Evaluering af Trafik- og Miljøpuljen 1992-1995. Eksempler
Plan og projekt i 10 udvalgte kommuner

8. Odense Kommune - Sikkerhedsfremmende ombygning af krydset Thomas B. Thrigesgade - Østre Stationsvej

8.1 Odense Kommune - tidligt ude med trafik- og miljøarbejdet
8.2 Kortlægning af trafik- og miljøproblemer i Odense
8.3 Odenses Trafik- og miljøhandlingsplan
8.4 Projektet med omlægning af krydset
8.5 De andre puljestøttede projekter i Odense
8.6 Den forvaltningsmæssige proces i Odense Kommune
8.7 Resultater og vurderinger af processen
8.8 Trafik- miljøplanlægning fremover i Odense Kommune
8.9 Odense Kommune - hvad kan vi lære?

Projektets indsatsområder

Odense kommune er en af de kommuner, hvor noget af det første Trafik- og miljøhandlingsplanarbejde i Danmark har foregået.

Figur 8.1
Indsatsområderne for det samlede antal projekter (N=136/136)

Projektet med sikkerhedsfremmende ombygning af krydset Thomas B. Thriges Gade/Østre Stationsvej er et godt eksempel på de puljestøttede projekter, hvor der enten udelukkende eller primært har været fokus på trafiksikkerhed. Endvidere er erfaringerne med borgerinddragelse i Odense kommune ikke overvejende positive, hvilket fremgår af en række af udtalelserne fra interviewpersonerne.

8.1 Odense Kommune - tidligt ude med trafik- og miljøarbejdet

Initiativet til at arbejde med temaerne trafik og miljø kom fra Park- og Vejafdelingen i Odense Kommune, hvor der sidder otte medarbejdere; henholdsvis tre ingeniører, to arkitekter og tre tekniske assistenter. Der er i alt brugt ca. et kvart årsværk til udarbejdelsen af kommunens Trafik- og miljøhandlingsplan.

Eksisterende arbejde med trafik og miljø

Allerede før der var noget, som hed Trafik- og Miljøpuljen, havde man i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplanen 1993 - 2005 koblet de to temaer og givet dem særlig status. Samme særlige status blev givet til erhvervsområdet, og for henholdsvis det kombinerede trafik- og miljøtema samt erhvervstemaet blev der nedsat arbejdsgrupper med forvaltningsrepræsentanter, som skulle koordinere kommuneplanarbejdet.

I praksis førte det til, at der blev gennemført et omfattende kortlægningsarbejde og samtidig dannet et overblik over allerede eksisterende og relevante data som grundlag for planarbejdet.

Samarbejde mellem Odense Kommune og Planstyrelsen

På samme tid sad man i den daværende Planstyrelse og forberedte publikationen "Miljø og trafik i kommuneplanlægningen", og i den forbindelse var der en god dialog mellem Odense Kommune og Planstyrelsen omkring retningslinjer for inddragelse af trafik og miljø i kommuneplanlægningen.

Da Trafik- og Miljøpuljen blev etableret, var det oplagt for Odense Kommune at søge om tilskud til at realisere konkrete projekter. Indledningsvis forsøgte man at undgå at udarbejde en decideret Trafik- og miljøhandlingsplan, da temaerne allerede var bearbejdet i Kommuneplanen 1993 - 2005, men fra Miljøstyrelsen ønskede man, at der blev udarbejdet en Trafik- og miljøhandlingsplan, hvilket blev gjort.

Motivationen bag deltagelse i Trafik- og Miljøpuljen

Selve tilskudsmuligheden til at realisere konkrete projekter var en klar motivation, og som det blev udtrykt: "Penge skaber handling". Hvis der ikke havde været støttemulighed, ville Trafik- og miljøhandlingsplanen ikke være blevet udarbejdet, og der ville udelukkende have været tale om inddragelsen af trafik- og miljøtemaerne i de særlige afsnit i Kommuneplanen 1993 - 2005.

Odense kommune har i alt modtaget 7,03 mio. kr. fra Trafik- og Miljøpuljen, hvoraf 1 mio. kr. er gået til projektet om sikkerhedsfremmende ombygning af krydset Thomas B. Thriges Gade/Østre Stationsvej. Det fortælles, at selve projektet har været "dyrt", men man har i trafiksikkerhedsmæssigt øjemed opnået gode resultater.

