Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen 1992-1995. Eksempler
Plan og projekt i 10 udvalgte kommuner

2. Etablering af cykelsti på og renovering af Møllevej - Thisted Kommuneversakrift

2.1 Thisted By - en by der er afhængig af oplandet
2.2 Trafik- og Miljøpuljen – en anledning til kortlægning og videreførelse af tidligere planer
2.3 Kortlægningen af miljøproblemerne i Thisted
2.4 Trafik- og miljøhandlingsplanen for Thisted Kommune
2.5 Møllevejsprojektet: Et effektivt lille projekt
2.6 Effektvurdering
2.7 Den konkrete proces med projekt- og handlingsplanarbejdet
2.8 Resultater af processen
2.9 Handlingsplaner generelt
2.10 Det videre forløb med Trafik- og miljøplanlægningen i Thisted
2.11 Thisted Kommune – hvad kan vi lære?

Thisted Kommune som case

Etableringen af cykelsti på og renoveringen af Møllevej retter sig mod trafiksikkerhed, barriereeffekt og forbedring af det visuelle miljø. Thisted Kommune - og specielt Møllevejsprojektet - er valgt som case, fordi kommunens samlede projektporteføjle med hensyn til valg af målområde og virkemidler er repræsentativ for en lang række af de under Trafik- og Miljøpuljen gennemførte projekter, hvilket blandt andet fremgår af figur 2.1.

Figur 2.1
Indsatsområderne for det samlede antal projekter (N=136/136)

Endvidere er Thisted en typisk provinskommune og repræsenterer som sådan dels en række af de trafikskabte miljøproblemer der findes i landets kommuner, dels de forvaltningsmæssige ressourcer der realistisk set er til at arbejde med trafik og miljø i en mindre provinsby.

Støttede projekter

Foruden støtte til trafiksanering af Møllevej har Thisted Kommune modtaget støtte fra Trafik- og Miljøpuljen til trafiksanering af yderligere tre vejstrækninger - nemlig; Dragsbækvej, Kronbrogvej og Vestergade. Desuden modtog Thisted Kommune støtte til endelige evaluering af projekterne.

Den lokale proces

Processen i Thisted Kommune har været præget af en bred vifte af borgerinddragelsesformer, der har foregået etapevist. Processen har været med til at skabe dialog på tværs af hidtil konfliktende interesser. Arbejdet i Thisted med Trafik- og Miljøpuljen viser således, at dialog med borgerne er frugtbar på trods af, at det ikke altid er lige let at motivere de berørte parter. Dog har der i Thisted primært været tale om en "forvaltning-borger proces", idet graden af politisk deltagelse har været relativ lav i forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og Miljøhandlingsplanen.

2.1 Thisted By - en by der er afhængig af oplandet

Thisted By

Thisted By har i alt 12.677 indbyggere. På grund af kommunens karakter - langt fra andre storbyer og med et rimeligt stort opland - er kommunens indbyggere og forretningsliv afhængig af mulighederne for privatbilisme til og fra arbejde og indkøb. Bymidten og antallet af parkeringspladser har i den forbindelse længe været et diskussionsemne blandt politikere, borgere og byens forretningsdrivende (interview med repræsentanter for forvaltningen). Det er i den forbindelse et indiskutabelt ønske at bevare forretningslivet i midtbyen, og konkurrencen med henholdsvis Nykøbing Mors og Holstebro kræver gode parkeringsforhold for at tiltrække kunderne.

Der er bevilliget 4,071 mio. kr. fra Trafik- og Miljøpuljen til de fire projekter samt til evalueringen. Projekterne er alle anlægsprojekter, der inddrager følgende principper:

Principperne bag de støttede projekter

Arbejdets organisatoriske placering

Arbejdet med Trafik- og miljøhandlingsplanen er blevet varetaget i Teknisk forvaltning, herunder særligt af Vejafdelingen i samarbejde med Bygnings- og Byplanafdelingen,. Det er også her arbejdet med de konkrete projekter har ligget. Teknisk forvaltning består af ca. 46 ansatte, heraf er fem ingeniører, tre arkitekter, fem bygningskonstruktører, en jurist samt syv tekniske assistenter. De resterende seksogtyve er HK-ansatte. I forbindelse med det konkrete handlingsplanarbejde har kommunen anvendt eksterne konsulenter, svarende til ca. et halvt årsværk – hvilket vil sige omkring 700 timer. Konsulenterne har været inddraget i kortlægningsarbejdet, udvælgelse af indsatsområder samt udarbejdelse af oplæg til endelig målformulering.

