[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

2. Spørgekortundersøgelsen

2.1 Hvad siger de interesserede?

Kapitlet beskriver først de generelle forhold i undersøgelsen. Herefter gennemgås analyseresultaterne på emner, hvor der gives samlet resultat for de tre byer under eet, som suppleres med kommentarer om eventuelle lokale afvigelser. Både for det samlede resultat og for de tre byer for sig er der udarbejdet en side med 8 figurer med de væsentligste resultater - i alt 4 sider, der ligger i bilag 1, der i øvrigt omfatter tabeller med talværdierne for undersøgelsens resultater. I kapitel 6, hvor der gives konkrete forslag til forsøg i de tre byer, findes nogle særlige analyser af svar for de personer, der kunne være interesserede i at leje cykler på månedsbasis.

Undersøgelsens formål
Spørgekortundersøgelsen er gennemført for at afklare, om det kan forventes, at der kan skaffes deltagere til pendlercykel-ordninger i de tre byer. Da hovedformålet med undersøgelsen således er at "lodde interessen" for ordningen, er der ikke brugt ressourcer på at gøre undersøgelsen repræsentativ - d.v.s. det er prioriteret at få delt spørgekort ud til så mange potentielt interesserede som muligt. Ud over at afklare interessen for en pendlercykelordning skulle undersøgelsen også afklare, hvad holdningen er til størrelsen af lejen samt lidt mere om, hvilke typer af personer og rejsebehov, der er relevante målgrupper for en pendlercykelordning. Endelig kan resultaterne belyse, om der er forskelle imellem de tre byer.

Gennemførelsen
Til brug for undersøgelsen blev der udarbejdet et spørgekort til hver af de tre byer. Dette gav lidt mere administration, men havde den fordel af spørgsmålene kunne have de "rigtige" lokale geografiske betegnelser og også kunne fremstå med den enkelte kommune som ansvarlig og adressat. Det blev vurderet, at dette kunne medføre en højere besvarelsesprocent. For yderligere at stimulere folk til at svare blev der udloddet 5 gavekort på 300 kr i hver af byerne. Af hensyn til den videre databehandling var strukturen og indholdet af de enkelte spørgeskemaer ens for byerne. En kopi af spørgekortet for Århus er vist som bilag 2.

Oplægget var, at der skulle uddeles ca. 5.000 spørgekort i hver by fordelt med halvdelen til bilister og halvdelen til kollektive trafikanter. Bilisterne fik skemaer udleveret ved at disse blev sat i vinduesviskerne på biler på centrale P-pladser, hvor det blev skønnet, at der kunne være en stor andel af "pendler-parkeringer". De kollektive trafikanter fik udleveret kort i forbindelse med afrejse med tog fra stationen, rutebilstationen eller nogle centrale busstoppesteder. Da pendlercykler primært formodes at være interessant for de længere rejser d.v.s. over 10 - 15 km med bus eller tog, blev der kun udleveret til passagerer med tog og til de regionale ruter og oplandsruter i Aalborg og Århus. I København blev uddelt til passagerer på udvalgte buslinier og retninger fra hovedbanegården, og ved S-togene blev der spurgt hvor langt man skulle, inden man fik udleveret et spørgekort.
Uddelingen af spørgekort foregik på P-pladser i tidsrummet fra kl. 10 - 13, mens uddelingen til kollektive trafikanter foregik mellem kl 14 og 17. Uddelingen blev gennemført i Århus og Aalborg onsdag d. 10. september og i København tirsdag d. 16. september. En detaljeret oversigt over hvor mange spørgekort og svar, der er uddelt og indkommet fra de forskellige uddelingsområder er vist i tabel 0 i bilag 1.

Overordnede resultater
Der blev uddelt i alt ca. 11.500 spørgekort i de tre byer, hvoraf ca. 1900 kom retur, svarende til en svarprocent på 17. Denne er lavere end de 25 -30 %, der var forudsat i budgetlægningen, men giver alligevel et omfattende materiale at arbejde med.

Svarprocenten er generelt højest for tog med 26 % i gennemsnit, herefter kommer buspassagererne med 17 %, mens den laveste procent er fra p-pladserne med 12 %. Sidstnævnte er som forventet, eftersom man på forhånd kunne formode, dels at mange bilister ikke var interesserede i en ordning, og dels at man ikke kunne se, hvilke af de parkerede biler, der var egentlig "pendlerbiler". Her ved kunne en større andel af disse være helt irrelevante både i pendlersammenhæng, men også ud fra arbejdspladsens beliggenhed i forhold til station og rutebilstation. Til gengæld viser svarene fra P-pladserne en overraskende positiv indstilling til leje af pendlercykler, som det fremgår af beskrivelsen af de mere detaljerede resultater.

