[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

 

Substitution af PVC i plastkort

8. Produktionstekniske forhold

8.1 Produktion af PVC kort
8.2 Produktion af PET kort
8.3 Produktion af ABS kort

8.1 Produktion af PVC kort

PVC kort fremstilles af flere udenlandske producenter. Nærværende produktionsbeskrivelse er baseret på et virksomhedsbesøg hos ID-kort, Sverige, i oktober 1995. Produktionsgangen her forventes at være repræsentativ for produktion af PVC kort generelt. Figur 3 viser et flowdiagram for produktionsgangen.

Råvare
Råvaren er PVC-folie: to lag hvidpigmenteret og to lag klar folie. Herudover anvendes magnetstribe, skrivefelt, trykfarve samt evt. hologram.

Spild
Spild skønne at udgøre ca. 5 %. Spild er bl.a. udstansningsgitter, ark eller kort med fejl og en mindre del fra pålægning af magnetstribe og skrivefelt.

Tryk
Forside og bagside af kortene trykkes hver for sig. Eventuelt trykkes af flere omgange. Der trykkes flere enkeltkort på et ark.

Der benyttes enten offset-tryk eller silketryk. Silketryk benyttes, når der skal pålægges et tykt lag farve og foretrækkes især til sølv- og guld-tryk.

Baggrundstryk på store flader skal kunne fungere sammen med laminering. Dette er begrundelsen for at anvende VOC (opløsningsmiddel) baseret trykfarve.

Magnetstribe
Magnetstriben består af MnO, som ligger på en bærefolie af polyester. Kun MnO overføres til plastkort. Bærefolien er spild. Magnetstriben fastgøres i forbindelse med lamineringen. Bærefolie og magnetisk lag adskilles mekanisk.

Magnetstriben vejer 0,033 g pr. kort; hertil bruges 0,028 g polyester bærefolie. Spild fra kasseret bærefolie er en lille smule større pga. ca. 5 mm afstand mellem enkeltkort.

Alternativt kan magnetfelt pålægges på samme måde som skrivefeltet, se dette.

Laminering
Ved laminering samles de trykte for- og bagsideark, magnetstrimmel og et klart ark på hver side. Lamineringen sker ved, at arkene mekanisk presses sammen mellem varme (120-125?C) metalplader i 20 min., efterfulgt af 20 min. køling.

Til køling benyttes kølevand, som recirkuleres.

Udstansning
Der foretages en udstansning ved hjælp af et skærende værktøj. Enkeltkortene trykkes på arkene med en vis afstand indbyrdes og til kanten. Ved udstansning fremkommer et stansegitter (spild).

Kvalitetskontrol
Efter udstansning foretages en kvalitetskontrol. Herved er et spild på ca. 3%. Spildets størrelse øges med kortets komplikationsgrad, dvs. med antallet af tryk og features som f.eks. magnetstribe.

Skrivefelt
Skrivefeltet pålægges efter laminering og udstansning. Der benyttes et polyesterbånd med et lag kridt eller kalk. Pålægningen sker ved, at kridtsiden presses ned mod kortet med et 200?C varmt metalhjul. Kridtet smeltes ind i plasten på kortet.

Bærefolien er spild. Bærefolien antages at være samme type som ved magnetstribe og spildet på ca. 0,03 g pr. kort.

Hologram
Eventuelt pålægges hologram til sidst. Hologrammer modtages præfabrikerede på en bærefolie og pålægges ved en hot-stamp metode ved 150?C. Bærefolien er spild.

figur 8.1, Flowdiagram for produktion af PVC kort fra rå-folie til det færdige kort. (3 kb)

Figur 3
Flowdiagram for produktion af PVC kort fra rå-folie til det færdige kort.

8.2 Produktion af PET kort

PET-A
ID-kort, Sverige, har foretaget en foreløbig test af PET-A (amorf) og fundet materialet stift at arbejde med. Det blev vurderet, at dette materiale ikke umiddelbart var egnet til at indføres i den eksisterende produktionsgang - dvs. på fod med PVC.