2.2 Trafik- og Miljøpuljen – en anledning til kortlægning og videreførelse af tidligere planer

Den direkte opfordring til at deltage i Trafik- og Miljøpuljen kom dels fra forvaltningens afdelingsleder, dels fra det private konsulentfirma, der efterfølgende blev hyret til at bistå arbejdet.

Motiverende faktorer i fohold til at deltage i puljen

Det økonomiske tilskud, det var sat i udsigt, var i høj grad bestemmende for, at politikerne efterfølgende indvilligede i, at man deltog i puljen og hermed forpligtede sig til at udarbejde en Trafik- og miljøhandlingsplan. Desuden var der bred enighed blandt politikerne om, at en kortlægning af kommunens trafikale forhold var ønskelig (Interview med formanden for Teknisk Udvalg). For de ansatte var Trafik- og Miljøpuljen primært en anledning til at arbejde videre med en række af de tanker og ideer, der lå i tidligere projekter for bymidten. I perioden 1979 til 1981 blev der udarbejdet "Forslag til plan for Thisted bymidte", i 1989 blev der gennemført et trafikforsøg, der primært havde til formål at regulere trafikken rundt om bymidten via en skiltet centerring og en række ensretninger samt fredeliggørelse af Thisted bys gamle torve ved at ændre deres færdselsmæssige status til gågade. Endelig har man i mange år haft en vej- og stiplan liggende, der ifølge forvaltningen trængte gevaldigt til at blive ajourført (Interview med repræsentanter for forvaltningen).

Da de trafiksikkerheds- og miljømæssige problemer ikke af borgerne opleves som problematiske har der ikke været nogen tilskyndelse eller pres fra byens borgere til at forholde sig aktivt til byens trafikale miljøproblemer. Lige med undtagelse af byens handelsstandsforening, der i begrænset omfang har lagt pres på kommunen vedrørende byens parkeringsforhold.

Det var altså udelukkende det økonomiske tilskud, der muliggjorde, at forvaltningen fik lov til at arbejde systematisk videre med planer for byens trafikale udvikling.

2.3 Kortlægningen af miljøproblemerne i Thisted

Kortlægningsmetode

I sidste halvdel af 1994 og begyndelsen af 1995 iværksatte kommunen i samarbejde med et private konsulentfirma en række undersøgelser for at kortlægge den aktuelle trafikale situation både med hensyn til vejstrækningers belastning, ulykker, referencehastighed og deres visuelle fremtræden. Herudover blev der - som led i den evigt verserende debat - udarbejdet en parkeringsundersøgelse. Trafiksikkerheden er vurderet ud fra en opgørelse over uheldstallet og på basis af adfærdsregistreringer. Energiforbrug og barriereeffekt er beregnet ud fra trafikmængden og støjniveauet ved hjælp af Miljøstyrelsens beregningsprogram. Endelig er det visuelle miljø vurderet ud fra en metode udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med et privat konsulentfirma. Den samlede kortlægning gav følgende resultater:

Kortlægningsresultater

Det samlede energiforbrug på analysevejnettet er opgjort til 206 TJ pr. år og den samlede kuldioxidemission er på 15.035 tons pr. år. 1.894 (32%) af de 6000 undersøgte boliger er belastet med mere end 55 db(A) og 229 (4%) med mere end 65 db(A). Der er 63 boliger, som er belastet med mere end 70 db(A). Langt størstedelen af de støjbelastede boliger med mere end 65 db(A) findes langs indfaldsvejene. Fjorten veje er udpeget som havende et barriereeffekt-problem og de største problemer i cykelstinettet synes at været den manglende sammenhæng. Der blev i perioden 1989 til 1993 i alt registeret 168 trafikuheld på det analyserede vejnet. 42% af disse uheld var med personskade. To ud af tre registrerede uheld involverede cyklister, knallertkørere eller fodgængere. Med hensyn til det visuelle miljø vurderedes det, at en del indfaldsveje og større fordelingsveje fungerede dårligt visuelt. Det var især dårlig vedligeholdelse, uensartet gadeinventar og dårlig visuel adskillelse mellem kørebane, cykelsti og fortov, der skabte problemerne.