Den højeste totale svarpocent var i København og Århus med 18 %, mens den i Aalborg var på 14 %. Svarprocenten varierer lidt mellem de enkelte uddelingssteder, men for hver type (Bus, Tog og Parkering) følges det overordnede mønster ganske pænt i hver af byerne. Kønsfordelingen på de indkomne svar er 44 % mænd og 56 % kvinder.

Hvor mange er interesseret?
I alt 883 personer har svaret ja til, at de kunne forestille sig at leje en pendlercykel, 38 har ikke svaret på dette spørgsmål og 988 har svaret nej. Set i forhold til de indkomne svar er der 46 % positive, men det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, dels fordi uddelingen ikke var designet hertil, men også fordi man må formode at der er en kraftig underrepræsentation af de personer, der ikke er interesserede i pendlercykler og derfor ikke har ulejliget sig med at svare.

Hvordan er interessen generelt for månedsleje?
Pendlercykelordningen er tænkt på månedsbasis, hvorfor der i første omgang lige skal ridses op, hvordan stemningen er her. I tabel 10 i bilag 1 er givet en oversigt over, hvorledes de 548 respondenter, der er interesserede i leje pr. måned, fordeler sig på de tre typer af udleveringssteder: Bus, tog og P-pladser. Antallet af disse er sat i forhold til dels det totale antal indkomne svar, og dels det totale antal udleverede kort inden for de tre typer.

Normalt vil man sætte antallet af interesserede i forhold til antallet af svar og regne med at denne % er repræsentativ for hele gruppen. Som før nævnt vil antallet af positive formentlig blive overrepræsenteret ved denne metode, som derfor må betragtes som en slags øvre grænse for interessen.

Hvis antallet af interesserede derimod sættes i forhold til antallet af udleverede kort er dette for lavt, fordi der er mange, der ikke har indsendt kort - Heraf formentlig også nogle potentielle "pendlercykelkunder". Derfor kan denne betragtes som en absolut undergrænse for interessen. De to procentberegninger kan derfor betragtes som en slags højeste og laveste værdi.

Det kan således konstateres, at mellem 6 og 33 % af buspassagererne, 10 og 38 % af togpassagererne og 2 - 18 % af bilbrugerne kunne forestille sig at leje en pendlercykel på måneds-basis. Naturligvis vil ikke alle gøre det i praksis, fordi der også ofte er tale om "god vilje" i sådanne svar, men modsat kan det konstateres, at en stor del af disse grupper finder ideen sympatisk og formentlig også realistisk.

Mønsteret er ret ensartet for de tre byer, hvor Aalborg dog har lidt større andel af buspassagererne, der vil leje på månedsbasis. Det kan hænge sammen med, at rutebilstationen ligger lidt afsides i forhold til bybussystemet og centrum, og måske også at der her er uddelt kort til personer i den eksisterende cykelparkering. De er måske ekstra positive, fordi de vil kunne få "lidt mere" for pengene.

I det følgende fokuseres på karakteristika for de 883 personer, der kunne være potentielle kunder til en pendlercykelordning.

2.1 Hvad siger de interesserede?

Data for de interesserede fremgår som tal og figurer i tabellerne i bilag 1, der er mere detaljeret end det, der gennemgås i dette kapitel. Som før nævnt gennemgås de overordnede tendenser suppleret med de lokale forskelle. De enkelte byers data er medtaget i hver af tabellerne i bilag 1, og der er også udarbejdet en "figur-side" med 8 figurer for hver by svarende til figur 2.1 - 2.8 i dette kapitel.

I de følgende emnebeskrivelser benyttes "interesserede" om alle, der kunne forestille sig at leje en pendlercykel, hvad enten det nu er på måneds- eller dagsbasis.

Fordeling på alder og køn
De interesserede fordeler sig totalt med 44 % mænd og 56 % kvinder, men der er forskelle byerne imellem. Aldersfordelingen er vist på figur 2.1 nedenfor, som viser at der er flest i aldersgrupperne 20 - 29 år, og herefter faldende med alderen.

Figur 2.1 Oversigt over fordeling på køn og alder for personer i de tre byer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på dags- eller månedsbasis.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at alle aldersgrupper er godt repræsenteret, når gruppen over 60 år undtages. Pendlercykelordningen henvender sig derfor ikke til en bestemt aldersgruppe.

Af tabel 1 og figurerne i bilag 1 fremgår, at aldersfordelingen er relativt ens for byerne, dog således at der er lidt flere i gruppen 10 - 19 år i Aalborg og Århus end i København, hvilket også afspejler sig i en gennemsnitsalder på 35 år her mod 32 år i Aalborg og Århus.

