[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

3. Danmarks havnemæssige infrastruktur

3.1 Havnetyper i Danmark
3.1.1 Private trafikhavne
3.1.2 Kommunalt styrede trafikhavne
3.1.3 Kommunale havne
3.1.4 Færgehavne
3.1.5 Statshavne
3.1.6 Lystbådehavne
3.1.7 Flådestationer/Marinestationer
3.2 Befolkningsgrundlag i havnebyer
3.3 Takster i havnene

3.1 Havnetyper i Danmark

Den danske havnestruktur er karakteriseret ved et betydeligt antal havne af forskellig organisationsform, forskellige forretningsområder, specialisering mv. Havnene kan opdeles i følgende grupper:

Private trafikhavne
Kommunalt styrede trafikhavne
Kommunale havne
Færgehavne
Statshavne
Lystbådehavne
Flådestationer

3.1.1 Private trafikhavne

Private trafikhavne omfatter trafikhavne med offentlig adgang, som håndterer almindelig godsomsætning i lighed med de kommunalt styrede trafikhavne, og færgehavne uden offentlig adgang og modtagepligt. Endvidere omfattes et antal havne anlagt i tilknytning til elværker, raffinaderier og visse andre erhvervsvirksomheder. De sidst nævnte må ikke forestå almindelig offentlig godsomsætning.

Efter "Lov om trafikhavne" der blev vedtaget i 1991, og efter en overgangsordning, der varede til 1. januar 1995, er en trafikhavn at opfatte som enhver anden selvstændig forretning. Tidligere har det været sådan, at Trafikministeriet havde haft et økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under landets havne. Dette betød samtidig, at trafikhavnene var underlagt forskellige restriktioner og pligter omkring indsendelse af regnskaber, fastsættelse af takster m.m.

3.1.2 Kommunalt styrede trafikhavne

Disse havne udgør flertallet af de danske havne. Siden 1. januar 1995 har de kommunalt styrede trafikhavne haft fri adgang til selv at fastsætte afgifter for benyttelse af havnene.

3.1.3 Kommunale havne

Disse havne er en del af de pågældende kommuner, og de har typisk en beskeden godsomsætning.

3.1.4 Færgehavne

Færgehavne er enten statslige eller de er tidligere statsejede, men i dag ejet af Scandlines A/S. Der er kun ringe godsomsætning i disse havne.

3.1.5 Statshavne

Statshavne henhører under Trafikministeriet. Disse havne kan optræde som enten trafikhavne eller fiskerihavne, eller en kombination af begge.
Statshavne er regnskabspligtige overfor trafikministeriet, og indtægter går direkte til ministeriet.

3.1.6 Lystbådehavne

Rundt om i landet findes et stort antal lystbådehavne. Disse havne findes i mange størrelser fra mange hundrede pladser til ganske få pladser.

3.1.7 Flådestationer/Marinestationer

I Danmark findes flådestationer i Korsør og Frederikshavn. Begge steder er der tale om større anlæg, der kan yde service til Søværnets enheder. Der findes endvidere landet over et antal marinestationer, hvoraf flere råder over kajanlæg. Flådestationer og Marinestationer er forbeholdt statsskibe, d.v.s. søværnsenheder, miljøskibe, isbrydere m.m.

3.2 Befolkningsgrundlag i havnebyer

Danmark er et land, der historisk har benyttet skibe til international og

Af Danmarks 50 største byer udgøres de 36 af havnebyer. Af de i alt 2.920.000 indbyggere bor de 2.610.000 mennesker i havnebyerne. Dette betyder, at 89 % af befolkningen i Danmarks 50 største byer bor i havnebyer.

national transport. Landets geografi gør, at der intet sted i landet er mere end 50 km til havet. Undtaget en mindre del af "midten af midtjylland" er der intet sted i Danmark mere end 30 km til en havneby.

Af Danmarks 50 største byer er de 36 havnebyer. Ud af et indbyggertal i de 50 største byer på i alt 2.920.000 bor de 2.610.000 ( 89%) i havnebyer.

Det forhold, at en meget stor del af befolkningen bor i eller i nærheden af en havneby burde kunne give anledning til, at mange af de varer, som efterspørges af befolkningen i og i nærheden af havnebyer, kunne leveres ad søvejen.

3.3 Takster i havnene

Hvis et skib anløber en havn, skal der svares forskellige afgifter til havnen. Disse afgifter går til at dække de omkostninger, der er ved at holde havnen i drift, sørge for vedligehold af kajanlæg, infrastrukur i havnen, kraner, transportbånd, trucks, slæbebåd m.m.

Afgifterne består typisk af følgende:

Udover skibs- og vareafgifter betales efter regning for brug af kran, slæbebåd, leje af havneskinner, gummiged, fejemaskine, vand, el m.m.

(39 Kb)

Lastning af kalk som bulklast. Der benyttes transportbånd til lastningen. Der skal ca. 50 lastbillæs til at fylde en mindre coaster.

Afgifter i forbindelse med håndtering af gods i havnene er et af de områder, der specielt på transporter, der foregår over korte afstande, udgør en forholdsvis stor del af den samlede transportudgift.

Som et eksempel herpå kan nævnes, at skibstransport af 1 mq3q træ fra Söderhamn i Sverige (ca. 200 km nord for Stockholm) til Århus koster ca. 75 kr., hvis transporten foregår ombord i en coaster. Skibsafgift + vareafgift + leje af kran udgør i området 25-35 kr./mq3q.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]