8.2 Kortlægning af trafik- og miljøproblemer i Odense

Kortlægningsresultater

Kortlægningen af trafik- og miljø i Odense viste, at der var store problemer knyttet til trafiksikkerhed og støj, men kun moderate problemer relateret til energiforbrug, luftforurening og det visuelle miljø. I forvaltningen havde man ikke forventet at finde problemer knyttet til støj og det visuelle miljø, og kortlægningen gav ny baggrundsinformation. Hvad angår trafiksikkerheden, viste kortlægningen, at der i 1992 skete 243 politirapporterede trafikulykker med personskade, hvoraf 115 skete på trafikveje, 50 på fordelingsveje og 78 på boligveje. I 83% af tilfældene var fodgængere, cyklister og knallerter impliceret. I denne sammenhæng fremstod selve krydset Thomas B. Thriges Gade/Østre Stationsvej, hvor der blev givet støtte fra Trafik- og Miljøpuljen til sikkerhedsfremmende ombygning, som et af de hårdest ramte krydser på Fyn set i et trafiksikkerhedsperspektiv. Der var flere dødsulykker, hvilket især ramte bløde trafikanter.

Støjkortlægningen viste, at der var ca. 4.900 boliger belastet med et støjniveau på over 65 dB(A), hvoraf ca. 400 boliger var belastet med mere end 70 dB(A). De målte NO₂- og CO-niveauer var lavere end de forureningsniveauer, som blev fundet ved anvendelse af den danske beregningsmodel for luftforurening i gaderum. Det oplyses i Trafik- og miljøhandlingsplanen, at der er lavet beregninger over energiforbrug, men resultaterne er ikke præsenteret. Hvad angår det visuelle niveau anføres det, at der er mange smukke områder, men at der samtidig er områder, hvor der bør gøres en særlig indsats for det visuelle miljø.

Figur 8.2
Hvad viste kortlægningen om omfanget af kommunens trafik- og miljømæssige problemer (N=42-46/49)

8.3 Odenses Trafik- og miljøhandlingsplan

Trafik- og miljøhandlingsplanen i Odense er dateret november 1993, og er udarbejdet i forlængelse af Kommuneplanen 1993 - 2005. Planen er koncentreret om de trafikale aspekter i den samlede miljøindsats, og skal ses i sammenhæng med "Miljøplan - Odense Kommune", som giver et samlet overblik over kommunens miljøindsats.

Trafik- og miljøhandlingsplan for Odense Kommune

Planen indeholder en række generelle retningslinjer om at sikre, at Odense kan varetage rollen som regionens center og tilgodese alle befolkningsgruppers og erhvervslivets behov for transport samt at bidrage til opfyldelse af regeringens mål om stabilisering af energiforbrug, mindskelse af støj- og luftforurening og reduktion af tilskadekomne i trafikken. Det er eksplicit formuleret, "at i trafikplanlægningen vægtes fremkommelighed og tilgængelighed i respekt af miljøhensyn..., og af miljøområderne tillægges hensyn til trafiksikkerheden normalt størst vægt".

Kortlægningen af trafik- og miljøproblemerne i Odense førte til prioritering af en række indsatsområder i forhold til miljøparametrene. Disse er opregnet i Trafik- og miljøhandlingsplanen, og er gengivet nedenfor.

Lokale målsætninger

Endvidere præsenterer Odense Kommunes Trafik- og miljøhandlingsplan en række igangværende projekter, og der er samtidig et kapitel, som identificerer nye indsatsområder.

Revision af kommunens Trafik- og miljøhandlingsplan

I Odense Kommunes Trafik- og miljøhandlingsplan er der et særligt kapitel, som drejer sig om revision af handlingsplanen. Der lægges op til: "En procedure for revision af handlingsplanens indsatsområder efter det første år, og der revideres hvert år ved budgetlægningen". Denne procedure er ikke fulgt, og derfor er handlingsplanen i 1998 den samme, som blev offentliggjort i 1993. Ifølge Vej- og Parkforvaltning skyldes det alene manglende tidsmæssige ressourcer.

I relation til Kommuneplanen 1993 - 2005 er der imidlertid fulgt op på trafik- og miljøtemaerne - blandt andet via de årlige planredegørelser, og det skal nævnes, at størstedelen af de opregnede projekter i Trafik- og miljøhandlingsplanen er realiseret.