Der blev ikke i forbindelse med kortlægningen foretaget detaljerede beregninger af luftforureningen i gaderummene. Dette skyldes at gadestrækninger, hvor der kan være tale om luftforureningsproblemer er med spredt randbebyggelse og beliggende ud til fjorden. Spredningen vurderes her så stor, at der ikke vil forekomme luftforurening, der nærmer sig de vejledende grænseværdier. 

Figur 2.2
Hvad viste kortlægningen om omfanget af kommunens trafik- og miljømæssige problemer? (N=42-46/49)

De trafikale og miljømæssige problemer

Overordnet set vurderes omfanget af kommunens sikkerhedsmæssige problemer - det vil sige problemer med trafiksikkerheden og barriereeffekt at være et moderat problem. Det samme gør sig gældende vedrørende det visuelle miljø. Hvorimod de miljømæssige problemer med energiforbrug, luftforurening og støj vurderes som værende et begrænset problem kommunen. Dette fremgår af figur 2.2.

2.4 Trafik- og miljøhandlingsplanen for Thisted Kommune

Selve Trafik- og miljøhandlingsplanen

Trafik- og miljøhandlingsplanen for Thisted Kommune lå færdig i 1996 med løbetid fra 1997 til 2004. Planen har et samlet budget på 43,5 mio. kr., heraf er der allerede udførte projekter for 5,5 mio. kr.

Planens indhold

Planen indeholder 27 konkrete trafik- og miljøprojekter. Der er udelukkende tale om anlægsprojekter og heraf for størstedelens vedkommende projekter med sanering af vejstrækninger, etablering af fælles cykelsti/gangsti - ofte i form af cykelstrimler -, hastighedsdæmpende foranstaltninger ved hjælp af bump og lignende samt ændring af vejstrækningernes parkeringsforhold. Alt sammen med det formål at øge trygheden for de bløde trafikanter - specielt cyklisterne - og forbedre det visuelle miljø.

Trafik- og miljøhandlingsplanens fremtid

Planen er endnu ikke gennemført, men følger indtil videre den fastlagte tidsramme. Både fra politisk og forvaltningsmæssig side tvivler man imidlertid på, at planen bliver fuldt ud gennemført - særligt med hensyn til projekternes rækkefølge og tidsplanen herfor (Interview med repræsentanter for forvaltningen og formanden for Teknisk Udvalg). Problemet er, at man ikke har råd til at føre planen og dens projekter ud i livet. Politikerne ville gerne, men med stigende udgifter på børne- og ældreområdet er der ikke økonomiske muligheder herfor. Det er i den forbindelse sigende, at Thisted Kommune i alt har iværksat fem af handlingsplanens 27 projekter, hvoraf kun et projekt er iværksat uden støtte fra Trafik- og Miljøpuljen.

Der er i planen opstillet målsætninger for trafiksikkerhed, støj, barriereeffekt og det visuelle miljø, men ikke for energiforbrug og luftforurening. De opstillede målsætninger er vist i nedenstående skema.

De lokale målsætninger

Kilde. "Trafik- og miljøhandlingsplan", Thisted Kommune, 1996.

Vurdering af Trafik- og miljøhandlingsplanens effekter

De samlede miljøeffekter af handlingsplanen vurderes af de ansvarlige i forvaltningen til at være "nogen effekt" på samtlige seks parametre, hvilket fremgår af figur 2.3. Derudover pointeres det fra forvaltningens side, at de i handlingsplanen har fået et redskab til at sikre kontinuitet i det kommunale trafikarbejde. Forvaltningen kan henvise til planens målsætninger og prioriteringer, når politikere eller borgere henvender sig med ideer og ønsker. Samme fordel ser politikerne i forhold til henvendelser fra borgere (Interview med formanden for Teknisk Udvalg).

Figur 2.3
På hvilke parametre vurderes handlingsplanens samlede effekt at blive størst? (N=43-49/49)

Spørgsmål om øget tryghed for bløde trafikanter

Hvorvidt handlingsplanen er en samling af "skuffeprojekter" – dvs. allerede eksisterende projekter – eller ej, er vanskeligt at vurdere, idet planen består dels af gamle dels af nye projekter. Det har dog været et længe næret ønske i kommunen at få løst en række lokale trafiksikkerhedsproblemer – herunder specielt problemer vedrørende tryghed for de bløde trafikanter som følge af manglende cykelstier i kommunen.