Hvordan ønskes lejen?
Figur 2.2 nedenfor og tabel 2 i bilag 1 viser, at 63 % kunne forstille sig at leje pendlercykler på månedsbasis, mens 33 % kunne forestille sig dagsbasis og 4 % angiver begge alternativer. Dette mønster er stort set ens for alle byerne. Dog er der flere i Århus (40 %), der kun angiver leje på dagsbasis.

Figur 2.2 Oversigt over, hvordan personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på dags- eller månedsbasis, fordeler sig på lejemulighederne.

En særlig krydstabulering viser, at godt 70 % af mændene kunne forestille sig at leje på månedsbasis, mod kun 60 % af kvinderne. Der ikke analyseret på byerne for sig.

Hvilke trafikanter er mest interesseret?
Tabel 3 i bilag 1 og figur 2.3 nedenfor viser, hvordan fordelingen er blandt de interesserede, fordelt efter hovedtransportmidlet til/fra arbejde eller uddannelse. Betegnelsen "Komb." dækker over respondenter, der har angivet mere end et transportmiddel i spørgsmål 1 ^[1]. Det ses af figuren, at det overvejende er personer med kombinationsrejser, der er interesseret. "Ren kollektiv trafik" tegner sig for en tredjedel og cyklende for 5 % ^[2]. Bilbrugere udgør ca. 20 % af de interesserede, hvilket er overraskende højt.

En særlig opgørelse viser, at det er ca. halvdelen af bilbrugerne d.v.s i alt 11 % af de interesserede, der både har bil som hovedtransportmiddel, og angiver, at de kunne forestille sig at leje på månedsbasis. Dette tal er overraskende højt, men kan være udslag af "god vilje" hos respondenterne. Desuden giver spørgsmålene ikke mulighed for at angive, om man har kørt som fører eller passager, men da kortet har været placeret i bilens vinduesvisker, antages at det oftest er føreren, der har svaret.

Figur 2.3 Oversigt over, hvordan personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på dags- eller månedsbasis, fordeler sig på anvendelser af transportmidler. Ang. cykelandelen se note 2 forrige side.

Mønsteret er omtrent ens for de tre byer, men med en overvægt af kombinationsrejser i København, der også har det største kollektive trafiknet.

Afstande til arbejdspladsen
Tabel 4 i bilag 1 og figur 2.4 nedenfor viser antallet af interesserede sat i forhold til afstanden fra rutebilstationen/banegården til arbejdspladsen.

Figur 2.4 Oversigt over, hvordan personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på dags- eller månedsbasis, fordeler sig på forskellige afstande mellem Hovedbanegården, Århus rutebilstation og Aalborg Busterminal og arbejds-/uddannelsessted.

Det skal bemærkes, at svarene tyder på, at en del af respondenterne har opgivet den totale afstand fra bopæl til arbejdspladsen og altså ikke fra center-terminalen". Figuren viser at de fleste interesserede findes i afstande fra 1 - 3 km, hvilket passer med antagelserne forud for arbejdet.

Også dette mønster er relativt ens for de tre byer, men Aalborg skiller sig ud ved at have lidt større andel i intervallet fra 1 - 2 km, der modsvares af mindre andel i intervallet 2 - 3 km.

Hvad er en rimelig månedsleje?
Tabel 5 i bilag 1 viser er de forskellige lejeintervaller fordelt på byer kombineret med, om man er interesseret i at leje på månedsbasis, dagsbasis eller begge dele. I figur 2.5 nedenfor er afbildet fordelingen for de 548 respondenter, der har angivet "månedsbasis". Det fremgår heraf, at 1/3 anser henholdsvis 50 eller 100 kr som rimeligt, mens 1/5 vil acceptere 150 kr og kun 8 % vil acceptere 200 kr eller derover. Det skal bemærkes, at de ca. 9 % af svarene, der går på "andet" ikke er medtaget i procentberegningen ovenfor.

Mønsteret er i grove træk ens for de tre byer, men der er en svag tendens til, at Aalborgenserne vil betale lidt mindre end de andre.

Tabel 9 i bilag 1 opgør fordelingen på månedsbetalingens størrelse efter køn. Denne viser en ret ensartet fordeling for byerne under eet d.v.s. at der ikke er markant forskel på mænd og kvinders indstilling til månedslejens størrelse. Der er ikke vurderet på byerne, hver for sig.

Figur 2.5 Oversigt over, hvordan de 548 personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på månedsbasis, fordeler sig på forskellige opfattelser af rimelige prisniveauer.

Hvad er en rimelig dagsleje?
Tabel 6 i bilag 1viser de forskellige lejeintervaller fordelt på byer pr. dag. kombineret med, om man er interesseret i at leje på månedsbasis, dagsbasis eller begge dele.

