[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

4. Energi og miljøforhold

4.1 Generelle forhold
4.1.1 Generelle energi- og miljøparametre
4.2 Miljøparametrene
4.2.1 Partikler
4.2.2 Kvælstofoxider (NO_x)
4.2.3 Kuldioxid (CO₂)
4.2.4 Kulmonooxid (CO)
4.2.5 Svovldioxid (SO₂)
4.2.6 Kulbrinter (HC)

4.1 Generelle forhold

Alle former for transportarbejde belaster det eksterne miljø på en eller anden måde, og i en eller anden grad. I det samfund vi kender i dag, kræver det moderne menneske adgang til et stort antal varer på et vilkårligt tidspunkt af året. Dette betyder, at der i verden og i Danmark flyttes kolossale mængder gods. Det er svært at forestille sig, at dette forhold skulle ændre sig i fremtiden således, at mængden af de tranporterede varer skulle blive mindre.

Hvis der skal ske en reduktion af energiforbrug og miljøudledninger, vil en af måderne, hvorpå dette kan opnås, være, at energiforbruget til transport af en given varemængde reduceres.

Alt andet lige vil en reduktion i energiforbrug også betyde en reduktion af miljøudledninger.

4.1.1 Generelle energi- og miljøparametre

Når gods skal transporteres, kræver dette et forbrug af energi. Energiforbruget til transportarbejde udgøres for den altovervejende del af olieprodukter,

(30 Kb)

Emmissionsmålinger ombord. Emissioner fra skibsmaskinerier kan bestemmes med måling ombord eller ved brug af Lloyds emissionsfaktorer.
I modsætning til emissioner fra skibsmaskinerier, hvortil der ikke er myndighedskrav, skal nye lastbiler i dag opfylde emissionskrav givet i EURO II normen.

der ved forbrænding i motorer i skibe, lastbiler og toge omsættes til bevægelsesenergi. Der benyttes endvidere indirekte kul og kernekraft til transportarbejde som elforbrug i elektriske toge. Antallet af elektriske lokomotiver i Danmark er på nuværende tidspunkt begrænset, og de benyttes ikke til at trække godstog.

Olieforbruget angives normalt som et specifikt olieforbrug i kg/kWh. Det specifikke olieforbrug varierer fra motor til motor. Der er også forskel på olieforbuget afhængig af belastningen på motoren. Der er ikke de store forskelle på det specifikke forbrug i motorer, der benyttes i coastere, lastbiler og tog. Et typisk olieforbrug vil ligge på 0,18-0,22 kg/kWh.

Miljøparametre
Forbrænding af olie og kul resulterer i udledning (emission) til atmosfæren af et antal uønskede komponenter såsom partikler, kvælstofoxider (NO_x), kuldioxid (CO₂), kulmonoxid (CO), svovldioxid (SO₂), kulbrinter (TOC, Total Organic Carbon) og forskellige mikroforureninger såsom Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH) og forskellige tungmetaller.

Endvidere påføres det eksterne miljø belastninger såsom støj, lugt og vibrationer, når transportmidlerne bevæges rundt.

Det er endvidere klart, at enhver form for transportarbejde kan resultere i tilskadekomst af personer enten direkte eller indirekte.

Ovenstående er parametre, der utvivlsomt i fremtiden vil indgå med større og større vægt ved valg af transportform. Dette enten fordi forbrugerkrav kræver dette eller fordi der fra politisk side pålægges tranportkøberne at lade disse parametre indgå i deres valg af transport.

4.2 Miljøparametrene

I nedenstående skal de vigtigste emitterede miljøparametre omtales lidt nærmere. Ved emitterede miljøparametre forstås komponenter, der emitteres til atmosfæren efter forbrænding af et fossilt brændstof i en motor.
Udover emissioner af de nævnte komponenter medfører enhver form for transport også miljøforurening med ting som støj, lugt og vibrationer. Disse parametre skal ikke omtales nærmere i denne rapport, men det skal understreges, at disse parametres miljømæssige betydning ikke må undervurderes. De kan i beboede områder være årsag til væsentlige miljøgener.

4.2.1 Partikler

Partikler fra en motors udstødning består hovedsageligt af uforbrændte kulstofforbindelser og askepartikler, som ikke er brændbare. De uforbrændte partikler stammer fra brændstoffet og fra smøreolien, hvoraf noget forbrændes. Kulstofforbindelser opstår, idet der i en motor altid foregår ufuldstændig forbrænding i en eller anden grad. Partiklerne kan ved indånding have en sundhedsskadelig virkning, idet en del af partiklerne er ganske små, og således med indåndingsluften kan trænge langt ud i lunger-ne. Endvidere kan der være bundet PAH til de faste partikler. PAH kan have en kræftfremkaldende, cancerogen, effekt.

4.2.2 Kvælstofoxider (NO_x)

Ved de fleste forbrændingsprocesser dannes forskellige kvælstofoxider, hovedsageligt NO og NO₂. Disse komponenter betegnes under et som NO_x. Over 90% af de kvælstofilter der dannes, optræder som NO og er harmløse. Ved iltning/oxidation i atmosfæren omdannes NO til NO₂, der er giftigt og medvirker til dannelsen af fotokemisk "smog". NO dannes af kvælstof (N₂) og ilt (O2). Kvælstoffet stammer primært fra forbrændingsluften, atmosfærisk luft, men kan også stamme fra kvælstof indeholdt i brændstoffet.

4.2.3 Kuldioxid (CO₂)

Kuldioxid dannes i forholdsvis store mængder ved alle former for forbrændingsprocesser. CO₂ er ikke i sig selv skadeligt, men indgår i rækken af de såkaldte drivhusgasser, der mistænkes for at bidrage til opvarmning af jorden, idet en øget koncentration af kuldioxid i atmosfæren begrænser varmeudstrålingen fra jorden tibage til rummet.

4.2.4 Kulmonooxid (CO)

Kulmonooxid er en giftig gas, der selv i små koncentrationer påvirker centralnervesystemet og kan medføre forgiftninger. Ved større koncentrationer, f.eks. i lukkede rum, er kulmonooxid dødelig. Mængden af CO i udstødsgassen er en god indikator for ufuldstændig forbrænding.

4.2.5 Svovldioxid (SO₂)

De svovlforbindelser, der er indeholdt i motorers udstødsgasser, stammer fra svovlindholdet i det benyttede brændstof. Det vil sige, at brændstoffer med lavt svovlindhold giver lave udledninger af svovldioxid og brændstoffer med højt svovlindhold høje udledningsværdier. Udover svovldioxid, der udgør den alt overvejende del af udledte svovlforbindelser, udledes en mindre mængde svovltrioxid (SO₃).

SO₂ er en væsentlig årsag til forsuring af søer, vandløb og jord. SO₂ er sundhedsskadeligt. Specielt astmapatienter og mennesker med vejrtrækningsproblemer kan blive generet. Udledning af SO₂ kan endvidere medføre korrosion på maskiner og bygninger.

4.2.6 Kulbrinter (HC)

Kulbrinter, også kaldet Hydro Carbon (HC), er en af årsagerne til dannelse af fotokemisk smog i byer, og det er også disse uforbrændte kulbrinter, der giver udstødsgassen fra dieselmotorer den karakteristiske lugt.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]