Til spørgsmålet om, hvorvidt handlingsplanen og den forudgående kortlægning ville være blevet udarbejdet uden muligheden for økonomisk støtte til konkrete projekter, svarer politikere og ansatte samstemmende, at det ville det ikke og i hvert fald ikke på samme måde og i samme tempo, som det faktiske skete (Interview med formanden for Teknisk udvalg og repræsentanter for forvaltningen). Måske havde kommunen om nogle år - i forbindelse med revision af kommuneplanen - revideret den gamle vej- og stiplan, men man ville eksempelvis ikke have hyret et konsulentfirma til den forudgående kortlægning.

Trafik- og Miljøpuljens projekt- og planfremmende effekt

Man har altså via Trafik- og Miljøpuljen fået en kortlægning af og handlingsplan over de trafikale miljøforhold i Thisted Kommune. Et sådant arbejder var sandsynligvis aldrig blevet realiseret i Thisted uden puljemidlerne og under alle omstændigheder ville kvaliteten og omfanget af arbejdet have været ringere uden puljens midler.

2.5 Møllevejsprojektet: Et effektivt lille projekt

Ansøgningsrunde og -år: 1994 og 1995
Tilskudsstørrelse: 658.000 kr.
Projektets samlede budget: 2,2 mio. kr.
Anden medfinansiering: Ingen anden medfinansiering
Projekttype: Anlægsprojekt med det formål at sanere vejstrækningen og arealerne omkring vejstrækningen til fordel for cyklisterne.

Trafiksanering af Møllevej

Når trafiksanering af Møllevej kom højt op på kommunens prioriteringslisten skyldtes det blandt andet, at kommune kort forinden havde nedlagt en af byens to skoler. Flere skolebørn skulle derfor nu færdes på skolevejen til Thisteds anden byskole. Dette havde givet anledning til en del telefoniske henvendelser fra forældre vedrørende Møllevej.

Møllevej er i alt 0,65 km lang og er udpeget som sekundær trafikvej og kommunal hovedsti. Årsdøgnstrafikken er på 2.200 køretøjer. I perioden 1989-93 var der i alt tre uheld på vejstrækningen. Desuden var der en snithastighed på 42 km/t og et dårligt visuelt miljø. Målet med projektet var at nedsætte snithastigheden med 15 km/t, reducere barriereeffekten moderat, opnå en moderat forbedring af det visuelle miljø samt reducere støjbelastningstallet med 15%.

De vigtigste konkrete dele i projektet var:

Der er i kommunen bred enighed om, at en trafiksanering af Møllevej ville have fundet sted uden støtte fra Trafik- og Miljøpuljen, eftersom den nu var blevet byens centrale skolevej. En sådan sanering ville være blevet finansieret med kommunale midler, men ville sandsynligvis have været udført i en mere "skrabet" udgave.

2.6 Effektvurdering

En midlertidig effektvurdering er foretaget ved evaluering af projektet i november 1997, mens en endelig evaluering forventes udført i 1999.

Effektvurdering af projektet

Resultaterne af den foreløbige evaluering var følgende:

Samlet set vurderer forvaltningens teknikere, at saneringen af Møllevej har haft en stor positiv virkning på trafiksikkerhed, barriereeffekt og det visuelle miljø samt en moderat positiv virkning på de øvrige parametre - støj, energiforbrug og luftforurening på den pågældende vejstrækning.

Endvidere mener skolebestyrelsesformanden, der deltog i en arbejdsgruppe omkring saneringen af Møllevej, at forældrene i dag er mere trygge ved skolevejen, hvilket blandt andet ses ved, at flere børn end tidligere cykler til skole. Det eneste umiddelbare minus ved projektet er, at hastighedsbegrænsningen på de 30 km/t ikke overholdes, men gennemsnitligt overtrædes med 5 km/t (Interview med et tidligere arbejdsgruppemedlem).

Fra politiets side er man generelt spændt på at se, hvordan cykelstrimlerne vil fungere på langt sigt. Cykelstrimler i stedet for cykelstier er etableret flere steder i byen. Politiets bekymringer gå på, hvorvidt strimlerne af cyklisterne bliver opfattet som reelle cykelstier, mens de af bilisterne opfattes som en del af vejen - det vil sige som en del af deres kørebane. En sådan divergerende opfattelse af vejstrækningen kan i værste fald give sikkerhedsmæssige konflikter (Interview med en repræsentant for politiet).