I figur 2.6 nedenfor er afbildet fordelingen for de 283 respondenter, der har angivet "dagsbasis". Det fremgår heraf, at knap 60 % anser 10 kr som passende, mens ca. 20 % er villige til at betale 20 kr og 10 % synes 5 kr , der vel at mærke er opgivet på eget initiativ under "andet" i spørgsmålet.

Mønsteret er i grove træk ens for de tre byer, dog er Aalborgenserne også her en smule mere påholdende end de andre.

Figur 2.6 Oversigt over, hvordan de 283 personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på dagsbasis fordeler sig på forskellige opfattelser af rimelige prisniveauer.

Mere om månedslejen
Da pendlercykelordningen af administrative årsager oprindelig er tænkt udført på månedsbasis som også ser ud til at tiltale i alt 62 % af de interesserede, er der analyseret lidt nøjere på denne gruppe på 548 svar. Tabel 7 og 8 i bilag 1, viser en fordeling af disse 548 respondenters synspunkter på månedslejen på afstande (tabel 7) eller transportmidler (tabel 8). Resultaterne er også vist på figur 2.7 og 2.8 nedenfor.

Figur 2.7 Oversigt over, hvordan de 548 personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på månedsbasis, fordeler sig på forskellige opfattelser af rimelige prisniveauer og afstande.

Figur 2.7 viser, at der ikke er stor forskel på betalingsvillighed afhængigt af afstanden, men måske en svag tendens til at højere afstand også betyder større betalingsvillighed. Der er her større variationer mellem byerne end for de øvrige resultater, men ikke med et ensartet mønster. I Aalborg er der en tendens til stigende betalingsvilje med afstanden, men denne kan kun aflæses svagt i København og næsten ikke i Århus.

Figur 2.8 viser svagt at cyklisterne ser ud til at ville give mest pr, måned efterfulgt af bus- og togpassagerer, og at bilbrugerne vil give omtrent det samme som togpassagererne. Der er nogle forskelle mellem fordelingen for de tre byer - tydeligst ønsker buspassagerer og cyklister i København ikke at give så meget som i de andre byer, mens kombinationsrejsende og togpassagerernes betalingsvilje i København ligger på niveau med de andre byer. Århusianske buspassagerer ligger lidt højere end de øvrige, mens bilisterne i København ligger lidt højere end de øvrige.

Hvad betyder bus/tog samarbejdet?
Figur 2.8 Oversigt over, hvordan de 548 personer, der kunne være interesseret i at leje en pendlercykel på månedsbasis, fordeler sig på forskellige opfattelser af rimelige prisniveauer og transportmidler.

Siden undersøgelsen blev gennemført har DSB, sammen med trafikselskaberne, indført et samarbejde i september 1997, hvor samme billetter kan benyttes til bus og tog. Togpassagererne kan herved få en "gratis" tilslutningsrejse med bybus i enden af togrejsen. Det kan påvirke resultaterne for togpassagererne i Århus og Aalborg, men næppe i HT-området, hvor der har været billetfællesskab siden midten af 1970’erne. Da togpassagerernes prisvurdering allerede synes ret ens i de tre byer og andelen af interesserede togpassagerer i Århus og Aalborg er lavere end i København, vil bus/tog-samarbejdet næppe betyde de store forskydninger i forhold til hverken pris eller interesse.

Sammenfatning
Samlet peger undersøgelsen på, at pendlercyklerne har et rimeligt potentiale specielt i forhold til den kollektiv trafik - mellem 6 og 38 % kunne forestille sig at leje en pendlercykel på månedsbasis (afhængigt af beregningsmetode og transportmiddel). Det er interessant, at også bilbrugere (2 - 18 %) også synes godt om ideen. Ordningen er interessant for personer med omkring 1- 3 km fra den centrale terminal, til arbejde og uddannelse, hvilket også var baggrunden for ideen. Pendlercykel-ideen henvender sig til stort set alle aldersgrupper og også nogenlunde ens til mænd og kvinder.

Det store problem i det videre arbejde kan blive betalingsvilligheden, hvor ca. 1/3 vil give 50 kr, og 1/3 vil give 100 kr, hvilket formentlig næppe er nok til at drive ordningen i sig selv.

Realistisk set bør derfor overvejes om en sådan ordning måske kunne få tilskud på lige fod med andre miljøfremmende initiativer til gavn for kollektiv trafik.

^[1] Det skal her bemærkes, at mange måske også har svaret på spørgsmål 1 ud fra de forskellige alternativer, som de bruger på forskellige dage - d.v.s. f.eks. bus + cykel en dag og tog + cykel en anden og bil en tredje. Ligeledes ser det ud til at spørgsmål 2 om turkæder også er blevet blandet udfyldt af mange respondenter. Data herfra er derfor ikke anvendt, da det vil kræve et større "udrednings-arbejde". [Tilbage i tekst]