommune. Der er 6 km til Struer. Pr. 31. december 1996 bor der i byen 861 indbyggere fordelt på 337 husstande (13).

Byens fysiske udstrækning

Afstanden fra den ene ende af byen til den anden er 1200 meter – fra hovedvej 11 og mod Toftum (bilag 2). Byen kan deles op i en nyere og en ældre bydel, hvor førstnævnte ligger mod vest, mens den ældre bydel er placeret mod hovedvejen. Midt mellem de to bydele ligger en række vigtige servicevirksomheder: Humlum Bageri, SPAR Købmand, Humlum Slagterforretning, Hvidbjerg Bank, Humlum Kro, DSB station, busstoppested samt et forholdsvist stort parkeringsareal foran stationen på Kirstensvej (bilag 3).

Byens skole, hvor der går 137 elever, sportshal samt en stor parkeringsplads er placeret i udkanten af byen mod hovedvej 11. Plejehjemmet, der har 25 beboere, ligger på byens hovedgade i den ældste bydel. Her findes ligeledes en større parkeringsplads. Bag plejehjemmet er der bygget nye rækkehuse. Her er 4 beskyttede boliger samt nogle andelsboliger, hvor der hovedsageligt bor pensionister (14). Ny lokalplan for boligområdet ved Chr. Gadesvej giver mulighed for opførelse af 40 parcelhuse og 38 almennyttige boliger. Struer Boligselskab, som står for de almennyttige boliger, planlægger at påbegynde byggeriet i begyndelsen af 1998 (15).

Struer er den nærmeste større by og kommunecentrum. Her tager beboerne til, når der skal foretages større indkøb. Mange har desuden deres arbejde i Stuer.

Aktiv by

Humlum er en yderst aktiv by, hvilket fremgår af det store antal – omkring 80 – foreninger, virksomheder og institutioner, der er i og omkring byen. Der er blandt andet en meget aktiv borgerforening (16).

Kollektiv trafik

Svarprocent

48 af de 180 udsendte spørgeskemaer er returneret. Dette giver en svarprocent på omkring 27. Forklaringen på dette lave niveau er formentlig, at andelsbilen er et nyt fænomen. Med så få deltagere kan det antages, at svarmaterialet ikke er repræsentativt for den store gruppe, der ikke har svaret. Det repræsenterer dog formentlig mere end 27%, da en del af bortfaldet erfaringsmæssigt er præget af tilfældigheder.

Rykkerprocedure

Der er gennemført en rykkerprocedure. Deltagerne fik i stedet for det første temmelig omfattende spørgeskema nogle få centrale spørgsmål. Herved indkom yderligere 33 besvarelser, hvilket bragte den samlede svarprocent op på 45.

2.3 Samkørsel

Formålet med undersøgelsen er at illustrere muligheder, interesse og behov for samkørsel på en række virksomheder i Nordvækstregionen. For at kortlægge potentialer og barrierer er udvalgt fire virksomheder, hvor der i første omgang foretages en spørgeskemaundersøgelse, og i anden omgang – hvis der er interesse for samkørsel – etableres f.eks. opsamlingspladser for at støtte de interesserede i den praktiske gennemførelse.

2.3.1 Kriterier for udvælgelse af de fire virksomheder

Udvælgelse

I udvælgelsen af virksomheder er lagt vægt på:

Derfor er valgt:

Fire virksomheder

2.4 Fordele og ulemper ved metoden

To grupper spørgsmål

Et af de afgørende problemer ved denne og andre lignende undersøgelser er, at den består af to grupper spørgsmål. Den ene gruppe er om aktuelle handlinger. Den anden gruppe er om fremtidig adfærd under bestemte betingelser – her samkørsel og andelsbiler. Det viser sig ofte, at deltagerne ikke ville gøre det samme, som det de rent faktisk gør, når de kommer i den nye situation. Forestillingsevne og fantasi slår som regel ikke til.

Besvarelser

Ved begge spørgeskemaer er der sandsynligvis tendens til, at især personer med interesse i emnet har valgt at deltage. Dette kan give skæv repræsentativitet og bevirker, at resultaterne forskningsmæssigt skal behandles med forsigtighed. De giver derimod et godt billede som behovs- og markedsanalyse. Især er dette udtalt for andelsbiler. Her har 16 personer frivilligt henvendt sig for at få lov til at besvare spørgsmålene. Det må formodes, at disse 16 personer har haft en særlig interesse, og det kan have bragt skævhed i dataindsamlingen.

Spørgeskemaets udformning

Det har været en fordel og en stor hjælp, at så mange har givet deres besyv med spørgeskemaerne – blandt andre deltagende virksomheder og projektets styregruppe. Det har også været problematisk, at så mange har haft forskellige holdninger til en optimal udformning af spørgeskemaet. Projektledelsen har forsøgt at imødekomme så mange af de indkomne forslag som muligt.

Normsættende eksempler

Svarkategorierne i spørgeskemaerne kan formodes at have en normsættende virkning for besvarelserne. Dette kan meget vel være tilfældet for de priseksempler, der er givet for andelsbiler i Humlum, hvor over halvdelen af de adspurgte angiver beløbene, som er foreslået i spørgeskemaet, for rimelige.

Entydige spørgsmål

I spørgeskemaerne er det forsøgt at stille så entydige spørgsmål som overhovedet muligt. Der er dog altid en vis usikkerhed for, om alle interviewpersonerne opfatter spørgsmålene ens. For at minimere denne usikkerhed er der i spørgeskemaets følgebrev gjort opmærksom på mulighed for at kontakte projektledelsen ved tvivlsspørgsmål.

Forskel i svarprocent

Svarprocenten er meget lav for Hvidbjerg Vinduet A/S. Dette betyder en forringelse af hele materialet for samkørsel, hvorfor det også har været under overvejelse at tage denne virksomhed ud af undersøgelsen og koncentrere den om de øvrige 3. Det er dog endt med, at alle 4 parter indgår i den endelige opgørelse og rapport. Den store forskel på svarprocenten for de fire virksomheder er ikke umiddelbart til at forklare. En af årsagerne kan være, at der på Hvidbjerg Vinduet A/S ikke er gjort tilstrækkeligt ud af undersøgelsens markedsføring. Struer kommune og Holstebro Centralsygehus, hvor svarprocenten er god, har både skrevet i personaleblade og lokalaviser om undersøgelsen. Dette har naturligt forøget medarbejdernes bevågenhed overfor undersøgelsen. En anden årsag til den lave svarprocent på Hvidbjerg Vinduet A/S kan være, at hovedparten af medarbejderne bor i lokalområdet, og derfor ikke oplever behov for at køre sammen. Endelig er medarbejderne i Hvidbjerg Vinduet A/S generelt meget lokalt orienteret og ikke særlig engageret, hvis virksomheden udbyder kurser el.lign. (22). Dette kan være endnu en forklaring på den manglende interesse for at besvare spørgeskemaet.

2.4.1 Hvad kunne være gjort bedre?

Svarprocenten kunne eventuelt være forøget ved:

Det ville bestemt også have givet flere svar, hvis der var økonomiske midler til f.eks. udlovning af præmier til indsenderne.

Endelig kunne der komme flere svar, hvis det ikke foregik i sommerperioden, hvor mange er optaget af ferie, børnenes skolestart og egen tilbagevenden til arbejde.

Metoden uddybes

I bilag 11 (se bilagsrapport) uddybes metoden. Der redegøres for processen for de to spørgeskemaundersøgelser samt svarmaterialets begrænsninger. Endelig findes der en beskrivelse af de fire virksomheder.