2.7 Den konkrete proces med projekt- og handlingsplanarbejdet

Deltagende aktører

Det konkrete arbejde med Trafik- og Miljøpuljen blev varetaget i forvaltningen for Teknik og Miljø, herunder i et tæt samarbejde mellem Vejafdelingen og Byplanafdelingen. Desuden har forvaltningsområdet for forsyningsvirksomhed/kollektiv trafik samt den pågældende skoles ledelse været inddraget i arbejdet.

Eksterne konsulenter

Selve kortlægningen blev foretaget i 1994/95 i samarbejde med eksterne konsulenter. Dette samarbejde opfattes umiddelbart positivt af kommunens ansatte. Konsulenterne har foruden kortlægningen været involveret i udpegningen af indsatsområder, men har ikke spillet nogen nævneværdig rolle over for hverken politikere eller borgere. Konsulenterne har med andre ord fungeret som teknikere, der har sikret et systematisk og mere sikkert grundlag for det videre arbejde med kommunens trafik- og miljøforhold (Interview med repræsentanter for forvaltningen).

Den offentlige debat

I august 1995 blev der som start på den offentlige debat om Trafik og Miljø husstandsomdelt en folder, der skulle få borgerne til at fremkomme med ideer og bemærkninger. Der kom på baggrund heraf i alt 11 indlæg. I selve offentlighedsfasen, der strakte sig fra medio august til medio oktober, blev der ligeledes holdt et borgermøde. I midten af august gennemførte Thisted Gymnasium i samarbejde med Teknisk Forvaltning en Interviewundersøgelse med et repræsentativt udsnit af kommunens befolkning. Det endelige forslag til handlingsplan blev herefter udsendt til offentlig debat i perioden december-februar. I den forbindelse blev der afholdt endnu et borgermøde midt i januar 1996. Den plan, der blev fremlagt til dette sidste borgermøde var en relativ færdigbearbejdet plan, der allerede var godkendt i både Teknisk Udvalg og Byrådet. På borgermødet mødte ca. 50-60 borgere frem, hvilket er relativ mange - set i forhold til Thisteds kommunestørrelse. De fremmødte var specielt de handlende i byen, men også repræsentanter for Dansk Cyklist Forbund og ikke organiserede borgere deltog. Der kom en del indsigelser til planen - i alt 106 (her er dog medregnet medunderskrivere) - primært fra handelsstandsforeningen men også fra erhvervsvirksomheder, berørte borgere og den lokale cyklistforening. En del af indsigelserne skyldes, at man ville fjerne et par parkeringspladser i midtbyen (Interview med repræsentanter for forvaltningen).

Mens selve planarbejdet primært har været et "teknikerarbejde" har der i forbindelse med de konkrete projekter – heriblandt trafiksaneringen af Møllevej – været nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af frivillige og politiet. Disse grupper har diskuteret de enkelte projekter og kommet med forslag til løsning af problemer.

Trafiksikkerhedsråd

Der er i kommunen et velfungerende Trafiksikkerhedsråd, der dog kun består af repræsentanter for politiet og forvaltningen. Det er via dette institutionaliserede samarbejde, at politiet blev inddraget i projekterne og opfordret til at sidde i de nedsatte arbejdsgrupper. Trafiksikkerhedsrådet har eksisteret siden 1992 og er ifølge politiet et godt forum, fordi det giver mulighed for bredere diskussioner om mere generelle trafikale forhold (Interview med en repræsentant for politiet).

2.8 Resultater af processen

Arbejdet med såvel Trafik- og miljøhandlingsplanen som de konkrete projekter har gennem processen skabt en række erfaringer og effekter i forbindelse med borgerinddragelse, kompetenceudvikling og policy-ændring.