Fra forvaltningens side vurderer man, at den største effekt af den samlede Trafik- og miljøhandlingsplan relaterer sig til trafiksikkerhed. Der er nogen effekt knyttet til barriereeffekt og det visuelle miljø. Der er ringe effekt, når der er tale om energiforbrug, luftforurening og støj.

Effektvurdering

Figur 8.3
På hvilke parametre vurderes handlingsplanens samlede effekt at blive størst? (N=43-49/49)

8.4 Projektet med omlægning af krydset

Projektets virkemidler

Ansøgningsrunde og - år: 1. runde 1994
Tilskudsstørrelse: 1 mio. kr.
Projektets samlede budget: 2 mio. kr.
Anden medfinansiering: Ingen
Projekttype: Etablering af bundne venstresving og ændring af signalanlæg

Projektet med sikkerhedsfremmende ombygning af krydset Thomas B. Thriges Gade/Østre Stationsvej drejer sig konkret om, at der blev indført bundne venstresving i alle tilfarter, og signalanlægget blev ombygget fra et tidsstyret anlæg til et trafikstyret anlæg. Det oprindelige signalanlæg var sammenordnet med Cityringen for at skabe en grøn bølge. Selve ombygningen var relativ dyr - i alt 2 mio. kr. - hvilket blandt andet understreger Odense Kommunes ønske om at gøre noget ved problemerne i krydset.

I forlængelse af dette udtrykker samtlige interviewpersoner stor tilfredshed med projektet. Eksempelvis oplyser Dansk Cyklist Forbund, at projektet har givet cyklisterne mulighed for at skære et af højresvingene af i krydset. Det giver både en større fremkommelighed og komfort for cyklisterne.

Foreløbig effektvurdering

I selvevalueringen, som er fremsendt til Miljøstyrelsen 1. november 1996, fremgår det, at de bundne venstresving i alle tilfarter har givet en bedre trafikafvikling, og har dermed afhjulpet køproblemer i myldretiden. Samtidig forventes uheldstallet stærkt reduceret. Den trafikstyrede signalregulering afvikler trafikken bedre især i myldretiden, hvor færre skal stoppe for rødt, hvilket reducerer risikoen for rødkørsler og bagendekollisioner. Den forholdsvis lange omløbstid giver lidt større ventetid i to af tilfarterne, men der er ikke tale om kødannelser.

Politiet i Odense fortæller, at projektet har medført et kraftigt fald i antallet af trafikuheld, hvilket fremgår nedenfor.

Selv om reduktion af luftforureningen ikke var et egentligt mål for projektet har Odense Kommune ved selvevalueringen inddraget dette parameter. Før- og eftermålingerne er ikke lavet for krydset som helhed, men er forenklede til kun at omfatte et spor i tilkørsler på det sydlige ben.

Målingernes resultater viser, at forureningsudslippene fra trafikken under passage af den valgte målestrækning er blevet reduceret betydeligt fra før til efter trafikomlægningen. Resultaterne er vist i nedenfor.

8.5 De andre puljestøttede projekter i Odense

Øvrige støttede projekter

Odense har samlet modtaget støtte til fire projekter fra Trafik- og Miljøpuljen. Foruden den sikkerhedsfremmende ombygning af krydset Thomas B. Thrigesgade/Østre Stationsvej er der tale om:

8.6 Den forvaltningsmæssige proces i Odense Kommune

Som nævnt var der allerede fokus på at sammenkoble trafik- og miljøtemaerne i kommuneplanlægningen i Odense, før Trafik- og miljøhandlingsplanen blev udarbejdet. Men selvom udarbejdelsen af Handlingsplanen fra Park- og Vejafdelingen bliver kaldt "et nødvendigt onde for at få tilskud", har planen internt i forvaltningen fungeret som et godt værktøj i det daglige arbejde, og overordnet vurderes det, at det var hensigtsmæssigt at få samlet kortlægningsresultaterne i et dokument.

