Alternative transportløsninger i landdistrikterne

3. Betingelser for at bo på landet

3.1 Økonomi og erhverv
3.2 Transport
3.2.1 Brugergrupper
3.2.2 Kollektiv transport
3.2.3 Økonomiske konsekvenser af trafikpolitiske tiltag
3.2.4 Pendling
3.3 Karakteristika for Ringkøbing Amt

3.1 Økonomi og erhverv

Beskæftigelse

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i landkommunerne er stort set den samme som på landsplan. Det samme gælder for arbejdsløshedens omfang (23). I landkommunerne er der en stigende beskæftigelse inden for privat service og tjenesteydelser, mens den er faldende i de primære erhverv (24).

Indkomst

Den skattepligtige indkomst for erhvervsaktive personer i landkommuner ligger omkring 10% under landsgennemsnittet. Når det gælder den disponible indkomst, sker der en geografisk udjævning (25). Indkomsten efter skat er lavest i landkommunerne (26). Trods det har de fleste landfamilier et større rådighedsbeløb til privatforbrug end bybefolkningen, efter alle faste udgifter er afholdt. Dette forårsages af boligprisers generelt lavere niveau i landdistrikter (27).

Demografi

Demografisk er der et underskud af unge mellem 20-29 år på landet. Årsagen hertil er, at de unge uddannelsessøgende flytter til de større byer (28).

Forretninger

Adgangen til detailforretninger er gennem de seneste 15 år blevet meget forringet for befolkningen i landdistrikter (29).

3.2 Transport

Transportforbrug

I 1995 tilbagelagde husstande i det åbne land 14.600 km årligt – 1.900 km mere end landsgennemsnittet. På landet blev 13.000 km årligt brugt i bilen mod ca. 10.000 på landsplan (30). Transportforbruget hænger tæt sammen med bilejerskab. Et vigtigt aspekt er:

"(...) at der er væsentligt flere husstande på landet med en eller flere biler end i byerne, hvorved det gennemsnitlige transportforbrug pr. person i landdistrikterne bliver større end i resten af landet. Den enkelte bil kører ikke mere på landet; men der er flere biler pr. indbygger på landet end i byerne" (31).

Bilrådighed

Som det fremgår af tabel 1, er bilrådigheden højere på landet end i byerne. Resultater fra transportvaneundersøgelser viser, at bilrådigheden i landdistrikterne er højere end for landkommunerne i gennemsnit:

"I landdistrikterne har således ca. 92% af de interviewede personer i TU rådighed over bil, og heraf har hele 25% rådighed over mindst to biler. I byerne over 200 indbyggere har 76% af de interviewede adgang til bil, heraf 13% til mindst to biler. Bilrådigheden er især høj for par og par med børn (...)" (32).

Tabel 1
Link til tabel

Turlængde

Antallet af ture er i landdistrikterne lavere end i andre områder; men den enkelte tur er længere – sjældent under 5 km (33). Der bruges ikke længere tid på transport i landdistrikterne end i de øvrige dele af landet (34).

Formål med transport

Transportforbruget:

fordeler sig nogenlunde ligeligt. Fordelingen skiller sig ikke ud fra bybefolkningens transportforbrug – udover indkøb og børnekørsel vejer tungere på landet (35).

3.2.1 Brugergrupper

Børn og unge

Der er i landdistrikterne stor afstand til fritidstilbud, hvilket giver problemer, da børn og forældre efter skoletid selv skal sørge for transport til diverse aktiviteter. Unge i landdistrikterne, der er uddannelsessøgende, har ligeledes ofte lange rejseafstande, da institutionerne er placeret i regionale centre (36).

Ældre

De ældre er også en aktiv brugergruppe af transport, fordi de i langt højere grad end tidligere har og holder fast i udadvendte aktiviteter, hvor mange er afhængige af kommunale kørselstilbud (37).

Familier

Familier, hvor begge parter er udearbejdende, oplever ofte, at to biler er en nødvendighed for at få hverdagen til at fungere (38). I en interviewundersøgelse foretaget for Transportrådet konkluderes:

"At bo på landet kræver bil – det er de interviewede familier ikke i tvivl om. Bilen opleves som det bindeled, der er nødvendigt for, at man kan få opfyldt sine krav til livet: at bo frit og alligevel kunne foretage sig de ting, man gerne vil. Og med bilen kan det endda ske billigt, uden besvær og med minimalt forbrug af tid. At forestille sig livet helt uden bil er så fjernt og urealistisk, at det aldrig har strejfet ens tanker" (39).

3.2.2 Kollektiv transport

Erhvervsaktive

Kollektiv trafik benyttes meget lidt af den erhvervsaktive del af befolkningen – både i byerne og på landet. Det er dog særlig udtalt i landdistrikterne, idet de erhvervsaktives forbrug af transport her er:

Samlet på landsplan dækker disse to transportmidler dobbelt så stor en andel. En interviewundersøgelse gennemført for Transportrådet viser, at busser/rute-biler i praksis ikke indgår i de erhvervsaktives bevidsthed og det er særlig udpræget for mænd (40).

Brugergrupper

Brugergrupperne af kollektiv transport er især:

Gøremålene er især indkøb, besøg hos familie og venner samt forskellige fritidsaktiviteter (41). Ses på befolkningen som helhed i landdistrikterne og i byer op til 10.000 indbyggere dækkes transportarbejdet af den kollektive trafik med under 10% – mod 20% i større provinsbyer og 33% i hovedstaden (42).

3.2.3 Økonomiske konsekvenser af trafikpolitiske tiltag

Trafikpolitiske tiltag

Ved afvikling af befordringsfradrag og højere benzinpriser forøges transportomkostningerne for såvel befolkningen på landet som i byen. Transportrådet har foretaget en analyse af de økonomiske konsekvenser af forskellige trafikpolitiske tiltag. Samlet viser undersøgelsen, at:

Enlige og enlige med børn

Tabel 2 viser, at enlige og enlige med børn er særlig udsatte grupper, der rammes hårdt, hvis der iværksættes trafikpolitiske tiltag. Tabellen viser eksempler ved stigning i benzinpris og bortfald af befordringsfradrag.

Tabel 2
Link til tabel

3.2.4 Pendling

Pendlingstal

Ifølge Transportrådet har et stigende antal mennesker bosat i landkommuner fået arbejde i bykommuner med det resultat, at de må pendle langt mellem bopæl og arbejdssted (44). Pendlingstal fra de syv kommuner i Nordvækstregionen fremgår af tabel 3.

Tabel 3
Link til tabel

Kilde: Kommunalstatistisk Databank fra Danmarks Statistik (45).

3.3 Karakteristika for Ringkøbing Amt

I oplægget "Trafik og transport i Ringkjøbing Amt 1997" opridses en række aktuelle karakteristika for den aktuelle transportsituation i amtet:

Ringkøbing Amt er et af de amter med højst bilejerskab: 57% familier har en eller flere biler (47).