Borgerinddragelse

Borgerinddragelsesmetoder

I Thisted Kommune har man i forbindelse med Trafik- og miljøhandlingsplanen, især i forbindelse med de konkrete projekter brugt en bred vifte af metoder til borgerinddragelse. Processen vedrørende selve handlingsplanen bestod således af fire elementer; en folder der blev delt ud til samtlige husstande med mulighed for indsigelse, et borgermøde, en interviewundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgere samt et afsluttende borgermøde. Desuden nedsatte man i forbindelse med de konkrete projekter en række arbejdsgrupper bestående af frivillige og repræsentanter for politiet. Endelige blev planerne for de enkelte projekter sat op på offentlige steder i lokalområdet som f.eks. i butikker, på skolen etc.

Forvaltningens vurdering af processen

Set fra forvaltningens side har man været overordentlig tilfreds med processen omkring og resultatet af borgerinddragelsen. De handlende lagde relativ hårdt ud i starten, hvilket blandt andet kom til udtryk i de mange indsigelser, men det udviklede sig til dialog – endda i en sådan grad, at både forvaltningen og de handlende ønsker at fastholde samarbejdet ved kommende projekter (Interview med repræsentanter for forvaltningen). Set i bagspejlet ville man gerne have haft Dansk Cyklist Forbund mere og tidligere med i processen, idet de først bagefter indgav en række indvendinger.

"Borgerinddragelse er med til at tage brodden af bøvlet".
(Interview med rep. for forvaltningen)

Fordelene ved borgerinddragelse er ifølge både politikere og ansatte, at det dels tager "brodden af bøvlet", dels sikre mere robuste projekter og en mere engageret implementering fra borgernes side (Interview med repræsentanter for forvaltningen). De mere robuste projekter opnås, fordi der på grund af borgerinddragelsen blotlægges flere synsvinkler og ideer. Endelig vurderes det, at borgerinddragelse er med til at synliggøre eventuelle indsatsområder og dermed skærpe borgernes opmærksomhed.

Borgernes vurdering af processen

Set fra borgeres/brugeres side har processen omkring Møllevej været positiv. Thisted Kommune har i meget stor udstrækning indarbejdet de indsigelser og forslag, som arbejdsgruppen er kommet med, og de deltagende borgere er positivt overrasket over den indflydelse, man som borger/bruger fik i forbindelse med projektet. (Interview med et tidligere arbejdsgruppemedlem).

"Man må nok erkende, at borgerne ikke interesserer sig særligt meget for den overordnede planlægning, men først motiveres i det øjeblik, det når til konkrete projekter, der påvirker deres hverdag. Den manglende deltagelse skal således ikke lægges kommunen til last, tværtimod har den været god til at annoncere og informere."
(Interview med et tidligere arbejdsgruppe medlem)

Set fra både borgeres, forvaltningens og til dels politikernes side har processen omkring dels Trafik- og miljøhandlingsplanen, dels de konkrete projekter været god, men alle interviewede kunne godt have ønsket sig en bredere borgerdeltagelse.

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling

Graden af kompetenceforøgelse varierer meget fra kompetenceområde til kompetenceområde (se figur 2.4). Der vurderes i meget vid udstrækning at være opnået forøget kompetence vedrørende "inddragelse af offentligheden" og i nogen udstrækning i forbindelse med "teknisk kompetence", "brugen af konkrete værktøjer/redskaber" og "langsigtet planlægning", mens der vurderes slet ikke at være opnået kompetenceforøgelse i forhold til "kendskab til den politiske proces" og "mulighederne ved at arbejde på tværs af forvaltningsområder". Denne variation afspejler i meget vid udstrækning selve den kommunale proces i forbindelse med arbejdet omkring Trafik- og Miljøpuljen. Forvaltningen har således været meget involveret i forbindelse med borgerinddragelsen, hvor man dels er blevet opmærksom på fordelene herved, dels har prøvet nye metoder. På det mere tekniske og planlægningsmæssige område har forvaltningens ansatte i samarbejde med eksterne konsulenter været nødsaget til at opdatere deres viden i henhold til de seks parametre, for herved at få en bedre forståelse for, hvad de enkelte parametre dækker over. Mens den politiske proces og samarbejdet på tværs af forvaltningsområder har været meget begrænset, hvorfor erfaringerne hermed ligeledes har været begrænset.

Figur 2.4
På hvilke punkter og i hvilket omfang vurderer du, at arbejdet med trafik og miljø har medført forøget kompetence i Forvaltningen for Teknik og Miljø? (=47-48/49)

Policy-ændring

Ændret politisk fokus?

