4. Markedsføring
Som alt andet vil pendlercyklernes mulighed for succes afhænge af, om ordningen bliver
kendt. Markedsføringen er derfor en vigtig del af et forsøg.
Man kan imødese 2 store problemer:
 | Uanset om ordningen lægges stort eller lille op, vil den i en eller anden periode være en marginal del af en kommunes eller trafikselskabs aktiviteter og kan derved få svært ved at få gennemslagskraft. Man kan næppe forestille sig hængeskilte i alle busser og tog eller information på stoppesteder med reklamer for en ordning, der kun er for en begrænset mængde rejsende til bymidterne. |
| Ordningen har et iboende problem med at målgruppen ikke naturligt kommer forbi, hvor pendlercyklerne og udlejningen rent fysisk er etableret[11]. Ordningen vil typisk henvende sig til kollektivt rejsende fra oplandet, der formentlig oftest løser billetter og benytter den lokale stations/rutebilstations information. Det er næppe realistisk, at disse vil være meget aktive i at markedsføre en ordning, der er et helt andet sted. |
Til gengæld vil ordningen i startperioden kunne have nyhedens og det utraditionelles
interesse, hvilket rigtigt anvendt formentlig kan give både avis- og tv-omtale af
ordningerne. (Der har allerede været avis- og radioomtale af projektet).
Med disse forhold i erindring foreslås følgende markedsføringselementer og
informationskanaler under forudsætning af at ordningen realiseres.
Ved starten bør ordningen omtales i branchebladene Cyklister (Dansk Cyklist Forbund),
Ud & Se (DSB), Pendulet (DSB S-tog), Ligeud (HT), Buster (Combus), På Vej (NT) og
Bilruten samt i pressemeddelelser til dagblade og fjernsyn. Dette kan alt i alt nå ud til
en større kreds af personer. Desuden bør satses på omtale i bladet til de relevante af
DSB’s pendlerklubber.
Ordningen skal beskrives i en pjece med oplysninger om steder, vilkår og priser.
Pjecen skal kunne stå fremme på den kollektive trafiks egne salgssteder i omegnen sammen
med de øvrige informationer om kollektiv trafik.
Der bør, om muligt, være reklame"plakater" for ordningen på
cykelparkeringerne på følgende steder:
| Ventesalene i Aalborg (Busterminal og banegård) |
| Ventesalene i Århus (Busterminal og banegård) |
| Ventesalene på Hovedbanegården |
| På regionaltogsperronerne på banegårdene i Aalborg, Århus, Københavns
hovedbanegård og Nørreport og Østerport stationer. De sidste tre bør også have på
S-togsperronerne. |
| Billetsalgene de samme steder. |
| Hos de implicerede cykelhandlere. |
Herudover bør følgende sekundære tiltag overvejes:
| Direct Mail til virksomhederne i centrene i de større byer med henblik på opslag på medarbejderopslagstavler eller optagelse i personaleblade. |
| Informationsplakater i de store P-huse og parkeringspladser. |
Der er ikke foretaget overslag over økonomi og ressourceforbrug til markedsføring.
Dette afventer arbejdsgruppernes indstilling.
[11] Selvom den pågældende cykelhandler eller pendlercykeludlejning vil være i tilknytning til busterminal eller station kan den næppe placeres således, at en stor del af de rejsende "automatisk vil passere den" - F.eks. som det er situationen i København, hvor de eksisterende cykelcentre på Hovedbanegården og Østerport station ligger lidt afsides fra de store rejsestrømme. [Tilbage i tekst]