Etablering af et lokalt trafiksikkerhedsråd

Et af de centrale punkter i Handlingsplanen var etablering af et lokalt trafiksikkerhedsråd, hvilket nu fungerer i Odense Kommune med repræsentanter fra forvaltning og Odense Politi. Der er ikke andre interessenter involveret i rådets arbejde. Såvel forvaltningen som politiet oplyser, at man ikke har ønsket, at rådet skulle blive for stort af frygt for, at det mister handlekraft, og derfor er eksempelvis handicapforeninger og Dansk Cyklist Forbund ikke repræsenteret. Dansk Cyklist Forbund ville godt have været med, da Trafiksikkerhedsrådet blev dannet, men det var der ikke mulighed for ifølge forbundets lokale repræsentant.

Politiet i Odense er meget tilfreds med Trafiksikkerhedsrådets rolle i kommunens trafik- og miljøplanlægning, og ser rådet som et godt forum til drøftelse af trafiksikkerhedsmæssige problemer, og trafiksikkerhed er ganske enkelt det væsentligste parameter for Politiets Trafikafdeling.

I forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og Miljøhandlingsplanen i Odense har der ikke været anvendt eksterne konsulenter. Oprindeligt har man i Park- og Vejafdelingen ønsket at bevare og udvikle en række kompetencer internt i forvaltningen og ikke have dem til at ligge "uden for huset". Det betyder ikke, at man ikke vil samarbejde med eksterne konsulenter, og eksempelvis efter realiseringen af et andet Trafik- og Miljøpuljestøttet projekt (P-Vejledningssystemet i Odense) har Park- og Vejafdelingen haft et eksternt konsulentfirma til at evaluere af projektet. Fra Planlægningskontoret understreges det, at forvaltningen selv skal udarbejde sine planer for at bevare kompetencen i huset.

Samarbejde med andre kommuner

Det påpeges fra Park- og Vejafdelingen, at man ikke deltog i de introduktionsmøder, som blev afholdt af Miljøstyrelsen i forbindelse med opstarten af Trafik- og Miljøpuljen. Derfor kom man ikke indledningsvist i kontakt med andre kommuner, som skulle udarbejde Trafik- og miljøhandlingsplaner som konsekvens af støtte fra Trafik- og Miljøpuljen. Under informationsmøderne var Odense Kommune desuden sat sammen med mange mindre kommuner, som man ikke havde meget tilfælles med, hvilket ikke ligefrem var motiverende for medarbejderne i forvaltningen.

Senere er der kommet et samarbejde i stand, hvor der på uformel vis udveksles erfaringer med tilsvarende forvaltningsenheder i Esbjerg, Randers og Aalborg. Med jævne mellemrum afholdes der møder, hvor snakken kører frit, hvilket man er glad for i Park- og Vejafdelingen i Odense.

Den offentlige debat

I den arbejdsgruppe, som blev nedsat i forbindelse med inddragelsen af trafik- og miljøtemaerne i udarbejdelsen af Kommuneplanen 1993 – 2005, var der ingen borgerinddragelse/deltagelse, men kommuneplanen gik gennem den offentlige høring.

Der blev i den forbindelse udarbejdet en avis med kommuneplansforslaget, hvor en hel side relaterede sig til koblingen af trafik- og miljøtemaerne. Der kom efterfølgende en del indsigelser, og senere udsendte kommunen en omfattende publikation, som præsenterede alle indsigelserne og ændringsforslag.

Fra Trafikgruppen i Højby, som er en sammenslutning af en række aktive grundejerforeninger i Odense, lyder det: "At selve høringsforløbet var tilfredsstillende, men efterfølgende har indsigelserne og forslag til ændringer ikke ført til nogen nævneværdig respons". Det skal nævnes, at Trafikgruppen i Højby ikke kan siges at være repræsentativ for den almindelige befolkning, idet den netop repræsentere meget aktive borgere.

I forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og miljøhandlingsplanen var der ingen borgerinddragelse. Odense Kommune har et Beboerforum, som udgøres af en række interesserede borgere, der i 1993 blev inviteret til at følge med i blandt andet det kommunale planlægningsarbejde. Det vurderes, at ca. 80% af arbejdet relaterer sig til trafik- og miljøforhold.

Borgerinddragelse

Formanden fra Trafikgruppen i Højby er med i Beboerforum, og fortæller, at selve Trafik- og miljøhandlingsplanen først blev præsenteret efter, at den var færdiglavet, og der var ingen mulighed for at få indflydelse på indholdet. Dansk Cyklist Forbund i Odense har ligeledes ikke haft nogen indflydelse på udarbejdelsen af handlingsplanen ifølge den lokale repræsentant.