Det er ikke i Thisted Kommune umiddelbart muligt, at pege på egentlige ændringer i den politiske dagsorden som følge af Trafik- og Miljøpuljen – og slet ikke i form af større fokus på de "rene" miljøparametre forstået som luftforurening, støj, energiforbrug. Dog menes der som følge af Trafik- og Miljøpuljen at været kommet større fokus på de bløde trafikanter.

Den manglende fokus på luft, støj og energiforbrug begrundes af forvaltningen primært med, at trafikskabte miljøproblemer endnu ikke er et politisk emne i en by som Thisted, eftersom Thisted reelt ikke har miljøproblemer, der kan henføres til trafikken (Interview med repræsentanter for forvaltningen). Endvidere menes alderssammensætningen i teknisk udvalg af være endnu en forklaringsfaktor, idet det menes, at et generationsskifte sandsynligvis medfører en policy-ændring (Interview med repræsentanter for forvaltningen).

Miljøhensyn er generelt ikke integreret i den kommunale planlægning i Thisted Kommune. Der foretages eksempelvis ikke miljøkonsekvensvurderinger af kommunens trafikinitiativer, og der tages ligeledes ikke særlige miljøhensyn i relation til kommunens egen kørsel – herunder f.eks. servicekørslen.

En mulig forklaring på den manglende policy-ændring er, at det er begrænset hvor meget politikerne har været involveret i både de konkrete projekter og arbejdet med selve handlingsplanen. Processen omkring handlingsplanen og de konkrete projekter har overordnet set været et "forvaltningsarbejde" og til dels et "forvaltning-borger-arbejde".

2.9 Handlingsplaner generelt

"Umiddelbart foretrækker man som politiker reelle projekter i stedet for en plan på hylden."
(Interview med formanden for Teknisk Udvalg )

Handlingsplaner generelt

Politikerne havde som udgangspunkt hellere set midlerne anvendt på flere projekter i stedet for på en plan. Dette ud fra den begrundelse, at synligheden er vigtig for borgerne og dermed også for politikerne, og konkrete projekter er nu engang lettere at forhold sig til end mere eller mindre abstrakte planer (Interview med formanden for Teknisk Udvalg). Men nu hvor planen er udarbejdet vil man ikke undvære den.

Planen ses som nævnt af forvaltningen som et meget anvendeligt redskab.

2.10 Det videre forløb med Trafik- og miljøplanlægningen i Thisted

Trafik- og miljøhandlingsplanens fremtid

Der er på nuværende tidspunkt ikke de nødvendige midler til at følge handlingsplanen til punkt og prikke, lige som der heller ikke er afsat midler til at revidere planen (Interview med formanden for Teknisk Udvalg og repræsentanter for forvaltningen). Fra forvaltningens side satser man på at få planen eller i hvert fald dele af den ind under kommuneplanen. Dette vil i praksis betyde, at det der hører under kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år som en del af forvaltningens løbende arbejde (Interview med repræsentanter for forvaltningen).

2.11 Thisted Kommune – hvad kan vi lære?

Overordnede erfaringer

Projektet på Møllevej er et eksempel på, hvordan omlægningen af en vejstrækning i samarbejde med berørte borgere, institutioner, forretningsdrivende og politi kan etableres til alles tilfredshed. Endvidere er renoveringen af Møllevej et typisk eksempel på, hvordan fysiske forhold nødvendiggøre, at der bliver tænkt fleksibelt og taget nye virkemidler i brug – her tænkes blandt andet på bruge af cykelstriber i stedet for egentlig cykelsti. Desuden er Møllevejs-projektet et eksempel på, hvordan det visuelle miljø relativ enkelt kan indtænkes i konkrete projekter.

Handlingsplansarbejdet og processen i Thisted er et eksempel på, at især de mindre kommuner ikke oplever problemer i forhold til særligt energiforbrug og luftforurening, hvorfor der hverken er opstillet målsætninger eller iværksat projekter, der retter sig om disse parametre.

Processen i Thisted har ikke resulteret i en egentlig policy-ændring på området, hvilket kan tillægges to hovedfaktorer. Dels har politikerne ikke i nævneværdig grad være involveret i planarbejdet, dels har kommunen som nævnt ikke gennemført projekter, der inddrager nye policy-emner som f.eks. energiforbrug og luftforurening.

På baggrund af det ovenstående kan der opstilles fire hovederfaringer: