[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]
Substitution af PVC i plastkort
8. Produktionstekniske forhold
8.1 Produktion af PVC kort
8.2 Produktion af PET kort
8.3 Produktion af ABS kort
8.1 Produktion af PVC kort
PVC kort fremstilles af flere udenlandske producenter. Nærværende
produktionsbeskrivelse er baseret på et virksomhedsbesøg hos ID-kort, Sverige, i oktober
1995. Produktionsgangen her forventes at være repræsentativ for produktion af PVC kort
generelt. Figur 3 viser et flowdiagram for produktionsgangen.
Råvare
Råvaren er PVC-folie: to lag hvidpigmenteret og to lag klar folie. Herudover anvendes
magnetstribe, skrivefelt, trykfarve samt evt. hologram.
Spild
Spild skønne at udgøre ca. 5 %. Spild er bl.a. udstansningsgitter, ark eller kort
med fejl og en mindre del fra pålægning af magnetstribe og skrivefelt.
Tryk
Forside og bagside af kortene trykkes hver for sig. Eventuelt trykkes af flere
omgange. Der trykkes flere enkeltkort på et ark.
Der benyttes enten offset-tryk eller silketryk. Silketryk benyttes, når der skal
pålægges et tykt lag farve og foretrækkes især til sølv- og guld-tryk.
Baggrundstryk på store flader skal kunne fungere sammen med laminering. Dette er
begrundelsen for at anvende VOC (opløsningsmiddel) baseret trykfarve.
Magnetstribe
Magnetstriben består af MnO, som ligger på en bærefolie af polyester. Kun MnO
overføres til plastkort. Bærefolien er spild. Magnetstriben fastgøres i forbindelse med
lamineringen. Bærefolie og magnetisk lag adskilles mekanisk.
Magnetstriben vejer 0,033 g pr. kort; hertil bruges 0,028 g polyester bærefolie. Spild
fra kasseret bærefolie er en lille smule større pga. ca. 5 mm afstand mellem enkeltkort.
Alternativt kan magnetfelt pålægges på samme måde som skrivefeltet, se dette.
Laminering
Ved laminering samles de trykte for- og bagsideark, magnetstrimmel og et klart ark på
hver side. Lamineringen sker ved, at arkene mekanisk presses sammen mellem varme
(120-125?C) metalplader i 20 min., efterfulgt af 20 min. køling.
Til køling benyttes kølevand, som recirkuleres.
Udstansning
Der foretages en udstansning ved hjælp af et skærende værktøj. Enkeltkortene
trykkes på arkene med en vis afstand indbyrdes og til kanten. Ved udstansning fremkommer
et stansegitter (spild).
Kvalitetskontrol
Efter udstansning foretages en kvalitetskontrol. Herved er et spild på ca. 3%.
Spildets størrelse øges med kortets komplikationsgrad, dvs. med antallet af tryk og
features som f.eks. magnetstribe.
Skrivefelt
Skrivefeltet pålægges efter laminering og udstansning. Der benyttes et
polyesterbånd med et lag kridt eller kalk. Pålægningen sker ved, at kridtsiden presses
ned mod kortet med et 200?C varmt metalhjul. Kridtet smeltes ind i plasten på kortet.
Bærefolien er spild. Bærefolien antages at være samme type som ved magnetstribe og
spildet på ca. 0,03 g pr. kort.
Hologram
Eventuelt pålægges hologram til sidst. Hologrammer modtages præfabrikerede på en
bærefolie og pålægges ved en hot-stamp metode ved 150?C. Bærefolien er spild.
Figur 3
Flowdiagram for produktion af PVC kort fra rå-folie til det færdige kort.
8.2 Produktion af PET kort
PET-A
ID-kort, Sverige, har foretaget en foreløbig test af PET-A (amorf) og fundet
materialet stift at arbejde med. Det blev vurderet, at dette materiale ikke umiddelbart
var egnet til at indføres i den eksisterende produktionsgang - dvs. på fod med PVC.