Formanden for Trafikgruppen erkender, at "gassen er gået lidt af ballonen" i Beboerforum de senere år, hvilket primært skyldes, at borgerne ikke reelt bliver hørt. Han arbejder i øjeblikket med et forslag om, at Beboerforum skal have en egentlig høringsret fremover - eksempelvis i forbindelse med Trafik- og miljøhandlingsplaner. Han vurderer, at det er nødvendigt, da Beboerforum i øjeblikket "ikke tages alvorligt". Holdningen er, at der ganske enkelt vil komme bedre trafik- og miljøprojekter på banen, hvis der var en reel borgerinddragelse - eksempelvis via Beboerforum. Fra Park- og Vejafdelingen oplyses det, at Beboerforum - i 1998 - mest af alt har karakter af et forum for informationsformidling, hvorimod "der var mere gang i den i 1993".

Samarbejde med interesseorganisationer

Dansk Cyklist Forbund har på eget initiativ fået kvartalsvise, uformelle orienteringsmøder i stand med Park- og Vejafdelingen. Formålet er at komme med kommentarer til konkrete projekter, inden kommunen beslutter, hvad den vil gøre. Forbundet vurderer selv, at de uformelle møder kan blive lidt af et dilemma for forbundet. På den ene side er det den mødeform, som giver mest indflydelse, men på den anden side er indflydelsen af uformelle kanaler ikke synlig for forbundets medlemmer.

Direktør for Danske fragtmænd Fyn A/S og repræsentant for Odenses Industri- og Handelskammer mener, at samspillet mellem såvel fragtcentralen som industrien og de handlende generelt er godt. Industrien og de handlende har som de andre organisationer, ikke deltaget i selve planlægningsarbejdet, men det betyder ikke, at de ikke har haft indflydelse. "En række projekter har vores fingeraftryk, da der i kommunen er et tæt samarbejde på projektniveau mellem forvaltning, industri, handelskammeret, fragtmænd m.fl.", oplyser direktøren.

Samarbejdet på projektniveau sker blandt andet gennem "Grøn City" til fremme af trafikprojekter for vareudbringning i centrum. Her deltager Danske fragtmænd Fyn A/S, Odense Vognmandslaug, Post Danmark, City Foreningen, Odense politi og Odense Kommunes Park- og Vejafdeling. Ifølge formanden er kommunen åben for gode forslag og meget samarbejdsvillig, og i øjeblikket er man i gang med at planlægge en city-vareterminal i Odense, hvortil der er kommet penge fra Trafikministeriet, Transportrådet og EU, mens projektet endnu er på tegnebrættet.

8.7 Resultater og vurderinger af processen

Handlingsplaner generelt

På Planlægningskontoret i Odense Kommune mener man generelt, at handlingsplaner er gode, men der bliver lavet for meget "dobbeltarbejde rundt omkring i forvaltningerne". For det første anføres det, at der var et overlap mellem Kommuneplanen fra 1993 - 2005 og Trafik- og miljøhandlingsplanen. For det andet har Odense Kommune ligeledes en Miljøhandlingsplan, hvor der indgår afsnit, som er identiske med afsnit i Trafik- og miljøhandlingsplanen. Dertil kommer de årlige planredegørelser, hvor passager igen gentages. Selvom der er overlap mellem de to handlingsplaner, lyder det fra Planlægningskontoret, at der ikke er nogen egentlig "kobling". Der bliver ganske enkelt lavet dobbeltarbejde i forvaltningen, og koordineringen er ikke god nok til at skabe en reel sammenhæng.

På Planlægningskontoret pusler man med tanker om forskellige modeller til at ændre dobbeltarbejdet. En model kunne være at udarbejde mere generelle strategier i stedet for at udarbejde handlingsplaner på samme måde som eksempelvis Trafik- og miljøhandlingsplaner. En anden model kunne være at bryde Trafik- og miljøhandlingsplanen op, og eksempelvis samle kortlægningsdelen i en "paraplyplan", hvor kortlægningsdelen fra Miljøhandlingsplanen også kan indgå. Elementer fra andre forvaltningers handlingsplaner kan ligeledes integreres, og budskabet er, "at man ikke må lave for mange planer". Denne paraplyplan kunne være planredegørelserne. Det påpeges endvidere på Planlægningskontoret, at det i bund og grund ikke drejer sig om de konkrete planer, men fokus bør i højere grad være på de processer, som knytter sig til planerne - både udarbejdelse og opfølgning.