PET-G
Hollandske Gemplus har med gode erfaringer gennemført en større kommerciel produktion af kort af PET-G (grafted). Produktionsudstyret fra den normale PVC-kort produktion har været anvendt kun med mindre justeringer. Der var dog indledende problemer med trykning, som nu er overvundet. Oplysningerne i det følgende stammer fra et besøg hos Gemplus (Capelle, Holland) i november 1995.

Produktion af PET kort
Kortproduktionen følger samme principper, som hos ID-Kort. Kortprisen bliver dyrere end PVC-kort, idet produktionen foregår langsommere (bl.a. pga. lamineringen), og materialeprisen er højere.

Laminering
Laminering er vanskelig, da PET'en klæber lettere end PVC. Den kan klæbe til de metalplader, plastfolien adskilles af under lamineringen, og når man vil tage plastfolien af, knækker den let.

Laminering af PET sker ved 90?C i 27 min. Laminatet køles i længere tid end PVC.

Udstansning
PET er mere sejt at skære end PVC og dermed vanskeligere at udstanse med det samme værktøj. Der fås let skarpe kanter på kortene, som vil genere brugeren. Værktøjet må skærpes oftere end ved PVC, eller der skal skiftes til et andet værktøj.

Trykning
Man benytter konventionel `wet offset print' og silketryk. Offset giver problemer med tryk på glatte, blanke overflader. Nu har man udviklet folier med en mere grov, kornet overflade.

Ved at sende kortene ud af huset til et specielt trykkeri kan Gemplus få UV-tryk på PET kort. UV-tryk bliver ikke så pænt og stiller nogle specielle design krav for at blive acceptabelt.

Råvare
PET-G fås fra Kodar-Eastman, som har udviklet den. Man skal have licens for at bruge PET-G.

Bearbejdning
Man kan ikke foretage lasergravering i PET, men materialet kan termoprintes.

Spild
Ved produktion af PVC kort har Gemplus 8-10% spild. Ved produktion af PET havde de i begyndelsen 20-25% spild. Dette er nu forbedret. I november 1995 er spildet kommet ned på 15% og fremover forventer man at komme ned på 10%.

Spildets størrelse afhænger af produktionserfaring. I starten havde man også et stort spild ved produktion af PVC kort.

8.3 Produktion af ABS kort

Produktionsform
ABS-kort fremstilles traditionelt ved sprøjtestøbning, hvor kortene støbes enkeltvis. Til denne proces anvendes ABS i granulatform. Ved sprøjtestøbning spares laminering og udstansning til enkelte kort. Derved reduceres spildmængden, idet der ingen stanserest er.

Chipkort
For chipkort spares yderligere en arbejdsgang, idet kortene støbes i den færdige form; dvs. med hul til placering af chip. Derved undgås udfræsning.

Trykning
ABS trykkes i 4-farve tryk. Desuden kan ABS trykkes med UV-tryk. Trykkeprocessen kræver trykkerimaskiner, der kan behandle enkelte kort i stedet for ark.

Telefonkort
I Holland fremstilles alle (99,9%) telefonkort af ABS.

ABS-folie
Som noget nyt er det blevet muligt at få ABS på folieform, hvilket muliggør anvendelse af ABS i de produktioner, hvor PVC normalt bruges.

Produktion
ID-kort, Sverige, har testet muligheden for produktion af ABS-kort med produktionsudstyr beregnet til fremstilling af PVC-kort. Alle procesparametre (trykfarve, laminering, udstansning) er tilsvarende PVC, men tørretiden er marginalt længere.

Pris
Materialet er ca. 50 % dyrere end PVC. Materialevægten for PVC er større end for ABS . Pr. kort er prisen kun marginalt større.

Prægning
Prægning i ABS giver vanskeligheder. Kortet buler og bliver bredere. Dette kan evt. løses ved at ændre på tilskæringen, idet man i dag har ret stor tolerance på kortet.

Statisk elektricitet
ABS giver mindre statisk elektricitet end PET, hvilket er en fordel ved produktion af chip-kort, idet ødelæggelse (sletning af kortets restværdi) undgås.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]