Organiske restprodukter i industrien

2. Metode og vurderingsgrundlag

2.1 Bearbejdning - indhentning af oplysninger
2.1.1 Producenter af restprodukter
2.1.2 Modtagere af restprodukter

Opgørelserne af mængderne af organiske restprodukter er baseret på en overordnet procesvurdering, opgørelser over mængden af solgte varer fra Danmarks Statistik og enhedstal for produktion af restprodukter. Yderligere er der indhentet forskelligt skriftligt materiale fra brancheforeningerne. Hvor det har været muligt, er talmaterialet blevet suppleret med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med dette projekt.

2.1 Bearbejdning – indhentning af oplysninger

2.1.1 Producenter af restprodukter

Til opgørelse af produktmængder fra de forskellige brancher er data vedrørende produktmængder indhentet fra Danmarks Statistik samt fra materiale udsendt af brancheforeningerne. Industrielle tilvirkningsprocesser er ofte beskrevet ved kendte nøgletal. Disse tal angiver mængden af produkter produceret fra en given mængde råvarer. Heraf kan restproduktmængden beregnes teoretisk. Nøgletallene er gennemsnitlige og viser derfor ikke små variationer mellem forskellige virksomheder fra samme branche, der f.eks. anvender forskellig teknologi.

De teoretiske beregninger danner grundlag for sammenligning med andre kendte værdier for produktionen af restprodukter. I visse tilfælde, med meget begrænset datamateriale, udgør de teoretiske beregninger alene det bedste estimat af mængderne.

De anvendte nøgletal er indhentet hos brancheforeninger, virksomheder og i visse tilfælde fra forskellige rapporter udarbejdet i anden sammenhæng.

De overordnede bestemmelser af mængderne af restprodukter er i nogen grad utilstrækkelig i vurderingen af den kvantitative betydning af individuelle bortskaffelses- og genanvendelsesmetoder. De beregnede mængder blev derfor suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaer blev udsendt til produktionsvirksomheder i de forskellige brancher der i tilvirkningen af produkter kan producere organiske restprodukter. Der er tale om en produktionsvirksomhed med mere end 10 ansatte (Tabel 2.1.1).

Mange virksomheder er repræsenterede i flere brancher, og antallet af udsendte spørgeskemaer kunne reduceres til i alt 452. Af disse svarede i alt 77 på spørgeskemaet. Nogle virksomheder (15) svarede, at de ikke havde relevante restprodukter. Yderligere 10 virksomheder har svaret telefonisk, at de ikke producerer relevante restprodukter. Den totale svarprocent bliver heraf på 19%. Det er muligt, at virksomheder uden relevante restprodukter har valgt at undlade at udfylde spørgeskemaet.

Tabel 2.1.1
Antallet af adspurgte virksomheder i forskellige brancher. Antallet af svar fra virksomhederne i relation til de enkelte brancher samt den tilsvarende svarprocent er angivet.

Svarene fra virksomhederne viser, at der er stor tilbageholdenhed vedrørende udtalelser om miljøforhold og mængderne af restprodukter. Svarprocenterne må betragtes som meget små. Det statistiske grundlag for resultaterne af denne undersøgelse er i visse tilfælde utilstrækkeligt. Derfor må man i disse tilfælde betragte resultaterne kvalitativt, som indikatorer for strømmene af restprodukter i industrien. Resultaterne fra undersøgelserne er dog ikke uinteressante, da de i flere tilfælde repræsenterer meget store produktionsenheder eller væsentlige veje for bortskaffelse eller genanvendelse af restprodukterne.

2.1.2 Modtagere af restprodukter

Hovedparten af de organiske restprodukter fra industrien i Danmark behandles/aftages af ganske få modtagergrupper; landbruget, biogasanlæg, kød- og benmelsvirksomheder, renseanlæg og et decideret oparbejdningsanlæg.

Landbruget er langt den betydeligste aftager af organiske restprodukter fra industrien. Restprodukterne anvendes som gødskningsmiddel på jorden. Dette sker ved direkte udbringning eller efter, at materialet er udrådnet i biogasanlæg. Organiske produktionsrester anvendes direkte til dyrefoder, eller også forædles produkterne, før de sælges til landbruget. Forædlingen sker f.eks. gennem kød-/benmelsproduktion og produktion af fiskeolier fra fiskeaffald.

l 1992 bestod landbrugssektoren af ca. 75.000 enheder og det er meget svært at få et komplet overblik over denne sektor. Landbrugssektoren er spredt over hele landet, mens store producenter af organiske restprodukter er placeret i bestemte lokalområder. Landbrugets genanvendelse af organiske restprodukter vil derfor være styret af de muligheder, der foreligger i lokalområdet og ikke direkte af nationale genanvendelsespotentialer.

Lokalområdernes størrelse defineres af restproduktets kvalitet (forædlingsgrad) som gødskningsmiddel, foder eller ved lovbestemte reguleringer. For eksempel vil fiskeolier produceret fra fiskeaffald kunne sælges til et stort geografisk område, mens f.eks. saft fra kartoffelmelsproduktion har en mindre værdi, og kun kan afsættes lokalt p.g.a. udgifter forbundet med transport af de store mængder. I tilfældet med kartoffelvand sættes lokalområdets størrelse af regulativer for den maksimale tilførsel af kvælstof til jorden sammen med de mindste omkostninger til udbringning. Genanvendelsen af organiske restprodukter fra industrien i landbruget bestemmes af en kombination af regulativer og økonomiske betragtninger.

Denne rapport tilstræber en vurdering af, hvorvidt de kombinerede regulativer og økonomiske betragtninger har ført til en optimal genanvendelse af restprodukterne.

Vurderingsgrundlaget for landbrugets anvendelse af organiske restprodukter vil være:

Vurderingsgrundlaget vil være baseret på litteratur samt samtaler med relevante repræsentanter for både producenter og modtagere.