Det er tidligere nævnt, at Odense Kommunes Trafik- og miljøhandlingsplan har været et godt internt værktøj i Vej- og Parkafdelingen, og det understreges, at hvis en handlingsplan revideres og følges op på, kan den blive en "Afdelingsbibel", som alle medarbejdere kan få glæde af.

Arbejdet med de seks parametre

I Park- og Vejafdelingen synes man, at det er fint at arbejde med de 6 miljøparametre i en helhed, men som det også fremgår af Trafik- og miljøhandlingsplanen er trafiksikkerhed det højst prioriterede område. Trafiksikkerheden har ganske enkelt vejet tungest i prioriteringen af projekterne, som er opregnet i handlingsplanen. På den måde har de lokale miljøeffekter vejet tungere end de nationale/globale, men det betyder ikke, at eksempelvis energiforbrug ikke opfattes som et væsentligt miljøparameter og eksempelvis kun skal takles fra statslig side. Kommunerne har helt klart en væsentlig rolle med at bidrage til opfyldelsen af den nationale målsætning for energiforbrug, som er formuleret i Regeringens Transporthandlingsplan.

I forvaltningen oplever man i øvrigt, at parametre som luftforurening og støj i Handlingsplanen ikke er orienteret mod borgerne. Borgerne klager ikke over luftforurening og støj, hvilket måske skyldes, at parametrene ikke er operationaliserbare for borgerne. Hvis borgerne skulle inddrages, ville det muligvis være lettere med nogle mere anvendelsesorienterede parametre for borgerne.

I Park- og Vejafdelingen udtrykkes det, at det er hensigtsmæssigt at tænke de 6 miljøparametre ind i en helhedsvurdering, men at især spørgsmålet om at leve op til statslige målsætninger om energiforbrug og luftforurening kan være svære at administrere på kommunalt niveau. Af den grund er der heller ikke formuleret kvantitative målsætninger for energiforbrug og luftforurening i Trafik- og miljøhandlingsplanen. Man har brugt blødere formuleringer - og eksempelvis i forbindelse med målsætningen for energiforbrug - nævnes målsætningen fra Regeringens Transporthandlingsplan og videre, "at Odense Kommune ønsker at medvirke til at dette mål nås".

Fra Planlægningskontoret lyder det, at man ikke har villet bindes op på en specifik målsætning for energiforbrug af flere årsager. For det første har kommunen ikke redskaberne til at følge op på en sådan målsætning. For det andet kan et støttet projekt føre til stigning i energiforbruget, og for det tredje skal der være "plads til vækst i kommunerne".

Et konkret problem i forbindelse med handlingsplanarbejdet er, at der i forbindelse med realisering af opregnede projekter kun er blevet gennemført selvevaluering af de projekter, som er gennemført med støtte fra Trafik- og Miljøpuljen. Det har været et krav fra Miljøstyrelsen, men i "det daglige" er der ganske enkelt ikke ressourcer til at gennemføre så relativt omfattende evalueringer, som der fra Styrelsens side blev lagt op til. Den samme problematik gør sig ligeledes gældende for revision af selve Trafik- og miljøhandlingsplanen.

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling

Primært individuel læring

Hos Park- og Vejafdelingen oplyses det, at man har fået en bedre teknisk kompetence, end før man startede arbejdet med at koble trafik- og miljøtemaerne. Hvad borgerinddragelse angår, vurderes der slet ikke at være sket nogen kompetenceudvikling. Man har i nogen udstrækning fået øget kendskab til den politiske proces, brug af konkrete værktøjer og samtidig opnået en forøget kompetence relateret til mulighederne ved samarbejde på tværs af forvaltningsområder. Der gøres samtidig opmærksom på, at de forskellige kompetencer i overvejende grad er knyttet til enkeltpersoner.

Figur 8.4
På hvilke punkter og i hvilket omfang vurderer du, at arbejdet med trafik og miljø har medført øget kompetence i forvaltningen for Teknik og Miljø? (N=47-48/49)

Fra Planlægningskontoret lyder det, at man har fået et øget samarbejde mellem vej- og trafiksektorerne. I Odense er der gennem årerne, hvor man blandt andet i stigende grad er begyndt at koble trafik- og miljøtemaerne, sket en organisatorisk ændring i retning af større forvaltningsenheder, hvor samarbejdet mellem de forskellige områder styrkes. Men jævnfør de ovenstående kommentarer om handlingsplaner, bliver der stadig lavet dobbeltarbejde.