PET-G
Hollandske Gemplus har med gode erfaringer gennemført en større kommerciel
produktion af kort af PET-G (grafted). Produktionsudstyret fra den normale PVC-kort
produktion har været anvendt kun med mindre justeringer. Der var dog indledende problemer
med trykning, som nu er overvundet. Oplysningerne i det følgende stammer fra et besøg
hos Gemplus (Capelle, Holland) i november 1995.
Produktion af PET kort
Kortproduktionen følger samme principper, som hos ID-Kort. Kortprisen bliver dyrere
end PVC-kort, idet produktionen foregår langsommere (bl.a. pga. lamineringen), og
materialeprisen er højere.
Laminering
Laminering er vanskelig, da PET'en klæber lettere end PVC. Den kan klæbe til de
metalplader, plastfolien adskilles af under lamineringen, og når man vil tage plastfolien
af, knækker den let.
Laminering af PET sker ved 90?C i 27 min. Laminatet køles i længere tid end PVC.
Udstansning
PET er mere sejt at skære end PVC og dermed vanskeligere at udstanse med det samme
værktøj. Der fås let skarpe kanter på kortene, som vil genere brugeren. Værktøjet
må skærpes oftere end ved PVC, eller der skal skiftes til et andet værktøj.
Trykning
Man benytter konventionel `wet offset print' og silketryk. Offset giver problemer med
tryk på glatte, blanke overflader. Nu har man udviklet folier med en mere grov, kornet
overflade.
Ved at sende kortene ud af huset til et specielt trykkeri kan Gemplus få UV-tryk på
PET kort. UV-tryk bliver ikke så pænt og stiller nogle specielle design krav for at
blive acceptabelt.
Råvare
PET-G fås fra Kodar-Eastman, som har udviklet den. Man skal have licens for at bruge
PET-G.
Bearbejdning
Man kan ikke foretage lasergravering i PET, men materialet kan termoprintes.
Spild
Ved produktion af PVC kort har Gemplus 8-10% spild. Ved produktion af PET havde de i
begyndelsen 20-25% spild. Dette er nu forbedret. I november 1995 er spildet kommet ned på
15% og fremover forventer man at komme ned på 10%.
Spildets størrelse afhænger af produktionserfaring. I starten havde man også et
stort spild ved produktion af PVC kort.
8.3 Produktion af ABS kort
Produktionsform
ABS-kort fremstilles traditionelt ved sprøjtestøbning, hvor kortene støbes
enkeltvis. Til denne proces anvendes ABS i granulatform. Ved sprøjtestøbning spares
laminering og udstansning til enkelte kort. Derved reduceres spildmængden, idet der ingen
stanserest er.
Chipkort
For chipkort spares yderligere en arbejdsgang, idet kortene støbes i den færdige
form; dvs. med hul til placering af chip. Derved undgås udfræsning.
Trykning
ABS trykkes i 4-farve tryk. Desuden kan ABS trykkes med UV-tryk. Trykkeprocessen
kræver trykkerimaskiner, der kan behandle enkelte kort i stedet for ark.
Telefonkort
I Holland fremstilles alle (99,9%) telefonkort af ABS.
ABS-folie
Som noget nyt er det blevet muligt at få ABS på folieform, hvilket muliggør
anvendelse af ABS i de produktioner, hvor PVC normalt bruges.
Produktion
ID-kort, Sverige, har testet muligheden for produktion af ABS-kort med
produktionsudstyr beregnet til fremstilling af PVC-kort. Alle procesparametre (trykfarve,
laminering, udstansning) er tilsvarende PVC, men tørretiden er marginalt længere.
Pris
Materialet er ca. 50 % dyrere end PVC. Materialevægten for PVC er større end for ABS
. Pr. kort er prisen kun marginalt større.
Prægning
Prægning i ABS giver vanskeligheder. Kortet buler og bliver bredere. Dette kan evt.
løses ved at ændre på tilskæringen, idet man i dag har ret stor tolerance på kortet.
Statisk elektricitet
ABS giver mindre statisk elektricitet end PET, hvilket er en fordel ved produktion af
chip-kort, idet ødelæggelse (sletning af kortets restværdi) undgås.