I Park- og Vejafdelingen er der konkret blevet etableret et Udviklingskontor, men det kan ikke ses som et resultat af Trafik- og Miljøpuljen, men er snarere et udtryk for, at man eksempelvis gennem lang tid har arbejdet med at koble trafik- og miljøtemaerne.

Borgerinddragelse

Borgerinddragelse og Agenda 21

Trafikgruppen i Højby påpeger, at Odense Kommunes Agenda 21-arbejde generelt kører på "lavt blus", og "alt hvad der er sket, er udgivelsen af en Agenda 21-avis". Dansk Cyklist Forbund bekræfter også de få initiativer i Agenda 21 regi.

Det oplyses ligeledes fra Planlægningskontoret, at der ikke er et højt aktivitetsniveau i Agenda 21-regi. I Odense har det primært været den nævnte Agenda 21-avis suppleret med etablering af en Grøn Butik - støttet af Den Grønne Fond - samt en række konkurrencer, hvor der ikke var nogen særlig respons fra borgerne.

Mobilisering af borgerne

"Borgerne bliver ofte skuffede i forbindelse med Agenda 21-tiltag ..., og for meget demokrati fører til manglede handlekraft"
(Interview med en rep. for forvaltningen)

Fra Park- og Vejafdelingen lyder det, "at borgerne ofte bliver skuffede i forbindelse med Agenda 21-tiltag". Det skyldes blandt andet, at folk ikke går ordentligt ind i arbejdet og heller ikke sætter sig ordentligt ind i de emner, der arbejdes med - eksempelvis planlægningsarbejde i forbindelse Trafik- og miljøhandlingsplaner. På den måde kan "for meget demokrati føre til manglede handlekraft".

Det påpeges endvidere fra Park- og Vejafdelingen, "at den almindelige borger ikke har forudsætningerne for at sætte sig ind i de kommunale planlægningsprocedurer. Der ikke er tale om manglende vilje fra forvaltningens side, men der er mangel på ressourcer fra både forvaltning og borgere. Man kan ikke lave borgerinddragelse på halv kraft", bliver der sagt i Park- og Vejafdelingen. Udtalelser som "det er svært at mobilisere folk" og "der findes ingen græsrødder mere" er klare meldinger fra henholdsvis Park- og Vejafdelingen samt Planlægningskontoret.

8.8 Trafik- miljøplanlægning fremover i Odense Kommune

Revision af Trafik- og miljøhandlingsplanen

Det er tidligere nævnt, at Trafik- og miljøhandlingsplanen fra 1993 her i 1998 ikke er blevet revideret, hvilket skyldes manglende ressourcer. Fra Park- og Vejafdelingen anføres det, at man i starten af 1998 har afholdt et møde med oplæg til revidering af handlingsplanen, men efterfølgende er der ikke blevet gjort noget ved sagen.

8.9 Odense Kommune - hvad kan vi lære?

Generelle erfaringer

Trods en erkendelse af, at det er vigtigt at fokusere på alle seks miljøparametre, er Odense et godt eksempel på en kommune, hvor trafiksikkerheden vægtes højst i Trafik- og miljøhandlingsplanarbejdet. I forbindelse med det konkrete projekt har man via de valgte virkemidler - etablering af bundne venstresving og ændring af signalanlæg - i det trafikalt belastede kryds opnået gode resultater, hvor der fra alle kanter lyder positive ord.

Forvaltningen oplyser, at planlægningsarbejdet har ført til øget helhedstænkning i Odense, og i forlængelse af dette er kompetenceudviklingen især knyttet til de tekniske kompetencer. I Odense har man vægtet at "holde kompetencen i huset" og dermed ikke anvendt eksterne konsulenter.

Blandt borgerne tales der om, at trods det, at Odense har et "Beboerforum", "tages borgene ikke alvorligt". Fra forvaltningen lyder det, at der primært er tale om et gensidigt ressourceproblem, men at "borgene heller ikke har den nødvendige indsigt til at indgå i kommunalt planlægningsarbejde".

De tre mest centrale erfaringer fra Odense-casen er opregnet nedenfor: